St. Paul tidende. [volume], January 01, 1904, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
-Tt
-Vi
r*
I
I
fe,'
U
-f
pr
W#
A
vyr
Mt
NO. 1.
619 Udvandrere har i November
Maaned forladt Danmark for. at gaa
til Amerika. 603 tog med „Det for
eitebe Dampflibsselflab"s Skibe og 16
tog over England.
v
Pastor Carl F. Eltzholtz, Redaktør
af de danfl-norske Methodisters Or
gan „Den ohristelige Talsniand" i
Chicago, holdt for 25 Aar siden den
12. December et Foredrag i Metho
distkapellet i Vejle, der gav ©tødet til
den moderne Asholdsbevægelse i Dan
mark. Den 12. December i Aar fej
redes i den Anledning paa samme
Sted en Mindefest for dette Foredrag.
KorAmqstsren og Herredsfogden 0.
fl., samt Repræsentanter for forskjel
lige Afholdsovganisationer var tilste
de. Der indløb flere Telegrammer
dl. a. fra Stiftamtmand Bardenfleth.'
El Telegram afsendtes til Past. Eltz
holtz i Amerika.
Julen og Skandinaverne i Ameri
ka. Hvor stcerkt Skandinaverne i
Amerika hænger ved Hjemlandet og
deres Slægtninge og Venner, viser
ogsaa følgende: Gjennem nøjagtige
Oplysninger fra Postvæsenet og Ban
ker er der alene i de to sidste Uger i
November hjemsendt 2 Millioner
Dollars i Julegaver til Familie og
Venner i Skandinavien. Naar der
til kommer de Penge, som senere er
sendte pr. Postanvisning eller Check,
og de mange løse Penge, der sendes i
Breve (Beløb, om hvis Størrelse det
altsaa er umuligt at fljønne), samt de
dummer, som Jukeemigrankerne
hjembringer dels fra fig selv til
Slægtninge og Venner, dels fra
Kammerater i Amerika til deres Fa
milte, bliver det sikkert mindst det dob
belte Beløb, som Skandinavien faar
til Julen fra Amerika, skriver „Dan
nebrog".
Prof. Høffding vil til Amerika.
Efter et for Tiden i Kjøbenhavn ver
serende Forlydende agter Danmarks
mest kjendte Filosof, Prof. Høffding
sig til Amerika. Hvorfor skulde Tcen
feren Me ogsaa tage Exempt efter
sine Landsmænd Holger Drachmann,
Peter Fjelstrup og Frederik Jensen
for at nævne nogle Exempler, og hilse
paa sine Frænder i det fjerne Vesten?
Den nærmere Anledning til Besøget
er dog af videnskabelig Natur, idet
deXtil Sommer i St. Louis flal af
hol^s en stor Kongres, til hvilken
Høffding, sammen med en stor Mæng
de fremragende Videnskabsmænd fra
al Verdens Lande, har modtaget,Jnd
bydelse. Prof. Høffding er 61 Aar
gammel, men har trods det bestemt
sig til at tiltræde Rejsen. Han for
lader Danmark i August og bliver
sandsynligvis i Amerika i en 3 Maa
neders Tid.
Dansk Alderdomshjem i New Dork.
Otte af Greater New Aorks danske
Foreninger brm fornylig enige om at
ar^jde samlet for at fact stiftet det
danske Alderdomshjem, der længe har
været paa Tale her. Fra hver af
disse 8 Foreninger valgtes to Dele
gerede, og disse repræsenterer nu et
inkorporeret Selskab, der 'har faaet
Navnet „Danmark". Dette Selskab
vil udelukkende arbejde for ar naa
Maalet, faa den beundringsværdige
Ide realiseret, den: at Gr. New Aorks
Danske, Lighed med deres Lands
mænd i Chicago, faar et Alderdoms
hjem. Som kunde ventes, har flere
velhavende danske Privatmænd alle
rede lovet „Danmark" betydelig Støt
te, og saaledes opmuntret vil Sel
skabet nu i Januar selv gjøre et For
søg paa at indhøste en ordentlig Ka
pital til Fordel for bet paatænkte
Hjem. Midlet hertil Bliver en Kæm
pebazar, der vil blive afholdt i Pros
pect Hall, Brooklyn, Torsdag, Fre
dag og Lørdag sidste Uge i Januar.
Bærten i Prospect Hall har stillet,sit
store Lokale til fri Afbenyttelse i de
tre Dage, og de 16 Delegerede er al
Ierede traivl Birksamhed fyr at gjøve
dennes Bacillen stpxSukces.med-,
Blandt Landsmænd i Amerika.
(Titeromt« SwuUtoe Ira waegt Hilder.)
Ny BrodersamsnndSloge. I Li
say. Neb., blev den 22. Decb. stiftet
en ny Loge, No. 187, med 14 Msd
lemmer. Der er nu ialt 30 nye Lo
ger indsat og over 2500 Medlemmer
optaget i 1903, og flere nye Loger er
under Oparbejdelse paa forfljellige
Pladser,.
Dr. Ivar Janson i Seattle, Wash,
en Søn af Digteren Kristofer Jan
Kit, cr udnævnt til Medlem af Byeni
Sundhedskommission (The Board o,
Health) for de næste tre Aar begyn
dende 1ste Jmmar næste Aar. Dr
Janson er en af Seattles dygtigste
Yngve Læger.
Jørgen Boysen, en gammel Søn
derjyde i Fredsville, Ja., er afgaaei:
ved Døden. Afdøde, der var 89 Aar,
havde Ophold' hos sin yngste Søn
Jørgen Boysen ved Dike. Han var
sødt i Fjeldstnlp ved Haderslev og
kom her til Landet for 34 Aar siden,
og med Undtagelse af de 3 første Aar,
da han boede i Clinton County, har
han hele Tiden boet i Fredsville.
Hr. Isak Andersen, en norsk Jour
nalist, der har været Redaktør af
„New Dark Journal"
s humoristiske
Afdeling, har nu overtaget det sam
me Departement ved „New Aork
News". Han er Graduent fra Lu
ther College, Decorah, Iowa, og fra
Universitetet i Des Moines, og har i
6 Aar arbejdet som Journalist i New
Aork. Hans Broder, Carl Andersen,
er en fremragende Karikaturtegner,
d6r har adskilligt for „Jour
nal", men som nu sandsynligvis vil
følge Broderen over til New Aork
News.
55 Aars Bryllupsdag fejredes d.
19. Decbr. af Christen og Anna Chri
stensen, et meget anset dansk Wgtepar
i San Francisco. „Bien" skriver:
Der findes vel næppe et andet dansk
ZEgtePar i San Francisco, der i den
Grad nyder alles Agtelse sc-m dette.
Mr. og Mrs. Christensen har været
som Fader og Moder for mange af
vore bedst kjendte Landsmænd. De
res Hjem i Petaluma var som et Asyl
for de unge Slesvigere, der i '70
erne og '80-erne kom hertil, og i dette
Hjem blev den Grund lagt, der har
gjort dem til hæderlige og agtede
Mænd i Samfundet. Christen og
Anna Christensen ægteviedes i Gra
rup Kirke i Slesvig den 19de Decem
ber 1848. Mr, Christensen var i sine
unge Dage Sømand, men rejste i
Aaret 1858 med sin Hustru til Ame
rika, hvor han nedsatte sig som Land
mand i Petaluma, California. I de
senere Aar har de Gamle haft et Hjem
hos Mr. Hans Ravn, der er dem som
en kjær Søn. Begge de Gamle er
raste og rørige.
Lauritz Lanrberg, en 83 Aar gam
ntel Landsmand i San Francisco,
er iflg. „Bien" afgaaet ved Døden.
Han var født nær Horsens, hvor
hans Fader var Provst, kom til Ame
rika 1839 og til San Francisco 1852.
Han var dengang Sømand, men op
gav Søen og flog ind paa Minedrift.
I sin Virksomhed som Miner traf hay
sammen med flere af vote danske Pto
neerer, som Jacob Jensen, Markus
Petersen og Charles Nelson. Han
var engang i Kompagniskab med
sidstnævnte. De to havde hugget en
Mængde Brænde langs Sacramento
Floden og vilde, om alt havde gaaet
vel, have tjent en styrtende Masse
?^enge. Imidlertid kom en Storm
flod, som bortskyllede alt Brændet og
gjorde dem til fattige Folk.' Laur
berg havde mange „ups and downs",
som be fleste af Californias Pioneer
er. Til Tider var han ganskq Mho
vende, sor'igjen ved uheldige Speku
lotioner at miste alt. Ide senere Aar
har Laurbevg haft Ophold -hos N.
P. Nielsen paa Upper Terrace. ^Fa
milien Nielsen gjorde alt for at gjøre
Livet behageligt for den Gamle, li
gesom gode Lqndsmænd og en Søster
i, :ha
1%
N*i-1-',
Iprokessor Finsen.
Hva!
LySknrm har udrettet.
De skandinaviske Lande er, som
man vil vide, gaaede af med en væ
sentlig Del af de Nobelffe Præmier.
Blandt de udkaarne Aandens Stor
mænd findes en svensk Kétniker, én
norsk Digter og den danfle Læge,
Prof. Niels Finsen, der ved denne
ekstraordinære Udmærkelse har faaet
fat et afgjørende Stempel paa sit
Verdensry.
Lad os kortelig søge at klarlægge,
hvad det da er, Prof. Finsen har ud
rettet, og hvilke Fortjenester, der løf
ter ham saaledes op paa en første
Rangs Plads i Europas videnskabe
lige Verden, hvor der flal fim meget
til for at naa op paa Wrens Tindes
Professor Finsen har SEren af at
have flanet til Lyd for og væsentlig
ogsaa fra først af paavist den helbre
dende Virkning af de koncentrerede
kemifle Lysstraaler.
At Lysstraaler udøver en gavnlig
Virkning paa Huden og dens Lidelser
her -været bckjendt før, men det
var Finsen forbeholdt at føre Sagen
rem til praktisk, udstrakt Anvendelse
til Gavn for den lidende Menneske
hed. Det er især én Sygdom, over
or hvilken hans Methode har ført
til saa asgjørende gunstige Resulta
ter, at dens ødelæggelser for en stor
Del ntaa siges at være afværgede.
Det er den Lidelse, som i Lægeviden
skaben bærer Navnet Lupus (Ulv),
men font ikke har noget almenkjendt
Navn i vort Sprog.
Lupus betragtes i Almindelighed
om en tuberkuløs Sygdom, idet dens
Bacille findes i de af ben mtgrebne?
Dele, ontend kun i meget ringe Antal.
Den begynder font smaa gulbrune
Knuder i Huden disse vokser og ud
breder sig, indtil de smelter sammen
"il større rødlige, knudrede Partier,
der til sidst gaar over til mere eller
mindre dybe Saar. Dens hyppigste
Sæde er Ansigtet i ondartede Til
ælde kan den ødelægge de bløde Par
tier af Næsen og af Ansigtets Hud.
Naar man saa hører, at den ofte be
gynder i Ungdommen og da jævnligst
hos Kvinder, vil man forstem, hvilken
ødelæggende Indflydelse den udøver
?aa de angrebnes Fremtidsudsigter
og Livslykke. Foruden i Ansigtet kan
den ogsaa hyppigt fremkomme paa
limhinderne (Næsen, Svælget),
hvor den er mindre tilgængelig for
Paavirkning, og paa den Øvrige Hud.
Den foraarsager kun ringe Smerter
og angriber ikke i nogen væsentlig
Grad Menneskets Almenbefindende.
De syge kan blive gamle med den
det er ikke sjældent, at den kan være
til Stede i over et halvt Aarhundre
de. Dens Tendens til Helbredelse er
meget ringe.
De hidtil opnaaede Resultater af
Behandling har været yderst tarve
lige. Ved IEtsning, Udffrabning og
andre kirurgiske Indgreb har man
kunnet opnaa en Slags Helbredelse
med stærkt vansirende Ar. Behand
tingen maa fortsættes gjennem en
Aarrække, og det værste af alt er, at
Sygdommen viser en udpræget Ten-,
irérts til Tilbagefald. Man tør derfor
rygt sige, at dette Onde, der ikke-ud
lukker de angrebnes Liv, men giver
)em et ofte endog afffrækkende Udse
ende, hører til de største Ulykker, som
kan ramme et Menneske. Foruden at
Professor Finsen med Held har be
kæmpet denne Sygdom, har han og
saa udfoldet megen literær Virksom*
hed.
Den begavede og virkelystne Mand
har udført et overordentlig betydeligt
Arbejde. Der maa tilvejebringes en
hel Reefke Instrumenter og Appa
rater for at faa anvendt de kemiske
Lysstraaler paa hensigtsmæssigste dg
virksomste Maade. Desuden rejfer der
sig en Uendelighed af Spørgsmaal,
der esterhaanden maa søges besvarede.
Disse optages til Behandling paa In
stitutet i Rosenvænget, og der berettes
om dem i Meddelelsexne herfra. Ind
til jftaj 1903 foreligger der seks saa
danne Hester. I det sidste as dem
gjøres der rede for otte Hundrede
Tilfælde af Lupus. Af disse er 51
Procent ^helbredSe? og^.L4 Prbeent,
?r,,x.
'V .- w'X, i
WA
te
i i i K v
.^5 i
i,
''. Vf u, ?z
s
Naar man har udplyndret Folk i
M«mte Carlo.
I Monte Carlq herfler for Tiden
en nervøs TraMed, efter at det Ryg«
te har vunM Udredelse, at det be-
Casino'et er blevet udvidet og yder
ligere Begynder man nu at spille al
lerede Kl. 10 om Formiddagen og
fortsætter lige til Midnat, medens
Spilletiden tidligere kun var
l*"
(Successor to "NvttMalEstablished 1891.)
MA
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN i. JANUAR 1004.
Der er bgsd| ntange andre Syg
domme, hvor Hehandlingen er an
vendt, til Dels kted Held. Vi flal her
k u n e e a a A n v e n e s e n a e
røde Lys bed Koppesygdom
men, hvor&d Let lader til, at man
kan hmdre^lhviklingen af vansirende
W»,^WW?Krtest, især Hudkræft, sy
Ms.^lW^^M?irkes 'af de kemifie Straa
ier. Men dette og meget andet er
endnu i sin Udvikling, og vi kan ikke
her gaa nøjere ind paa disse Forhold
hvor Haabet endnu spiller en større
Rolle end Visheden.
I det hele gjælder det, at de Syg
domme, der flal bære flikkede til Lys
behandling, nlaaPære lokale og over
sladiske, altsaa Wgængelige for Ly
set samt rimeligvis bero paa
Bakterier. Imidlertid maa man være
opmærksom pad, ot den her opstillede
Regel, der skriver sig fra Finfen selv,
ikke behøver at være endelig. Der tør
være Mulighed for, at man ved at
anvende overordentlig stærkt Lys vil
kunne paavirke ogsaa dybere liggende
Organer. Men selv om dette Haab
skulde svigte, ér der dog saa stor An
vendelse for Lysbehandlingen, at man
trygt kan regne den for en Velgjer
tttttg mod den lidende Menneskehed og
spaa den en stedse tiltagende, velsig
nelsesrig Udbredelse, alt eftersom den
geniale Læge, der har ført Sagen
frem til Sejr fadt Tid til at uddanne
Methoderne og fastflaa deres Virke
evne og deres Hegrænsning.
/tf«^
£ra
Kl.
12 Middag til 11 Aften.
Indtægterne ved Spillet oversti
ger da ogsaa allerede nu forrige Aars
Indtægt med over 120,000 Pund
Sterling.
Under disse Forhold har man be
sluttet sig til at faa de udplyndrede
Spillere af Vejen paa den anstæn
digst mulige Maade. Hver Dag kan
man se over en Snes Mennefler be
give sig til Bureauet for der at an
mode om den nødvendige Sum til
Dækning af Hotelregningen og Ud
gifterne til Hjemrejsen. De Under
støttelser. Forvaltningen paa denne
Maade udbetaler, varierer mellem
fra 5 til 500 Pund.
Forleden Dag kom en engelsk Offi
cer og erklærede, at han havde tabt
alle sine Penge til sidste Hvid, og han
forlangte nu 100 Pd., og en første
Klasses Billet til Indien. Nærme
re Undersøgelser viste,at Manden fak
tisk havde tabt en Formue, og For
valtningen udbetalte ham saa 50
Pund og overrakte ham en Salonbil
let til Kalkutta.
Naturligvis forsøger Svindlere
ogsaa at komme til Penge paa denne
Facon, og det lykkes ogsaa underti
den for dem. Saaledes forlangte
en velklædt Herre forleden 170 Pund
og en Billet til Belgien. Men næp
pe havde han forladt Monaco med
50 Pund og sin første Klasses Billet,
før man opdagede, at han var en ikke
ubekjendt Svindler^
Dræber sin Svigermoder. .Rasen
de over at hans Svigermoder havde
faaet hans Kone til at rejse fra ham,
skaffede Joseph Eardley Bridgeport,
Conn., sig Adgang til Svigermode^
rens Lejlighed, og dræbte hende ved
et Revolverskud. En yngre Søn, der
laa for Døden af Tæring,.prøvede at
hjælpe Moderen, men hans Kræfter
var for svage til at kunne udrette no
get, og han maatte magtesløs se paa,
at Moderen blev myrdet.
W
Sili.'
RacehaM En Ligvognkufl i Phila
delphia neegtede at kjøre Liget af en
Neger til Graven forleden. Begra
velsen maatte opsættes flere Timer,
sør en anden Bogn. kunde.fernes. En-
Mdselskuld Brand
HenveL 600 Mennesker omkommer.
En af de frygteligste Brandulykker
i dette Lands Historie indtraf sidste
Onsdag i Chicago. Beretningen om
de forfærdelige Scener der forefaldt
ved denne Katastrofe, er af en saa gy
selig Art, at de lyder næsten utrolige.
Det var det nybyggede, store Jro
quis Theater, som var Scenen for det
uhyre Tab af Mennefleliv, og hvad
der gjør Sagen endmere Uhyggelig
er, at der ved Indretningen af The
arret var taget alle i Bygningskun
sten kjendte Forholdsregler for
gjøre Theatret absolut sikkert for
brandfare.
Katastrofen indtraadte om Ester
middagen under en Matméforestil
ling. Tilskuerpladsen var helt fyldt,
saavel paa Gulvet som begge Balko
ner. Alt var gaaet godt indtil ntid:
i anden Akt da opstod der Ild paa
Scenen, vistnok ved Krydsning as
elektriske Traade. Skuespillerne und
kom ved at flygte ud af Scenegangen
til Gaden, og Tæppet blev ordret ned
men da det var halvt nede, standsede
Mekanismen paa en eller anden Maa
de, og i et nu stod et Flammehav ud
over Tilskuerpladsen. Fra denne lød
Raabet „Brand", og hvert Menneske
rejste sig for at flygte men i det sam­
laget løst, og alle Skylights i dette
Plintredes. Det antages, at Flam
merne var kommet i Berøring med
Theatrets Gasbeholdere, og at' et var
disse som sprængtes.
Saa indtraadte en forfærdelig Pa
nik. Baade fra Gulvet og Balkoner
ne væltede Tilskuerne, af hvilke de
fleste var Kvinder, sig mod Udgange
ne, trampende hinanden ned, kæmpede
vildt under høje Dødsflrig mange
fandtes døde, siddende i Theaterstole
ne, vistnok kvalte af Gas fra Behol
derne. Der var ca. 1300 Tilskuere,
og Ulykken kom over dem uden Spor
af Varsel.
Politi 'øg Brandvæsen var i Virk
sornhed i Løbet af faa Minutter men
der var lidet for dem at udrette uden
at fremdrage Ligene. Disse laa i
Bunker ved Udgangene, som de havde
kæmpet for at naa igjennem, søn
derrevne, Ansigtet i mange Tilfælde
søndertvaadt. Klæderne afrevne i
Kampen for at komme bort mange
Steder i Gangene naaede Ligbunkerne
pn Højde af 4 Fod.
De af Tilskuerne, som kom ud af
Theatret, giver haarrejsende Skildrin
ger af de Scener der forefaldt. An
tallet af de omkomne Fjendes endnu
ikke nøjagtigt det antages at være
mindst 570, mulig naar Tallet op
over 600.
Dette er den tredje største Theater
brand i vor Tids Historie. Kun ved
Branden i Lesmans Theater i St. Pe
tersborg 1836 og Ring Theatret i
Wien 1881 omkom flere Mennesker,
henholdsvis 700 og 875.
„Ser Du den Mand decheti-
1te?"
„Han, som fer faa srijk og traf«
tig ud?" ..
„Ja, Du vil vanflelig tro, at han
sfoar der med det ene Ben i Graven
ikke-sandt?
„Ganfle vist, han fer jo ud som
& C. C. MM Ii'H '.«V' V
selve Sundheden." i ,x, -i
„Det er han ogsaq."
„Men hvorledes kunde Du da sige,
at han staar med det ene Ben i Gra
ven?"
„Fordi han virkelig gjør det. Han.
har mistet sit ene Ben ved en Jern
baneulykke, og det blev.,begravet^ Du
wn^ vel ikke tottke, at. ha« Oyde
J"
Senator Dietrichs Sag vil komme
for Retten den 4 Januar. Sagen er
bleven røberført til For,. Staters Cir
cuit Court, og vil blive prøvet af
Dommer Thayer as St. Louis. An
klagen mod Dietrich er Sammensvær
gelse mod Regieringen.
Haardt Vejr i Men. De østlige og
sydlige Mellemstater blev 'hærjet af
en orkanagtig Storm anden Juledag.
I New Aork herskede der et saadant
Mørke midt paa Dagen, at intet kun
de sees Mørket varede over en Ti
me. Mange Færgebaade blev i Hav
nen, da Mørket umuliggjorde Navi
gering af Bcrndene. Fra Ohio, Kan
sas, Missouri, Illinois og Massachu
setts, berettes om- lignende Vejr.
Domic tager Afsked. Dowie holdt
sin sidste PrwdKen til sin Menighed i
til Australien. Han mener at komme
tilbage den 1ste Juni. Imidlertid
ormanede han sine Tilhørere om Me
ca tabe Troen paa ham, medens han
var borte, og tilføjede, at skulde dej
Vantro faa Besiddelse af Zions hel
ige Jord efter at han havde ophørt at
leve, vilde han komme tilbage igjen
til Jorden og gjenindsætte sit Folk i
deres egen Stad.
Flere Jødeforfølgelser. Jøderne i
Kichenef, Rusland, venter at blive ud
'at for nye Forfølgelser omkring den
7. Jan., den russifle Jul. Jøde
jendtlige Demonstrationer er allere
de begyndt, og i mange jødifle Huse
er Vinduerne blevet flaaet ind og Be
boerne truede paa Livet. Det eneste
Middel Jøderne har, synes at være
at emigrere, og mange har taget
Skridt til at forlade Byen En frem
røgende jødisk Forening i Seattle har
bedet Præsident Roosevelt om at flri
de tud for at forebygge flere Jøde
slagterier i Kichenef.
Dreyfns Sagen. Kommitteen, der
havde under Behandling Dreyfus'
Begjæring otti et nyt Forhør, har en
stemmigt tilstaaet et saadant. Den
haardt hjemsøgte Mand vil saaledes
faa Anledning til,at overbevise selv
med Pest »g Ctlegraf.
(Hlimgee Ira.)
Bryqn i Tyskland. W. I. Bryan
tilbragte Juledag i Berlin. Den
amerikanske Gesandt gav en Middag
til hans ZEre. Mr. Bryan vil sejle
til New Aork i denne Uge.
Gammel Kvwde død. Catherine
McVey, 104 Aar gammel, døde i
fortorn Hun havde MckmkM
lavet Mad for Abraham Ltncoln,
naar denne besøgte Danville, og hav
de mange Erindringer om den berøm
te Præsident. Hendes Mand døde for
25 Aar siden, og siden den Tid har
hun aldrig været i Seng, men sov al
tid i en Stol.
hans bittveste Fjender om hans Uflyl- ¥l, knuste.
Roret. Passagererne blev
dighed. M. Mornand, den berømte skrækslagne og. maatte laases nede i
parisifle Advokat, der forsvarede Drey
fus sidste Gang, vil efter al Sandsyn
lighed igjen tage sig af Sagen. En
civil Ret vil denne Gang af gjøre Sa
gen, men som Officer vilde Dreyfus
hellere igjen for ett militær Domstol.
Imidlertid, har Komiteens Beslut
ning vakt megen Glæde blandt hans
Venner.
Fjortende Aargang.
Gamle Kong Christian ligger føt
Tiden syg i Gmunden, Østrig, hvorA
han kort før Jul var rejst hen for at
fejre fin yngste Datters, Prinsesses
Thyra as CumberlandS, Sølvbryl- -j? j#
lup. Der menes dog ikke at være
nogen Fare for hans Liv.
Ungt Barn begaar Selvmord. @n
11 Aar gammel Pige, Mary Peters,
begik Selvmord forleden Dag i Pro
vo, Utah. Motivet jor Handlingen
menes at være, at Pigen fik Skænd
i STolen, fordi hun hviflede, og dette
var mere end hun kunde bære. Hun
var en ualmindelig dygtig Elev, men
Senator Smoot vil resignere. Den
almindelige Mening er at Senator
Smoot vil resignere hellere end at
'gjennentgaa den Krydseksamination,
der venter 'ham i Washington. Mor
monkirken siges at staa bagved dette,
Skridt, da den ikke ønsker, at verdslt-'
ge Myndigiheder flal blande sig i dens
Affærer. Sen. Smoot er fortiden i
Salt Lake City, hvor hans Svar til
Senatets Komite bliver udfærdiget.
Mrs. Roosevelt har Børneselflab.
Mrs. Roosevelt havde indbudt til et
Juleselskab 2den Juledag omtrent
500 Børn, Sønner og Døtre af Re
gjeringens Embedsmænd i Washing
ton. De Smaa blev modtaget af Lan
dets første Dame lvgesaa formelt som
am de havde været voksne Damer og
Gerver^... Etbvert Barn fif en Sou»
venir og M« godt, der hører til et
saadant Gilde. Præsidenten var til
stede det meste af Tiden og morede sig
fortræffeligt sammen med de Smaa,
Gammel Forbryder greben. Err
af de Mænd, der for mange Aar siden
gjorde sig skyldig i Falsknerier i Eng
lands Bank, og som i 1877 satte Ild
paa Sing Sing Fængflet i New Aork
og undflap, er nu bleven arresteret i
New 2}ork, 60 Aar gammel. Det an
tages, at han har tilbragt 25 Aar i
Fængsel. For Falsknerierne aftjente
han 4 Aar as sin Straf, men blev løs
ladt. fordi han opgav nogle af sine
Medflyldige, og viste Bankens Direk
tører, hvorledes Forbrydelsen var ble
ven begaaet.
Oceandamper nde i haardt Vejr.
ltlanterhavsdamperen „Menominee",
der sejlede fra London den 3 Dec. og
var bestemt for New 3)ork, maatte
efter mange Dages haard Kamp med
et oprørt Hav lægge ind til Fal
mouth, hvorfra Passagererne blev
overført paa Damperen Cedric og be
fordrede til Bestemmelsesstedet. „Me
nominee" blev den fjerde Dag efter
Afrejsen overtaget af en frygtelig
Storm, -og en uhyre Bølge, som Of
ficererne tanflaar til mindst 60 Fod
Kahytterne. For 5 Dage rullede
Skibet i Søerne uden Ror, og flere
Matroser, der var bleven paalagte at
reparere Skaden, blev saa slemt for
flaaet, at en af dent er død som Føl
ge deraf. Man prøvede paa at hælde
Olje paa Vandet, men dette syntes
Me at have nogen Virkning. Ende
lig den 5te Dag lykkedes det at repa
rere Skaden, og med megen Forsig
tighed fik man Skibet tilbage til Fol
mouth. Kaptejnen og Officererne til
bragte Dag iog Nat paa Kommando
broen saalænge Stormen varede, og i
de 5 Dage fik de ikke Søvn.
Store Jernbaneulykker. I Søn
dags stødte 2 Passagertog paa Pére
Marquette Banen sammen i Nærhe
den af Grand Rapids, Mich., og 22
Mennefler blev dræbt, medens 38 blev
haardt lemlæstede. Grunden til Ulyk'
ken siges at være. at Vind?tp blæste
Lyset ud i den røde Lygte, det skulde s Davfl Skibsforlis ved New Fotmd
have advaret Lokomotivføreren fra at Iland. Dansk Skonnert „Sigrid" as
gaa videre inden han fik nærmere
Ordre. I Torsdags hændte en lig
nende Ulytte paa BurlinAon Banen
i Nærheden af Connellsville. Penn
sylvania. Her blev 63 Mennefler
dræbte, vg 30 fik flemme Kvæstelser.
Grunden til denne Ulykke var, at
drænet løb ind i enkel Tømmerlast,
s a a
IErMjøbing er midt i denne Moaned
totalt forlist under New FounAand
paa Rejse til St. John fra Gibral
tar. Hele Besætningen, af bvllken
kun Kaptejnen og Styrmattdctr var
danfle, druknede. Ligene er drevne
i Land paa New Foundland. hvor de
er iblebné begravede. Kaptejnen var
N. ^Werfen fta WrøskMna^
Å \n\n Historical Society
Iroquois Theatret i Chicago.
/MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY.