OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, February 05, 1904, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1904-02-05/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

"x
fe
NO. 6.
tt?
Rasmus Mortensen, en gammel
dansk Veteran i Dannebrog, Nebra
ffa, er iflg. „D. D. P." nylig afgaaet
ved Døden. Han havde tjent som
Soldal under tre danske Konger og
deltog i Felttoget 1848—50. Hans
Hustru døde en Uge før hendes Mand.
Rasmus Mortensen var født i Græs
flette paa Fyen og kom til Amerika
1878, hvor han tog Homestead i How
ord Co., Neb.
Dr. Herman Fjelde, Abercrombie,
N. Dak., som i denne Tid besøger
Norge, blev iflg. „Søndmøre Folke
tidende" den 2. Januar beæret med
et Festmaaltid paa et Hotel i hans
Fødeby Aalesund, den norske By, der
3 Uger senere gik op i Flammer. I
Festen for Dr. Fjelde deltog ca. 50 af
Byens repræsentative Mænd. En af
Deltagerne mindedes i en Tale Hæ
dersgjæstens Broder, afdøde Billed
hugger Jacob Fjelde.
Amerikas første Bandvmrk blev an-,
lagt i Aaret 1754. i Bethlehem, Pa.
Det var ingen Aankee, som udførte
dette Arbejde. Ifølge „Domestic
Engineering", det i Chicago udkom
mende Fagblad, hvis Associate Edi
tor er vor Lansmand Hr. Rasmus
Herløv, var det en god danfl Mølle
bygger, Hans Christopher Christian
sen, som anlagde det. Han kom her
til Landet i Aaret 1751. I den Ar
tikel, i hvilken Bladet omtaler denne
Sag, kaldes Møllebyggeren med Ret
te „an ingenious Dane".
Admiral P. C. Asscrson, ben be
kjendte Nordmand, der i en lang
Aarrække har staaet i den amerikanske
Marines Tjeneste, er iflg. en Korre
spondance ti.l „D. P." tiltrods for at
•han for tre Aar siden naaede den lov
bestemte Aldersgrændse, der beretti
ger ham til at trætte sig tilbage med
Pension, fremdeles i aktiv Tjeneste.
Hans Tid er ligesaa optaget som no
gensinde, og han ved ikke, naar Mari
nedepartementet vil unde ham den
Hvile, som han ved sin lange og virk
somme Tjeneste har fortjent. Han
er imidlertid baade i aandelig og le
gemlig Henseende frisk og rafl som en
Ungdom, og derfor har han heller
intet imod endnu en Tid at ofre sit
adopterede Fædreland sin Tjeneste.
Amerikansk Pension til Danmark.
„Bore udvandrede Landsmænd" med
deler:
I Arnakke ved Holbæk boer der en
Enke, Kristine Nielsen, hvis Søn,
Niels Peter, udvandrede og blev Un
derofficer i de For. Staters Flaade.
Niels Peter var en god Dreng: han
glemte ikke sin Moder, som sad smaat
i det, men sendte hende nu og da en
lille Skilling til Hjælp og Opmunt
ring. Og Niels Peter var en kæk
Svend. Han deltog i Amerikaner
nes Heltedaad ved Philippinerne, da
den spanske Stillehavsflaade i en
Haandevending gik til Grunde. Men
en Tid ester, den 7. April 1901, døde
Niels Peter, medens han fremdeles
var udkommanderet til Tjeneste i de
asiatifle Farvande. Nu har de For.
Stater tilstaaet Sergeant N. P. Ntel
sens Moder en Pension of 12 Dollars
maanedlig for Resten af hendes Leve
tid. Og Uncle Sam er kulant: Pen
sionen regnes fra Sønnens Dødsdag.
Kristine Nielsen fik ca. 1,000 Kr. ud
betalt paa 6n Gang og vil for Resten
af sit Liv faa ca. 45 Kr. maanedlig.
4
®'«orioal Society
tl
V
Capitol
Blandt CaHd$m«nd i flmerllia.
Et nyt dansk Settlement vil ti!
Foraaret blive begynd: ved Iron Ri
ver. Wis., ca. 40 Mile fra West Su
perior. Endel danske familier har
allerede fjøbt Land der.
Hans DMnergaard, i sin Tid dansk
Fclkethingsmand for Lejrekredsen,
som har boet her i Landet siden Be
gyndelsen af 90 Aarene, er ifølge
danfle Blade afgaaet ved Døden.
DMnergaard boede i Begyndelsen af
sil Ophold her i Landet i Nord Dako
ta, men flyttede senere til Washing
tori, hvor han havde en KjøBmands
forretning og var Postmester i en
mindre By.
En voldsom Elsker. „Bien" med
deler, at Hans Juhl i San Rafael,
Cai., i de sidste 6 Maaneder jævnlig
har truet Miss Kitty Nielsen Paa Li
vel, fordi hun ikke vilde gifte sig med
ham. Tilsidst søgte hun Politiets
Beskyttelse. Breve fra ham, som
hun fremlagde, gav Anledning til
hans Arrestation, og da han ikke kun
de stille $1,000 som „Peacebonds",
maatte han finde sig i 6 Maaneders
Fængsel.
To boiitffc Tømmerforrctnillgcr i
Kimballton og Elk Horn, Ja., der
dreves af Landsmænd i Fællesskab,
har iflg. „Dannevirke" sluttet sig
sammen til et Selskab, der har valgt
Rasmus Hansen til Formand: S. C.
Pedersen til Sekretær og Peter Lykke
til Kasserer. M. Madsen, O. Ja
kobsen, Chr. Hansen og Chr. Christen
sen valgtes som Direktører.—Selska
bet har Tømmeroplag i Mk Horn,
Kimballton og Hamlin, der ledes hen
holdsvis cif: R. Hansen, Thorvald
Jensen og Oluf Hansen.
Kolonien Ny Danmark, New
Brunswick, Canada, faar i sidste Nu
mer af „Vore udvandrede Lands
mænd følgende Omtale af en derboen
de danfl Farmer, Peter Jensen fra
Skelby. Han kom til Ny Danmark
i 1873 sammen med sin Fader:
„Kolonien Ny Danmark blev an
lagt i Aaret 1872 og er nu 8 engelske
Mil lang og 3 Mil bred. Den ligger
nær ved St. John Floden og 7 Mil
fra Grand Falls, vor nærmeste Kjøb
stad, og fun 2 Mil fra Jernbanesta
tionen.
I alle Maader er det et smukt og
frugtbart Sted med gode Bygninger
og nette Haver. Klimaet er over
mande sundt og behageligt mange,
som i Danmark var svagelige, er her
blevne rafle Folk. Jeg kan ikke und
lade at gjøre opmærksom paa, at naar
man i Danmark tror, at Vinteren i
Canada er uudholdelig, saa lever man
i en meget stor Fejltagelse, thi Kulden
hos os er ikke værre, end at man selv
i de koldeste Dage kan færdes ude
hele Tiden uden mindste Ulempe. Al
le de Sædarter, font dyrkes i Dan
mark, dyrker vi ogsaa her, og vi faar.
et rigtig godt Udbytte thi Jorden
er af fortrinlig Beflaffenhed.
Kolonien har ogsaa danfl Præst og
en dejlig Kirke, 3 Søndagsskoler, 4
Hverdagsfloler, 5 Posthuse 2 Læger
og et Apothek findes i nærmeste By.
Vi har ogsaa her en Ostefabrik, hvor
vi fælger vor Mælk med god Fordel
ligeledes findes her en Melmølle og
en meget stor Savmølle, som kjøber
Træ, og mange af vore Farmere, som
har det behov, kan her tjene sig en
god Vinterløn.
En driftig og arbejdsom Mand med
en lille Kapital til at kjøbe sig en
Farm for, kan her flabe sig en uaf
hængig Stilling. Familier, font er
komne hertil med tomme Hænder, sid
der nu i Velstand. Man maa ikke
mene, at en stor Børneflok er eit Hin
der, tværtimod, den er en Støtte
thi Børn kan her hjælpe Forældrene
meget, idet Lønnen i de omliggende
Byer for Karle saavel font for Piger
er meget høj Piger faar, naar de er
komne lidt ind i Landets Sprog, fra
40 til 50 Kr. om Maaneden, ja Kok
kepiger endnu mere.
Her er ikke mere frit Land at faa,
saa man bør helst medbringe lidt
Penge. Enhver, som vil arbejde, kan
snart komme til Velstand her og vil
rimeligvis befinde sig her som hjem
me thi alt er danfl og virkelig hjem
ligt om det saa er Kirkeklokken, saa
er den her. Ingen flal heller for
skrækkes over det fremmede Sprog,
thi. vi har ingen Brug for det.
Nogle smukke Illustrationer af Ko
lomens danfle St. Ansgar Kirke og
nogle danfle Farme ledsager denne
Beflrivelse.
Send os Adresser paa mulige
Abonnenter hvis De sloffer os en
Abonnent, vil vi sende Dem en Præ-
En %arerbdjekoIe.
En cncstaacude dansk Institution.
Den 8. Januar indviedes i Kjø
benhavn, i Odenfegade paa Østerbro,
en Stats-Lærerhøjskole, der har
den Udmærkelse at være den eneste af
sin Art i Verden. Det er de saa
kaldte Lærerkursus,der efter i en lang
Aarrække at have ført en ambulant
Tilværelse nu har faaet sit eget be
stemte Navn og sit eget Hjem.
Oprindelsen til disse Lærerkursus
aar saa langt tilbage som til den
Tid, da Monrad var Overfloledirek
tør. Han oprettede nogle Kursus for
Lærere ved Kjøbstadsskoler, idet han
gik ud fra, at den almindelige Ud
dannelse paa Seminariet ikke slog ti
for Kjøbstadlærere, og at disse navn
lig trængte til at supplere deres Vi
den med Kundflaber i Naturfagene
og Sprog. At have gjennemgaaet et
Monradfl Kursus var et Plus af stor
Betydning i Henseende til Kvalifika
tioncrne. Det var nemlig kun faa,
udvalgte Lærere, der fik Adgang til
dent men et saadant Kursus varede
da ogsaa i 2^ Aar. Ved Aar 1890
indskrænkedes Varigheden af et Kur
sus til et Aar, og man gav nu kun
Realflolefærcre Adgang. Følgen var
den, at Antallet af Deltagere sank
yderligere, helt ned til 3, medens kun
9 havde ansøgt om at deltage. Fra
1895 skete en fuldstændig Omordning
samtidig med, at Professor Hans
Olrik blev Leder af Virksomheden.
Adgangen aabnedes nu for Lærere
fra alle Slags Skoler, og den Kreds
af Fag, hvori der undervistes, blev
meget betydeligt udvidet. Siden da
har Tilvæksten i Deltagernes Antal
været næsten voldsom, i Aar 165 Del
tagere af 270, der havde ansøgt om
at komme med. Et Kursus varer nu
et Aar, og alle Deltagerne har fri
Undervisning, en Del af dem faar til
lige Stipendium tit Hjælp under Op
holdet i Kjøbenhavn.
Oprindelig havde Statens Lærer
kurfus havt Lokaler rundt om i Byen,
hvorved der for Deltagerne opstod et
betydeligt Spud af Tid. I 1895 fik
man til Raadighed en Lejlighed i en
af Statens Ejendomme i Stormgade,
hvor der dog snart kun var knebent
med Husrummet, saa at der kun blev
ringe Mulighed for et Samliv mel
lem Eleverne eller for Udnyttelse af
det Bibliothek og de Samlinger, der
knyttedes til Institutionen. Og
der blev slet ingen Plads til de end
nu langt mere omfattende Sommer
feriekursus for Lærere og Lærerin
der, font efterhaanden er voksede til at
tælle 7 a 800 Deltagere, og font lige
ledes ledes af Professor Olrik. Da
saa Latinskolen paa Østerbro citer
Sammenslutningen af 6e kjøbenhavn
ske Latinskoler blev nedlagt, erhverve
de Staten den ledige, forholdsvis nye
Skolebygning, og her har disse Kur
sus nu faaet et Hjem, der vel ikke paa
nogen Maade er luksuriøst, men dog
rummeligt og i al Fald indrettet til
lignende Brug som det, der nu gjøres
deraf.
Skolens Forstander, Professor,
Dr. Phil. Hans Olrik gav i Indviel
sestalen et Tilbageblik over Skolens
Fortid og det Metal den arbejder hen
til:
Da Monrad for ca. 50 Aar siden
fik oprettet de Kursus, der har baa
ret hans Navn, tænkte han sig næppe,
at de en Gang fluide faa som Hjem
sted en stor Bygning der endda
knapt kan rumme dem. Og dog er
det Monrads Tanke, der ligger til
Grund for Lærerhøjskolen, den Tan
ke, at hvor Faren for Stilstand og
Tilbagegang kan være stor, som den
er det i Lærerstanden, der flal der
flabes nyt Liv. I al sin Enkelhed
har Monrads Idé Præget af noget
storladent den kunde synes ret selv
følgelig, men det lader dog til, ot den
danfle Lærerhøjskole for øjeblikket er
enestaaende. I forfljelltge Lande
(som Sverige, Norge, Rumænien)
har man nu Opmærksomheden hen
vendt paa vor Højflole, og for saa
vidt kan det siges, ot Monrad er ble
ven Foregangsmand for flere Lande
end Danmark. Det er betegnende, at
baade Præster og Læger har oprettet
smoo, men intensive Kursus i Smag
med vore Lærerkursus, og flal hu
skes, ot den danske Lærerstander er
sr. PAUL, MINN., FREDAG DEN z. FEBRUAR 1904.
gaaet i Spidsen takket være Mon
rad, Regjering, Mgsdog og Lærerne
selv.
I
Naar der nu spørges: Hvad er
det, vi vil? Saa bliver Svaret: Vi
vil i) give Lærerne en videre, dybe
re og fyldigere Uddannelse i de al
mindelige Skolefag, end den, de itu
har 2) udvikle dem i almenmenne
skelig Retning og 3) føre dem videre
i pædågogifl Henseende. Vi vil give
dem nyt Stof, ny Kundskab, nyt Syn
og tillige dybere Tilegnelse af det al
lerede kjendte. Det er Opgaven at
faa Lærerhøjskolens Elever til at ar
bejde selv, Ve med egne Øjne: Dette
Maal er højt, men det kan naaes. Og
jeg tør sige, at ingen højere Lærean
stalt har en Elevkreds, hvis gjennem
snitlige Modenhed kan komme paa
Højde med vore Elevers.
Kravet om Selvstændighed i vore
Elevers Arbejde slaar vi ikke af paa.
Det nuvwronde Kulturlivs Hoved
SpFrgsmaal.
Herom har Professor i Filosofi
ved Universitetet i Jetta Rudolf Euck
en nylig fremført følgende: En skri
gende Modsigelse, Følgen af et væl
digt Problem, goor gjennem Nuti
dens Liv. Aldrig vor Menneskehe
den soo hvileløs virksom, aldrig
vandt dens Arbejhe saadanne Sejre,
aldrig udrettedes der faa meget til
Forbedring paa alle Ornraader.
Trvds alt dette opfylder og tilfreds
stiler det moderne Liv os ikke vi spo
rer ikke en tydelig Mening med vor
Tilværelse, de sammenholdende og
Bærende Idéer mangler. Livets indre
Niveau truer med|at synke lavere ned
trods alle ydre Fremskridt. Mer og
mer splittes vi i Hartier, og det synes
umuligt ot bærH os over denne
Splittelse. Hérpaa'Wolif ttoen
Tvivl derpaa, at tædens Virksomhe
den rettes udad poa en umaadelig
Mængde Opgaver, bliver hele det in
dre Menneske forsømt og som Følge
deraf forkvaklet. Vi er ikke mere
Herrer vver Problemerne disse Be
mægtige sig os og river os med snart
her, snart der, og idet Livet som Hel
hed sættes ind paa enkelte af dets
Ornraader, truer disse med, selv om
de er sande, at blive forvandlede til
deres egne Modsætninger. Derfor
er en aandelig Koncentration, en
Selvstændiggjørelse af Mennesket li
ge over for den omgivende Virkelig
hed, den vigtigste af alle Opgaver.
Men en faadan Koncentration, som
flal give Livet et fast Punkt, kan un
der ingen Omstændigheder vindes
gjennem en Blot subjektiv Impuls og
af den nærmeste Virkelighed dertil
behøves en real Livssordybning, en
Opnoaelse as indre Sammenhæng, en
Klargjøren af vort Grundforhold til
Verden. Uden en ZEndring af det
første Syn paa Omgivelserne lader
sig her intet udrette. I og med det
te skulde Metafysik og Religion, der
feta oste og saa haardt er bekæmpede
som Fjender of den menneskelige Lyk
fe, atter træde mere i Forgrunden
rg understøtte Menneskeheden i dens
Kamp for aandelig Selvopholdelse.
Men tillige maatte de antage en an
den Form end den, de havde under
tidligere Perioder, da denne Form
gjennem det moderne Livs Rørelse
uigjenkaldeligt henvises til det for
gangne. Saaledzs er den Tid, hvori
vi lever, i fin infor Basis helt tgjen
nem ufuldkommen og Livet fuldt af
svære Problemer. Men stedse me
re intensivt og ntaalbevidst Bliver
Arbejdet paa disse Problemer, og
herved gaar Kulturfolkene Hacmd i
Haand. I samme Grad som de flan
dinavifle Folk gjennem dsn beun
dringsværdige Fordybelse, som td
mærker deres Sjæleliv, i vore Dage
vinder øget aandelig Indflydelse, er
de ogsaa sikkert fremfor andre kalde
de til frugtbringende Medarbeider
skab ved disse centrale Problemers
Løsning.
Et stort Udvalg af de bedste danfle
og norske Bøger paa „St. Paul Ti
dende"s Kontor. Bibler og Salme
bøger til Billigste Priser. Nyt paa
Literaturens Omraade fra Danmark
og Norge. Kontoret aabent hver
Dag fro 11—2, og tillige Lørdag Af
ten fro 6—8. 46 Union Block Alle
Efterspørgsler otigaaende Bøger, Pri
fer, ofv. besvares prompt.
s ,.'
Kvinders IDatøret.
Agitationen ^nmark.
Det tør ventes, at de danske Kvin
der inden ret mange Aar vil være
Mændenes Ligestillede som Vælgere.
Allerede nu hor de fuld Adgang til
Valgene til de nye Menighedsraad et
-Forslag er fremme om ogsaa at give
dem kontunal Valgret, og derfra er
Overgangen til fuld politifl Valgret
ikke Brat.
Men de danfle Kvinder forstaar og
saa at agitere for deres Ønsker i den
Retning, vg de har gode Talsmænd
inden deres egen Kreds. Det vil ses
af Beretningen om et Møde, som
„Dansk Kvindesamfunds" Valgrets
udvalg forleden holdt i Kjøbenhavn.
I dette Møde deltog mange af Rigs
dagens Medlemmer og en meget stor
Forsamling, navnlig bestaaende of
Kvinder.
Af Talerne, der alle holdes af
Kvinder, flal vi anføre følgende:
Fru Louise Nørlund Bød Velkom
men og holdt et indledende Foredrag,
hvori den kvindelige ValgretsBevæ
gelfes Historie skitseredes i store Træk.
Hertil knyttedes nogle Betrag.nin ger,
over denne Rigsdagsfamlings Be
handling af Lovforslaget om den ko
ntunale Valgret. Det var hendes
Overbevisning, at dersom Spørgs
maalet om Kvinders Valgret og
Valgbarhed i Danmark ikke nu var
kjædet sammen med andre Spørg?«
maal, saa vilde dette Kvindernes
Krav have gode Udsigter til at blive
virkeliggjort. Den Kamp, der har
været ført for Kvindesagen gjennem
de sidste 20 Aar, har ryddet megen
Fordom til Side. Naar Kvinderne
MKN.og.iyyd ften Rest af Modstand,
der endnu rejfer sig hist og her, haa
6er paa en snarlig Gjennemførelse of
i alt Fald konmnal Valg og ValgBar
hed for Kvinderne, faa er det ikke for
deres egen, men for Samfundets'
Skyld, overbeviste som de er om, at
der venter dem et stort og Betydnings
fuldt ArBejde der.
Fru Jutta Møller lignede Grund
loven ved en ung Mand, der er ble
ven konfirmeret, har aftjent sin Vær
nepligt og faaet Foden under eget
Bord. Han venter kun paa sin
Brud. Spørgsmaalet, om de to El
skende Grundloven og Kvinden
maa faa hinanden, havde været fore
lagt vor strenge Fader: Landsthinget.
Saavidt Fruen havde kunnet forstaa,
havde han sagt Nej men var det
hans Mening, saa var der ikke andet
for, "nd at vor gode Moder Regjerin
gen holder en Gardinpræken for den
strenge Fader, og faar ham overbevist
om, at han lige faa gjerne først som
sidst kan give sit Samtykke, thi de
to vil have hinanden! Naar den sid
ste Modstand falder, „faa flal Bryl
luppet stande"!
Prosessorinde Axelline Lund hæv
dede, at Lovene vil blive humemere,
naar Kvinderne kom med i Lovgiv
ningsarbejdet en Lov font den om
Alimentationsbidrag viser med al Ty
delighed, at den alene er skreven af
Mænd. Kvinden flal ikke blot være
noget i Hjemmet, men ogsaa for
Hjemmet, og dette sidste peger udef
ter. Store Opgaver venter paa
Kvinden den Dag, da man giver hen
de Ret og Pligt til at tage Del i det
off enlige Liv. Maatte det fle snart!
Frk. Anna Brun mindede om, ot
Pauline Worm har sagt Kvinderne
maa ikke komme ind i Politik, thi i
Politik maa der bejles til Folkegun
sten, og ol Vejlen er ufljøn. Dette
sidste var sandt, men med den Udvik
ling, Frk. Brun nu stod med, vilde
hun sige, ot om hun i dette øjeblik
kunde faa Lov til at gjøre sin Indfly
delse sin særlige kvindelige Indfly
delse gjældende Paa de Love, som
baade Kvinder og Mænd flal lystre,
ja, da bejlede hun gjerne til Folke
gunsten, om saa ol Vejlen er aldrig
soo ufljøn! Samfundet trænger til
Kvinden og Kvinden til Samfundet,
de to maa og flal finde hinanden.
Dertil bør LondstBinaet nu 'hjælpe
Henled Naboers, Venners, og Be
kjendtes Opmærksomhed paa „St.
Paul Tidende" og flaf Bladet en ny
Abonnent blandt dem
S&BHKKP
/'•f-i?-* jj
Colombia vil slaas. De sidste Ef
terretninger fra Colombia gaar ud
paa, at det vil være umuligt at hin
dre Colombia i at sende en Ekspedi
tion mod Panama. Man har i den sid
ste Tid ikke hørt noget om at Colom
bia vilde paaføre Panama Krig og
havde derfor ventet, at Bogota Regje
ringen vilde lade denne Sag dø hen
af sig selv og nøjes med at søge at
faa en Andel i den Betaling, de For.
Stater flal give for Kanalretten. Nu
hedder det, at en Ekspedition paa
10,000 Mand er udrustet i Colom
bia og vil være paa Panama Græn
sen inden en Mooned. ^.
Morgan vil trække sig tilbage. I.
P. Morgan vil trække sig tilbage fra
aktiv Virksomhed, og rejser til Lon
don for at bo der Resten af sine Da
ge. Hans Søn, I. P. Morgan, Jr.,
vil overtage Ledelsen af Forretningen
her. Mr. Morgans Hjem i Eng
lang bliver sat i Stand for hans
Ankomst, og de rige Malerisamlin
ger, han i Aarevis har samlet paa,
og som for Tiden er i South Kensing
ton Mufæet, vil blive overflyttede
til hans London Hjem. Den unge
Morgan har i flere Aar sorestaaet
Ledelsen as-Firmaets London Kontor,
og ansees for en meget dygtig og kon
servativ Forretningsmand.
med Post og telegraf.
England i Thibet. Oberst Aoung
husband, der kommanderer de Britt
fle Tropper, i Thibet, har modtoget
en Meddelelse fra en af de øverste af
de indfødte Regenter med Paarnindel
se om, at dersom Englænderne ved
Blev at trænge frem,- vilde de møde
alvorlig Modstand fra de Indfødte.
Det ventes, at den Britiske Lejr vil
Blive angreBen, faafnari de Indfødte
hor modtaget Forstærkninger. Imid
lertid vedbliver Englænderne at træn
ge frem, Veje blive byggede faa hur
tigt man formaar det, og militære
Telegraflinier er ogsaa bleven eta
blerede. En flyvende Kolonne under
Kommando af Oberst McDonald, er
parat til at rykke frem med et øje
bliks Varsel.
Radium, det nyopdagede hentnte
lighedsfulde Stof, vil ifølge flere
Videnskabsmænds Paastand faa en
vis Betydning i Løsningen af Farve
spørgsmaalet, idet det menes at være
i Stand til at give Negrene en hvid
Hudfarve. En Læge i Colorado hor
faculedes i længere Tid eksperimente
ret med en meget frrt Neger, som han
har udsat for Radiumsstraaler, og
han paastaar, at der er en tydelig
Forandring at mærke i Farven. An
dre Kjendere af Radium hævder dog,
at det beroer paa en Misforstaaelse,
og at Negte, der od den Vej hoaber
at faa en hvid Hudfarve, resikerer at
blive endnu sortere derved, idet det
har vist sig, at Hvide, der kommer
under Poovirkning of Radium, i
flere Tilfælde er blevet ikke forte,
men læderfarvede i hvert Fald er
Forsøgene endnu alt for usikre til, at
der kan siges noget bestemt om de mu
lige Resultater.
æsmsm
(Allevegne fra.)
Tast Krigsminister. Sekretær
Root fratraadte i Mandags Posten
font Landets Krigsminister, som han
har indehavt lige siden den spanfle
Krig, og i hvilken han har indlagt
sig saa megen Fortjeneste. Guvernør
Taft, tidligere Generalguvernør af
Philippinerne, blev samme Dag ind
sat som Roots Efterfølger..
William C. Whitney, tidligere Ma
rtnenttntster, er i Tirsdags afgaaet
ved Døden, under en Operation for
Appendicitis, font han maatte under
kaste sig i New Aork. Han var en
af de bedste Marineministre, de For.
Stater har havt, og han var den, der
lagde Grunden til vor nuværende
stærke Marine. Han bærer da ogsaa
IEresnavnet „den amerikanske Mari
nes Fader". Som Privatmand var
han Medejer af et Syndikat paa tre
Mand, der kontrollerer Sporvejene i
New Dork. Hon siges at efterlade
sig en Formue 25 Millioner Dollars.
Fjortende Aargang.
Jernbaneulykke. Et Tog paa Mis
souri Pacific Banen blev kastet af
Skinnerne i Søndags i Nærheden af
Miller, Kanfas. En brækket Skin
ne, uden Tvivl foraarfaget af den
ljaarde Frost, var Skyld i Ulykken.'
Toget gik med en Hurtighed af 40
Mil i Timen. En Perfon blev dræbt
og 13 mere eller mindre kvæstede.
En Deling af Staten New Iork vil
blive foreflaaet i Statslegislaturen
af et Medlem af Tammany, Samuel
Prince. Forflaget gaar ud paa, at de
Countyer, der udgjør og ligger i
umiddelBar Nærhed af Greater New
Iork, flal danne en Stat for sig selv,
medens de øvrige Countier flal udgjø
re en Stat, der flal Beholde det gam
le Navn. Forslagsstilleren paastetor,
at hans Forflag ingen Bagtanke har
i Retning of at vinde politifle Forde
le for Tammany.
Omkomne i Ørkenen. 30 Lig
blev fundne forleden i Ørkenen, der
kjendt under Navnet „the great Ame
rican Desert", indtager en stor Del cif
flere af de Vestlige Stater. Ligene
antages at være af Tramps, der har
villet gaa gjennem Ørkenen fra
Moapa til Los Vegos, Nevada, uden
at være tilstrækkeligt udrustede med
Mad og Drikke. Man antager, n:
for at slukke Tørsten, har de drukket
af „den døde Mands Brønd", hvis
Vand, selv om det slukker Tørsten for
ØjeBlikket, er den rene Gift.
Fra Aalesund, den norfle By, der
Brændte den 24. Januar, meddeles,
at der fra alle Sider kommer Hjælp
til den nødlidende Befolkning. Navn
lig har Tyskerne vist sig redeBon til at
sende saavel Fødemidler som Klckder.
og Kejseren er gaaet i Spidsen for fil
Folk i denne Henseende. Omtrent
Halvdelen af den hjemløse Befolkning
har faaet Ophold i Nabobyerne, og
et cif HamBorg-Americcm Liniens
Skibe, der paa Kejser Wilhelms Jni
tiotiv blev sendt til Aalesund med
Hjælpemidler, medførte Føde til
4,000 Mennesker for 20 Dage. Over
hele Norden foretages Indsamlinger
med udmærket Resultat fra alle
Sider strømmer der Penge og Hjæl
pemidler ind. Flere Hundrede Børn
er sendt til Bergen,- hvor Befolknin
gen har tilbudt at tage sig af dem,
til deres Paarørende atter kan for
sørge dem. De Brandlidte er fast'
Bestemte »aa atter at opBygge Byen
og faar fra alle Sider Opmuntring
dertil. HjcølpearBejdet er godt or
ganiseret. TaBet paa Ejendom an
gives i Telegrammer at være $4,250,
000.
Mrs. Maybrick lMladt. Ester 15
Aars ArBejde er det endelig lykkedes
Mrs. MayBricks Venner at Bevæge
den engelske Regjering til tit give den
til Livsstraf dømte amerikanske Kvin
de hendes Frihed. Mrs. MayBrtcf
blev for 15 Aar siden dømt til Døden
for at have forgivet sin Mand. Døds
dommen blev forandret til livsvarigt
Fængsel, og mange Forsøg blev
gjort hos Dronning Victoria for at
faa Livsstraffen eftergivet men den
engelske Dronning havde for stor Af
sky for den Forbrydelse, for hvilken
Mrs. Maybrick var anklaget og fun
den skyldig, til at hun kunde bekvem
me sig til at eftergive Strofen.
Imidlertid er der senere fremkommen
Vidnesbyrd, der tyder paa, at Fangen
er uskyldig, og Sir Thomas Lipton,
der er en udpræget Ven af alt hvod «.
der hedder amerikansk, har Bevirket
Hos Kong Edward, at hendes Sag
igjen Blev taget op, og som en Følge
af alt dette finder Mrs. MoyBrick sig
nu tgjen font en fri Kvinde. Hen-,
des uhyre Formue, Arven efter hen
des Faher, AlaBantamillionæren W.
G. Chandler, er imidlertid medgaaet*'
ved Sagens Omkostninger. Hun rej»,^
ser til Amerika med det første for ot
Begynde en ny Retssag med det For
maal at faa Besiddelse af en Del over
mande rigt Mineland i Virginia' og
West Virginia, som hun paastaar til
hører hende. Hvis det lykkes hende
at .faa-det, Bliver hun en of de rhefte
Kvinder i Verden..
-ti
'4
'é,
31
fj

(Teterraaett Smaslhiø Ire manse Kilder.)
(Successor to "heim^pl", Established 1891.)
HISTORICAL
SOCIETY

xml | txt