Newspaper Page Text
-Tt -Vi r* I I fe,' U -f pr W# A vyr Mt NO. 1. 619 Udvandrere har i November Maaned forladt Danmark for. at gaa til Amerika. 603 tog med „Det for eitebe Dampflibsselflab"s Skibe og 16 tog over England. v Pastor Carl F. Eltzholtz, Redaktør af de danfl-norske Methodisters Or gan „Den ohristelige Talsniand" i Chicago, holdt for 25 Aar siden den 12. December et Foredrag i Metho distkapellet i Vejle, der gav ©tødet til den moderne Asholdsbevægelse i Dan mark. Den 12. December i Aar fej redes i den Anledning paa samme Sted en Mindefest for dette Foredrag. KorAmqstsren og Herredsfogden 0. fl., samt Repræsentanter for forskjel lige Afholdsovganisationer var tilste de. Der indløb flere Telegrammer dl. a. fra Stiftamtmand Bardenfleth.' El Telegram afsendtes til Past. Eltz holtz i Amerika. Julen og Skandinaverne i Ameri ka. Hvor stcerkt Skandinaverne i Amerika hænger ved Hjemlandet og deres Slægtninge og Venner, viser ogsaa følgende: Gjennem nøjagtige Oplysninger fra Postvæsenet og Ban ker er der alene i de to sidste Uger i November hjemsendt 2 Millioner Dollars i Julegaver til Familie og Venner i Skandinavien. Naar der til kommer de Penge, som senere er sendte pr. Postanvisning eller Check, og de mange løse Penge, der sendes i Breve (Beløb, om hvis Størrelse det altsaa er umuligt at fljønne), samt de dummer, som Jukeemigrankerne hjembringer dels fra fig selv til Slægtninge og Venner, dels fra Kammerater i Amerika til deres Fa milte, bliver det sikkert mindst det dob belte Beløb, som Skandinavien faar til Julen fra Amerika, skriver „Dan nebrog". Prof. Høffding vil til Amerika. Efter et for Tiden i Kjøbenhavn ver serende Forlydende agter Danmarks mest kjendte Filosof, Prof. Høffding sig til Amerika. Hvorfor skulde Tcen feren Me ogsaa tage Exempt efter sine Landsmænd Holger Drachmann, Peter Fjelstrup og Frederik Jensen for at nævne nogle Exempler, og hilse paa sine Frænder i det fjerne Vesten? Den nærmere Anledning til Besøget er dog af videnskabelig Natur, idet deXtil Sommer i St. Louis flal af hol^s en stor Kongres, til hvilken Høffding, sammen med en stor Mæng de fremragende Videnskabsmænd fra al Verdens Lande, har modtaget,Jnd bydelse. Prof. Høffding er 61 Aar gammel, men har trods det bestemt sig til at tiltræde Rejsen. Han for lader Danmark i August og bliver sandsynligvis i Amerika i en 3 Maa neders Tid. Dansk Alderdomshjem i New Dork. Otte af Greater New Aorks danske Foreninger brm fornylig enige om at ar^jde samlet for at fact stiftet det danske Alderdomshjem, der længe har været paa Tale her. Fra hver af disse 8 Foreninger valgtes to Dele gerede, og disse repræsenterer nu et inkorporeret Selskab, der 'har faaet Navnet „Danmark". Dette Selskab vil udelukkende arbejde for ar naa Maalet, faa den beundringsværdige Ide realiseret, den: at Gr. New Aorks Danske, Lighed med deres Lands mænd i Chicago, faar et Alderdoms hjem. Som kunde ventes, har flere velhavende danske Privatmænd alle rede lovet „Danmark" betydelig Støt te, og saaledes opmuntret vil Sel skabet nu i Januar selv gjøre et For søg paa at indhøste en ordentlig Ka pital til Fordel for bet paatænkte Hjem. Midlet hertil Bliver en Kæm pebazar, der vil blive afholdt i Pros pect Hall, Brooklyn, Torsdag, Fre dag og Lørdag sidste Uge i Januar. Bærten i Prospect Hall har stillet,sit store Lokale til fri Afbenyttelse i de tre Dage, og de 16 Delegerede er al Ierede traivl Birksamhed fyr at gjøve dennes Bacillen stpxSukces.med-, Blandt Landsmænd i Amerika. (Titeromt« SwuUtoe Ira waegt Hilder.) Ny BrodersamsnndSloge. I Li say. Neb., blev den 22. Decb. stiftet en ny Loge, No. 187, med 14 Msd lemmer. Der er nu ialt 30 nye Lo ger indsat og over 2500 Medlemmer optaget i 1903, og flere nye Loger er under Oparbejdelse paa forfljellige Pladser,. Dr. Ivar Janson i Seattle, Wash, en Søn af Digteren Kristofer Jan Kit, cr udnævnt til Medlem af Byeni Sundhedskommission (The Board o, Health) for de næste tre Aar begyn dende 1ste Jmmar næste Aar. Dr Janson er en af Seattles dygtigste Yngve Læger. Jørgen Boysen, en gammel Søn derjyde i Fredsville, Ja., er afgaaei: ved Døden. Afdøde, der var 89 Aar, havde Ophold' hos sin yngste Søn Jørgen Boysen ved Dike. Han var sødt i Fjeldstnlp ved Haderslev og kom her til Landet for 34 Aar siden, og med Undtagelse af de 3 første Aar, da han boede i Clinton County, har han hele Tiden boet i Fredsville. Hr. Isak Andersen, en norsk Jour nalist, der har været Redaktør af „New Dark Journal" s humoristiske Afdeling, har nu overtaget det sam me Departement ved „New Aork News". Han er Graduent fra Lu ther College, Decorah, Iowa, og fra Universitetet i Des Moines, og har i 6 Aar arbejdet som Journalist i New Aork. Hans Broder, Carl Andersen, er en fremragende Karikaturtegner, d6r har adskilligt for „Jour nal", men som nu sandsynligvis vil følge Broderen over til New Aork News. 55 Aars Bryllupsdag fejredes d. 19. Decbr. af Christen og Anna Chri stensen, et meget anset dansk Wgtepar i San Francisco. „Bien" skriver: Der findes vel næppe et andet dansk ZEgtePar i San Francisco, der i den Grad nyder alles Agtelse sc-m dette. Mr. og Mrs. Christensen har været som Fader og Moder for mange af vore bedst kjendte Landsmænd. De res Hjem i Petaluma var som et Asyl for de unge Slesvigere, der i '70 erne og '80-erne kom hertil, og i dette Hjem blev den Grund lagt, der har gjort dem til hæderlige og agtede Mænd i Samfundet. Christen og Anna Christensen ægteviedes i Gra rup Kirke i Slesvig den 19de Decem ber 1848. Mr, Christensen var i sine unge Dage Sømand, men rejste i Aaret 1858 med sin Hustru til Ame rika, hvor han nedsatte sig som Land mand i Petaluma, California. I de senere Aar har de Gamle haft et Hjem hos Mr. Hans Ravn, der er dem som en kjær Søn. Begge de Gamle er raste og rørige. Lauritz Lanrberg, en 83 Aar gam ntel Landsmand i San Francisco, er iflg. „Bien" afgaaet ved Døden. Han var født nær Horsens, hvor hans Fader var Provst, kom til Ame rika 1839 og til San Francisco 1852. Han var dengang Sømand, men op gav Søen og flog ind paa Minedrift. I sin Virksomhed som Miner traf hay sammen med flere af vote danske Pto neerer, som Jacob Jensen, Markus Petersen og Charles Nelson. Han var engang i Kompagniskab med sidstnævnte. De to havde hugget en Mængde Brænde langs Sacramento Floden og vilde, om alt havde gaaet vel, have tjent en styrtende Masse ?^enge. Imidlertid kom en Storm flod, som bortskyllede alt Brændet og gjorde dem til fattige Folk.' Laur berg havde mange „ups and downs", som be fleste af Californias Pioneer er. Til Tider var han ganskq Mho vende, sor'igjen ved uheldige Speku lotioner at miste alt. Ide senere Aar har Laurbevg haft Ophold -hos N. P. Nielsen paa Upper Terrace. ^Fa milien Nielsen gjorde alt for at gjøre Livet behageligt for den Gamle, li gesom gode Lqndsmænd og en Søster i, :ha 1% N*i-1-', Iprokessor Finsen. Hva! LySknrm har udrettet. De skandinaviske Lande er, som man vil vide, gaaede af med en væ sentlig Del af de Nobelffe Præmier. Blandt de udkaarne Aandens Stor mænd findes en svensk Kétniker, én norsk Digter og den danfle Læge, Prof. Niels Finsen, der ved denne ekstraordinære Udmærkelse har faaet fat et afgjørende Stempel paa sit Verdensry. Lad os kortelig søge at klarlægge, hvad det da er, Prof. Finsen har ud rettet, og hvilke Fortjenester, der løf ter ham saaledes op paa en første Rangs Plads i Europas videnskabe lige Verden, hvor der flal fim meget til for at naa op paa Wrens Tindes Professor Finsen har SEren af at have flanet til Lyd for og væsentlig ogsaa fra først af paavist den helbre dende Virkning af de koncentrerede kemifle Lysstraaler. At Lysstraaler udøver en gavnlig Virkning paa Huden og dens Lidelser her -været bckjendt før, men det var Finsen forbeholdt at føre Sagen rem til praktisk, udstrakt Anvendelse til Gavn for den lidende Menneske hed. Det er især én Sygdom, over or hvilken hans Methode har ført til saa asgjørende gunstige Resulta ter, at dens ødelæggelser for en stor Del ntaa siges at være afværgede. Det er den Lidelse, som i Lægeviden skaben bærer Navnet Lupus (Ulv), men font ikke har noget almenkjendt Navn i vort Sprog. Lupus betragtes i Almindelighed om en tuberkuløs Sygdom, idet dens Bacille findes i de af ben mtgrebne? Dele, ontend kun i meget ringe Antal. Den begynder font smaa gulbrune Knuder i Huden disse vokser og ud breder sig, indtil de smelter sammen "il større rødlige, knudrede Partier, der til sidst gaar over til mere eller mindre dybe Saar. Dens hyppigste Sæde er Ansigtet i ondartede Til ælde kan den ødelægge de bløde Par tier af Næsen og af Ansigtets Hud. Naar man saa hører, at den ofte be gynder i Ungdommen og da jævnligst hos Kvinder, vil man forstem, hvilken ødelæggende Indflydelse den udøver ?aa de angrebnes Fremtidsudsigter og Livslykke. Foruden i Ansigtet kan den ogsaa hyppigt fremkomme paa limhinderne (Næsen, Svælget), hvor den er mindre tilgængelig for Paavirkning, og paa den Øvrige Hud. Den foraarsager kun ringe Smerter og angriber ikke i nogen væsentlig Grad Menneskets Almenbefindende. De syge kan blive gamle med den det er ikke sjældent, at den kan være til Stede i over et halvt Aarhundre de. Dens Tendens til Helbredelse er meget ringe. De hidtil opnaaede Resultater af Behandling har været yderst tarve lige. Ved IEtsning, Udffrabning og andre kirurgiske Indgreb har man kunnet opnaa en Slags Helbredelse med stærkt vansirende Ar. Behand tingen maa fortsættes gjennem en Aarrække, og det værste af alt er, at Sygdommen viser en udpræget Ten-, irérts til Tilbagefald. Man tør derfor rygt sige, at dette Onde, der ikke-ud lukker de angrebnes Liv, men giver )em et ofte endog afffrækkende Udse ende, hører til de største Ulykker, som kan ramme et Menneske. Foruden at Professor Finsen med Held har be kæmpet denne Sygdom, har han og saa udfoldet megen literær Virksom* hed. Den begavede og virkelystne Mand har udført et overordentlig betydeligt Arbejde. Der maa tilvejebringes en hel Reefke Instrumenter og Appa rater for at faa anvendt de kemiske Lysstraaler paa hensigtsmæssigste dg virksomste Maade. Desuden rejfer der sig en Uendelighed af Spørgsmaal, der esterhaanden maa søges besvarede. Disse optages til Behandling paa In stitutet i Rosenvænget, og der berettes om dem i Meddelelsexne herfra. Ind til jftaj 1903 foreligger der seks saa danne Hester. I det sidste as dem gjøres der rede for otte Hundrede Tilfælde af Lupus. Af disse er 51 Procent ^helbredSe? og^.L4 Prbeent, ?r,,x. 'V .- w'X, i WA te i i i K v .^5 i i, ''. Vf u, ?z s Naar man har udplyndret Folk i M«mte Carlo. I Monte Carlq herfler for Tiden en nervøs TraMed, efter at det Ryg« te har vunM Udredelse, at det be- Casino'et er blevet udvidet og yder ligere Begynder man nu at spille al lerede Kl. 10 om Formiddagen og fortsætter lige til Midnat, medens Spilletiden tidligere kun var l*" (Successor to "NvttMalEstablished 1891.) MA ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN i. JANUAR 1004. Der er bgsd| ntange andre Syg domme, hvor Hehandlingen er an vendt, til Dels kted Held. Vi flal her k u n e e a a A n v e n e s e n a e røde Lys bed Koppesygdom men, hvor&d Let lader til, at man kan hmdre^lhviklingen af vansirende W»,^WW?Krtest, især Hudkræft, sy Ms.^lW^^M?irkes 'af de kemifie Straa ier. Men dette og meget andet er endnu i sin Udvikling, og vi kan ikke her gaa nøjere ind paa disse Forhold hvor Haabet endnu spiller en større Rolle end Visheden. I det hele gjælder det, at de Syg domme, der flal bære flikkede til Lys behandling, nlaaPære lokale og over sladiske, altsaa Wgængelige for Ly set samt rimeligvis bero paa Bakterier. Imidlertid maa man være opmærksom pad, ot den her opstillede Regel, der skriver sig fra Finfen selv, ikke behøver at være endelig. Der tør være Mulighed for, at man ved at anvende overordentlig stærkt Lys vil kunne paavirke ogsaa dybere liggende Organer. Men selv om dette Haab skulde svigte, ér der dog saa stor An vendelse for Lysbehandlingen, at man trygt kan regne den for en Velgjer tttttg mod den lidende Menneskehed og spaa den en stedse tiltagende, velsig nelsesrig Udbredelse, alt eftersom den geniale Læge, der har ført Sagen frem til Sejr fadt Tid til at uddanne Methoderne og fastflaa deres Virke evne og deres Hegrænsning. /tf«^ £ra Kl. 12 Middag til 11 Aften. Indtægterne ved Spillet oversti ger da ogsaa allerede nu forrige Aars Indtægt med over 120,000 Pund Sterling. Under disse Forhold har man be sluttet sig til at faa de udplyndrede Spillere af Vejen paa den anstæn digst mulige Maade. Hver Dag kan man se over en Snes Mennefler be give sig til Bureauet for der at an mode om den nødvendige Sum til Dækning af Hotelregningen og Ud gifterne til Hjemrejsen. De Under støttelser. Forvaltningen paa denne Maade udbetaler, varierer mellem fra 5 til 500 Pund. Forleden Dag kom en engelsk Offi cer og erklærede, at han havde tabt alle sine Penge til sidste Hvid, og han forlangte nu 100 Pd., og en første Klasses Billet til Indien. Nærme re Undersøgelser viste,at Manden fak tisk havde tabt en Formue, og For valtningen udbetalte ham saa 50 Pund og overrakte ham en Salonbil let til Kalkutta. Naturligvis forsøger Svindlere ogsaa at komme til Penge paa denne Facon, og det lykkes ogsaa underti den for dem. Saaledes forlangte en velklædt Herre forleden 170 Pund og en Billet til Belgien. Men næp pe havde han forladt Monaco med 50 Pund og sin første Klasses Billet, før man opdagede, at han var en ikke ubekjendt Svindler^ Dræber sin Svigermoder. .Rasen de over at hans Svigermoder havde faaet hans Kone til at rejse fra ham, skaffede Joseph Eardley Bridgeport, Conn., sig Adgang til Svigermode^ rens Lejlighed, og dræbte hende ved et Revolverskud. En yngre Søn, der laa for Døden af Tæring,.prøvede at hjælpe Moderen, men hans Kræfter var for svage til at kunne udrette no get, og han maatte magtesløs se paa, at Moderen blev myrdet. W Sili.' RacehaM En Ligvognkufl i Phila delphia neegtede at kjøre Liget af en Neger til Graven forleden. Begra velsen maatte opsættes flere Timer, sør en anden Bogn. kunde.fernes. En- Mdselskuld Brand HenveL 600 Mennesker omkommer. En af de frygteligste Brandulykker i dette Lands Historie indtraf sidste Onsdag i Chicago. Beretningen om de forfærdelige Scener der forefaldt ved denne Katastrofe, er af en saa gy selig Art, at de lyder næsten utrolige. Det var det nybyggede, store Jro quis Theater, som var Scenen for det uhyre Tab af Mennefleliv, og hvad der gjør Sagen endmere Uhyggelig er, at der ved Indretningen af The arret var taget alle i Bygningskun sten kjendte Forholdsregler for gjøre Theatret absolut sikkert for brandfare. Katastrofen indtraadte om Ester middagen under en Matméforestil ling. Tilskuerpladsen var helt fyldt, saavel paa Gulvet som begge Balko ner. Alt var gaaet godt indtil ntid: i anden Akt da opstod der Ild paa Scenen, vistnok ved Krydsning as elektriske Traade. Skuespillerne und kom ved at flygte ud af Scenegangen til Gaden, og Tæppet blev ordret ned men da det var halvt nede, standsede Mekanismen paa en eller anden Maa de, og i et nu stod et Flammehav ud over Tilskuerpladsen. Fra denne lød Raabet „Brand", og hvert Menneske rejste sig for at flygte men i det sam laget løst, og alle Skylights i dette Plintredes. Det antages, at Flam merne var kommet i Berøring med Theatrets Gasbeholdere, og at' et var disse som sprængtes. Saa indtraadte en forfærdelig Pa nik. Baade fra Gulvet og Balkoner ne væltede Tilskuerne, af hvilke de fleste var Kvinder, sig mod Udgange ne, trampende hinanden ned, kæmpede vildt under høje Dødsflrig mange fandtes døde, siddende i Theaterstole ne, vistnok kvalte af Gas fra Behol derne. Der var ca. 1300 Tilskuere, og Ulykken kom over dem uden Spor af Varsel. Politi 'øg Brandvæsen var i Virk sornhed i Løbet af faa Minutter men der var lidet for dem at udrette uden at fremdrage Ligene. Disse laa i Bunker ved Udgangene, som de havde kæmpet for at naa igjennem, søn derrevne, Ansigtet i mange Tilfælde søndertvaadt. Klæderne afrevne i Kampen for at komme bort mange Steder i Gangene naaede Ligbunkerne pn Højde af 4 Fod. De af Tilskuerne, som kom ud af Theatret, giver haarrejsende Skildrin ger af de Scener der forefaldt. An tallet af de omkomne Fjendes endnu ikke nøjagtigt det antages at være mindst 570, mulig naar Tallet op over 600. Dette er den tredje største Theater brand i vor Tids Historie. Kun ved Branden i Lesmans Theater i St. Pe tersborg 1836 og Ring Theatret i Wien 1881 omkom flere Mennesker, henholdsvis 700 og 875. „Ser Du den Mand decheti- 1te?" „Han, som fer faa srijk og traf« tig ud?" .. „Ja, Du vil vanflelig tro, at han sfoar der med det ene Ben i Graven ikke-sandt? „Ganfle vist, han fer jo ud som & C. C. MM Ii'H '.«V' V selve Sundheden." i ,x, -i „Det er han ogsaq." „Men hvorledes kunde Du da sige, at han staar med det ene Ben i Gra ven?" „Fordi han virkelig gjør det. Han. har mistet sit ene Ben ved en Jern baneulykke, og det blev.,begravet^ Du wn^ vel ikke tottke, at. ha« Oyde J" Senator Dietrichs Sag vil komme for Retten den 4 Januar. Sagen er bleven røberført til For,. Staters Cir cuit Court, og vil blive prøvet af Dommer Thayer as St. Louis. An klagen mod Dietrich er Sammensvær gelse mod Regieringen. Haardt Vejr i Men. De østlige og sydlige Mellemstater blev 'hærjet af en orkanagtig Storm anden Juledag. I New Aork herskede der et saadant Mørke midt paa Dagen, at intet kun de sees Mørket varede over en Ti me. Mange Færgebaade blev i Hav nen, da Mørket umuliggjorde Navi gering af Bcrndene. Fra Ohio, Kan sas, Missouri, Illinois og Massachu setts, berettes om- lignende Vejr. Domic tager Afsked. Dowie holdt sin sidste PrwdKen til sin Menighed i til Australien. Han mener at komme tilbage den 1ste Juni. Imidlertid ormanede han sine Tilhørere om Me ca tabe Troen paa ham, medens han var borte, og tilføjede, at skulde dej Vantro faa Besiddelse af Zions hel ige Jord efter at han havde ophørt at leve, vilde han komme tilbage igjen til Jorden og gjenindsætte sit Folk i deres egen Stad. Flere Jødeforfølgelser. Jøderne i Kichenef, Rusland, venter at blive ud 'at for nye Forfølgelser omkring den 7. Jan., den russifle Jul. Jøde jendtlige Demonstrationer er allere de begyndt, og i mange jødifle Huse er Vinduerne blevet flaaet ind og Be boerne truede paa Livet. Det eneste Middel Jøderne har, synes at være at emigrere, og mange har taget Skridt til at forlade Byen En frem røgende jødisk Forening i Seattle har bedet Præsident Roosevelt om at flri de tud for at forebygge flere Jøde slagterier i Kichenef. Dreyfns Sagen. Kommitteen, der havde under Behandling Dreyfus' Begjæring otti et nyt Forhør, har en stemmigt tilstaaet et saadant. Den haardt hjemsøgte Mand vil saaledes faa Anledning til,at overbevise selv med Pest »g Ctlegraf. (Hlimgee Ira.) Bryqn i Tyskland. W. I. Bryan tilbragte Juledag i Berlin. Den amerikanske Gesandt gav en Middag til hans ZEre. Mr. Bryan vil sejle til New Aork i denne Uge. Gammel Kvwde død. Catherine McVey, 104 Aar gammel, døde i fortorn Hun havde MckmkM lavet Mad for Abraham Ltncoln, naar denne besøgte Danville, og hav de mange Erindringer om den berøm te Præsident. Hendes Mand døde for 25 Aar siden, og siden den Tid har hun aldrig været i Seng, men sov al tid i en Stol. hans bittveste Fjender om hans Uflyl- ¥l, knuste. Roret. Passagererne blev dighed. M. Mornand, den berømte skrækslagne og. maatte laases nede i parisifle Advokat, der forsvarede Drey fus sidste Gang, vil efter al Sandsyn lighed igjen tage sig af Sagen. En civil Ret vil denne Gang af gjøre Sa gen, men som Officer vilde Dreyfus hellere igjen for ett militær Domstol. Imidlertid, har Komiteens Beslut ning vakt megen Glæde blandt hans Venner. Fjortende Aargang. Gamle Kong Christian ligger føt Tiden syg i Gmunden, Østrig, hvorA han kort før Jul var rejst hen for at fejre fin yngste Datters, Prinsesses Thyra as CumberlandS, Sølvbryl- -j? j# lup. Der menes dog ikke at være nogen Fare for hans Liv. Ungt Barn begaar Selvmord. @n 11 Aar gammel Pige, Mary Peters, begik Selvmord forleden Dag i Pro vo, Utah. Motivet jor Handlingen menes at være, at Pigen fik Skænd i STolen, fordi hun hviflede, og dette var mere end hun kunde bære. Hun var en ualmindelig dygtig Elev, men Senator Smoot vil resignere. Den almindelige Mening er at Senator Smoot vil resignere hellere end at 'gjennentgaa den Krydseksamination, der venter 'ham i Washington. Mor monkirken siges at staa bagved dette, Skridt, da den ikke ønsker, at verdslt-' ge Myndigiheder flal blande sig i dens Affærer. Sen. Smoot er fortiden i Salt Lake City, hvor hans Svar til Senatets Komite bliver udfærdiget. Mrs. Roosevelt har Børneselflab. Mrs. Roosevelt havde indbudt til et Juleselskab 2den Juledag omtrent 500 Børn, Sønner og Døtre af Re gjeringens Embedsmænd i Washing ton. De Smaa blev modtaget af Lan dets første Dame lvgesaa formelt som am de havde været voksne Damer og Gerver^... Etbvert Barn fif en Sou» venir og M« godt, der hører til et saadant Gilde. Præsidenten var til stede det meste af Tiden og morede sig fortræffeligt sammen med de Smaa, Gammel Forbryder greben. Err af de Mænd, der for mange Aar siden gjorde sig skyldig i Falsknerier i Eng lands Bank, og som i 1877 satte Ild paa Sing Sing Fængflet i New Aork og undflap, er nu bleven arresteret i New 2}ork, 60 Aar gammel. Det an tages, at han har tilbragt 25 Aar i Fængsel. For Falsknerierne aftjente han 4 Aar as sin Straf, men blev løs ladt. fordi han opgav nogle af sine Medflyldige, og viste Bankens Direk tører, hvorledes Forbrydelsen var ble ven begaaet. Oceandamper nde i haardt Vejr. ltlanterhavsdamperen „Menominee", der sejlede fra London den 3 Dec. og var bestemt for New 3)ork, maatte efter mange Dages haard Kamp med et oprørt Hav lægge ind til Fal mouth, hvorfra Passagererne blev overført paa Damperen Cedric og be fordrede til Bestemmelsesstedet. „Me nominee" blev den fjerde Dag efter Afrejsen overtaget af en frygtelig Storm, -og en uhyre Bølge, som Of ficererne tanflaar til mindst 60 Fod Kahytterne. For 5 Dage rullede Skibet i Søerne uden Ror, og flere Matroser, der var bleven paalagte at reparere Skaden, blev saa slemt for flaaet, at en af dent er død som Føl ge deraf. Man prøvede paa at hælde Olje paa Vandet, men dette syntes Me at have nogen Virkning. Ende lig den 5te Dag lykkedes det at repa rere Skaden, og med megen Forsig tighed fik man Skibet tilbage til Fol mouth. Kaptejnen og Officererne til bragte Dag iog Nat paa Kommando broen saalænge Stormen varede, og i de 5 Dage fik de ikke Søvn. Store Jernbaneulykker. I Søn dags stødte 2 Passagertog paa Pére Marquette Banen sammen i Nærhe den af Grand Rapids, Mich., og 22 Mennefler blev dræbt, medens 38 blev haardt lemlæstede. Grunden til Ulyk' ken siges at være. at Vind?tp blæste Lyset ud i den røde Lygte, det skulde s Davfl Skibsforlis ved New Fotmd have advaret Lokomotivføreren fra at Iland. Dansk Skonnert „Sigrid" as gaa videre inden han fik nærmere Ordre. I Torsdags hændte en lig nende Ulytte paa BurlinAon Banen i Nærheden af Connellsville. Penn sylvania. Her blev 63 Mennefler dræbte, vg 30 fik flemme Kvæstelser. Grunden til denne Ulykke var, at drænet løb ind i enkel Tømmerlast, s a a IErMjøbing er midt i denne Moaned totalt forlist under New FounAand paa Rejse til St. John fra Gibral tar. Hele Besætningen, af bvllken kun Kaptejnen og Styrmattdctr var danfle, druknede. Ligene er drevne i Land paa New Foundland. hvor de er iblebné begravede. Kaptejnen var N. ^Werfen fta WrøskMna^ Å \n\n Historical Society Iroquois Theatret i Chicago. /MINNESOTA HISTORICAL SOCIETY.