OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 15, 1904, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1904-01-15/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

MMM
v*
Hist.
orica]
NO.
3.
V v v V
Et Jnbillrnmsheste. Det lille,
smukt udstyrede Kvartalskrift „For
Dansk-Amerikansk Højskole", der
udgives af Pastor A. Th. Dors i Ny-!
sted, Neb., Forstander for Nysted Høj
ffole, har udsendt et Jubilceumshes
te i Anledning af den dansk-ame
rikanske Højskoles 25 Aarsfest. Det
indeholder fortræffelige Artikler af
A. Th. Dorf, Pastor O. L. Kirke
gaard, Marien Rørdam, Fru Thyra
Axelsen Dorf og H. C. Nørdam,
samt smukke Illustrationer. Venner
as Højskolesagen vit i dette Hefte fin
de en fjærfommen Læsning. og Folk,
der staar uforstaaende overfor den,
vil sikkert komme til at fatte mere
Interesse for den ved at læse det.
vcerd at tage fat paa, og ved sin
Personligheds Vægt alene er hans
Betydning blevet mærket overalt
hvor der var noget godt at gjøre.
Hans eneste Magt og Rygstød, abso
lut hans eneste Støttepunkt da han
tog fat, var det, at -han havde Ret,
og at alle de andre havde Uret eller
Me forstod sig paa det, der var Tale
om. Han holdt fast ved bet til han
vandt, og hans Liv og bets Historie
indeholder bet største nwvalske Eks
entpel, deri de senere Aar har været
fremstillet for unge Mænb og Kvin
der her i Landet, enten de er af ame
rikansk eller fremmed Byrd. Hans
Sympathi laa langt bybøre end no
gen intellektuel Evne hans Karrie
re saaledes som ben er skildret
V •?, v
t« A-
Society ~j
Q&pitol
Blandt Landsmand I JimeriMa,
(lateressanle fmaathig fra mange Wiser.)
Danst Alderdomshjem. Den For.
danfle lutherske Kirke i Amerika ar
tiejber for at oprette et Alderdoms
-hjem inden Krrresamfnndet Menig
heden i Albert Lea, Minn., nil for
sage at fact Hjemmet opført der i
Byen eller dens Omegn.
Ten norske Tnrnforening af Brook
lyn har besluttet at deltage i den store
Turner Konkurrence, der i Sommer
skal afholdes i St. Louis i sorbin
delse med St. Louis Udstillingen.
„Nord. Blade" tager Ordet for, at
Gr. Ncto Zlorks norffe Befolkning
gjør Turnforeningens Sag til sin, og
at de samlede norske Foreninger der
fluide arrangere en Fest, hvis Over
skud skulde gaa til Dækning af Tur
nernes Rejse- og Opholdsudgifter i
Forbindelse med Konkurrencen.
Billedhugger Bonnesen, den dan
ske Kunstner, der er blevet saa vel
kjendt her i Amerika, blandt andet
for sin Deltagelse i Fuldendelsen cif
afdøde Billedhugger Rohl-Smirhs
Shermanstatue i Washington, og
som for Tiden opholder sig i Paris,
agter at deltage i Verdensudstillin
gen i St. Louis ved at fremstille en
del af sine Arbejder der. Danske
Blade mener at Hr. Bonnesen vil
blive den eneste danfle Kunstner, der
vil udstille i St. Louis det ventedes
hidtil, at der paa Udstillingen vil
blive en meget righoldig og udsøgt
Representation af dansk Kunst.
Foreningen „Dania", Tyler,
Minn., der stiftedes for nogle Aar
siden, ncermest til Fremme af Sel
skabeligheden blandt Danskerne, er
bleven opløst, meddeler „Dannevir
ke".
Statssekretær C. O. Berg af Syd
Dakota, en bekjendt, meget dygtig
Nordmand, fik sidste Fredag Medde
lelse om, at hans Datter, Miss Edna
Berg, var afgaact ved Døden i Tuc
son, Arizona. Begravelsen fandt
Sted i Familiens Hjem i Redfield,
S. Dakota, sidste Tirsdag.
Hr. William Arup, Danmarks Ge
neralkomisscer paa St. Louis Udstil
Ungen, afrejser med sin Familie fra
Kjøbenhavn i.en 27. Januar med
„Oscar II". Han venter ikke at kun
nc bære tilbage fra St. Louis igjen
før tidligst i Marts 1905.
General C. T. Christensen, tidli
gere Bankpræsident i New 9)oii, har
som tidligere omtalt i et Par Aars
Tid opholdt sig i Kjøbenhavn, me
dens hans Familie har boet her i
Landet, hvor to af hans Døtre er
gifte. Danfle Blade meddeler, at
Fru Christensen til Foraaret ogsaa
vil tage Ophold i Danmark.
Miss Ragna Dan, Datler af Pa
stor Adam Dan i Chicago og Lærer
inde ved det ossenlige Skolevæsen i
Waterloo, Ja., var i Juleferien i
Besøg hos sin Fader hun var iflg.
„Dannevirke" i Iroquois ^Dheatret
den Eftermiddag, da ben frygtelige
Ulykke ihændte hun havde Plads'
Parkettet og slap ud uden at komme
til Skade.
Det dainffc Alderdomshjem i New
Jork. Den til Afholdelse de 3 sid
ste Dage i Januar planlagte Bazar
til Fordel for Hjemmet mødes med
megen Velvilje og har Løfte om Støt
te fra alle Sider. En velftaaende
dansk New Jorker har givet Løfte
om $500, som er disponible saa snart
Komitéen har $1,000. Redaktør
John Volk har lovet at skrive en Pro
log, og Komitéen gjør Regning paa,
at Hr. Jacob Riis vil holde Aab
ningstalen. Fru Emilie Weaver og
Frk. Agnes Christensen har ligeledes
lovet deres Assistance paa Aabnings
aftenen, den 28. Januar.
£»t Jacob A. Riis. Der er i
disse Dage paa McMillans Forlag
udkommet en Skitse, ledfaget as Por
træt, cif vor Landsmand Jacob A.
Riis, hans Liv og Gjerning. Bo
gen er i Pciniplctformcit og giver en
overordentlig interessant Skildring
cif Riis og hans beundringsværdige
Egenskaber. Vi kan bedst give en
Antydning as Bogens og med det
samme as Mandens Karakter ved
følgende Citar as den:
„Han har kastet sig over alt hvad
der kom paa hans Vej, som der var disulde Byggegrunde, saaledes at
Foreningen, Dannevirke i Clinton,
Iowa, har nylig fejret sit 30 Aars
Jubilæum. Dannevirke, der har et
meget betydeligt Antal Medlemmer,
har i den lange Tid den har bestaaet,
udført et meget betydeligt velgjøren
de Arbejde ved Sygehjælp og Begra
velseshjælp og ved at yde Understøt
telse til afdøde Medlemmers Efte'r
ladte. Den ejer en betydelig Kapital
og sin egen Bygning samt flere vær
dens financielle Stilling er grund
muret. I Jubilæumsfesten deltog
henved 500 Medlemmer, og Hr. Ber
tel Hansen gav en Oversigt over
Foreningens Historie. Taler for
Danmark og Amerika holdtes hen
holdsvis af Pastor Faber og Dr. C.
Johnson.
Axel Andersen er Navnet paa en
yngre Landsmand i Sioux City, der
tidligere drev Tapetsererforretning
der i Byen, men som for ca. 6 Aar
siden rejste til Alafla for at Prøve
Lykken der. Den har været ham
sædreles gunstig, saaledes at han, da
han for nogen Tid siben kom tilbage
til Sioux City sior at besøge sine der
værende Slægtninge, funds fremvise
„The Making of an American", har en Kapital paa 75,000 Dollars. Han
været et langt Løb af spændende er imidlertid næppe kommet sovende
Bevægelse. Verden har gjort Ind-'
tryk paa hans Følelser paa samme
Maade som ben gjør det paa en
Musiker og ba hans Følelser ikke
lunbe give sig Ubtryk i Kunst, fik be
modsat af hvad der som Regel er
Tilfældet med Mænd af hans Tempe
rament, der gjerne bliver vildt ud
skejende eller Lægprædikanter, Ud
slag i Handling."
til sin Rigdom, men har maattet
døje meget under' det kolde Klima
Temperaturen har i Vinter været
saa langt nede som paa 80 Gr., og
for atter at komme i Forbinbelse med
Transportmidler til mere civiliserede
Egne har han maattet foretage ett
Fodvandring paa 600 Mile, af hvilke
de 200 Mil? tilbcgelagbes paa Sne-
IT.IJV/L •-••.".I
v'-PV
y, s
•s
Si. Paul
i
Wedre Xanbtove.
En Illustration af de udstrakte
Landran, der har gaaet for sig i be
sidste Aar gives i følgende Opraab
fra Montana:
Great Falls, Montana, er eit af
Vestens triveligste Byer. I 10 Aar
voksede Indbyggerantallet fra 4,000
til 15,000, og endnu vokser den som
et grønt Træ. Byen ligger paa
Missouri Flodens Bredder, hvor Na
turen synes at have planlagt en stor
Fabriksby ved at flabe en uhyreVand
kraft der. Dette, i Forbindelse med
de grændseløfe mineralske Rigdomme
har 'gjort Great Falls til hvad den er.
Men Indbyggerne af denne livs
kraftige By ønfler at bygge noget, der
flal blive niere end slet og ret en Mi
ne- og Fabriksby. De Ønsker, at den
flal blive Hovedstaden i et ubstrciir
Agerbrugsdomæne, et Hjemsøgernes
Mecca, Hjemmet for en stor Befolk'
ning, der drager sin Næring fra Jor
den.
Og hvorfor ikke? Nord for Vys'i
ligger store Strækninger af det frugt
bareste Land. Den prægtige Flod
giver et tilstrækkeligt Forraad af
Vand for Irrigations Øjemed. Me
dens Klimaet ingenlunde er tropisk,
snarere af den nordisk tempererede
Slags med gode, ærlige, kolde Vin
tre, saa er dog Betingelserne her gun
stige for blandet Farming og for at
driftige Familier kan leve paa Farme
ikke større end den gennemsnitlige
Iowa eller Illinois Farm. Ikke
nok hermed, men de kan leve paa me
get mindre Farme for Irrigation,
er langt sikrere Tilflugt at stole paa
end Skyernes Lunefuldhed,
Den eneste alvorlige Skuffelse man
har mødt hidtil for at opnaa dette
Maal, er at det frugtbare Agerbrugs
land er bleven brugt til store Græs
gange istedetsor at det burde være op
taget af mange smaa Farme. Kam
pen raser over hele Vesten imellem
Mand og Okser, imellem dem der øn
sker det offentlige Land bevaret for
Hjemsøgere, og dem, der ønfler at
bruge saa meget font muligt af der for
at opdrætte Kreaturer.
Den offentlige Mening er flarpt
delt paa dette Spørgsmaal. Der er
mange gode og ærlige Mennesker der,
som foretrækker Oksen for Manden.
I Følge deres Synsmaade er det hele
blot et Forretnings spø sm a a I. At
opdrætte Kreaturer er en lovmæssig
og ærlig Forretning. Der ntaa væ
re Kjød for Folk at æde, ligesaa vel
sont Folk til cit æde Kjød. Og i det
store Vesten er der Land nok, og vil
vedblive at være, for mange Genera
tioner.
Paa den anden Side tager gjer te
Farmeren, Kjøbrnanden og den pre
fessionelle Mand det andet Syns
punkt. De siger, at i de tørre Area
ler i Vesten er Tiden kommen, som
den for længe siden kom i de ældre
Dele af Landet, da Oksen maa give
Plads for Manden. Først Opdage
ren, saa Jægeren, saa Mineren, saa
Kreaturmanden og tilsidst Farmeren
dette er ben Orden i hvilken (Stvi
lisationen har marcheret over Lan
det fra Øst til Vest. De der staar paa
Mandens Side imod Oksen tror al
vi nu har kommen til det Punkt, hvor
Farmeren bliver den herskende, og
at Tiden er kommen, da hver Acre
af dyrkeligt Land, der kan (abe sig
vanbe, Bør reserveres til Brug for ben
virkelige Hjembygger. I Mellemti
ben, medens Debatten raser vildt,
staar Oksen paa Toppen i bet
mindste i Egnen om Great Falls.
Hvorledes har dette fundet ske? Det
forklares as tre Ord: „Desert Land
Loven".
For at kunne tage Land op under
denne Lov behøver man ikke at leve'
paa Landet en Maaned, en Dag eller
en Time man aflægger Ed paa, at
man har været .paa det Land, som
man ønfler,at man har truffet Foran
staltninger til at lade en Del af dette
Land irrtgere, og man gjør sin „Fi
ling" paa Landkontoret.bet -ler $1.25
pr. Acre og faar Skjøde paa bet. En
hver Mrntb eller Kvtnbe, ber er over
21 Aar gammel, kan paa benne Maa
de komme i besiddelse af 320 Acres
w
":5 e»'%
sr. PAUL, MINN, FREDAG DEN 15. JANUAR
Sanb —enhver Mand eller Kvinde,
deri indbefattet tjenestefolk. Søstre,
Kusiner, Tanter eller hvilken font
helst Blindebuk, fpm man bekvemt kan
faa fat i til dette Brug. Paa ben
ne Maade kan en enkelt Person eller
Korporation toge et ubegrændset An
tal Acres op Hl sit Brug paa en
enkelt Dag. Qst nciqr benne Trans
aktion er cif sluttet, er' dette Land
uigjenkaldelig tabt foi: Regjeringen.
I fit sidste BuSskab til Kongressen
Paaviser Præsibent Roosevelt Nødven
digheden af at.vbe.itne Lov ophæves.
Befolkningelv og Landet ntaa træffe
Valg mellem Mennesket og Oksen for
Kjødforfyningens Skyld har det intet
at sige, hvilken af dem den bestem
mer sig for ben vil ikke falde af. Vi
vil avle mere og bedre Kvæg end
nogensinde føtynactr alt det Land, der
kan irrigcres, ogj som hører ind un
der det offenftgej Domæne, er taget
op og fettlci sStym dersom de nuvæ
rende Love vedblkier at være i Krast
og Virkning, er:ber en virkelig Fare
for, at Forsyningen med billige Hjem
snart vil høre op.' Det er en Umu
lighed at kunne, spise Kagen og sam
titrig beholde den uberørt. Vi kan ikke
give Lanbet tik Kvægsyndikaterne og
samtidig Bevare' dem til at bygge
Hjem paa. i£i$6n er inde til at
træffe et Valg mellem disse to Riva
ler om det offenlige Land.
BournonvUle og Andersen
Den gamle Balletmester ved Kjø
benhavns kgl. Dhevter Bournonvilles
Datter, SkuespilMinden og Opera
sangerinden Chtijr|)tte Bournonville,
som i 21 Aar vijrMe bed Danmarks
Nationalscene, ogAtM i Fjor fyldte
fit 70. Aar,
inbrinaer
Umstnevbanen. Da en stor Del af
det sidste Aarhundredes Kunstnere og
Forfattere har havt deres Gang i
Bounwiwilles gjeostfrie Hjem, er det
ikke saa mærkeligt, at den aldrende
Forfatterinde har en Vrimmel af
muntre Anekdoter at fortælle. Det
gik i bet hele taget ganfle livligt til
i dette Hjem, hvor der bestod det frie
ste og hjærteligste Forhold mellem
Forældre og Børn, og hvor alt var
præget af den noble og fine franfle
Kultur, foitt var gaaet. i Arv i den
Bournonville'ske Slægt.
Blandt Husets Venner var ogsaa
H. C. Andersen, hvis Forfængelighed
som bekjendt var meget stor. Han
tog Bournonville det meget ilde vp,
da han nægtede at være blandt Ind
bl)dente til Anskaffelse af Andersens1
Statue i Kongens Have han over
vældede sin gamle Ven med Bebrej
delser for svigtet Venflab osv. og end
te med at sige:
„Tænk dig, Bournonville, om en
Ven hmtblebe saaledes mob dig, hvis
man vilde rejse dig et ZEresminde!"
„Gud fri og frels mig fra at gaa
omkring i levende Live og se paa mit
eget Monument!" udbrøb Bournon
ville. „Jeg vilbe føle mig som ett
Gjenganger!"
Andersen Sob sig forfatte, og be
vedblev at være Venner hele Livet
igjennem.
Pastor H. O. Frimodt Møller har
Begjæret Affleb som Præst for ben
For. danfl-luth. Kirkes Menigheb i
Albert Lea, Minn., og agter at oettbc
tilbage til Danmark for at dirke i
Statskirken.
Maa ikke bruge Tobak. Antho
riteterne for Wesleyan Universitet i
Ohio har orbret, at alle unge Mænb,
ber ikke unbertegner et Løste om
at afholbe fig fra Brug af Tobak, vil
blive vist bort fra Skolen. Mange
har efterkommet Opforbringen, men
anbre har endnu ikke bestemt sig og
har flrevet til deres Forældre om
Raab.
Russell Sage træffer sig tilbage.
Den 87aartge Millionær Russell
Sage har trukket sig tilbage fra ak
tivt Forretningsliv Skjøm ikke
den rigeste Mand i Landet, har Mr.
Sage Orb for at kunne opbrive flere
kontante Penge paa kort Varsel end
nogen anden Wall Street Matador.
Mrs. Sage siges tit have overtalt sin
Mand til at overgive Forretningerne
i yngre HættbA.
1904.
flDtlitårraabeb.
Tyfle Officerer mishandler
terne.
Og hvad har vel ikke be mange
oprørende Soldatmishandlinger ud
rettet socialt set? I ben seneste
Tib har flere Retssager været oppe
mob Officerer for ract Behandling af
Undergivne efter en utrolig omfangs
rig Maatøftof. I Rensborg stod
AWMWWWMMMZM-chr i
1,520 Tilfælde og for med Forsæt fl
have hindret sine Ofre fra at indsen
de Klager over ham. Han har flaaet
og plaget dent paa alle optænkelig?
Maader. Enkelte var mishandlede
indtil et Par Hundre forfljjelltge
Gange, uben at de cif Frygt for hans
Brutalitet vovede at melde ham. En
Soldat var blevet Invalid og erklæ
ret uskikket tit Militærtjeneste som
Følge af Franzkys raa Mishandlin
ger. Hans Opførsel kom først for
en Dag, idet en Soldat rømte, og da
han blev fanget oplyste om Forhol
det. Af Vidneførselen syntes frem
gaa, at Franzky havde forøvet sine
Raaheder med ligefrem Glæde, og
Retten erklærede, at han havde aa
ret sig ad som en Kvægdrtver.
Han idømtes 5 Aars Fængsel og
Degradation. Det er vistnok den
haardeste Straf, font har rammet en
Officer for Mishandling af Solda
ter, som Retterne hidtil synes gjen
nemgaaende at have taget altfor
mildt paa. Det tør jo være, at der
nu endelig engang sker en Foran
dring heri. Men en Dom, som kort
efter overgik en Jnfanteriløjtnant
Schilling i Metz, som ogsaa var over
ført Mishandling af Soldater i Hun
dredevis af Tilfælde er et Vidnesbyrd
om, at bet tager Tid, før Klas se ju
stitsen selv i Tilfælde som disse kan
blive bragt ud af Verden. Han fik
kun 15 Maaneders Fængsel og As
fled. En anden Officer, Peukert,
blev nylig afflediget, forbi han havde
tilføjet Ordene „slaa bem, naar in
gen ser bet," idet han for sine under
ordnede Officerer oplæste ben kejser
lige Orbre mob Mishandling af Sol
dater. Saa dybt er Raaheden ind
groet. Men Peukert er senere ansat
som Politimand i Breslau! En
Løjtnant i Halle fik 14 Dages Arrest
for at have pryglet sin Oppasser.
Udgiveren af et Socialistblad føjede
til Referatet følgende Orb: „Hvil
ken Fornøjelse er ber vel i Militær
tjenesten, naar en Officer ikke længe
,J V* \i* -C,
v14viIf HUWt til %/1 Ivtt H-Vv ly v
Dansk Folkesamfunds nye Besty
relfe er: Pastor L. Henningsen,
Formand A. Jurgens,Næstformand
I S. Faaborg, Kasserer.
ikiiér
,x ?*.?/$-
Solda-
Den sociale Misnøje i Tyskland
har sin vistnok væsentligste Aarsag i
bet, som er kaldt Klasferetfærdighed.
Den flyldes det vistnok først og
fremst, at Socialdemokraternes Ræk
ker øger saa stærkt i Kejserriget, me
dens den samme Retning har saa
lidet Fodfæste i England. Derfor
er det vel ogsaa, at den social-demo
kratifle Agitation fortrinsvis benyt
ter sig af Slagord om Klassejustits
ogsaa i Lande, hvor de har svært rin
ge Berettigelse. Men det. er sik
kert, at den Behandling, som de øko
nomifl lavere stillede i Samfundet
bliver tildel fra be tyfle Statsem
bedsmænds Side, fra Dommerstan
den, Politimyndighed og Officers
stand, den føles bybt. Derfor siger
ogsaa en fremragende tyfl Forfatter,
at uinaadelig Skade er tilføjet Sta
ten gjennem unødigt haarde Domme,
thi de fremkalder et lidenflabeligt
Had mod det bestaaende hos dem, som
er vanfleligst stillade i økonomtfl
Henseeitde, især naar Forholdet er
det, at paafaldende milde Domme
over Mænd as andre Samsundsklas
ser indbyder til Sammenligning. Ci
vile Embedsmænd og Militære hol
der stærk sammen i Tyskland.
Bryan kommer hjem. W. I.
Bryan ankom i Lørbags til New
Aork fra sin Evroparejse. Han Blev
mobtaget af en Komité, hvoriblandt
var forhenværende Senator Charles
A. Totime. Han har besøgt 10
Hovedstæder, og en'Del af Sverige.
Blandt andre hilste han paa ben ban
fle KroMrjys, hvem han beskriver
som en overmaabe forekommenbe og
i^^g ^Mr.
Balfour, ben engelffe PrémiWnini
ster, som ett as be mest batmebe
Mænb, han nogensinde har mødt.
Han tilbragte 14 Timer sammen med
Grev Tolstoj. Det er Mr. Bryans
Hensigt at flrttie en Bog om sine Op
levelser i Evropa.
General Gordon død. Den sidste
af. Sydstaternes Generaler, I. B.
Gordon, døde i sit Hjem, nær Miami,
Florida, i Lørdags. Han tog Del i
Krigen fra Begyndelsen til Enden,
idet han meldte sig som Frivillig i
1861, og forblev i Tjenesten lige til
det sidste Som Officer komman
derede han Afdelinger i Slagene ved
Malvern Hill, Chancellorsville,
Gettysburg, Wilderness og Spotsyl
vama, nogle af de blodigste Træfnin
ger i be fire Aar, Krigen varede.
Efter Fjendtlighederne var forbi og
det var klart, at Syden havde tabt,
bestræbte han sig for at faet Sydens
Mænd til at finde sig i det uundgaae
lige og blive gode, tro Borgere. Hart
helligede sin Tid og sine Midler til
at opbygge Sydens Industri tog blev
to Gange valgt til For. Staters Se
nat fra Georgia.
52 Mennesker druknede. En
flrækkelig Ulykke hændte forleden,
idet Dampflifiet „Clallam" gik under
i San Juan de Fuca Strædet imel
lem Washington og British Colum
bia, og 52 af Passagerer og Mand
skab druknede. Alle Kvinder og
Børn ombord mistede Livet. Ulyk
ken hændte tre Mil fra Land. Ski
bet bar paa Rejse fra Port Towns
end til Victoria, da en frygtelig Or
kan rejste sig. En uhyre Bølge skyl
lede over Skiber, slukkede Ilden un
der Kjedlerne og ramponerede ander
ledes Skibet, saa at det viste sig umu
ligt at haandtere det. Tre Baade
blev satte i Vandet og fyldte med
Kvinder og Børn, men alle tre Blev
opslugte af de rasende Bølger, uden
at man fra Skibet var i Stand til at
1
re kan faa Lov at slaa sin Oppasser." Do SkiBe Blev sendte ud
For dette fik Bladudgiveren 6 Ugers
Fængsel. Retssager for Soldatmis
handling har nylig været oppe ogsaa
i Gotha og Brieg. I Goth a maat
te Retspræsidenten formelig Presse
Forklaringer ud af de Soldater, der
afhørtes som Vibner.
fra Land for at Bugsere det ulykkeli
ge Skib med Resten af dets Passa
gerer til Land men det viste sig snart
umuligt at rebbe bet. Et Forsøg
Blev gjort paa at faa Passagererne
Bragt omBorb paa Bugserda.nperen,
og dette lykkedes med Undtagelse af
nogle faa. Flere af dem hatide for
synet sig med Redningbelter og
sprang i Søen disse blev omtrent
alle redede. „ChaUam" bar et ny.
Skib og hatide paa benne Rejse om
trent
80
Passagerer. v
i
A
mtd Po$t eg Cclegraf.
(Hlleoegne fra.)
Mrs. Florence Maybrick, ben
amerikarrfle Kvinde, der i en Række
Aar har siddet i et engelfl Fængsel,
dømt for ett have forgivet sin Mand,
fljøitt mange Ting tydede paa, at hun
var uskyldig, vil efter Meddelelser
fra England komme paa fri Fod ved
Benaadning i April dette Aar. Imid
lertid siges det, at hendes Helbred,
der-var helt nedbrudt af Fængsels
opholdet, er blevet helt restitueret ved
Ha abet.
Senator Smoot forsvarer sig. Se
nator Smoot fremhæver i sit Svar
til Kongressens Komité, at blot to
Punkter i Anklagen mod ham vilde,
dersom de var sande. Berøre hans
Ret. til at indtage sin Plads som For.
Staters Senator. Disse to Punkter
er 1) at han driver Flerkoneri, 2)
at han er bunden ved Løfter som en
ZEldste i Kirken der ikke kan forenes
met hans Ed som Senator. Begge
disse Punkter Benægter Smoot. John
G. Carlisle, forhenværende Finans
minister unber Cleveland, leder Sa
gen ttnob ham, og tre Sagførere ta
ger sig af Smoots Sag.
Fjortende Aargang.
Ruth Cleveland død. Ruth Cle
veland, den ældste Datter af Ex
Præsident Cleveland, bøde sidste Uge
af en Hjærtesygdom, soraarsaget ved
Halssyge. Miss Cleveland blev 15
Aar gammel. Mange Kondolence
Telegrammer er indløbne til. Hjem
met, og Skolen, som den unge Pige
frekventerede, er bleven lukket for en
Uge som et Tegn paa Sympathi
overfor Familien.
Merger Sagen for Højestere«.
Minnesotas Sag imod Northern Se
curities Co. er oppe for Landets Høj
esteret i denne Tid. Kjendelfen ven
tes at ville blive givet i eit nær Frem
tid. Attorncy-Genciral Donglaf:: og
Mr. Munn fra St. Paul repræsen
terede Staten, medens forhenværen
de Dommer Uoung fra St. Paul,
forhenværende Attorney General
Griggs og John C. Johnfon repræ
fenterer Kompagniet.
Ignorerer Signalerne. Ved en
Prøve der anstilledes for et Par Da
ge siden af Northwestern Jernbane
kompagniet for at Vomme paa det
rene med, om Funktionærerne holdt
fig Signalerne efterrettelige, viste
det sig, at 8 Tog raskt væk kjørre for
bi uden at stoppe, fljønt ber var sig
naliseret Lokomotivføreren at stand
se. Som en Straf for deres Lige
gyldighed er Togenes Personaler ble
ven suspenderet fra Tjenesten for 90.
Dage.
^.(Sciiatpt Dietrich frikjendt. .Se^
itofor Dietrich af Nø&r'afla> der" var
anklaget for at have modtaget Be
stikkelsespenge som Senator, flap al
deles fri, idet Dommeren fandt at
Dietrich paa den Tid, da Bestrkkel
sen flulde have været modtaget, end
nu ikke var et Medlem af Senatet.
Dommen er altfaa ikke en Frikjendelfe
med Hensyn tit om Forbrydelsen var
begactet eller ikke dette Spørgsmaal
er aldeles ikke Berørt, men blot en
bestemmelse, om at Anklagen maoi
frafaldes af ovennævnte Grund.
Kong Christians Helbredstilstand.
Ter er ikke i de sidste Dage indløbet
Efterretninger fra Gmunden om
Kongens Sygdom. Sidst i forrige
Uge meddeltes, at denne havde tager
en betænkelig Vending, og at bet
navnlig var rheumatifle Smerter i
Ryggen, som plagede den gamle Fyr
ste. Hans høje Alder, 85 Aar, vi!
gjøre en fuldstændig Helbredelse van
flelig, og 'det befrygtes, at han efter
dette Anfald ikke mere vil gjenvinde
den for hans Alder sjældne Livs
kraft.
Den demokratiske National Kon
vention vil blive afholdt i St. 9oui
den 6. Juli. Chicago ønskede den.
men St. Louis gjorde bedre Til
bud, og fik ben. Chicago ttlbøb at
betale Udgifterne veb Møbet, men
St. Louis lovede desuden at give
$50,000 til Komitéen, og at godt
gjøre den nationale Komités Med
lemmers Udgifter. Politiske Grunde
hjalp for en Del ogsaa til at afgjø
re, hvem ber skulde have Prisen, idet
man frygtede, at Hearst fluide faa
for stor Indflydelse paa Konventio
nen, hvis denne gik til Chicago^
Hearsts HjernBy.
General Reyes, Colombias speci
elle Afsending i Washington, hor
gjort et nyt Forsøg Paa at faa de
For. Stater tit at indse, at be havde
indtaget et forkert Standpunkt i Sa
gen om Panamas Løsrivelse fra
Colombia, idet han gaar ud fra, at
de ikke havde fortolket Traktaten ai
1846 (iom Beflyttelse af Trafiker,
over Panama Tangen og om Over
dragelse as Vejret for en Kanal til
IU
S. af den daværende Stat paa
Panama Tangen) paa rette Maa
de. Statsmimster'Hay har dog ikke
villet tage Hensyn til den nye Pro
test og har afflaaet at forhandle om
oett.c "V i.-,
Wi
vt
ih'

En nødvendig Revision.
(Successor to "Heimdal", Established 1891.)
!STORICAL
SOCIETY.

xml | txt