OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 29, 1904, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1904-01-29/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

V
NO. 5.
Norsk- Turnere sejrer. Til et
Brydekampstevne National Athletic
Club i New 3)orf den 16. og 18. Ja
nuar, sendte den norske Turnforening
af Brooklyn d'Hrr Chas. Eriksen
(158 Pund-Klassen) og N. Eng (145
Pund-Klassen) Til Stevnet var
møbi udvalgte Repræsentanter fra
New Uork Athletic Club, Pastime A.
C., St. George 51. C., Grace A. C.,
The Boys A. C., Morthaven A. C.,
0. fl. Hr. Eng havde ar kæmpe mod
3 forskjellige i itv Klasse, og besej
rede dem alle. Hr. Ericksen havde to
Modstandere, som han begge lagde
flat paa Matten. Resultatet blev
derfor, at de to norske Gutter blev er
klærer for Sejrherrer i hver sin Klas
se, erholdt hjer sm Guldmedalje og
fri Rejse til Turnstevnet i St. Louis
i Sommer.
En Dansker myrdet. „Bien" skri
ver: Fra Mountain Ranch, en Min
ing Camp, beliggende ca. 10 Mil 23jst
for San Andreas. Calaveras Co.,
Cai., er indløben Beretning om en
blodig Fejde, som kostede to Menne
skeliv. For en Maaneds Tid siden
lod en Dansker, F. I. Rohde, sin Na
bo, C. K. Sebastian, arrestere for
Fcrsøg paa Voldtægt paa Rohdes 13
Aar gamle Dmtcr. Efter flere
Uger at have siddet i Arresten kom
Sebastian ud paa Kaution. Forle
den Aften fandt man begge de to
Mænd liggende oøi paa en Mark de
havde Været død 24 Timer. Tilsy
neladende har Sebastian set Rohde
gaa over Marken og er fulgt efter
ham. Antagelig er de komne i
Skænderi, hvorpfirr Sebastian har
skudt Rohde og dernæst sig selv.
Rohde var tidligere bosat og vel
kjendt i Oakland, Cal., hvor hans
Svoger, Mr. A. Boyesen, endnu lever.
Dana College, oen Forenede danske
Kirkes Skole i Blair, Neb., har iflz.
„Danskeren" nu 127 Elever. Aldrig
før har der været saa mange. Foru
den de faste Særere er der i Aar 7 Ti
melærere. Alle Eleverne paa Sko
len er danske saa na som tre, en Ty
sker, der lærer dansk, og to Nord
mænd. Endvidere er der en Miss
Florence Paine fra Indianer Territo
riet. Hun «r en ægte Indianer inde
og meget stolt af at tilhøre den be
rømte Cherokeestamme. Hun lader
til at finde sig rel tilfreds og arbej
der ihærdigt. Som bekjendt har den
For. Kirke en Missionær, Pastor
Nielsen, i Indianer Territoriet. Alle
Skolens Lokaler ei fuldt optagne til
Undervisning og Beboelse for Elever
ne. Et af de siiste Fag der er opta
get i Undervisningsplanen, er Kunst
maling og Tegmng. Georg Chra
mer, der har malet Altertavlen i den
danske Kirke i Kennard, Nebr,, un
derviser i disse Fag.
Fra Maryland. Som vore Læsere
vil mindes meddelte bi i Sommer
et Brev fra en Landsmand, Hr. An
ton Rothe, som har bosat sig paa en
Farm i Maryland ikke langt fra
Baltimore. I et Brev af 13. Janu
ar skriver Hr. Rothe endvidere til
dette Blads Udgiver:
„Mit Brev forrige Sommer, i
hvilket jeg berømmede Marylands
Herligheder, skaffede mig en ret liv
lig Korrespondance med Forespørgs
ler om Forholdene her i Staten, feet
fra en Farmers Standpunkt, font del
naturligvis Var mig en Glæde at be
svarA Fra Nordvesten, Oregon,
Wen, selv fra Cai.ada og paa Skan
dinavisk, Tysk og Engelsk fik jeg Bre
ve. Det sidste er trrig næsten en Gaa
de, men det er komplimenterende for
bet danske Blad og beviser den ud
bredte Læsekreds, som de Blade har,
der udgaar fra C. Rasmussen Publ.
Eo's Forretning."
Hr. Rothes Tilfredshed med Mary
land er aabenbart ikke formindsket
med Vinterkulden. Han skriver
med megen Begcjstring om det beha
gelige Vintervejr og den Hygge, som
Farmlivet i Maryland medfører paa
denne Aarstid. ***$
x,
Capitol
(lettrmaite Seuallea fra mange Wider.)
Georg Haugsted, Ejeren af Arling
ton Hotel i Ut'iat,, Cal., afgik forrige
Mandag ved Døde. efter i 12 Dage,
ltndor frygtelige Lidelser, at have
kæmpet tappert for Livet. Den bekla
gelige Ulykke, so.n vi omtalte i forri
ge Uge efter ..Bien",fik saaledes langt
værre Resultat, end man først havde
vantet. Branhmc rene var ogsaa af
en mere alvorlig ikatur, end den før
ste Meddelelse lod formode. Hans
venstre Øve var hcli forbrændt,og han
havde mistet Synet paa begge Øjne
desuden var Ansigtet og Armene
uhyggelig forbrændte, og hvis han
havde levet, vilde han været en stygt
vansirer Krøbling. Under disse Om
stændigheder Ver: Døden vel nærmest
en Velsignelse. Georg Haugsted var
omtrent 30 Aar gammel. Saa vidt
vi ved, var han født i Kjøbenhavn.
Han var en rjmtffe fortræffelig Kok
og har i denne Egenskab -havt flere
udmærkede Pladser. For to Aar si
den overtog l.an Hotellet i Ukiah og
sad ret godt det. Han var en Ne
vø af den bekjen^te kjøbenhavns?? Re
stauratør Lauritz Haugsted.
Sangersesten i Grand Forks 1904.
Meldinger om talrig Deltagelse ind
køber nu daglig fra Nordvestens
Sangforeninger, og Udsigterne til et
heldigt Stevne har aldrig været lyse
re. Grand Forks Borgerne omfatter
Begivenheden med den største Inter
esse, hvilket er kommet tilsyne ved et
saagodtsom opbetalt Garantifund paa
henved 2,500 Dollars. Den nedsat
te MusiKomit6, der ikke skyer nogen
Udgift for at sikre sig virkelig gedig
ne Solister, har i længere Tid været
i Korrespondance med Fru Oselio
Bjørnson i Kristiania for at formaa
hende til at komme til Grand Forks,
og hun havde næsten lovet det, da
der forleden Dag kom Brev, at hen
des Læge havde forbudt hende at rej
fe. Som bekjendt har Fruen forny
lig undergaaet en større Operation.
Dette Budflab er meget beklageligt,
men Engagementsunderhandlinger er
indledet med en anden ligesaa berømt
Kunstnerinde, og hende har man al
Udsigt til at faa. Sangersesten vil
sandsynligvis afholdes fra den 7. til
9. Juli og vil foruden de sædvanlige
Koncerter indbefatte en Tur til Nord
Dakotas Chatauqua i Devils Lake, 90
Mile fra Grand Forks, hvortil San
gerne vil blive Befordret frit og be
værtet paa det kongeligste. En im
promptu Koncert vil blive afholdt i
det store Auditorium, der rummer
4,000 Mennesker.
Kjøbenhavns F^havn i St. Louis.
Paa Udstillingen i St. Louis i Som
mer vil Danmark som tidligere nævnt
blive smukt repræsenteret, og en Mo
del af Frihavnen Kjøbenhavn vil
ikke blive det mindst.Seværdige paa
det store Skue. Danmark er faa hel
digt at have en Specialitet paa Mo
delsnedkeriets Omraade, nemlig Port
ner ved Kunstmuseet, Kunstsnedker
Jensen. Han hal. lavet en hel Sam
ling af fortrinlige Modeller, bl. a.
af det gamle Kjøbenhavns Slot, der
nu findes paa Frederiksborgmufæet,
og han har i længere Tid arbejdet paa
en Model af Kj.havns Frihavn, be
stemt til Udstillingen i St. Louis. Hr.
Jensen har fuldført sit Arbejde', der
er gjort med den største Nøjagtighed
og giver et fuldstændigt Billede af
Frihavnen. Alle Bygninger, Pakhu
se, Kraner, Vagthuse, Jernbanespor,
Basiner, kort sagt, alt til de mindste
Enkeltheder er fremstillet med største
Akkuratesse. Frem over Terrænet
bruser Jernbanetog, og ved Kajerne
ligger Dampere, der losser og lader,
saaledes at Modelfen samtidig giver
et Billede cif det daglige travle Liv i
Frihavnen. Jkb alene Snedkerar
bejdet, men ogfaa Malerarbejdet er
udført af Hr. I., hvis Søn, der og
faa er ett dygtig Kunstsnedker, vil
medtage den nu indpakkede Model til
St. Louis. Modellen er bestilt af
og udført for Friyovns-Aktiefelflabet.
Sammenlign dette Blad,, dets Ind
hold, Udstyrelse, Pris og Præmier,
med andre Blade i fatrøjté Sprog ø
Fremtidsudsigter.
Hvad Farmungdommen kan vente.
I en Beretning, font nylig er of
fenliggjort af Staten Indianas De
partement for off enlig Undervisning,
indprentes det Lærerne ved de cffciv
lige Skoler af yderste Evne at modar
bejde den Tendens, der mere og mere
kommer frem blandt den unge Farm
befolkning i Retning §f at forlade de
res landlige Hjem og flytte ind til de
større Byer for der at søge Arbejde
og Ansættelse, der kan give dem Livs
opholdet. T^et paavises i Beretnin
gen, at Kampen for Tilværelsen, Kon
kurrencen, er dobbelt saa haard, for
ikke at sige mere, end den er det paa
Landet og vi har ved mange tidlige
re Lejligheder hævdet den samme
Anskuelse, der kommer til Orde i
ovennævnte Beretning. Mange af
Landets Blade,' faavel Landbrugs
fom Nyhedsblade, har taget Sagen
cp til Diskussion, og den er netop i
disse Dage meget omtalt.
Det er en ubestridelig Sandhed, at
Livet i Storbyen for det store Fler
tal ikke er en Dans paa Roser man
kan godt sige, at fer hver Farmersøn
det kommer til Byen for at søge Er
hverv, og som opttaar en lønnende
Befljæftigelfe^ er der Hundreder, font
enten gaar helt tilgrunde i Kampen
eller i bedste Fald kun opnaaer Sul
tekaar og i sidste Fald vil de være
langt bedre tjent med den mere be
skedne Stilling som Farmarbejdere,
for ikke at tale om, at Livet paa Far
men i de fleste Tilfælde er langt fun
dere end det i Byen.
Men der er til denne som til alle
andre Ting to Sider, der Begge ntaa
tages i Betragtning for at Retfær
dighed kan ske Fyldest. Saaledes som
Farmingen gjennemgaaende endnu
drives her i Landet er der ikke meget
tiltrækkende ved den for en ung
Mand med gode Evner og med Trang
til at udvikle disse. Der er Frem
gang, Gudskelov, ogfaa paa dette
Dmraade og den Tid vil komme, da
Farmvirksomheden vil komme i lige
saa høj Kurs, maafle højere, end
nogen Livsstilling: det er saa i man
ge af Evropas Lande, og vi vil nød
vendigvis komme til det samme her,
jo mere den Sandhed faar almindelig
Anerkjendelse og Forstaaelse, at det
er paa Landbruget at Landets Vel
stand er grundlagt. Som det er ntaa
det siges, at de bedste, klogeste og
dygtigste Mænd, der findes i vore
Byer er kommet fra Farmen, og vir
kelig Begavelse
1
andre Retninger end
for Farming ntaa ikke spærres inde
Paa denne det vilde være at hindre
Fremskrwt for et Princips Skyld.
Men det Spørgsmaal, der her stil
ler sig frem, er dette: Hvad skal
en fattig Dreng, der er født paa en
Farm og ikke har Penge til at kjøbe
fin egen Farm for, gribe til, naar
den Tid kommer, at Lysten til at sæt
te Foden under eget Bord vaagner
hos ham? Det er let nok at forma
ne ham til at blive 'paa Farmen, men
naar han ingen Farm har at blive
Paa, og han ikke føler Lyst til at væ
re Tjener for andre al sin Tid, kom
mer der let en Uoverensstemmelse
frem mellem Theori vg Praksis.
Lad os tænke os at en velstaaende
Farmer —eller en, der kaldes Vel
staaende, fordi han er Ejer af en
Sektion veldyrket Land har en
større Børneflok, f. Eks. 4 Sønner
og 3 Døtre. De faar den alminde
lige Opdragelse, og den fører den
Overbevisning med for dem, at de er
og har Ret til at være, fri, ameri
kanske Borgere. Saa kommer den
Tid, da de faar Lyst til at sætte ^den
ne Selvstændighed ud i Praksis. Af
den Sektion Land, Forældrene har,
kunde der ved Deling blive en lille,
meget lille, Farm til hver af dem
men det er ikke sagt, at de gamle er
tilsinds at dele ud af hvad de har me
dens de endnu fer adskillige Aars
Livskraft foran sig. De Unge kunde
blive paa Farmen og gaa Forældre
og Naboer til Haande men det vilde
blive et Arbejde uden Maal, iog det
turde være, at kun faa Lærere bilde
tilraade dent et faadant Liv.
Den Tid er paa det nærmeste for
bi, da de Unge kunde „gaa mod Vest"
og et.meget ringe Pengetilskud
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN
29.
fra Hjemmet fay en Farm derude
skal de nu for Tiden langt ud i Ver
den for at finde ey Farm at blive paa,
faa er der snart ingen anden Udvej
end at gaa til, Canada og tage vildt
Land der men selv dette kræver lidk
Kapital, og der er vel heller ingen
patriotisk Lærer? uden at han eller
hun vilde kvie sig ved at raade de Un
ge til at fly Land og Rige og gaa i
Udlændighed.
Vil vi raade de Unge til at blive
paa Farmen, ntaa vi have en Frem
tid at holde frem for dem og den
Fremtid findes heldigvis. Den lig
ger ude paa de store halv- eller hel
tørre Sletter ogDdemarker, fem nu
ved den Irrigation, Regjjeringen
ftaar i Begreb med at iværksætte el
ler allerede har taget fat paa, vil
blive brugeligt Land. Der vil der
ude blomstre et Agerbrug frérn, der i
mangt og meget vil blive tiltalende
for en veluddannet Farmer, der paa
Landbrugsskoler har faaet Forstaael
se af de Principer, der ligger til
Grund for det, der kaldes det inten
sive Landbrug. Dette er Fremtidens
Landbrug, idet det vil kræve et stør
re Maal af Intelligens end det gam
le Prærielandbrug, hvor alt drejer
sig im at vende Jorden det ene Aar
og høste hvad der groer paa den det
andet. v
Naar vi vil tale om at holde de
Unge paa Farmen, faa lad det ikke
blive en Tale ud i Luften lad os
give den en Baggrund ved at arbejde
for Jrrigationstchtken. De uhyre
Strækninger, der itu ligger øde hen,
et Bytte for Landrøvere, og Speku
lanter, ntaa snarest muligt sættes i
Stand til at kut^e modtage Over
skudsbefolkningen fra: Farmene læn
ger moh W,. saa^at denne ikke stal
nødsages til at prFve det forræderske
Byliv for at.faa Anvendelse for sine
aandeltge Gaver og -Kræfter. Og
der ntaa aabnes Adgang paa disse
Felter for den Bybefolkning, der har
i højere eller mindre Grad lidt
Skibbrud under deres Forsøg paa at
tjene Opholdet der.
Tænk aldrig 'paa at beholde Far
merfømter og Farmerdøtre paa Far
men, saa længe de ikke er sikre paa,
at der er en Farm for dem et eller an
det Sted. Har de først Udsigt til en
saadcm, er der ingen Fare for, at By
erne skal blive overbefolkede fra den
Kant.
e v o- v e a a a a
Hønefo s Mellem Svogrene
Disponent for Hønefos Brug Wahl
ftrøm og Møbelhandler Blyberg har
i længere Tid hersket et stærkt Uven
skab, som undertiden har ført til
Haandgribeligheder. Før Jul ind
fandt Hr. Blyberg sig i Svogerens
Hus, gjorde Hærværk og oPtraadte
saa brutalt, at Beboerne maatte søge
Skjul. Den 5. Januar Estermid
dag besluttede Hr. Blyberg at aflæg
ge et nyt Besøg i Hr. Wahlstrøms
Hus. Han var i Følge med Brand
infpektør Dahl, der heller ikke har
staaet i synderligt Venskabsforhold til
Hr. Wahlstrøm. Paa Vejen mødte
de en Bekjendt til denne fortalte
Hr. Blyberg, at de skulde hen til
Wahlstrøm, og Hr. Blyberg skal have
udtalt sig i stærke Ord om denne og
udstødt Trusler. Hr. Blyberg hav
de en Stok i Haanden. Hvorvidt Hr.
Wahlstrøm har faaet Nys om, at
Svogeren var paa Veieit til ham, el
ler Tilsynekomsten as de to i Følge
i hans Stue har indgivet ham den
Tanke, at Vold vax planlagt, vides
ikke med Bestemthed. Men da de
kom ind, og Hr. Blyberg efter Op
fordring ikke vilde fjerne sig, fandt
Hr. Wahlstrøm sig foranlediget til at
tage frem sin Revolver. Han affy
rede først et Par Sskræmmeskud, der
paa tre andre Skud. Ved to af disse
fik Hr. Blyberg Streiffaar i Halfen
og paa Kindet. Det tredje traf ham
i Armen, jaa han segnede og rnaatte
bringes til sit Hjem. Lægerne Møl
ler og Oppen blev budsendt og tog den
Saarede under Behandling. Kuglen
havde knust et Ben i Armen og sat
sig fast. Ester en Del Besvær lyk
kedes det at faa Kuglen trukket ud.
Den Saarede var adskillig medtaget.
Hr. Wahlstrøm gjorde selv straks An
meldelse til Politimesteren om det
Passerede i i,
JANUAR
1904.
Norsk Wy brandt.
Hele Aalesuud gaar op i Flammer.
I Lørdags meddelte Telegrammer
fra Kristiania, at Aalesund, et af
Norges største og driftigste Fiskecen
trer, er fuldstændig flettet ud af Jor
dens Overflade ved Ild. Hvert ene
ste Beboelseshus, hver Forretnings
bygning og Pakbod og alle de of fen
lige Bygninger med Undtagelse af
Hospitalet er strøget med, saaledes at
alle Beboerne nu er hjemløse. Dr.
Herman O. Fjelde af Abercrombie,
N. Dak., der er født i Aalesund og for
Tiden 'opholder sig i Norge paa -Se
søg, var den første, der meddelte
Minneapolis Bladene om Ulykken se
nere har Pressetelegrammer givet
nøjere Meddelelser om Ulykkens Om
fang.
Aalesund ligger i Søndmøre og er
Hjemstedet for en af Norges største
Fiskevirksomheder en Masse større
og mindre Fiskefartøjer hører hjem
me der Damp- og Sejlfartøjer
og Byen har i de senere Aar gjort
kolossale Fremskridt Den er, som
de fleste af de norske Havnebyer, byg
get af Træ og derfor meget brandfar
lig den har flere Gange været hjem
søgt af betydelige Brande, hvorledes
denne sidste Brand har kunnet naa
faa stort Omfang vil først de stedlige
Blade kunne give Oplysning om.
Byen ligger paa Smaaøer, adskilt
ved Sunde, der skulde synes at udgjø
re ret virkningsfulde Brandlinier
formodentlig har der raset en Storm,
der har drevet Ilden over Sundene.
Der omtales i Telegrammerne,at 3
Mennesker omkom ved' Branden. Det
synes afgjort, at. det efter: Brandens
Udbrud herskede en vild Panik, og at
det ikke var muligt at faa ordnet no
get virkningsfuldt Slukningsarbejde
der skete dog ingen grove Uordener.
Srnaabørnene blev indlogerede i en
nærliggende Kirke. Der blev af Be
boerne gjort endel Forsøg paa at red
de deres Ejendele, men de blev snart
klar over, at de havde nok at gjøre
med at redde deres eget Liv. I Lø
bet af et Par Timer var hele Øde
læggelfesværket faa fuldstændigt, at
der kun stod nogle faa ubeboelige
Ruiner tilbage.. Ogfaa i Havnen
skete der uhyre Skade: over 20 Damp
fiskefartøjer og en Mængde Sejlskib
blev sænkede for at hindre at de ikke
skulde komme i Brand men der var
dog tre Dampere og flere Sejlfartøj,
er, font ikke undgik denne Skjæbne.
Flertallet af Byens Jndvaanere
mistede alt hvad de ejede, og kun den
mindste Part havde assureret. Tu
sinder af Mennesker ntaafte, aldeles
blottede for alt, tilbringe 24 Timer
paa aaben Mark, udfatte for den kolde
Vind i en øsende Regnstorm og uden
Fødemidler. Øjenvidner til Bran
den beretter om de frygtelige Lidel
ser, font de ulykkelige Mennesker
rnaatte gjermemgaa. inden de naaede
Husly i den nærmeste By, Syllevik,
der ligger 6 Mil fr« Aalesund. Fra
Molde og andre Byer i Omegnen blev
der sendt Skibe for at optage de
Hjemløse msn det varede længe før
de kunde komme ind til Havnebolvær
kerne, der var glødende Aflemasfer.
Selvfølgelig er der straks iværksat
et vel organiseret Hjælpearbejde.
Kongen og Dronningen har tegnet sig
for 1,500 Kr., og bi andre Medlem
mer af Kongefamilien ligeledes for
anseelige Summer. Fra Hamborg
og Bremerhafen i Tyskland medde
les, at der er Skibe afsendte med
Hjælpemidler til der. brandlidte By.
og en tysk Krydse? er sendt dertil,
med medicinske Fornødenheder.
E n o s e n e s e e
Forhindringer. Et Firma
i Kristiania sendte for ?n Tid tilbage
ét Parti Varer til Vardø med Dpsk.
„Juno". Som bekjendt strandede
„Juno" i Nordland. Varerne blev
pqany sendt med „Victoria". Det
ligger nn paa Jæderen. Saa sendtes
for 3. Gang Varerne via Trondhjem
med Hurtigruten til Tromsø, hvor
de omlastedes i „Orion" og brændte
op- Firmaet flal efter Forlydende
have opgivet ethvert Haab om at faa
Mpederet Barkr til Vardø.
Frygtelig Kulde i Nordvesten. I
Lørdags begyndte en af de værste
Kuldeperioder, font Nordvesten har
oplevet siden der er blevet holdt Regn
flab med Vejret. Hele Nordvesten har
været haardt ramt, idet Temperatu
ren har været fra 20 til 40 Grader
under Zero paa de fleste Steder. Der
rapporteres en uendelig Mængde
Forfrysninger faavel i Byerne font
paa Landet, og flere Mennesker er
omkomne af Kulden. Kuldebølgen
har strakt sig over begge Dakota Sta
terne, Minnesota, Iowa, Nebraska,
Wisconsin, det nordlige Illinois og
Michigan. Ogsaa i Ohio og India
na har Kulden været meget streng.
August W. Maclt-u, den afskedigede
Postinspektør, der er tiltalt for store
Bedragerier medens han var i Regje
ringens Tjeneste som Leder af et De
partement under Postvæsenet, viser
sig at være ?n særdeles god Fincms-
mand. Han havde en Løn af $3,500
aarlig, men af endel
e o s e e a
(Hllcoeøne fra.)
Kong Oscars 75 Aars Fødselsdag
blev fejret med Festlighed i Sverige
der var Gudstjeneste i alle Kirker, og
Byerne var festligt smykkede. Stock
holms Byraad gav 150,000 Kr. til
Kongens Fond for fattige Tuberkulo
se-Patienter. Kongen oprettede i
Dagens Anledning en norsk Orden,
Løveordenen, der flal uddeles til alle
Fyrster som har den svenske Serafim
erorden, hvilten hidtil har været
Repræsentant for begge Lande den
kan ogfaa uddeles til Borgere i Nor
ge og Sverige, ntut ikke til mere end
12 .paa samme Tid.
Oberst Arthur Lynch, den meget
omtalte irske Parlamentsmedlem, der
Strejke St. Louis. Verdensud
stillingen er rtu siweret omtrent som
Chicago var det fer nogle faa Uger
siden med Hensyn til Kjørsel: Kuske
ne hos Liverytnændene har gjort
Strejke for Forhøjelse af Løn og Re
gulering af Arbejdstid 800 Mand er
gaaet paa Strejke/ men de har endel
Karether og Ligvogne til deres Raa
dighed, saa de mener at det vil være
muligt for dem at besørge alle de
Begravelser, som maatte finde Sted
i Byen, paa en sømmelig Maade.
Byens Borgerforening har stillet sig
paa Arbejdsgivernes Side og vil op
retholde Orden, selv om Militæret
flal tilkaldes.
Bankregnskaber,
font blev fremlagt under Retssagen,
fremgik det, at det var lykkedes ham
at leve faa øfonvmifl, at han hvert
Aar kunde forøge sin Bankkonto med
$20,000. Det ct ikke vanskeligt at
fatte, hvor disse Penge er kommet
fra, og hans Advokater protesterede
da ogfaa paa det heftigste imod at
disse Regnskaber blev fremlagt fom
Vidnesbyrd i Sagen.
Annexion af Panama. Forbunds
senator Morgan indbragte i forrige
Uge et Forflag i Senatet, gaaende ud
paa, at de For. ©foter flal annektere
Republiken Panama, saaledes åt den
alene skulde tilhøre disse. Forflaget
gaar ud paa, at der flal betales 10
Millioner Dollar3 til Panama for at
flutte sig til Umonen, men saa bliver
der intet at beiale for Retten til at
anlægge Kanalen gjennem Landet
endvidere flal Colombia have 10 Mil
lioner som Godtgjxrslse, øg til Præ
sidentens Disposition stilles 60 Mil
lioner til at kjøb? det gamle Kanal
kompagnis Rettigheder for. Det
nævnes særligt i Forflaget, at hvis
det bliver Lov, skal det ikke gjøre
Spooner Loven ugyldig.
Fjortende Aargang.
Den truende Strejke paa de ftort
Indsøer siges rtu at være afværget,
idet der er opnaoet Overenskomst
mellem Skibsejerne og Skibsoffice
rerne, og Udsigterne for gedt Samar
bejde siges aldrig at have været bedre
end i Øjeblikket.
Panamas Gruudlov. I Panama
er i denne Tid samlet en Konvention,
der har til Opgave at vedtage en
Grundlov for den nyoprettede Repu
blik. Et Udvalg har i Fredags
fremlagt et Udkast tll en saadan, der
antages at blive vedtaget. Blandt
dens vigtigste Punkter er Fastsættelse
cif Dødsstraf for politiske Forbrydel
ser. Afskaffelse Hæren og Opret­
under Krigen i Sydafrika kæmpede telfe af ett god Politistyrke, fri Re
paa Boernes Side mod Englænder
ne, og som efter Krigens Slutning
blev dømt til livsvarigt Fængsel for
Højforræderi, er atter sat i Frihed,
dog paa saadanne Betingelser, at han i to Vicepræsidenter,
kan forlade Landet om han ønsker det,
men ikke indtage sit Sæde i det engel
ske Parlament paany. Det siges, at
Frigivelsen skal hidrøre fra, at Præsi
dent Roosevelt gjennem Sir Thomas
Liptcn havde lagt et godt Ord ind for
Livsfangen for de engelske Myndig
heder.
ligionsøvelse med Anerkjendelse af
den katholske Kirke som Folkekirke,
men ikke som St.^.Skirke, fri Presse,
fire Aars Termin for Præsidenten og
Herreroernes Opstand mod Tysker
ne i det sydvestlige Afrika, fom vi om
talte i forrige Uge, menes at være
fremkaldt ved den Grusomhed, som
tyske Officerer og Embedsmænd har
udvist mod de Indfødte. Det vides,
at de mest højtstaa?nde Officerer, saa
ledes en Prins, har givet Ordre til at
mishandle indfødte Høvdinge til de
døde den omtalte Prins blev meldt
for denne Forbrydelse, men hans hele
Straf korn til at Leftaa af en Inde
spærring i en Sindssygeanstalt i nog
le faa Maanedec. Opstanden har
vakt den største Opsigt i Tyskland, og
Kejseren har selv overtaget Ledelsen
af alle Forholdsregler, der "skal tages
for at kvæle den.
Guveruør W. H. Tast ankom i Lør
dags fra Manila til San Francisco
og rejste straks til Washington for at
overtage Ledelsen af Krigsministeriet.
Under Opholdet i San Francisco ud
talte han i et Interview, at Forholde
ne i Philippinerne aldrig havde været
bedre end nu for Tiden. Der vil i
en nær Fremtid blive bygget mange
nye Jernbanelinier i Luzon for ame
rikansk Kapital, medens tidligere en-,
gelfle og belgiske Kapitalister har havt
Magten paa dette Felt. Hvad Øer
ne især trænger til i Udviklingen er
Jernbaner. Paa Spørgsmaalet om
Philipinoerne nu vilde være i Stand
til at styre sig
relv
get benægtende og mente, at det vilde
vare længe
før
delig bliver taget op for Alvor og
Betegner det Ukas, i hvilket Kejseren
iilkjendegiver sin Vilje i denne Sag,
som det mest betydningsfulde siden
Livegenflabets Ophævelse. Men be
beklager, at Bønderne selv ikke har
faaet Ret til ai deltage i de forslags
stillende Konferencer!
En dansk '/mdclig Snedkermester/
Frøken Cathrina Horsbøl i Kjø
benhavn, faar en meget, rosende
Omtale as Allen Monroe Foster i det
maanedlige Familieblad „The House
keeper" i Minneapolis. Mr. Foster
fik af den amerikanske Konsul i Kjø
benhavn Anvisning paa Frøken Hors
bøl font et godt Eksempel paa, hvad
en Kvinde kan drive det til som
Hacmdværker, og i en 3 Spalters Ar
tikel, ledsaget af Illustrationer, for
tæller han sine amerikanske Læsere,
hvad den unge Pige har drevet det til
font Snedkermester Han fortæller
om de prægtige Møbler, hun tilvirker
i sit Etablissement, og om hvorledes
hun er nemet til den for en Kvinde
sjældne Stilling at blive arbejdende
Hcicindbærermester. Mr. Allen gi
ver hende Betegnelsen „The most
enterprising Girl in Denmark".
.i
svarede han ubetin­
de naaede saa vidt.
For de russiske Bønder. I Begyn
delsen af forrige Aar besluttede Kejse
ren af Rusland at gjennerttføre nye
Love, der kunde give Bondestanden en
bedre Stilling. Planerne til Be
gyndelse af Arbejoe i den Retning er
nu udarbejdede, og om kort Tid vil
der i de forskjellige Provinser blive
sammenkaldt Konferencer under Gu
vernørernes Forsæde til at udarbejde
Forflag. De russiske Liberale udta
ler sin Glæde over at denne Sag en-
V
A
V?
4
1-
i
•:1

Historical Society
a n E a n s s n i i i n e i k a
(Successor to "heimdal", Established 1891.)

xml | txt