OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, February 19, 1904, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1904-02-19/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

2. H?'
'.V
1"
NO. 8.
Blandt Laidsmatnd I Amerika.
En danfl Gymnastikforening star
tedes forleden i Omaha med næsten
10P Medlemmer. Bestyrelsen kom
til at bestaa af følgende velkjendte
Danske: Præsident Erik Jensen, Vi
cepræsident A. Schouboe, Sekretær
O. Dujardin, Kasserer Chas. Søren
sen, Finantssekretær V. Hainan og
Revisorerne P. Sørensen Boien og
„Hmts Knudsen. Skjøm Hovedvægten
vil blive lagt paa Gymnastik, vil For
eningen ogsaa tage alfletts Idræt og
Anton P. Scheldt, en Landsmand
i Marinette, Wis., har paataget sig
bet besværlige Hverv font Agent for
„Humane Society" der i Byen. Hr.
Scheldt røgter dette Arbejde med me
gen Iver, og der meldes om flere
Tilfælde, hvor det er lykkedes ham at
skaffe forsvarsløse Dyr bedre Kaar og
drage deres Bødler til Ansvar. Hr.
Scheldt saar ingen Gobtgjørelse for
sit Arbejde.
Et opklaret Mysterium. Den 28.
September i Fjor forsvandt Harry
Paulsen, Ejeren af et Hotel i Red
ding, (Sal., pludselig, og al Søgen
efter ham har siden vceret frugtesløs.
Forleden blev Mysteriet opklaret, idet
to Drenge, der var ude pact Jagt,
fandt cit menneskelig Hovedskal ude i
Skoven i Nærheben af Weaverville.
Da deres Fund blev bekjendt, kom
man i Tanke ont, at dc muligvis hav
de fundet en Del af Paulsens Lig, og
nærmere Undersøgelse bekræftede
benne Formodning. Ester at have
søgt i nogen Tid, sandt man nemlig
Resten af Skelettet og nogle 5tunt=
per af hans Klædning, som gjenkjend
tes. Han antages at have begaaet
Selvmord.
Sport op, som s. Eks. Brydning,
„Tug-os-War" osv. og selv flere af
Omahas ældste Borgere, som f. Eks.
Hr. P. Sørensen Boien, aabenbart
endnu Omahas stærkeste Danfler,
blev optaget som Medlemmer, medde
ler „D. D. P."
Tr. Carl 9f. Stvcnson, Forstan
der for det store svenske College i
Lindsborg, Kansas, og cit as Landets
dygtigste Svensk-Amerikanere, er i
Tirsdags meget pludselig afgaaet
ved Døden under et Ophold i Los
Angeles, Cai. Dr. Swenson, der kun
blev 47 Aar gi., bar Søn af en svensk
Præst og blev sødt i Pennsylva
nia: han blev Præst for en svensk
Menighed i Lindsborg og oprettede
der et College 1881 denne Lærean
stalt blev ledet saa dygtigt af ham,
at den blev en af de største i Staten
og i mange Retninger kan metale sig
med Statsuniversitetet. Dr. Swen
son var en gmtfle fortrinlig Taler, og
han udøvede en meget betydelig Ind
flydelse blandt sine Landsmænd.
En smuk Karriere. Fra Omaha
meddeler „Dannebrog", at en danfl
Mand, Hr. Valdemar Michaelsen,
Søn af Grosserer Sigvard Michael
sen i Peder Skramsgade, fornylig
har fetaer tildelt en overordnet og be
tttoet Stilling, i det han er udnæont
til City Electrician, for Omaha og
Statselectrician for Nebrafla. Hr.
Michaelsen, der i de sidste tre Aar har
været Direktør for Western Electric
Co. i Omaha en Stilling/han be
klæder, indtil han kan tiltræde sin
nye Post —er overalt.i Nebrafla en
velkjendt Forretningsmand, der er
særdeles afholdt for sin store Elskvær
dighed og sit vittige Hoved. Han er
i det hele taget et smukt Bevis paa,
hvad Energi og Dygtighed kan føre
til, idet han uden nogen Eksamen,
men kun ved sin Personlighed har for
staaet at arbejde sig frem. I Arnen
fa har han opholdt sig i 14 Aar, og
som alle, der kommer til denne Ver
densdel, har han i Begyndelsen væ
ret meget omtumlet af Skæbnen.
Ester faa Aars Forløb opnaaede han
dog Ansættelse som Ingeniør. hos
Edison General Electric Co., derfra
fik han Posten som Maskiningeniør
paa Staten Nebraskas store Institut
for Aandssvage, hviorfra han flutte
lig overgik i Stillingen som Leder af
Western Electric Co. i Omaha.
Hans Peterson, en dansk Mand i
Cedar Rapids, Ja., har forleden be
gaaet Selvmord ed at flyde sig. Pe
terson har tidligere boet i Cedar
Falls og i Waterloo, Ja. I Cedar
Rapids hatide han arbejdet som For
mand paa Møllen en Aarrække, men
tog saa sin Afsked. Dagen efter flød
han sig selv paa Møllen, hvor han
hidtil havde været sysselsat.
Dct bnitflc gjcnsidige Brandassu
rance Selskab i Elk Horn, Ja., der
gjør Forretning i Shelby og Audo
bon Counties, havde ved Aarets Be
gyndelse forsikret Ejendom til en
Værdi af $2,390,960. Udgifterne for
det forløbne Aar beløb sig til $1.17
pr. $1,000 af det forsikrede Beløb, og
for de sidste 5 Aar til $5.81 Pr.
$1,000, meddeler „Dannevirke".
Henry Sandholt, der i nogen Tid
har redigeret Mejeribladet „The Dai
ry Record", udgivet af Minnesota
Mcieristforentng, har fratraadt denne
Stilling og er blevet rejsende Repræ
sentant for et stort Mejerimaflin-Fir
nta, E. W. Ward Co., St. Paul. At
Bladet under vor energifle Lands
mand Mr. Sandholts Ledelse har
gjort gode Fremskridt og vundet
Anerkjendelse sees deraf, at ogsaa Syd
Dakota Mejeristforening har valgt
det til sit officielle Organ.
Dan danfle Billedhugger Bonne
sen, der, som omtalt i sin Tid fik et
smigrende Tilbud om at udføre en
Række Skulpturer, som skulde anven
des i dekorative Øjemed paa Verdens
udstillingen i St. Louis, afslog af
forfljellige Grunde det omtalte Til
bud og drog i Stedet til Paris, hvor
han for Tiden opholder sig. Kunst
i nercn vil dog blive repræsenteret paa
Verdensudstillingen i St. Louis, idet
han der giver Møde med eit Række
Bronceafstøbninger af sorskjelligc
Statuetter, der tidligere har været
fremme paa Charlottenborgudstillin
gen i Kjøbenhavn.
Dansk Brodersamsund i Calisor
ttirt. Foruden den nye Brodersam
fundsloge, der som meddelt i sidste
Uge om fort Tid vil blive oprettet i
Areata, Humboldt County, (Sal., vil
Brodersamfundet nu faa cit anden ny
Loge i Staten, nemlig i Del Rey,
Fresno Connty. Logen er allerede
organiseret og vil blive indsat -uf
Brødre fra Loge Nr. 67 i Fresno,
meddeler „Bien". Dette giver Bro
dersamfundet ni Loger i Staten. Tre
andre Steder bliver der for Tiden
arbejdet paa nye Loger, i hvert Til
fælde med lovende Udsigter. I Peta
lttma har matt foretaget indledende
Sfridt til Oprettelse af eit Søstcr
samfundsloge.
Norff „Arvesølv" til Amerika.
Norfle Blade meddeler, at Dr. Her
man Fjelde, Abercrombie, N. Daf.,
som i Vinter har besøgt Norge, un
der sit Ophold der har udtaget for ca.
7,000 Kr. forfljellige Antikviteter,
som han vil føre med sig her til Lan
det og faa affat hos herboende Lands
mænd de tilhører Antikvitetshand
ler Hagen i Molde, og en Søn af
denne vil følge med Dr. Fjelde til
Amerika og være behjælpelig med
Udstillingen af Sagerne. Blandt
disse nævner „Romådals Budstikke"
bl. a. en Brudekrone fra Romsdalen,
Belter, Angste, Bringesmykks prydet
med Sølv og Perler, store og smaa
Søljer, gamle Forlovelsesringe med
Blokke og Figurer. Kaabespænder,
Skospænder, Buksespænder i Sølv og
Messing, Lænfefntipper for Natio
naldragter, Halsesmykker, Uhrkjædcr
og Lommeuhrc. Endel norfle og
danfle Mynter. En meget smuk
ctceleret Sølvkande og andre Ølkrus
med Sølvlaag. Drikkebæger i for
fljellige Former, Tomlinger. Svamp
huse i Hjærtesacon, Rokokostil og an
dre Former. Et gammelt, meget godt
Drikkehorn med indridsede Figurer
og Jnflriptton tydend i paa at en
Konge har drukket af dette og en
Mængde andre Sager, som skriver sig
fra Tiden mellem Atrref 1700 og
1800.
Mllesskoler.
Hvad Landdistrikterne behøver.
Ved Indvielsen as den første Fæl
lesflole (Consolidated School) i See
ward, Livingstone County, III., hloldi
Professor bed Illinois Agerbrugs
skole, Davenport, følgende Foredrag
om Betydningen af bedre Skolesystem
i Landdistrikterne, som med rette har
vakt Opmærksomhed hele Landet
over, idet det berører et af de vig
ttgste Spørgsmaal i Forbindelse med
Ungdommens Uddannelse paa Lan
det.
Den taabelige Sædvane, der Paa
mange Steder har vundet Indgang:
at flytte ind til Byerne for at skaffe
Børnene en bedre Undervisning, har,
siger Ptlofessoren, gjort en uhyre
Skade for Hjemmene, for Individer
ne, for Agerbruget, for det amerikan
ske Landboliv og for Landet i sin
Helhed. Jeg kalder den taabelig,
fordi Hensigten har været god og
hvad vil man ikke gjøre for sine Børn
men Resultaterne har været højst
ødelæggende. Hjemmene er brudt op,
Livs gjerningen afbrudt, man har
faaet gale Forestillinger om Byli
vet, Lediggang er blevet opmuntret
og det samlede Udbytte er blevet
elendigt i sin Hefijed. Og det kun
de ikke ventes at blive anderledes. En
Familie, der af denne Grund flytter
til Byen fra Landet, bliver hverken
By- eller Landfolk de unge, font vok
ser dp, faar hverken Forstaaelse af i
Land eller By, men bliver fremmede
for dem begge.
Den Ungdom, der er født paa Lan
det, har Ret til lige saa god Opdra
gelse og Undervisning som al den øv
rige Ungdom i Landet. Der er ingen
Grund til. andet, bet er god Politik
at den faar bet og en blodig Uret nt
forholde den det. 'Og mere end det
Den har retfærdigt Krav Paa at faa
mindst lige saa god elementær Under
visning som Landets øvrige Ungdom,
udeit at skulle løsrive sig fra det
Liv, hvilket den har sin Rod, og om
plantes i Bylivet, som er den frem
med og hvor den ikke har let ved at
føle sig hjemme.
De sammensluttede (konsoliderede)
Fccllesfloler i Landdistrikterne er den
eneste Plan, stmt ikke vil virke opri
vende for Hjemmet !paa Landet, som
vil opdrage og nnbervise Barnet i de
Omgivelser, hvor det hører hjemme,
og jiont vil give ham en Sum af
Kundskaber tig Intelligens, der stil
ler ham paa lige Fod med hans jævn
aldrende i Byen. Enhver Plan, der
vil nøjes med mindre, er ikke alene
uretfærdig mod det enkelte Individ,
men den er ødelæggende for Farmli
vet og fremmed.for de sande og sunde
Principper, der ntaa ligge til Grund
for Landets Næringsliv. Enhver
Plan, der staffer de fornødne Kund
skaber paa den Bekostning, at Hjem
met maa opgives, koster mere end de
erhvervede Kundflaber er værd, og
Familien sættes i en elendig Forfat
ning, idet den bliver revet op med
Rode af den Jord, i hvilken den hører
hjemme, og Plantet i Byen, og der
for kommer den ikke til at føle sig
hjemme noget af Stederye. Alt det
te er slemt nok baade for Familien og
for Individet men dette er ikke den
eneste Skade der sker.
Landbruget er i vore Dage ikke en
Livsstilling, der passer for den udyg
tige eller den, uvidende Mand, og det
vil heller aldrig meer blive det tvært
imod vil der i Fremtiden blive stillet
stadigt stirre Krav til Farmerens
Intelligens, og hele Samfundsudvik
lingen. vil støtte dette Krav. Som
Følge deraf maa Landbefolkningen
opdrages til at faa bedre Uddannelse,
ikke alene som Mennefler og Stats
borgere, men som Farmere, ikke nog
le faa af dem, men den hele Masse,
ikke her og der som Undtagelser fra
Reg/en, som Oaser i Ørkenen, men
overalt, hele Komumteter af Menne
fler, Mænd og Kvinder sammen, alle
ivrige for at faa ikke alene det meste
ttd af Landet, men ogsaa paa at faa
det mest mulige ud af Landlivet ved
at grundlægge og vedligeholde Hjem,
i hvilke Fremtidens dygtigste og bed
ste Mand flat fødes.
Men dette vil aldrig kunne cpnaaes
under det nuværende Skolesystem paa
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN ig. FEBRUAR 1904.
Landet, med de tarvelig, fjærtliggen
de Skoler, selv om der var en Ager-
brugss^ole i Forbindelse med det. Hel
ler if fe fan det gjøres indirekte ved
at gjøre Brug af Byflolerne for
Landbefolkningen. Byflolerne lever
i Byens Atmosfære, og hvad der
læres og leves i dem, maa af Natur
nødvendighed' faa ei bestemt Præg af
Byen. Skal-vi have et sundt Landbo
liv og en normal Landbefolkning, saa
maa der oprettes Skoler, der ligger
paa Landet, har Landets Præg over
sig lærer om de landlige Forhold,men
bog i ingen Henseende staar tilbage
for Byflolerne hvad angaar Tilegnél
sen cis Kundflaber nyttige for Li
vet. V
Alle Mennefler bør opdrages og
-undervises med to Forman* for Øje
eller ud fra to Synspunkter: Det
ene er Forholdet til Verden i sin Hel
hed, det andet er det enkelte Men
neskes særlige Kald, Gjerning og Op
gave i Verden, den i hvilken ester al
Sandsynlighed hans Fremtid vil
komme til at bevæge sig. Den eneste
gyldige Grund til at forandre Om
givelferne i Skolealderen burde da
være deit, at Barnet vil faa et Frem
tidsarbejde, der cr forfljelligt fra Fa
miliens, som det kommer fra og selv
i saadanne Tilfælde fan der siges at
gjøre Sfade paa Barnets Udvikling,
hvis Omplatningen foregaar for tid
lig. Det bedste er ej at vende Ryg
gen til Barndommens Vilkaar, før
vi er i Stand til. at betragte Verden
gjennem den udviklede Mands Øjne.
Fællesskolen den konsoliderede Skole,
er den eneste Løsning paa den Opga
ve at give Landbefolkningen den
Skoleundervisning, som den behøver,
og som den har Krav paa.
Byflolen har længe været i Udvik
ling, og det kam antages, at den nu
ret Hodt sylb^M^ d?Mvv^der fM'
les til den, og svarer til Forholdene
i Byerne. Det Landbefolkningen har
Brug for paa Undervisningens Om
raade er ikke mindre og ikke mere,
men det cr noget helt forfljelligt. I
en faadait Skole burde der være en
hel Tel Undervisning om Farme
rens Næringsveje, Værkstedsarbejde,
Kogeflok for Pigerne, og af almin
delige Skolesag. Hvorfor? Fordi
disse Ting har saa meget at 'gjøre
med Farmernes daglige Liv. Nogle
af dem faar ogsaa Anvendelse i Byli
vet, andre faar det ikke men det maa
blive Byfolkenes Sag at faa deres
Skoler til at passe deres Behov for
Farmeren gjælder det at faa sine Sko
ler afpassede efter det der er særegent
for Farmlivet, efter det, der giver
dete sin særegne Karakter, giver det
det bestemte Præg af Landliv.
Det som man kalder „almindelig
Undervisning" er noget, der ikke eks
isterer ethvert Barn maa gives en
individuel Undervisning, der passer
til de Omgivelser, under hvilke det le
ver i den Tid det gaar paa Skolen.
Barnet fjender ingen anden Verden
end den og vil man prøve paa at
føre det ind i fremmede Egne ved
Undervisningen under Forhold, font
det tffe forstaar, bliver det fortsynet
og faar fnevre Begreber om Verden i
Almindelighed. Det gjælder om at
begynbe med det, der ligger inden
Barnets Forstaaelse, og lever
Barnet under Forhold, som det
ikke er i Forstaaelse med, flal det
te nok mærkes Paa hele dets Udvik
ling.
En Fællesskole paa Landet skulde
ikke lære en Flok Børn til at være
Farmer,men Undervisningen flal gaa
ud fra, at de a I le re e er Far
mere.
Man kan ikke have nogen virkelig
god Skole paa Landet, som ikke gaar
ud fra de ovennævnte Forndsætnin
ger og det vil for saa vidt ogsaa væ
re mest tjenligt for Flertallet af Bør
nette, som det jo dog kun er et Min
dretal der forlader den Livsstilling,
i hvilken de er fødte
Tidonde" hver
—15 Spalter
Ncmr „St. Paul
Uge firinger 10
meb Nyheder fra Danmark og Søn
derjylland, vil de fleste Landsmænd
beri sinde en eller anden Nyhed,, som
særlig interesserer ham eller hende.
Nu er bet den rette Tib at abonnere
paa 93tabet det vil holbe Dem un
bérrettet om Begivenheberne i en
hver Egn af Danmark.
ff" W-
"_ i* i ^,"
flDarcRTbannabob
Bukker under for Tyfus.
Marcus Alonzo Hanna, Ohios
Repræsentant i Forbundssenatet og
i mange Aar en af de mest fremra
gende Mænd i bet offenltge og politi
ske Liv her i Landet, er Mandag Af
ten afgaaet ved Døden i Washington,
D. C.
Dette Dødsfald kom for saa vidt
uventet, som Senator Hanna bar en
Mand i sin kraftigste Alder, med et
Fond af Virkelyst -og Energi, som
kun de færreste er i Besiddelse af, og
med en faadait Masse af Interesser
i alle Retninger og paa alle Omraa
der, at man har Vanskelighed ved at
tænke sig, at han pludselig er rebet
bort fra det hele. Helt uforberedt
var man dog ikke paa, at Senatoren
var mærket af Døden et Par Ugers
Tid har han været paa Sygelejet det
begyndte med en let Forkølelse, ber
gik over til Tyfus, og i ben sibste
Uges Tid var hans Læger paa det
rene meb, at hans Liv ikke stod til at
rebbe. I Virkeligheden har han i
flere Dage været holdt i Live ved
kunstige Midler.
Marf Hanna bar en typisk Ameri
kaner, utrættelig i sit Arbejde, uud
tømmelig paa Udveje, itaar det kneb
for ham i Forretning eller Politik
men hans Hæderlighed var hævet
over enhver Tvivl, hvor meget faa
end hans politiske Modstandere har
stræbt at trække hans Navn i Skar
net, og hans Hjærte bar godt. Om
dette sidste vidner bebst ben Agtelse
og Kjærlighed, hans Tusinber af
Arbejdere nærede,for ham.
Hanna bar føbt i ben Stat, som
har set saa at sige hele hans Virk
sWhO.^Han^par Søn. af en Kjøb
mand og overtog i en ung Alder Fa
berens Groceryforretning derefter
blev han Medejer af en Kul- cg Jern
forretning og oprettede 1887 Cleve
land Transportation Co., et af be
store Indsøers mest indflydelsesrige
Rhederter. Hanna var Medejer af
cit Mængde Kul- og Jernminer og
Skibsværfter foruden Skibene, og det
regnes, at han direkte gav Arbejde til
10,000 Mennesker. Som stor Ar
bejdsgiver er det naturligt, at han
font til at underkaste Spørgsmaalet
ont Formaalet mellem Kapital og
Arbejde en grundig Eftertanke.
Hanna arbejdede særlig i de senere
Aar ivrigt for at fremkalde et bedre
Forhold mellem Arbejdere og Ar
bejdsgivere fra begge Sider blev
hans Birken i den Retning i høj
Grad paafljønnet. Det største Tab
forbundet ved Hannas Bortgang Paa
dette Tidspunkt er maafle, at Ord
ningen as denne vigtige Sag bliver
berøvet hans dygtige og kloge Le
delse.
Mest fjendt for Offentligheden er
Marf Hanna som Politifer. I mere
end 20 Aar har han været aftiv i
Landets Affærer men det var førit
da han i 1895^1896 ledede McKtn
leys Kampagne paa en saa glimreu
de Metode, at man fif Blik for hvil
ken aandelig Styrke denne Mand
ejede. Han valgtes til den republi
kanfle Nationalkomités Formand og
kom i Marts 1897 ind i Senatet,
først ved Udnævnelse under Vakance,
siden ved Valg. Enhver der blot no
genlunde har fulgt Udviklingen
Landets Politik véd, hvilken Magt
han besad at han var en kommende
Præsident er ber næppe nogen Tvivl
om som befjenbt var ber inbtil for
ganske nylig en stærk Agitation for,
at Valget flulde tilfalbe ham allere
de tetar.
Mark Hannas Efterfølger som
Forbunbssenator vil ikke blive ud
nævnt af Guvernøren i Ohio, men
vil blive valgt af 'Legislature«, font
netop nu er famlet. Hanna havde
7 Aar tilbage af sin Embedstid, idet
han i Januar blev valgt til en ny
Termin, der fluide tage sin Begyn
delse i Marts næste Aar, Som Kan
didater fior Embedet nævnes flere,
saaledes Guvernør Herrick, Charles
,P. Dall, George B. Cox, I. H. Hoyt,
General I. Warren Keiser, General
Asa W. Jones og Kongresmændene
Dick, Grosvenor, Burton, Nevin og
Warneck.
Mere Tyranni i Finland. Der er
indløbet Orbre fra St. Petersborg til
Finlands Generalguvernør, Bobri
koff, at alle Finner/der ikke har meldt
sig til russifl Krigstjeneste, flal sjær
nes fra deres Embeder og nægtes
Tilladelse til at udvandre i 5 Aar.
Alle Studenterne ved de højere Sko
ler og Universitetet i Helsingfors, der
ikke har meldt sig til Fanerne, flal
vises bort fra Læreanstalterne. En
Læge i Lovisa, Dr. Hoffstrøm, har
begaaet Selvmord af Sorg over Fin
lands ulykkelige Skjæbne.
Bild Spekulation i Bomuld er
foregaaet i den sidste Maanedstid paa
Bomuldsbørserne i New 9)orf og
New Orleans. I de sidste 35 For
retntngiSdagc er' der paa disse Børser
solgt saa uhyre Masser af Bomuld, at
noget lignende ikke før er kjendt her
i Lanbet Salget omfatter 50 Millio
ner Baller eller 25,000 Millioner
Pund at benne Spekulation er alde
les ufund fes bedst af, at der er solgt
omtrent 5 Gange saa meget Bomttlb,
font hele Landets Bomuldshøst Mø
ber 'sig til. De afsluttede Handclcr
repræsenterer ben itmaadeligc Sum
750 Millioner Dollars.
Marinebudgettet. Sidste Uge
fremlagde Repræsentanthusets Mari
nefomité sin Betænkning over Mari
nebudgettet. I Betænkningen frem
hæves Nødvendigheden af at udvide
Landets Flaade af al Magt særlig
anbefales det at lægge Vind paa
Bygning af Panserkrydsere. Det
paapeges, at der ingen Grund er til
at Maabebevillingen skulbe beflæres
til Fordel for anbre Bevillinger, idet
Landets Forsvar først og fremmest
ntaa ligge alle paa Sinbe. Til at
komplettere alle de Skibe, ber hibtil
er bevilgede, behøves ber en Sum af
$82,718,659, log len famlebe Bevil
ling løber op til $96,338,028. Det
fremhæves tillige, at det vigtigste
Problem er at flaffe Mandflab til
Flaaden der trænges,3,000 Mand
ubover det Mandskab, der nu er for
hactnben.
Truende Revolution i Rusland.
Det meddeles fra forfljellige pacili
delige Kilder i Evropa, ^tt det russi
ske Revolutionsparti vil gribe An
lebntngen, som Krigen meb Japan
byder, og lade et mægtigt Oprør
bryde løs i en nær Fremtid. Blandt
Bønderne herfler der den største For
bitrelse mod Embedsmændene, og bis
se har tabt Magten over bem blandt
Byernes Arbejderbefolkning cr der
stærk Ophidselse, og der'foregaar en
voldsom Agitation mellem dem. Der
spredes Flyveflrifter mellem Befolk
ningen, hvori det hævdes, at Japa
neserne er en fri Nation, medens
Russernes asiatifle Despoti ikke vilde
kunne staa sig i en Kamp mod denne.
En Del Guvernører i de Provinser,
hvor Socialismen har vundet størst
Udbredelse,er kalbet til St. Peterborg
for at forhandle meb Ministeriet om
hvilke Forholbsregler ber flal tages.
MT
I R$IN?«ESOTA
Med Post »g telegraf.
(Hlleotøn« lr».)
Dynamit paa Oceandamper. Told
embebsmænbene i Liverpool fetnbt
forleben 18 Pund Dynamit i. Bunben
paa en Kuffert, til-hørenbe en Øster«
rigfl Udvandrer der var ankommen
meb Hvibe Stjerne Liniens Dampflib
„Majestic" fra New Jork. Kufferten
havde en dobbelt Bund, og i bet ne
derste Rum fanbtes Sprængstoffet.
Kuffertens Ejer var Ivan Lymbano
vic, ber havde løst Billet direkte til
Carlsbad fra Pittsburg.
5iongrcs:nand Shafroth fra Colo
rado har frivillig opgivet sit Sæde i
Kongressen, da det tar kommet for
Dagen, at der ved hans Valg var so
regaaet opfattende Bedragerier, font
dog Kongres manden ingen som helst
Del havde i. Shafroth var Demo
krat. Hans Afskedstale i Huset, i
hvilken han meddelte sin Beslutning
ont at fratræde sin Plads, hilstes med
stærkt Bifald, og fra alle Sider mod
tog han Vidnesbyrd ont ben Respekt
man nærebe for horn.
I soci^rv
Fjortende Aargang.
Syd Carolina Statslegislatur har
bevilget Mibler til Oprettelse af et
Departement for Immigration og
Fremme af kommercielle Interesser.
Dets Hovebopgave flal være at flaffe
Staten gode Settlere.
Traktaten med Panama om Afstaa
else af Ret til at anlægge den mel
lynamerifanfle Kanal har sidste Uge
været tinder Behandling i Forbunds
senatet, og ester alt hvad der er frem
kommet er der titgett Tvivl om, at
en vil blive godkjendt. Det ventes,
at Behandlingen vil blive fortsat hele
denne Uge med Taler af Lederne af
saavel Oppositionen mod som Forsva
rente af Traktaten. Det ventes, at
Afstemningen vil sinde Sted paa Lør
dag.
Cuba laaucr Pcngc. Cuba kom
mer mere og mere ind i de civilise
rede Staters Række. Den unge Re
publik har saa.lede5 i disse Dage stif
tet et Lamt paa $35,000,000, som
et New Zlork Pengesyndikat, Speyer
& Co., har flaffet tilveje. Laanet
gjælder for 40 Aar, trækker 5 Pro
cent Rente og er sikret ved de inden
landfle Skatter, Afgifter paa Spiri
tuosa, Tobak og Svovlstikker samt 15
Procent af Toldafgifterne. Laanet
flal være indbetalt i Juni.
En Kvinde anklaget som Morder.
Mrs. Mary Anna Powell, af Dover,
Del.,blev forleden arresteret for Mor
det paa Estella Allaban, henbes 21
aartgc abopterebe Datter, hvis mis-
hanblede Legeme sandtes forleben i et'
Værelse i Pvwells Hus. CoronerenK
Jury afgav en KjenMfe lydende paaj
Selvmord, men Statens Authortte
ter var ikke tilfredse meb benne AfsiH
gelse og begynbte at inblede Unber-
løgelser med det Resultat, at Mrs.
Powell nu er under Arrest. Mrs.
Polnctls lille Saarigc Søn siger, ar
han saa Moderen slaa Pigen med et
Stykke Træ, og da denne løb ind i
Huset, fulgte Plejemoderen hende og
fuldendte der sin blodige Gjerning.
Sverige og England. Sidste Uge'
font et Rygte i Omløb i Verdens
pressen om, at Sverige forbereder sig
Paa at komme i Krig med Ruslanb
det hedber sig, at Kong Oscar, som
stob i Begreb meb at begynde en
Udenlandsrejse, har opgivet denne,
og at han har under Overvejelse at
mobilisere Reserven. Man gaar* i
denne Forbindelse ud fra, at England
vil komme i Krig med Ruslanb in
den lang Tid faasnart Krigen mel
lem disse Magter begyndte, vilde
England læg g: Beslag paa Øen Got
land til Kulstation Sverige vilde væ
re meget tilsrebs meb dette, men vil
be bog, for at holbe Ryggen fri, neb
lægge en formel Protest berimob
men Ruslanb vilde ikke tage en saa
dan Undflyldning for god, men er
klære, at Sverige havde gjort Brud
paa Neutraliteten og erklære Krig
mod det.
Fra Baltimore. Skjønt der kun er
gaaet libt over en Uge siben den føre
Brat d, der lagde 2,500 Huse i Aske
paa over 75 Blocks, viser bet sig, at
en stor Del as be husvilbe Forretnin
ger atter har set sig i Stanb til paany
at optage Arbejbet be har sikret sig
foreløbige Kvarterer i Skure og Be
boelseshuse, og Omsætningen gaar
som sæbvanlig. Hjælp fra anbre
Byer blev tilbudt, men af staaet, da
jttan i Baltimore mente, at man var i
Stand til at hjælpe sig selv. Ryd
ning af Brandtomterne er i fuld
Gang, og overalt er man i Færd meb
at gjøre Forberebelfer til at gjenop
bygge bet brænbte. Det er meb stote
Anstrængelser lykkedes at saa saa at
sige hele Sporvejssystemet,der led me
gen Skade ved Branden, i Orden
tgjen. Man mener, at Branden ind
direkte vil i høj Grad fremme Byens
Forretningsliv det er med Balti
more font meb alle andre amerikanske
Byer, der er ramt as lignende Ulyk
ker de viser sig at være i BesibdeW
af en albeles forbavser de Evne till
atter at komme paa Benene.

Historical Society z
Capitol
(Titermaete Swatting Ira mange Wider.)
(Successor to "heimdal", Established 1891.)
I HISTORICAL

xml | txt