Newspaper Page Text
V NO. 5. Norsk- Turnere sejrer. Til et Brydekampstevne National Athletic Club i New 3)orf den 16. og 18. Ja nuar, sendte den norske Turnforening af Brooklyn d'Hrr Chas. Eriksen (158 Pund-Klassen) og N. Eng (145 Pund-Klassen) Til Stevnet var møbi udvalgte Repræsentanter fra New Uork Athletic Club, Pastime A. C., St. George 51. C., Grace A. C., The Boys A. C., Morthaven A. C., 0. fl. Hr. Eng havde ar kæmpe mod 3 forskjellige i itv Klasse, og besej rede dem alle. Hr. Ericksen havde to Modstandere, som han begge lagde flat paa Matten. Resultatet blev derfor, at de to norske Gutter blev er klærer for Sejrherrer i hver sin Klas se, erholdt hjer sm Guldmedalje og fri Rejse til Turnstevnet i St. Louis i Sommer. En Dansker myrdet. „Bien" skri ver: Fra Mountain Ranch, en Min ing Camp, beliggende ca. 10 Mil 23jst for San Andreas. Calaveras Co., Cai., er indløben Beretning om en blodig Fejde, som kostede to Menne skeliv. For en Maaneds Tid siden lod en Dansker, F. I. Rohde, sin Na bo, C. K. Sebastian, arrestere for Fcrsøg paa Voldtægt paa Rohdes 13 Aar gamle Dmtcr. Efter flere Uger at have siddet i Arresten kom Sebastian ud paa Kaution. Forle den Aften fandt man begge de to Mænd liggende oøi paa en Mark de havde Været død 24 Timer. Tilsy neladende har Sebastian set Rohde gaa over Marken og er fulgt efter ham. Antagelig er de komne i Skænderi, hvorpfirr Sebastian har skudt Rohde og dernæst sig selv. Rohde var tidligere bosat og vel kjendt i Oakland, Cal., hvor hans Svoger, Mr. A. Boyesen, endnu lever. Dana College, oen Forenede danske Kirkes Skole i Blair, Neb., har iflz. „Danskeren" nu 127 Elever. Aldrig før har der været saa mange. Foru den de faste Særere er der i Aar 7 Ti melærere. Alle Eleverne paa Sko len er danske saa na som tre, en Ty sker, der lærer dansk, og to Nord mænd. Endvidere er der en Miss Florence Paine fra Indianer Territo riet. Hun «r en ægte Indianer inde og meget stolt af at tilhøre den be rømte Cherokeestamme. Hun lader til at finde sig rel tilfreds og arbej der ihærdigt. Som bekjendt har den For. Kirke en Missionær, Pastor Nielsen, i Indianer Territoriet. Alle Skolens Lokaler ei fuldt optagne til Undervisning og Beboelse for Elever ne. Et af de siiste Fag der er opta get i Undervisningsplanen, er Kunst maling og Tegmng. Georg Chra mer, der har malet Altertavlen i den danske Kirke i Kennard, Nebr,, un derviser i disse Fag. Fra Maryland. Som vore Læsere vil mindes meddelte bi i Sommer et Brev fra en Landsmand, Hr. An ton Rothe, som har bosat sig paa en Farm i Maryland ikke langt fra Baltimore. I et Brev af 13. Janu ar skriver Hr. Rothe endvidere til dette Blads Udgiver: „Mit Brev forrige Sommer, i hvilket jeg berømmede Marylands Herligheder, skaffede mig en ret liv lig Korrespondance med Forespørgs ler om Forholdene her i Staten, feet fra en Farmers Standpunkt, font del naturligvis Var mig en Glæde at be svarA Fra Nordvesten, Oregon, Wen, selv fra Cai.ada og paa Skan dinavisk, Tysk og Engelsk fik jeg Bre ve. Det sidste er trrig næsten en Gaa de, men det er komplimenterende for bet danske Blad og beviser den ud bredte Læsekreds, som de Blade har, der udgaar fra C. Rasmussen Publ. Eo's Forretning." Hr. Rothes Tilfredshed med Mary land er aabenbart ikke formindsket med Vinterkulden. Han skriver med megen Begcjstring om det beha gelige Vintervejr og den Hygge, som Farmlivet i Maryland medfører paa denne Aarstid. ***$ x, Capitol (lettrmaite Seuallea fra mange Wider.) Georg Haugsted, Ejeren af Arling ton Hotel i Ut'iat,, Cal., afgik forrige Mandag ved Døde. efter i 12 Dage, ltndor frygtelige Lidelser, at have kæmpet tappert for Livet. Den bekla gelige Ulykke, so.n vi omtalte i forri ge Uge efter ..Bien",fik saaledes langt værre Resultat, end man først havde vantet. Branhmc rene var ogsaa af en mere alvorlig ikatur, end den før ste Meddelelse lod formode. Hans venstre Øve var hcli forbrændt,og han havde mistet Synet paa begge Øjne desuden var Ansigtet og Armene uhyggelig forbrændte, og hvis han havde levet, vilde han været en stygt vansirer Krøbling. Under disse Om stændigheder Ver: Døden vel nærmest en Velsignelse. Georg Haugsted var omtrent 30 Aar gammel. Saa vidt vi ved, var han født i Kjøbenhavn. Han var en rjmtffe fortræffelig Kok og har i denne Egenskab -havt flere udmærkede Pladser. For to Aar si den overtog l.an Hotellet i Ukiah og sad ret godt det. Han var en Ne vø af den bekjen^te kjøbenhavns?? Re stauratør Lauritz Haugsted. Sangersesten i Grand Forks 1904. Meldinger om talrig Deltagelse ind køber nu daglig fra Nordvestens Sangforeninger, og Udsigterne til et heldigt Stevne har aldrig været lyse re. Grand Forks Borgerne omfatter Begivenheden med den største Inter esse, hvilket er kommet tilsyne ved et saagodtsom opbetalt Garantifund paa henved 2,500 Dollars. Den nedsat te MusiKomit6, der ikke skyer nogen Udgift for at sikre sig virkelig gedig ne Solister, har i længere Tid været i Korrespondance med Fru Oselio Bjørnson i Kristiania for at formaa hende til at komme til Grand Forks, og hun havde næsten lovet det, da der forleden Dag kom Brev, at hen des Læge havde forbudt hende at rej fe. Som bekjendt har Fruen forny lig undergaaet en større Operation. Dette Budflab er meget beklageligt, men Engagementsunderhandlinger er indledet med en anden ligesaa berømt Kunstnerinde, og hende har man al Udsigt til at faa. Sangersesten vil sandsynligvis afholdes fra den 7. til 9. Juli og vil foruden de sædvanlige Koncerter indbefatte en Tur til Nord Dakotas Chatauqua i Devils Lake, 90 Mile fra Grand Forks, hvortil San gerne vil blive Befordret frit og be værtet paa det kongeligste. En im promptu Koncert vil blive afholdt i det store Auditorium, der rummer 4,000 Mennesker. Kjøbenhavns F^havn i St. Louis. Paa Udstillingen i St. Louis i Som mer vil Danmark som tidligere nævnt blive smukt repræsenteret, og en Mo del af Frihavnen Kjøbenhavn vil ikke blive det mindst.Seværdige paa det store Skue. Danmark er faa hel digt at have en Specialitet paa Mo delsnedkeriets Omraade, nemlig Port ner ved Kunstmuseet, Kunstsnedker Jensen. Han hal. lavet en hel Sam ling af fortrinlige Modeller, bl. a. af det gamle Kjøbenhavns Slot, der nu findes paa Frederiksborgmufæet, og han har i længere Tid arbejdet paa en Model af Kj.havns Frihavn, be stemt til Udstillingen i St. Louis. Hr. Jensen har fuldført sit Arbejde', der er gjort med den største Nøjagtighed og giver et fuldstændigt Billede af Frihavnen. Alle Bygninger, Pakhu se, Kraner, Vagthuse, Jernbanespor, Basiner, kort sagt, alt til de mindste Enkeltheder er fremstillet med største Akkuratesse. Frem over Terrænet bruser Jernbanetog, og ved Kajerne ligger Dampere, der losser og lader, saaledes at Modelfen samtidig giver et Billede cif det daglige travle Liv i Frihavnen. Jkb alene Snedkerar bejdet, men ogfaa Malerarbejdet er udført af Hr. I., hvis Søn, der og faa er ett dygtig Kunstsnedker, vil medtage den nu indpakkede Model til St. Louis. Modellen er bestilt af og udført for Friyovns-Aktiefelflabet. Sammenlign dette Blad,, dets Ind hold, Udstyrelse, Pris og Præmier, med andre Blade i fatrøjté Sprog ø Fremtidsudsigter. Hvad Farmungdommen kan vente. I en Beretning, font nylig er of fenliggjort af Staten Indianas De partement for off enlig Undervisning, indprentes det Lærerne ved de cffciv lige Skoler af yderste Evne at modar bejde den Tendens, der mere og mere kommer frem blandt den unge Farm befolkning i Retning §f at forlade de res landlige Hjem og flytte ind til de større Byer for der at søge Arbejde og Ansættelse, der kan give dem Livs opholdet. T^et paavises i Beretnin gen, at Kampen for Tilværelsen, Kon kurrencen, er dobbelt saa haard, for ikke at sige mere, end den er det paa Landet og vi har ved mange tidlige re Lejligheder hævdet den samme Anskuelse, der kommer til Orde i ovennævnte Beretning. Mange af Landets Blade,' faavel Landbrugs fom Nyhedsblade, har taget Sagen cp til Diskussion, og den er netop i disse Dage meget omtalt. Det er en ubestridelig Sandhed, at Livet i Storbyen for det store Fler tal ikke er en Dans paa Roser man kan godt sige, at fer hver Farmersøn det kommer til Byen for at søge Er hverv, og som opttaar en lønnende Befljæftigelfe^ er der Hundreder, font enten gaar helt tilgrunde i Kampen eller i bedste Fald kun opnaaer Sul tekaar og i sidste Fald vil de være langt bedre tjent med den mere be skedne Stilling som Farmarbejdere, for ikke at tale om, at Livet paa Far men i de fleste Tilfælde er langt fun dere end det i Byen. Men der er til denne som til alle andre Ting to Sider, der Begge ntaa tages i Betragtning for at Retfær dighed kan ske Fyldest. Saaledes som Farmingen gjennemgaaende endnu drives her i Landet er der ikke meget tiltrækkende ved den for en ung Mand med gode Evner og med Trang til at udvikle disse. Der er Frem gang, Gudskelov, ogfaa paa dette Dmraade og den Tid vil komme, da Farmvirksomheden vil komme i lige saa høj Kurs, maafle højere, end nogen Livsstilling: det er saa i man ge af Evropas Lande, og vi vil nød vendigvis komme til det samme her, jo mere den Sandhed faar almindelig Anerkjendelse og Forstaaelse, at det er paa Landbruget at Landets Vel stand er grundlagt. Som det er ntaa det siges, at de bedste, klogeste og dygtigste Mænd, der findes i vore Byer er kommet fra Farmen, og vir kelig Begavelse 1 andre Retninger end for Farming ntaa ikke spærres inde Paa denne det vilde være at hindre Fremskrwt for et Princips Skyld. Men det Spørgsmaal, der her stil ler sig frem, er dette: Hvad skal en fattig Dreng, der er født paa en Farm og ikke har Penge til at kjøbe fin egen Farm for, gribe til, naar den Tid kommer, at Lysten til at sæt te Foden under eget Bord vaagner hos ham? Det er let nok at forma ne ham til at blive 'paa Farmen, men naar han ingen Farm har at blive Paa, og han ikke føler Lyst til at væ re Tjener for andre al sin Tid, kom mer der let en Uoverensstemmelse frem mellem Theori vg Praksis. Lad os tænke os at en velstaaende Farmer —eller en, der kaldes Vel staaende, fordi han er Ejer af en Sektion veldyrket Land har en større Børneflok, f. Eks. 4 Sønner og 3 Døtre. De faar den alminde lige Opdragelse, og den fører den Overbevisning med for dem, at de er og har Ret til at være, fri, ameri kanske Borgere. Saa kommer den Tid, da de faar Lyst til at sætte ^den ne Selvstændighed ud i Praksis. Af den Sektion Land, Forældrene har, kunde der ved Deling blive en lille, meget lille, Farm til hver af dem men det er ikke sagt, at de gamle er tilsinds at dele ud af hvad de har me dens de endnu fer adskillige Aars Livskraft foran sig. De Unge kunde blive paa Farmen og gaa Forældre og Naboer til Haande men det vilde blive et Arbejde uden Maal, iog det turde være, at kun faa Lærere bilde tilraade dent et faadant Liv. Den Tid er paa det nærmeste for bi, da de Unge kunde „gaa mod Vest" og et.meget ringe Pengetilskud ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN 29. fra Hjemmet fay en Farm derude skal de nu for Tiden langt ud i Ver den for at finde ey Farm at blive paa, faa er der snart ingen anden Udvej end at gaa til, Canada og tage vildt Land der men selv dette kræver lidk Kapital, og der er vel heller ingen patriotisk Lærer? uden at han eller hun vilde kvie sig ved at raade de Un ge til at fly Land og Rige og gaa i Udlændighed. Vil vi raade de Unge til at blive paa Farmen, ntaa vi have en Frem tid at holde frem for dem og den Fremtid findes heldigvis. Den lig ger ude paa de store halv- eller hel tørre Sletter ogDdemarker, fem nu ved den Irrigation, Regjjeringen ftaar i Begreb med at iværksætte el ler allerede har taget fat paa, vil blive brugeligt Land. Der vil der ude blomstre et Agerbrug frérn, der i mangt og meget vil blive tiltalende for en veluddannet Farmer, der paa Landbrugsskoler har faaet Forstaael se af de Principer, der ligger til Grund for det, der kaldes det inten sive Landbrug. Dette er Fremtidens Landbrug, idet det vil kræve et stør re Maal af Intelligens end det gam le Prærielandbrug, hvor alt drejer sig im at vende Jorden det ene Aar og høste hvad der groer paa den det andet. v Naar vi vil tale om at holde de Unge paa Farmen, faa lad det ikke blive en Tale ud i Luften lad os give den en Baggrund ved at arbejde for Jrrigationstchtken. De uhyre Strækninger, der itu ligger øde hen, et Bytte for Landrøvere, og Speku lanter, ntaa snarest muligt sættes i Stand til at kut^e modtage Over skudsbefolkningen fra: Farmene læn ger moh W,. saa^at denne ikke stal nødsages til at prFve det forræderske Byliv for at.faa Anvendelse for sine aandeltge Gaver og -Kræfter. Og der ntaa aabnes Adgang paa disse Felter for den Bybefolkning, der har i højere eller mindre Grad lidt Skibbrud under deres Forsøg paa at tjene Opholdet der. Tænk aldrig 'paa at beholde Far merfømter og Farmerdøtre paa Far men, saa længe de ikke er sikre paa, at der er en Farm for dem et eller an det Sted. Har de først Udsigt til en saadcm, er der ingen Fare for, at By erne skal blive overbefolkede fra den Kant. e v o- v e a a a a Hønefo s Mellem Svogrene Disponent for Hønefos Brug Wahl ftrøm og Møbelhandler Blyberg har i længere Tid hersket et stærkt Uven skab, som undertiden har ført til Haandgribeligheder. Før Jul ind fandt Hr. Blyberg sig i Svogerens Hus, gjorde Hærværk og oPtraadte saa brutalt, at Beboerne maatte søge Skjul. Den 5. Januar Estermid dag besluttede Hr. Blyberg at aflæg ge et nyt Besøg i Hr. Wahlstrøms Hus. Han var i Følge med Brand infpektør Dahl, der heller ikke har staaet i synderligt Venskabsforhold til Hr. Wahlstrøm. Paa Vejen mødte de en Bekjendt til denne fortalte Hr. Blyberg, at de skulde hen til Wahlstrøm, og Hr. Blyberg skal have udtalt sig i stærke Ord om denne og udstødt Trusler. Hr. Blyberg hav de en Stok i Haanden. Hvorvidt Hr. Wahlstrøm har faaet Nys om, at Svogeren var paa Veieit til ham, el ler Tilsynekomsten as de to i Følge i hans Stue har indgivet ham den Tanke, at Vold vax planlagt, vides ikke med Bestemthed. Men da de kom ind, og Hr. Blyberg efter Op fordring ikke vilde fjerne sig, fandt Hr. Wahlstrøm sig foranlediget til at tage frem sin Revolver. Han affy rede først et Par Sskræmmeskud, der paa tre andre Skud. Ved to af disse fik Hr. Blyberg Streiffaar i Halfen og paa Kindet. Det tredje traf ham i Armen, jaa han segnede og rnaatte bringes til sit Hjem. Lægerne Møl ler og Oppen blev budsendt og tog den Saarede under Behandling. Kuglen havde knust et Ben i Armen og sat sig fast. Ester en Del Besvær lyk kedes det at faa Kuglen trukket ud. Den Saarede var adskillig medtaget. Hr. Wahlstrøm gjorde selv straks An meldelse til Politimesteren om det Passerede i i, JANUAR 1904. Norsk Wy brandt. Hele Aalesuud gaar op i Flammer. I Lørdags meddelte Telegrammer fra Kristiania, at Aalesund, et af Norges største og driftigste Fiskecen trer, er fuldstændig flettet ud af Jor dens Overflade ved Ild. Hvert ene ste Beboelseshus, hver Forretnings bygning og Pakbod og alle de of fen lige Bygninger med Undtagelse af Hospitalet er strøget med, saaledes at alle Beboerne nu er hjemløse. Dr. Herman O. Fjelde af Abercrombie, N. Dak., der er født i Aalesund og for Tiden 'opholder sig i Norge paa -Se søg, var den første, der meddelte Minneapolis Bladene om Ulykken se nere har Pressetelegrammer givet nøjere Meddelelser om Ulykkens Om fang. Aalesund ligger i Søndmøre og er Hjemstedet for en af Norges største Fiskevirksomheder en Masse større og mindre Fiskefartøjer hører hjem me der Damp- og Sejlfartøjer og Byen har i de senere Aar gjort kolossale Fremskridt Den er, som de fleste af de norske Havnebyer, byg get af Træ og derfor meget brandfar lig den har flere Gange været hjem søgt af betydelige Brande, hvorledes denne sidste Brand har kunnet naa faa stort Omfang vil først de stedlige Blade kunne give Oplysning om. Byen ligger paa Smaaøer, adskilt ved Sunde, der skulde synes at udgjø re ret virkningsfulde Brandlinier formodentlig har der raset en Storm, der har drevet Ilden over Sundene. Der omtales i Telegrammerne,at 3 Mennesker omkom ved' Branden. Det synes afgjort, at. det efter: Brandens Udbrud herskede en vild Panik, og at det ikke var muligt at faa ordnet no get virkningsfuldt Slukningsarbejde der skete dog ingen grove Uordener. Srnaabørnene blev indlogerede i en nærliggende Kirke. Der blev af Be boerne gjort endel Forsøg paa at red de deres Ejendele, men de blev snart klar over, at de havde nok at gjøre med at redde deres eget Liv. I Lø bet af et Par Timer var hele Øde læggelfesværket faa fuldstændigt, at der kun stod nogle faa ubeboelige Ruiner tilbage.. Ogfaa i Havnen skete der uhyre Skade: over 20 Damp fiskefartøjer og en Mængde Sejlskib blev sænkede for at hindre at de ikke skulde komme i Brand men der var dog tre Dampere og flere Sejlfartøj, er, font ikke undgik denne Skjæbne. Flertallet af Byens Jndvaanere mistede alt hvad de ejede, og kun den mindste Part havde assureret. Tu sinder af Mennesker ntaafte, aldeles blottede for alt, tilbringe 24 Timer paa aaben Mark, udfatte for den kolde Vind i en øsende Regnstorm og uden Fødemidler. Øjenvidner til Bran den beretter om de frygtelige Lidel ser, font de ulykkelige Mennesker rnaatte gjermemgaa. inden de naaede Husly i den nærmeste By, Syllevik, der ligger 6 Mil fr« Aalesund. Fra Molde og andre Byer i Omegnen blev der sendt Skibe for at optage de Hjemløse msn det varede længe før de kunde komme ind til Havnebolvær kerne, der var glødende Aflemasfer. Selvfølgelig er der straks iværksat et vel organiseret Hjælpearbejde. Kongen og Dronningen har tegnet sig for 1,500 Kr., og bi andre Medlem mer af Kongefamilien ligeledes for anseelige Summer. Fra Hamborg og Bremerhafen i Tyskland medde les, at der er Skibe afsendte med Hjælpemidler til der. brandlidte By. og en tysk Krydse? er sendt dertil, med medicinske Fornødenheder. E n o s e n e s e e Forhindringer. Et Firma i Kristiania sendte for ?n Tid tilbage ét Parti Varer til Vardø med Dpsk. „Juno". Som bekjendt strandede „Juno" i Nordland. Varerne blev pqany sendt med „Victoria". Det ligger nn paa Jæderen. Saa sendtes for 3. Gang Varerne via Trondhjem med Hurtigruten til Tromsø, hvor de omlastedes i „Orion" og brændte op- Firmaet flal efter Forlydende have opgivet ethvert Haab om at faa Mpederet Barkr til Vardø. Frygtelig Kulde i Nordvesten. I Lørdags begyndte en af de værste Kuldeperioder, font Nordvesten har oplevet siden der er blevet holdt Regn flab med Vejret. Hele Nordvesten har været haardt ramt, idet Temperatu ren har været fra 20 til 40 Grader under Zero paa de fleste Steder. Der rapporteres en uendelig Mængde Forfrysninger faavel i Byerne font paa Landet, og flere Mennesker er omkomne af Kulden. Kuldebølgen har strakt sig over begge Dakota Sta terne, Minnesota, Iowa, Nebraska, Wisconsin, det nordlige Illinois og Michigan. Ogsaa i Ohio og India na har Kulden været meget streng. August W. Maclt-u, den afskedigede Postinspektør, der er tiltalt for store Bedragerier medens han var i Regje ringens Tjeneste som Leder af et De partement under Postvæsenet, viser sig at være ?n særdeles god Fincms- mand. Han havde en Løn af $3,500 aarlig, men af endel e o s e e a (Hllcoeøne fra.) Kong Oscars 75 Aars Fødselsdag blev fejret med Festlighed i Sverige der var Gudstjeneste i alle Kirker, og Byerne var festligt smykkede. Stock holms Byraad gav 150,000 Kr. til Kongens Fond for fattige Tuberkulo se-Patienter. Kongen oprettede i Dagens Anledning en norsk Orden, Løveordenen, der flal uddeles til alle Fyrster som har den svenske Serafim erorden, hvilten hidtil har været Repræsentant for begge Lande den kan ogfaa uddeles til Borgere i Nor ge og Sverige, ntut ikke til mere end 12 .paa samme Tid. Oberst Arthur Lynch, den meget omtalte irske Parlamentsmedlem, der Strejke St. Louis. Verdensud stillingen er rtu siweret omtrent som Chicago var det fer nogle faa Uger siden med Hensyn til Kjørsel: Kuske ne hos Liverytnændene har gjort Strejke for Forhøjelse af Løn og Re gulering af Arbejdstid 800 Mand er gaaet paa Strejke/ men de har endel Karether og Ligvogne til deres Raa dighed, saa de mener at det vil være muligt for dem at besørge alle de Begravelser, som maatte finde Sted i Byen, paa en sømmelig Maade. Byens Borgerforening har stillet sig paa Arbejdsgivernes Side og vil op retholde Orden, selv om Militæret flal tilkaldes. Bankregnskaber, font blev fremlagt under Retssagen, fremgik det, at det var lykkedes ham at leve faa øfonvmifl, at han hvert Aar kunde forøge sin Bankkonto med $20,000. Det ct ikke vanskeligt at fatte, hvor disse Penge er kommet fra, og hans Advokater protesterede da ogfaa paa det heftigste imod at disse Regnskaber blev fremlagt fom Vidnesbyrd i Sagen. Annexion af Panama. Forbunds senator Morgan indbragte i forrige Uge et Forflag i Senatet, gaaende ud paa, at de For. ©foter flal annektere Republiken Panama, saaledes åt den alene skulde tilhøre disse. Forflaget gaar ud paa, at der flal betales 10 Millioner Dollar3 til Panama for at flutte sig til Umonen, men saa bliver der intet at beiale for Retten til at anlægge Kanalen gjennem Landet endvidere flal Colombia have 10 Mil lioner som Godtgjxrslse, øg til Præ sidentens Disposition stilles 60 Mil lioner til at kjøb? det gamle Kanal kompagnis Rettigheder for. Det nævnes særligt i Forflaget, at hvis det bliver Lov, skal det ikke gjøre Spooner Loven ugyldig. Fjortende Aargang. Den truende Strejke paa de ftort Indsøer siges rtu at være afværget, idet der er opnaoet Overenskomst mellem Skibsejerne og Skibsoffice rerne, og Udsigterne for gedt Samar bejde siges aldrig at have været bedre end i Øjeblikket. Panamas Gruudlov. I Panama er i denne Tid samlet en Konvention, der har til Opgave at vedtage en Grundlov for den nyoprettede Repu blik. Et Udvalg har i Fredags fremlagt et Udkast tll en saadan, der antages at blive vedtaget. Blandt dens vigtigste Punkter er Fastsættelse cif Dødsstraf for politiske Forbrydel ser. Afskaffelse Hæren og Opret under Krigen i Sydafrika kæmpede telfe af ett god Politistyrke, fri Re paa Boernes Side mod Englænder ne, og som efter Krigens Slutning blev dømt til livsvarigt Fængsel for Højforræderi, er atter sat i Frihed, dog paa saadanne Betingelser, at han i to Vicepræsidenter, kan forlade Landet om han ønsker det, men ikke indtage sit Sæde i det engel ske Parlament paany. Det siges, at Frigivelsen skal hidrøre fra, at Præsi dent Roosevelt gjennem Sir Thomas Liptcn havde lagt et godt Ord ind for Livsfangen for de engelske Myndig heder. ligionsøvelse med Anerkjendelse af den katholske Kirke som Folkekirke, men ikke som St.^.Skirke, fri Presse, fire Aars Termin for Præsidenten og Herreroernes Opstand mod Tysker ne i det sydvestlige Afrika, fom vi om talte i forrige Uge, menes at være fremkaldt ved den Grusomhed, som tyske Officerer og Embedsmænd har udvist mod de Indfødte. Det vides, at de mest højtstaa?nde Officerer, saa ledes en Prins, har givet Ordre til at mishandle indfødte Høvdinge til de døde den omtalte Prins blev meldt for denne Forbrydelse, men hans hele Straf korn til at Leftaa af en Inde spærring i en Sindssygeanstalt i nog le faa Maanedec. Opstanden har vakt den største Opsigt i Tyskland, og Kejseren har selv overtaget Ledelsen af alle Forholdsregler, der "skal tages for at kvæle den. Guveruør W. H. Tast ankom i Lør dags fra Manila til San Francisco og rejste straks til Washington for at overtage Ledelsen af Krigsministeriet. Under Opholdet i San Francisco ud talte han i et Interview, at Forholde ne i Philippinerne aldrig havde været bedre end nu for Tiden. Der vil i en nær Fremtid blive bygget mange nye Jernbanelinier i Luzon for ame rikansk Kapital, medens tidligere en-, gelfle og belgiske Kapitalister har havt Magten paa dette Felt. Hvad Øer ne især trænger til i Udviklingen er Jernbaner. Paa Spørgsmaalet om Philipinoerne nu vilde være i Stand til at styre sig relv get benægtende og mente, at det vilde vare længe før delig bliver taget op for Alvor og Betegner det Ukas, i hvilket Kejseren iilkjendegiver sin Vilje i denne Sag, som det mest betydningsfulde siden Livegenflabets Ophævelse. Men be beklager, at Bønderne selv ikke har faaet Ret til ai deltage i de forslags stillende Konferencer! En dansk '/mdclig Snedkermester/ Frøken Cathrina Horsbøl i Kjø benhavn, faar en meget, rosende Omtale as Allen Monroe Foster i det maanedlige Familieblad „The House keeper" i Minneapolis. Mr. Foster fik af den amerikanske Konsul i Kjø benhavn Anvisning paa Frøken Hors bøl font et godt Eksempel paa, hvad en Kvinde kan drive det til som Hacmdværker, og i en 3 Spalters Ar tikel, ledsaget af Illustrationer, for tæller han sine amerikanske Læsere, hvad den unge Pige har drevet det til font Snedkermester Han fortæller om de prægtige Møbler, hun tilvirker i sit Etablissement, og om hvorledes hun er nemet til den for en Kvinde sjældne Stilling at blive arbejdende Hcicindbærermester. Mr. Allen gi ver hende Betegnelsen „The most enterprising Girl in Denmark". .i svarede han ubetin de naaede saa vidt. For de russiske Bønder. I Begyn delsen af forrige Aar besluttede Kejse ren af Rusland at gjennerttføre nye Love, der kunde give Bondestanden en bedre Stilling. Planerne til Be gyndelse af Arbejoe i den Retning er nu udarbejdede, og om kort Tid vil der i de forskjellige Provinser blive sammenkaldt Konferencer under Gu vernørernes Forsæde til at udarbejde Forflag. De russiske Liberale udta ler sin Glæde over at denne Sag en- V A V? 4 1- i •:1 \n\n Historical Society a n E a n s s n i i i n e i k a (Successor to "heimdal", Established 1891.)