NO.
'v
2.
I: \he¥$JL
hr -c-
Society
CagtoV^^
Blandt Landsmand I Amerika.
Svendborg Bogholderen. Boghol
der Julius Jørgensen, der i sin Tid
rømte fra Svendborg med nogle i|
sin Principal, Fabrikant Langes Pen
ge, men som blev paagreben i San
Francisco og udleveret, fik forleden
Dom ved Underretten. Den afsag
des af Borgmester Schmidt og lyder
poo et Aars Forbedringshusarbejde
forilden Sagsomkostninger og Erstat
ning til Hr. Lange.
(letemsaek Swuweg fra muge Kilder.)
Ton fyrste Frivillige. En forhen
værende Dansk-Amerikaner, Hr. Ju
lius Faaborg, nu i Danmark, nyder
den Udmærkelse at være den første
der meldte sig som Frivillig i ben
sidste slesvigske Krig, og d. 21de De-' bort i Ungdommens bedste Aar, just
cember var 40-Aors Dagen for dette., som hans Livsgjerning begyndte at
Faaborg, hvis Fader var den kjendte
kongelige danffe Skuespiller og Kam
mersanger R. C. Faaborg og hvis
Onkel, Obersten og Brigadekomandø
ren, faldt ved Als i 1864, var kun 18
Aar gammel, da han meldte sig. Han
deltog i hele Felttoget og tjente ved
15de Infanteri -Regiments tredje
Kompagni under Kaptejn Nickolin,
den nuværende afgoaende General.
Trods sin unge Alder var den første
frivillige højre Fløjmand i sit Kom
pagni og blev senere Underkorporal.
Faaborg var med i de forskellige
Slag i hele Krigen. Efter at denne
var endt, rejste han til Amerika,
hvor han var i 18 Aar. I de sidste
Aar af denne Tid havde Faaborg et
Embede under Regjeringens Finans
væsen. Den gamle Soldat, der har
et udmærket Helbred, lever nu i Hel
lerup, hvor han ejer en større Damp
vafleri-Forretning.
Til Vestindien. Dansk Vestindiens
Guvernør ad interim, Generaldirek-.
tør Nordlien tiltræder kort efter Nyt-i Politikaptejn John Lcmdberg i
aar Rejsen fra Kjøbenhavn til St. I Minneapolis er Onsdag Nat af
Thomas. GeneraldirMøren, der først
havde bestemt sig til at tage med „Det
dansk-vestindiffe Kompagni"! nye
Damper „St. Croix", har, grundet
paa, at Afgangen trækker ud, igjen
opgivet denne Plan og vil nu rimelig
vis gjøre Rejsen via Hamburg. Ge
neraldirektøren ledsages af sin Frue,
og til Rejseselskab faar han desuden
Etatsraad Tvermoes, der paa For
sikringsvæsenets Vegne agter sig til
Dansk Vestindien. Den danske Re
gjering har nemlig ønsket dansk For
sikringsvirksomhed udstrakt til Øerne,
hvor der i den Retning synes at være
meget at gjøre, idet Beboerne dels slet
ikke har assureret mod Brand, dels
hidtil kun har været engagerode med
udenlandske Selskaber. En saadan
Plans Gjennemførelfe maa nødven
digvis faa sin Betydning derigjennem,
at Anbringelse og Sikring af dansk
Kapital i vestindiske Ejendomme der
ved lettes og fremmes. Etatsraad
Tvermoes skal nu undersøge hvad der
kan være at gjøre i detf Retning paa
Øerne.
Norge og St.
Som bekjendt bliver Norge ikke offi
cielt repræsenteret paa Udstillingen
i St. Louis i Sommer. I Norge er
Meningerne meget delte om hvorvidt
Norge og Nordmændene i Amerika er
tjente med at blive negligerede paa
denne Maade. Blandt dem der taget
Ordet for at en norsk Afdeling ingen
Betydning vilde faa for røgen af Par
terne er en norsk Forretningsmand,
der i 30 Aar har været bosat i Arne
rika. I Kristiania' „Morgenbladet"
hævder han, at ingen af de vanlig
anførte Grunde for Norges Deltagel
se i St. Louis-Udstillingen holder
Stik. Udstillingen er ikke officiel, men
kun foranstaltet af Byen St. Louis.
Nogen Nytte for Norge ved at bringe
det nye Markeder troer han ikke Ud-
Professor N. Anthony Jensen, Be
styrer for Elkhorn College, Ja., er
afgaaet ved Døden poo Diakonisse
hjemmet i Minneapolis af Tcering.
Han har været syg i længere Tid.
Professor Jensen, der var dansk, ud
eksamineredes i Foraaret 1902 fra
den theologiste Afdeling ved Augs
burg Seminar og var Vinteren 1902
—03 Skeret ved Ansgar College,
Hutchinson, Minn. Efteraaret 1903
blev Han Bestyrer for det danske
Elkhorn College i Elkhorn, Iowa, og
tiltraadte Gjerningen med ungdom
melig Lyst og Iver, men blev om Ef
teraaret kastet paa Sygelejet, hvorfra
han ikke stod op mere. Han reves
lægges tilrette for ham.
Dm danske Ungdomsforening
„Dagmar", som stiftedes ifjor i Seat
tle, Wash., cg hvis Formand er Ras
mus Hanfen, bekjendt for sin Forbin
delse med Cape Scott Kolonien paa
Vancouver Øen, har gjort gode Frem
skridt og vundet god Tilslutning
blandt bore Landsmænd Puget
Sund' Byen. Den har et hyggeligt
og rummeligt Lokale med god Læs
ning, og den har her havt flere hyg
gelige Møder, og Fester. Saaledes
holdt den Fest tieit sidste Søndag i de:
gamle Aar, og et nyt Piano, som For
entngen har anskaffet, indvisdes ved
denne Lejlighed. En Komite paa 5
Medlemmer fra Foreningen „Sønner
af Norge" aflagde „Dagmar" en Vi
sit, og baade Komiteens Formand,
Hr. Dehly, faavelsom „Dagmars"
Formand havde Ordet i den Anled
ning, og udtalte Ønsket om godt
Samarbejde blandt Skandinaverne.
gaaet ved Døden af Hjærteslag. Han
var eil af de bedst kje tdte Mænd i
Møllebyeil, hvor han havde talrige
personlige Venner. Landberg oat
født i Sverige og havde fa aer en god
Uddannelse der, inden han kom til
Amerika. Han var i forskjellige
Stillinger, indtil han 1886 blev an
sat ved Minneapolis Politi, ved
hvilket han paa et Par korte Afbry
delser nær siden har været ansat.
Kaptejn Landberg fortjener særlig
at mindes af de Danske, idet han som
Frivillig havde kæmpet under Danne
Bro i Krigen 1864. Ved Krigens
Udbrud meldte han sig under Fanen
og fulgte den danffe Hær til Krigens
Slutning han deltog i flere Bataljer
under Felttoget. Kaptejn Landberg
havde Erindringsmedaljen fra Feltto
get han bar den altid hos sig, og det
var hans største Stolthed og Glæde
at fremvise den for sine Venner.
Fms Pedersen Hvid og Hustru i
Racine, Wis., fejrede forleden Guld
bryllup. I den Anledning foranstal
tede Foreningen „Dania", hvis Vice-
Louisudstillmgeu.' præsident Guldbrudgommen er, en
Fest flor Guldbrudeparret, i hvilken
250 Gjæster deltog. Talen for de to
Gamle holdtes af Mayor P. B. Nel
son, der i en alvorsfuld og tankerig
Tale mindede om, hvorledes de to
hæderlige Gcimle i 50 Aar havde
staaet Last og Brast sammen i Ve og
Vel, hvomæst han oplæste en smuk
og anerkjendende Skrivelse fra Mit
rhell-Lewis til deres trofaste Arbej
der Jens Hvid, og overrakte ham fra
Firmaet en Gave paa $50 i Guld i en
elegant Maroquin Pung. Forenin
gens Præsident overrakte Hr. Hvid et
solid Gulduhr som Gave fra Dania.
Guldbrudeparret et 75 Aar gamle.
De stammer fra Hanherred og kom for
33 Aar siden til Racine, hvor Hvid
fik Arbejde i Mitchell-Lewis' store
stillingen vilde bringe. Og naar der Vognfabrik, hvor hatt i samtlige 33
anføres, at Norge bør deltage af Hen- Aar har arbejdet uafbrudt, trofast,
syn til Landsmænd i Amerika, bør
man erindre, at Nordmændene har
slaaet sig ned paa ganske andre Kanter
i Landet, og at Besøg« af Norske der
for vil blive yderst ringe. Anderledes
er det med Svenskerne og Danskerne,
der har sine Settlements i Nærheden
af St. Louis. Og først tig sidst maa
erindres, at det allerede for længe si
den er for sent at forberede nogen
norfl.
og virksomt, uden at svigte etl eneste
Dag, og staar derfor ogsaa saa højt
i Firmaets Agtelse, at dette vistnok
tEe har nogen Arbejder, der i ben
Retning overgaar ham.
„StaKels Helene, sørger hun
meget over Mandens Død?"
^„Sørger? Muft er opløst af SM
os' vil iKe se et Menneske untøet
Wftn Syjomw.
A
Ubeaterbranben.
Vidtrækkende Følger.
Iroquois Dheatrets Brand
Chicago er en af de vær
ste Katastrofer af denne Art,
der i en lang Aarrække er indtruffet
ikke blot i Amerika, men i hele Ver
den. Sjælden har et saadant Utal
af Rædsler paa én Gang været sam
lede indenfor en enkelt Bygnings
Vægge i et faa fort Tidsrum. Og
desværre kommer det til mere og mere
at staa klart, at det hele*kundc være
undgå aet, hvis Lovene var ffet Fyl
dest i en endog blot tilnærmelsesvis
Grad og hver Mand, der var ansat
ved Theatret, havde gjort sin Pligt
eller Blot havde vidst hvad han eller
hun havde havt at gjøre i paakom
mende Tilfælde.
Den sidste Ojpgjørelse af Antallet
af Ofre fer Branden, der er kommet
os for Øje, fætter dette til 587, men
det vil sikkert blive endel større, da
flere af de Saarede rkke ventes at
kunne leve. Dette er Tal, som er
vel egnede til at vække alvorlig Efter
tanke hos dem, i hvis Magt det er at
træffe Forholdsregler, som kan tjene
til at afværge saadanne Katastrofer i
Fremtiden, og det ses da ogsaa, at
Vinket er taget ikke alene., i Chicago
og Amerika, men over hele den civi
liserede Verden. Det før ventes at
der nu nil Blive gjort albori^i JV-.r
føg paa o: staf fe Sikker li id, saavidt
det staar i menneskelig Magt, for dem,
som samles i offentlige Lokaler af
hvilken slom helst Art. Vel er de For
holdsregler, der nu træffes i faa at
sige alle Byer i den Retning, omtrent
svarende til at kaste S^rønden til efter
at Barnet er dnBhtet^. ^rørt de Ulykke
lige, der satte Lwet til ved Chicago
Katastrofen paa Grund af de Jndivi- i
ders Efterladenhed, i hvis Hænder de
havde Betroet fig, vil dog ikke være
blevet ofrede helt forgjæves deres.
Død vil give en Lære, der ikke vil Bli
ve glemt af de kommende Slægter.
Som rimeligt er, Bliver det i før
ste Ræikke Chicago, der faar at føle,
at der maa komme en Bedring i den
Sikkerhed, der bydes Publikum. Det
er oobenbort, at der har herffet en
aldeles utilgivelig Slendrian i Baade
Bestyrelsen af cg Authoriieternes Til
syn mud loffenlige Lokaler. Dette har
for det første ført til, at Bygnings
inspektører, der var fat til at føre Til
syn med Theotrenes SMerhødsmid
ler, er blevet arresterede endvidere
har
Set
der ansaaes for at være det af Byens
Skuespilhuse, der som ganske nyt var
indrettet efter alle Tidens Fordrin
ger, led af saa væsenlige Mangler i
Retning af Udgange, Ventilationsfor
hold og mange andre Ting, at det
grænser næsten til det utrolige. Byg
nings ordinancen for Theatre er blevet
overtraadt paa det groveste, og det
synes fuldstændig at være forsømt at
give Personalet Instruktion om,
hvorledes det havde at forholde sig i
paakommende Tilfælde Lysarrange
mentet ved Forestillingerne har været
skjødesløst, og det brandsikre Tæppe,
der efter Loven skulde stille Scenen
fra Tilskuerpladsen, og som var af dét
tlfovbrændelige Stof Asbest, var helt
fortæret af Ilden.
Under saadanne Forhold er det ikke
mere end rimeligt, at Theatrets Eje
re, D'hrr Davis og Powers, der for
øvrigt ejer flere af Byens Theatre, er
blevet sat under Tiltale for Mand
drab og kun er kommet paa fri Fod
mod en Kaution af $10,000 for hver
derhos ventes det at de vil blive fi
rtaitcielt ruinerede ved de Søgsmaal
for Erstatning, der vil blive anlagt
mod dem af Omkomnes Efterladte,
og font antages at ville beløbe sig til
en famlet Sum af mellem 10 og 12
Millioner Dollars. Der er ingen som
helst Grund til at føle Medynk med
disse Mænd for deres Skjæbne de
har selv nedkaldt den over deres Ho
beder ved for at spare paa Udgifterne
at forsømme de Forholdsregler, som
deres daglige Ansvar for Hundreder
af Menneskeliv faavel som selve Love
ne paabød dent at træffe.
En endnu videre Rockkeevne faar
Katastrofen overfor den store Befolk
ning i Ghicagio. Ulykken har lært
Chicagos Byauchoriteter, med Mayor
}::r
ST. PAUL, MINN., FREMG DEN 8. JANUAR 1904.
font i sidste JnstlW har at paase, at
alt er som bet bøMære paa offentlige
Steder, hvor Mfolkningen famles.
Der er ingen som helst Tvivl om, at
de har været fuldt vidende om, al
Sikkerheden i be offenlige LoGaler har
været mangelfuld men ifølge god
eller rettere slet anwrikansk Skik er
der set gjeitnem Fingre dermed. Saa
kom Ulykken, og nu stages der fat paa
Reformer med-en saadan Iver, at oli
hvad der hedder Skuespil og offen
lige Fester af hvad Art nævnes kan,
er blevet suspenderede, ved at alle of
fenlige Lokaler luffes, indtil hver
Tøddel af Loven er sket Fyldest. Kun
Gudstjenester er Bøvet tilladt i Kir
kerne. Der er intet at sige Hl dette
Iroquois Theatret var anset for By
ens sikreste Theater alle andre The
citre med Undtagelse af „Auditorium"
stod under det, og felt) dette havde sine
Mangler, om end ji andre Retninger.
Hvorledes er det da, med de Haller,
der Nat efter Nat lejes ud til Fester
af forskjellig Art, og ved hvis Qpfø
relfe der font Regel iKe er taget end
og de simpleste Focholdsregler for
•GjæsteriWs Sikkerhed/? De er i større
eller mindre Grad udprægede Brand
fælder, af hvilke ikke en Sjæl vilde
komme løvende ud, hvis alle Omstæn
digheder slog sig sammen ved en
Brand af samme Art som den i Jro
quois. Mayor Harrispn har forbudt
Brug af samtlige Byens Theatre og
offenlige Haller^ mdttl hvert enkel:
Lokale bevislig svarer til de Fordrin
ger, som Loven stifter til dem. De^
vil tage Uger før dette er fyldestgjort
men det sømmer sig ogsaa for en By,
hvor en saa rædselshtld Katastrofe har
fundet Stod, at Iho-Se jig i Stilhed i
det mindste indtil Woténe af den er
fjoernshé o ft den. ^^^Wmrid kcrn^ ikke
til, at Gjentagelse ikke ffal ste faa
vidt metmeskeligt Snille kan afværge
det.
Omkomne Skandinaver ved Bran
den. 13 Norske, af hvilke 10 var
Kvinder og 3 Mænd, og 23 Sven
ste, 18 Kvinder og 5 Mænd, omkom
ved Iroquois Theater Branden. De
fleste var bosiddende i Chicago, men
flere af dem var i Besøg hos Slægt
tunge cg Venner i Byen.
En Lussing: I Anledning af den
danske Konges Regjeringsjubilæum
omtaler danske Blade følgende lilf:
Historie fra for omtrent 40 Aar siden.
Det var, da Prins Valdemar var
en lille Fyr paa 5—6 Aar. En Dag
kommer han ind til Kongen og siger:
Fa'r, hvad er en Lussing.
Hvorfor spørger Dit om det,
Valdemar?
Jo, for da jeg gik før henne i
Amaliegade og ringede paa alle
Portklokkerne, kom der en Mand ud
og sagde, at han vidste nok, jeg var
Prins Valdemar, og saa vilde han
gt'e mig en Lussing, naar jeg ringede
paa hans Klokke en Gang til.
Kongen langede Prinsen en for
hans Alder let afpasset paa Øret.
Se, der har Du en Lussing.
Valdemar, og saadan en faar Du her
efter af mig, hver Gang Du gaar og
ringer paa fremmedø Folks Port
klokker.
Paa denne praktiske Metode lærte
Kongen sin yngste Søn, hvad en Lus
sing var.
Atter en Jernbaneulykke. To Tog,
et Passagertog og et Fragttog, stødte
sammen nær Topeka, Kansas, tidlig
Onsdag Morgen, den 6. Januar.
Passagertoget forlod Kansas City for
Los. Angeles og San Francisco Kl.
10 Aften, omtrent 10 Minuter for
sinket, og Fragttoget gik Øst. Alle
Vogne i Passagertoget undtagen de
to bagevste er fuldstændig Vrag.
20 Menuesker, deriblandt Loko
motivførerne og Fyrbøderne paa beg
ge blev dræbte..
McClellan begynder sin Admini
stration. Geo. B. McClellan over
tog sit Embede som Mayor af New
Aork den 1ste Januar. Der var kun
faa Formaliteter, blot en kort Tale af
Mri. Low, dett fratrædende Mayor,
og e^ kort Svar af den nye. En
fremragende New Noxk- Demokrat,
Pc$Cdoo er bleven udnævnt til Poli-
Venedig.
En truet Stad.
Siden hin Dag ifjnr, da San Drar
ces Campanile i Venedig styrtede
sammen, har man ikke kunnet komme
uden om Bekymringerne for, at ven
herlige Lagunestad skulde være iruei
i sin Grundvold.
Det var i det mindste et Held
1
Ulykken, at Myndighedernes Op
mævksomhed blev vM ved den store
Katastrofe. Man er tut ikke alene Be
stjæstiget med at gjenopføre Campa
ntlen og udbedre Skaden paa de Byg
muger, der led Men af det store Klok
ketaarns Fald, men samtidig har man
underkastet alle Venedigs gamle Kir
ker og Paladser en nøje Undersøgelse.
Resultatet 'heraf har vist, at en he'
Række Taarne og andre Bygninger
rimeligvis vilde have delt Skjæbne
med Campanilen, dersom Opmærk
fontheden ikke i Tide var bleven hen
ledet paa Faren, der truede.
Blandt alle Bygninger langs Ca
nåle grande er ingen saa fortryllende
med alt sit straalende Marmor i del
rosenfarvede Lys, ingen saa impone
rende under sin ædelt formede Kuppel
som Santa Maria della Salute. Paa
denne Kirkes Tag har mart opdaget en
stor Revne, og Regnen, der trængte
igjennem, beskadigede et kostbart Ma
leri af Salviati.
Paa Arkitektur-Kommissionens Be
saling tog man straks fat paa at ud
bedre Skaden. Campanilen ved den
fra det 14. Aarhundrede stammende
Kirke San Stefano med den elegante
Facade truede med at følge sin ældre
zgere Broders Eksempel den
UMzMttWlnKUt met#
et Trætaarn, for at de fornødne Re
parationer kan blive foretaget. Den
gamle Form opretholdes, men Taar
net styrkes og stives af.
Taarnet paa San Giorgio det Gre
et, der blev opført ca. 1538 af Santo
Lombards og Chiona, har været
stævt i Aorhundreder, men først for
nylig har man faact Øjnene op for
den faretruende Tilstand. Sandsyn
ligvis vil der ttu blive foretaget grun
dige Undersøgelser. En anden Kirke,
font matt frygter alvorligt fer, er
San Francesca della Vigna, der kal
des saaledes efter et Vinbjerg, vpa
hvilket den mægtige Familie Zmni
havde rejst et Kapel til Wre for den
hellige Markus. Ester hvad Legen
den fortæller, blev Evangelisten paa
sin Rejse fra Aq-uileja til Rom over
rasket af et voldsomt Uvejr og gjorde
Holdt i den Sump, hvor Venedig nu
ligger.
Her hilste en Engel ham med Or
dene: „Pax tibi, Marce, evangeliste
mens" fåred være med dig, min
Evangelist Marcus), og disse Ord
indgik senere i Republikens Vaaben.
Det er fastflaaet, at Kirkens højre
Side er stærkt truet.. 500 Glasmær
ker blev paa forskjellig Vis anbragt
paa Murene, og i Løbet af fire Dage
var adskillige af dent knuste. Nu er
man begyndt at stive Murene af, og
medens Reparationerne staar paa, er
den yndede Kirke lukket.
Arbejderne paa selve den store
Campctnile, der i Fjor styrtede i Gru
set, maa rimeligvis afbrydes i Vin
termaanederne. Inden for det gamle
Fundaments Omkreds har man ram
met dybe Pæle ned. I Løbet af nogle
faa Uger vil Arbejderne hermed være
til Ende, og saa stal Kommissionen
fljønne over, hvorvidt det forstørrede
og. forstærkede gamle Fundament vil
kunne bære Vægten af den ny Kolos.
Blandt Venedigs kunstforstaMge
hersker der almindelig Enighed om, at
Røgjeringen burde stille en rigelig
Kapital, til Disposition til Bevaring
af Stadens Kunstskatte, da disse er saa
ejendommelige og maa betragtes som
hele den kultiverede Verdens Arvelod.
Og i Betragtning af Venedigs ejen
dommelige Jordbundsforhold burde
en Mand af virkelig fremragende tek
nisk Dygtighed sættes i Spidsen for
Arkitekwr-Forvalwingen,
Patienten (paa Diæt) „Nej,
hør nu, Doktor, jeg agter ikke at sulte
Aj^for at fun^e lflve. lidt Isengere."
Store Gaver gjennem Aarets Løb.
Omtrent $77,000,000 blev givet bort
i offentlige Øjemed i 1903. Af disse
blev $30,000,000 testamenteret bort,
og Resten givet af endnu levende Rig
mænd. Blandt disse sidste kommer
Arisch Wemworth først med $7,000,
000 for en Skole i Boston John D.
Rockefeller med $6,000,000 for Rust
Medical College Andrew Carnegie
med $4,000,000 for et Pension Fnn'd
for gamle Staalarbejdere Gordon
McKay med $4,000,000 for Harvard
Universitet og Wilder med $3,000,-
000 for velgjørende Øjøtned i St.
Paul.
Prinsesse Mathilde død. Den fran
ske Prinsesse Mathilde, eneste Datter
af Prins Jerome Bonaparte, er død i
Paris. Hendes Bortgang har foraar
saget almindelig Sorg blandt det
franske Folk, af hvem hun blev kaldt
„den gode Prinsesse". Hendes Fa
der uforsøgte at arrangere et Gifter
mooil mellem hende og Louis Napo
leon, men det lykkedes ikke, og hun
giftede sig med Grev Bemidorff, en
rig Russer, fra hvem hun senere blev
skilt. Siden Kejserdømmets Fald har
hun boet i Paris, hvor hendes Sa
lon var meget besøgt af literære Per-,
fontigheder og Diplomater.
Indbyggerne af Porto Rico er
Amerikanere. Dommer Fuller af
Landets Højesteret har afsagt en Kjen
delse, der fastflaar, at Porto Ricos
Indbyggere ikke er fremmede, men ai
de har Ret til at komme ind i Lan
det uden at undergaa de sædvanlige
Formaliteter, som Immigranterne
maa underkaste sig. Sagen var bragt
op for Retten af en Kvinde fra Porto
mtd Pest eg Ctlegraf.
National-Gjlrldcn. Ved Udgangen
af 1903 beløb den nationale Gjæld
sig til $1,293,525,775. Den kontan
te Beholdning i Skatkammeret beløb
sig paa samme Tid til $379,374,895.
Fratrækkes dette Beløb viser Natio
nens egentlige Gjæld sig at være
$914,150,880. Gjennøm December
Moaned formindskedes (Sjælden med
$11,618,530.
Mange Mcend givet Arbejde. De
store Staalværksteder i Pittsburg og
Omegn, der har været nedlagte for
over et Par Maaneder, er igjen ble
ven aabnede, og omtrent 40,000
Mand givet Arbejde. Det heder sig,
at Efterspørgselen efter Jern og
Stoolvover er i den sidste Tid vokset
betydeligt og dette er Aorsagen til at
Fabrikerne er bleven gjenaabnede.
Senator Dietrichs Sag. Sagen
mod For. Staters Senator Dietrich
fra Nebraska, der er anklaget for at
have modtaget Bestikkelser fra Post
mester Fisher i Hastings, kom op i
Retten i Omaha sidste Mandag. Se
natoren vandt det første Slag, idet
Retten fandt, at Anklagen mod ham
var for mangesidig, fog at dersom den
blev godkjendt, vilde Senatoren blive
prøvet for den somme Forbrydelse to
Gonge, hvilket er imod Loven. Kjen
delsen anses for at have stor Betyd
ning, og Senatoren menes at have
vundet en vigtig Sejr.
Uroligheder paa Balkanhalvøen.
Tyste Mode meddeler, at Forholdene
i KauXosus -er yderst urolige,, og cd
naar Foraaret kommer vil et Oprør
bryde ud. Storhertug Nikolaj siges
at være i St. Petersburg for at
fremstille for Czaren, at Fyrst Galit
zin er aldeles uskikket til at tage Vare
paa Forholdene dernede, og at han
derfor burde hjemkaldes. Armettiste
Komiteer siges at have kjøbt store For
raad as Vaaben og Ammunition i
Paris, London og New Work, hvilket
er bleven smuglet ind i de ormeniste
Distrikter i det sydlige Rusland.
(HIKveane fra.)
pzmrnmesmm
Fjortende Aargang.
Kong Christians Sygdom. Et Tele
gram fra Gmunden, Østrig, af 6. Ja
nuar meddeler, at Kong Christians
Tilstand er blevet betænkelig. Hans
Hjemrejse i ti Danmark er udsat paa
ubestemt Tid. Som tidligere omtalt
var den gamle Konge i Gmunden for
at overvære hans yngste Datters,
Prinsesse Thyras, og Hertugen af
Cumberland?' Sølvbryllup, og under
Opholdet der indtraf Sygdommen.
Store Landbedragerier. Dawes
Land Kommissionen siges at have af
sløret en Række omfattende Bedrage
rter, der er bleven bedrevet i Jndi
ner Territoriet med Delaware Indi
anernes Land. Jndenrigsdeparte
mentet afstaar at udtale sig nærmere
om Sagen, men tt|ok er bekjendt til
at vise, at man hor her for sig nogle
af de mest vidtrækkende Bedragerier i
Departementets Historie.
Traktat med Kejser MeneltL Den
Ekspedition, der for nogen Tid siden
afgik til Abyssinien under Ledelse af
Konsul Skinner, har faact et meget
'heldigt Udfald, idet en overmaade
gunstig Troktot er bleven underteg
net. Kejfer Menelik har ogsaa mod
taget Indbydelsen til at deltoge i St.
Louis Udstillingen. Konsul Skinner
medtog fowl en Gave tit Præsident
Roosevelt fra Kejseren to Løver og et
Par Elefanttænder.
Amerikanske Marinesoldater er ble
ven landsatte i Seoul, Koreas Ho
vedstad, for at beskytte den amerikan
ske Legation. Situationen er meget
alvorlig, og Regjeringen har anset bet
klogest at tage de nødvendige Skridt
for at beskytte de amerikanske Inter
esser. Krigsstibet Vicksburg er i
Chemulpo med Ordre til at holde sig
strængt neutral i Tilfælde as et Sam
menstød mellem Russerne og Japa
neferne.
Tast udnævnt. Præsident Roose
velt har sendt til Seuotct Dommen
Tafrs Udnævnelse som Krigsminister.
Sekretær Root vil fratræde Embedet
den 1. Februar, og vil rejse tilbag-1
til New Novk for igjen at optoge vn
Sagførervirksomhed. Taft er for Ti
den civil Guvernør af PhilipHinern?,
hans Plads vil tages af Luke Wright,
den nuværende Viceguvernør. Henry
C. Ide af Vermont vil blive Vice
guvernør.
Kejserinden af Korea død. Kejser
inden af Korea, oprindelig en ameri
kansk Pige, Emily Brown, er død.
Hendes Fader var en amerikansk Mis
sionær fra Appleton, Wis. Hendes
ufædbanlige Skønhed tildrog sig Kej
ser ens Opmærksomhed, og han tilbød
at gifte sig med hende. For et Aars
Tid siden, da den første Kejserinde
døde, blev den amerikanske Pige op
højet ttl Kejserinde, og fkjønt hendes
høje Stilling kun blev af kort Varig
hed, har hendes Indflydelse været at
mærke overalt i Ltmdet, og hendes
Død har vakt almindelig Sorg.
Braud i Iowas Kapitolium. Ild
udbrød i Mandags i Kctpitoliet i Des
Moines og anrettede Skade til en
halv Million Dollars. Bygningen er
en af de smukkeste i Nordvesten og
har Vostet $3,000,000. Repræsen-
Rico, Gonzales, der i 1902 i New panternes Afdeling er fuldstændig øde
Aork blev nægtet Adgang til Lan
det, fordi hun ikke havde Midler til
at underholde sig selv. Højesteret
fandt, at Porto Ricos Indbyggere er
Undersootter af de For. Stater og
altsaa har Ret til at komme ind i Lan
det uden at nogen Forhindring læg
detn: i V^en
lagt. Logislaturen vil træde sammen
-om kort Tid, og Guvernør Cum»
mins har besluttet ikke at udsætte
dennes Møde, ntett vil træffe Arran
gements, saa at Arbejdet kan gaa for
sig som sædvanligt. Ildens Opkomst
kjendes ikke, og Guvernøren har or
dret 311 Undersøgelse:
-X i
vaf
Gene
ral Gordon den sidste as Sydstaternes
GenMler,^døde forleden i sit Hjem
i GWiMt^/Ws^gia, Hvor hM har^
boet siden Krigen. Han var en af
Lees bedste Officerer, og han deltog
i de fleste af de blodige Slag i Vir
ginia og Tennessee samt ved Gettys
burg. Dødsaarsagen vor Pneumo
nia. Hon blev 84 Aar gammel og
efterlader sig Enke og tre Børn.
Historical Society
vist sig, at Iroquois Theatret,
(Successor to "hetmtt", Established 1891.)
HISTORICAL
SOCIETY.
General Longstreet død. General
Longstreet, med Undtagelse