Newspaper Page Text
Vir V PH ^-V *v HK "SYC, Sv M- %U:. 4' xsine V i v \f \¥r): 1:. S mi U'-Wk. Å NO. 53. Ittordlsk 3ul 1 gamle Bage »MMM .»»»»»»» """'MMflrtAflH flHWWfl' ffr TnTrnmIfflnflWrt iiiiim ii»i»i»i i»miiim»»' n En ældgammel Vedtægt bar det, at under Julefesten skulde al Ufred hvile og blodig Kamp være strengt forbudt. Maafle skrev denne Bestemmelse sig alt fra den hedenske Tid det bar det mindste Skik dengang altid at møbe ubevcebnet i „Gudehovet" til den store Ofring i hvert Fald havde Kirken i Middelalderen hævdet „Gudsfreden" som Pligt for alle. I Norge var Befalingen om Julefred gaaet over i selve de verdslige Love. »Julefred" blev sat den 21de Decem ber og skulde vare i tre Uger enhver Voldsomhed begaaet i denne Tid, straffedes med forhøjet Bøde. Hele Norden over gjaldt den Fcrm af „Julefred", at saa længe Julen varede, skulde alle Netstrætter hvile, og i Hjemmet maatte intet Arbejde foretages undtagen det aldeles nød vendige, som Kvægets Fodring og lignende. Alt Brænde til Huset skul de være hugget i Forvejen. Særlig Sky nærede man for Sysler med hjullignende Bevægelser, som at spinde, vinde Garn, Bore med Bor, der antoges ar vilde forvolde baade den, der udførte dem, og Gaardens Besætning Skade. Julen igennem troede man nemlig, at Solen selv holdt sig i Ro, intet andet maatte da heller bevæges rundt. Et ganske eget Udtryk fik „Julefre den", idet dsn udstraktes til Dyrene tillige. Saalænge Julen varede, skulde Mennesket holde Fred, selv med Arvefjender: Ulve, Bjørne, Rot ter, Mus, og end ikke udæske dem ved at nævne dem ved rette Navn, da in gen kunde vide, hvo der var klædt i saadan Ham. „Ved Juletid forvand les Menneffer til Ulve," siger Olaus Magnus, „og de udføre meget Ondt." For at sikre sig skulde man derfor kalte dem med fremmede Navne, Ul Urt: „Graaben", Bjørnen: „den gruirle i Pelsen", Musene: „de smaa graa" eller „Tede", Rotterne: „de stort"' eller „de langrumpede" om. Vai.ideligt stedt var rvi:: med Fami Iinmvnet: ,,Muu§". I Havdrup Sogn paa Sjælland brugt man ved Midten af det 18de Aarhundrede at kalde den derværende Præst, Hr. Lau rids Mints (død 1778), hvert Aar, saalænge Julen varede: „Hr. Tede". En Forvalter af samme Navn i land kaldtes i Julen: ,,Forvalter Uting". Endnu ned til vore Dage nærer man paa Landet i Jylland Sky for i Julen at nævne blot Order? Loppe eller Lus. De skal kaldes „de forte" øg „de graanakkede", „ellers blive de myndige". Endelig oprandt den saa længsels fuldt ventede 24de December. I en kelte Egne af Norge brugte man ai rise hinanden op paa dmne Morgen, dog synes dette ikke at have været no gen almindelig nordisk Skik. Da »gens første Timer gik hen med at ordne, hvad der endnu stod tilbage. Saasnart Middagsmåltidet, hborpaa der den Dag kun lagdes liden Vægt, var til Ende, gab man sig i Lag med Stuens Udpyntning. Væggenes Dragning havde man vel i Reglen maattet besørge Dagen forud, men nu bredtes alt, hbad Huset ejede af Bænkehynder og samtidig strøedes Gulbet med Halm. Denne sidste Skik holdt sig endnu paa Bornholm ind i det 19de Aarhundrede, og i enkelte Egne af ©berige har den holdt sig indtil bore Dage. I det 16de Aar hundrede var det vistnok temmelig al mindelig Brug, ikke blot paa Landet men ogsaa i mangt et Hjem i Byerne i Norden, at benytte denne Halm til fælles Natteleje for alle Husets Beboere den første Julenat, stundom endog flere Nætter i Julen. I fan Fald plejede man samtidigt at rede Sengen, og ofte HøjsædeBænken til lige, med alt. hvad Huset ejede af Sengeklæder, et Dynehav helt op un ber Loftet. Dette særligt gode Leje var tiltænkt Kristus og Englene, hvis de vilde goeste Huset. Man tillagde ogsaa „Julehalmen" en underfuld Virkning. I Sverige bandtes den 1, Capitol Kors og anbragtes for Husets Dør«, den opbevaredes omhyggeligt og bred tes paa Agrene eller blev vunden om Frugttræerne for at gøre dem frugt' bare og gaves Kvæget at æde for at sikre det mod Vanheld, naar det om Fcraarck dreves paa Græs. I Dan mark brugte man vistnok i den katol* ske Tid at sige til IEbletræerne, naar man Juleaften bandt Halm om dem: „Fryd Dig, ZEblekvist! Som Ma ria, der bar Jesus Krist". Fra Jyl land hedder det endnu ved Midten af det 19de Aarhundrede: „Hver Ju leaften, naar der var syslet, gik Sti ne og hendes Søster ud i Hwen. vandt Høbaand om alle Frugttræerne ned? ved Roden og sagde: „I Aften klæder jeg Dig. Til Sommer fø» der Du mig". I Smaaland band: man af Julehalmen 12 smaa Halm baand, saa tykke som en Barnearm. et for hver af Aarets Maaneder, de kaldtes for „Burmanner" og blev Ju leaften satte op i Taget uttder Ryg aofen til Velsignelse for det kommende Aar. Naar Stuen bar færdig, mærket med Kors og røget Med Krudt og Svovl eller andet for at skræmme alle onde Aander bort, skred man til de! næste, at sørge for Udhusene og deres Beboere. Ogsaa her blev der røget, Staal blev fæstet over Stalddøren, et Kors af Tjære blev strøget paa alle andre Døre og ltgesaa paa øltøn derne, medens Skinker og Madvarer korsedes med Smør eller Fedt. Par. de gamle dansk-svenske Øer ud fer Riga Bugten, Dsel, Dagø og flere, hvor saa mange Minder fra den nor diske Tid har.holdt sig uforandrede, er ogsaa Julekorset bevaret i sin op rindelige Form.., Husfaderen mærker her endnu Vmdueeiog Dire med et Kors omgivet af en Kreds. Kredsen betegner Julen eller SolbilleLet, cg Korset deri, dér. uden Tvivl er ældre end Kristendommen, hørte vistnok med til det gamle Solbilled og er vel i sin Tid fromt blevet udlagt som Thors Hammer. Naar Kvæget bar blevet gnedet paa Tænderne med Salt eller i enkelte Egne af Danmark -med en Blanding af Salt og Sod, begyndte dets Hel ligaften. Denne betegnedes here Norden ober bed en Ekstrafodring. Saabel Heste som Køer fik Kærne den Aften ofte med et Par Ord til For klaring faafom: „Det er Julekbæld, Kyre mi!" „Her har Du, for at Du skal bide, at det er Jul!" osb. I Sve rige anførte man som Grund til, at Hestene fik skær Havre ved denne Lej lighed: „De have saa Begæret den gang, da de kunde tale." I Holsten Brugte man flere Steder tillige at tænde et Julelys og sætte ved KryB e n V V Til Tak for al denne -gode Pleje herskede der ogsaa et særligt Liv i Stalden den Nat. Ved Midnatstide, i Frelserens Fødselsstund, rejste alt Kvæget sig op, og efter hvad man vil-, de vide, fik det endog en kort Stund menneskeligt Mæle. Sligt maatte imidlertid ingen overvære. En Mand i Sorø Egnen, der i en langt senere Tid af Nysgjerrighed vilde overbe vise sig herom, blev den hele Nat igennem kastet fra Væg til Væg, saa at han kom ganske syg derfra, „og det var ikke Kvæget, der kastede ham." Ikke blot for Kvæget sørgedes der ogsaa Lænkehunden løstes og fik Lov at løbe ind med i Stuen, ja selv Himlens Fugle skulde vide, at det var Jul. Overall i Norden brugte man at rejse for dem et Neg eller to paa en Stang, ett Skik, der font bekjendt har holdt sig mange Steder indtil vore Dage. Men heller ikke den livløse Natur og alle disse dunkle hemmeligheds fulde Mc»gter, der omgav Mennesket, burde glemnvs. At have en Tanke for dem kunde »naafle medføre mange fold Lykke i Aarets Løb. I Holsten brugte tørfor SBønfcef e at gaa uk i Skoven, Banke paa Stammerne og sige: „Glæd jer Træer, den hellige Karst (Kristus) er kommen". I Nor ge bragte man Mad ud til Gaardens nærmeste, store Træ, -eller overgød Rødderne med Mælk eller M. End nu for tre-sire Menneskealdre siden satte man paa Gaarden Egeland Andalen hver juleaften et Krus Øl, nogle Kager og et Stykke Kjød ud til Gaardens gamle Egetræ. En gam mel hul Eg ved Hitterda^svandet i Nedre Telemarken faar endnu hver Juleaften sin Part af Julegrøden. Faa var uden Tvivl de Steder hele Norden over, hvor man paa denne Aften ikke Betænkte Nissen med en Skaal Grød med dygtigt Smør i. I Smaaland Brugte man tillige at for ære ham- en ny Klædning. Endelig kom Turen til at tænke paa sig selv,, tvætte sig og iføre sig Højtidsdragt. Den sædvanlige Maa de at udføre denne Aarets Hovedren gøring paa var den gammeldags: alle Begav sig til Husets Badstue. Dampbud for Gaardens samlede Be Boere i Mørkningen Juleaften om tales endnu i Slutningen af det 18de Aarhundrede som Brug i flere Egne af Norge, og bar paa denne Tid end nu almindelig paa Landet i Sbertge. I Finland og de danfl-svenske Egne af Estland 'har Skikken holdt sig til vore Dage. Naar Dampbadet- bar til Ende, iførte man sig rene Klæder. Aarets første Aften skulde nemlig nødben dig hædres med rent Undertøj, en Skiften Ham, som for manges Ved kommende slet ikke^ gik saa ofte for sig i Aarets LøB. Det er denne For-' bring, hvortil der spøgefuldt sigtes i det gamle Ord: „Renlighed er en god Tin^, sagde Kærlingen, hun vendte sin Særk Juleaften." Det er rimeligvis ogsaa denne indre Fest dragt, der ha- gibet Anledning til d?n norske Obertro: at man i Jule nætterne Burde ligge med Skjorten paa og ikke. som ellers nøgen, da de Underjordiske i modsat Fald bilde tvinge En til i Søvne at vandre der hen, hvor matt var født. Det paalas den, der sidst forlod Badstuen, at fyre dygtigt i, saa at Ji K Varmen kuSe holde sig lang Tid endnu. Heitjigten hermed var ogsaa at give de Usynlige Væsener, de af døde Slægtet, Lejlighed til at tage sig et Bad, hvis de lystede. Der er næppe no'get ondet Træk, der i saa ty delig og troskyldig en Form viser os, hvor stor Pris NordBoerne satte paa DampBad. A 'I EftechaaMn som Husets Medlem mer, tvættede og højtidsklædte, for lod Badstuen, famledes de alle i „Stuen". Enhver, der traadte ind, hilste og gjenhilstes med den sædvan lige Julehilsen. Denne var, i det mindste ester in senere Tids Skik at dømme, saa nogenlunde ens Norden over og lød sin korteste Form om- vil fly:-' 5 fl JULENAT. trent saaledes: „Glædelig Jul! Hel sen og SuNdhed og alt, hvad som fjært er!" Stuen bar iført Festdragt, og Ju lelysene Brændte paa det beldugede Bord. En ældgammel Skik bar det, naar alle bar samlede, at øge Ilden Paa Arnen med et vældigt Stykke Brænde. Denne Skik maatte natur lig ta6e sig overalt, hvor Kakkelovne indførtes, og er forlængst glemt i Danmark, men i Sverige og England har den holdt sig indtil nu. ISve rige kaldes det „julbrasa", i North umBerland og Aorkshire: „yuleBlock" eller „yule-clog", ^n Benævnelse, der tydeligt nok Beviser, at Skikkm her er af nordisk Oprindelse, da jo Jul Paa Engelsk 'hedder „Christmas" Naar Julestammen var, lagt paa Ilden, skred mon til Udveksling af Gaverne. Ogsaa denne Skik var ur gammel, kjendt ikke Blot af de heden ske Nordboer men ogsaa af Romerne ved' deres Saturnalier?. Antallet gf saadanne W?er kunde ofte være over« "Wytfv mi (t^ ordentlig stort. Hos Fru Anna Brahe til Løberød i Skaane hører vi saale des, at der Juleaften stundom kun de samles 4 til 500 Personer ude i Gaarden fra de omliggende Sogne for at modtage Julegaver. Erik Ro senkrands paa Bergenshus uddelte Juleaften Aar 1560 Gaver til 187 forfkjellige Perfoner. En meget almindelig Gave fra Husfader og Husmoder var de faet kaldte „Julekager". Sisse var dels finere, enten af Honning og PeBér etter omtrent svarende til, hvad der endnu i Danmark kaldes „Julekage", dels grovere, hlot af Rugmel, de sacrkaldte „Sigtekager". Deres Form havde ældgammel, sindBilledlig Be tydning, idet de enten skulde bære IIA I I j'ttll. ganske runde, vistnok svarende til Solen, eller have Skikkelse af et le vende Væsen, hyppigst Mænd, Bukke og Grise. At herved oprindelig har været sigtet til Thor, hans Bukke og Frejrs Galt, synes umiskendeligt Spor af denne sidste Skik er de end nu for Norden ejendommelige Bør nekager: „Kagemænd" og Sukker grise" i Danmark er ForBindelsen mellem disse og Julen glemt, i Sve rige Bevares den endnu. Ogsaa de runde Julekager var ofte prydede med Figurer. En Julekage form fra Aar 1637, der opbevares i Stockholms „Nordiska Museum", fremstiller saaledes paa Kagens Over flade Figurer i Datids Festdragt. „Sigtekager" med indridsede Figurer, „skrevne Sigtekager", som de kaldtes, var i bet 16de Aarhundrede almin delige i Danmark.1 Digteren Hiero nymus Ranet lader endog i sit Skue spil „Samsons Fængsel" den Filister, i hvis Mølle Samson maatte trælle, bage saadanne Sigtekager .til Fest. v^s- Om Julekagernes Størrelse meddeler ZErkeBiflop Olaus Magnus, at de i Sverige kunde være faa store som et lille Barn. Julegaverne Bestod bog hyppigt i andet og mere end Blot Kager. Ef ter Tidens Sædvane sørgede man da gerns for at deres Værdi var tyde ligt angiven, enten en ligefrem Mønt eller let forarBejdei Sølv og Guld, en Ske, et Bæger, en Ring etter lig tiende. Blandt alle de Julegaver, som Christian den Fjerde i Acrene 1592 og 1593 gab til sine nærmeste," bar der kun en eneste, der bar af ube stemmelig Værdi, nemlig et lille Bæ ger med Laag, som han {elb havde drejet til Niels Kaas. Resten bar lutter Sager, hbor man kunde føle sig til Værdien: et Guldsmykke til hans Moder det ene Aar ttl 320 Kro ner, det andet Aar til 1,000 Kroner., Guldsmykker til hans to Søstre det ene Star til 260 Kr. Stykket, det næste til 360 Kr., Guldringe til Regje ringsraaderne til 120 Kroner Styk ket, osb. osv., Maaltidet Juleaften Bestod enten af tørret Fiff og Sødgrød eller af Skinke med Grønlangkaal og Grød, hos de fornemste gjerne Risengrød. En Tærte eller SEBleskwer afsluttede hyppigt Maaltidet. For nogle var saaledes Juleaften endnu efter streng katolsk Skik en Fifledag, det vil sige en Fastedag, for andre en Kjøddag. Som Bekjendt har disse Bestemte Retter holdt sig temmelig uforandret indtil vore Dage, hver Egn har Be varet-fin Skik, og Norden lod.sig end nu nogenlunde tydeligt kortlægge, alt eftersom der af Almuen nydes Fifl (Fortsat paa Side 5). i $ $**5 5ul Tit Xudvtø tJoløtein ||\aa „lille Juleaften" Bogynder tref dog nej! Begyndelsen var Sneen og Kanerne og Frosten. Saa var der „ønskesedlen". Saa rejste Fa'r sin Vej. Saa korn der store Pakker hver For middag med Posten. O s a a S a a v a e a e hvor alle fo'r med Svig og SkaBe, forn Blev fyldte, og Skuf fer, font Blev lukket og hvor man kom, fo'r nogen i Vejres med et Skrig og Klejnerne Blev dyppet og Grv sene blev stukket. Men „lille Juleaften"! O, hvem der da fik Lov at følge Far til Skoven! Man glemmer jo og ældes men mon. man skulde glemme den højtidsfulde Skov paa „lille Juleaften", naar Granen, flulde fældes? Der stod de strunke Graner i Række og Geled og Bar paa deres Grene en Julesne, hvis Mage (saa venlig, dejlig var den) jeg intet andet Sted kan huske nogen Sinde jeg saa i mine Dage! Saa fin, saa festlig var den! Da klang det første Hug, og Øksen skar i Barken, og ^al Bed i Veddet, og Granen stod og rysted og drogDt sidste Suk og segued som en Kriger, der fall i Geleddet. Et glimrende Triumftog, da den Bl Baaret hjem! En Tur igjennem Driver, hvor mt sank i til Knæet. Og se! Fra alle Vinduer stak Var neho'der frem og juBIede Hurra—a! Der komb iner Juletræet. Ja, Julen, Juleaften! Ak, Eventyrets, Ord! JulV Juleaften! Sig dem! Os fyld din S,jæl Med Minder! .n Og syng din Barndoms Salmer! Ogr hufl din Far og Mor! Og se de klare Øjne omkring dig^ hvor de flinner! r-, Dett Dreng, Du dunkelt husker,' maa-^ fle han nu er Fa'r! Den Pige, som sang Salmer engang! om Juletræet, s •4 Trettende Aarg. gmmummuiHimimtmiiiimx & i Naar Og siden kan Du huske? Lamperne Blev tændt v! og Stuen Blev et Værksted, hvor ZEBler Blev forgyldte og Figenkasser aaBnet, og Sveflepo fer vendt, og Roser sat paa Stilke, og Kræm merhuse fyldte! Og hufler Du saa Natten? Din hede Barnekind? Og hvad Du saa i Drømme! Ntt fjender Du jo Sorgen og Skuffelsen og Verden. Meit tænk, at slumre ind og hviske til sit Hjærte: Nu kommer det! I Morgen! •, Da vaagnede Du tidlig. Alt barj faa sælsomt tyst. Dit Hjærte flog af Lykke. .. Du laa med Smil om Munden og hørte Huset baagtte, og saa det Bltbe lyst og bidste, at nu kom det! Thi Julen, bar oprunden! Tl§ kan hænde, nu hun synger de fattig me, ckens hun har én krøllet Purk i Haanden og en "-X én Paa Knæet. vi Kan hænde! Og kan hænde, det kuM Blev graat i graat. ujøl Hvem véd, hvad der kan fljulesM M-Hjærter og i Hjerner Men sæt, at der nu ogsaa er mere?! ondt end godt ål var Julenattens Himmel saa mind ... fuld af Stjerners.. \n\n Historical Soctety (Successor to "hfc|mdar', Established 1891.) .' 4 y— ST. PAUL, MINN., 1§REDAG DEN 25. DECEMBER. MINNESOTA HISTORICAL •SOCIETY.