OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 11, 1907, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1907-01-11/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

No. 2.
Vi har tidligere nævnt, at den
danskfødte Professor N. E. Hannen,
Leder af Havebrugs- og Forstafde
lingeri ved Syd Dakotas Agerbrugs
skole i Brookings, nylig har foreta
get en Opdagelsesrejse paa Plante
livets Omraade til Sibirien og an'
dre asiatiske Lande, som et Led af
det plantevidenskabelige Forsknings
arbejde, som foregaar under Ager
brugs-Departementet i Washingtons
Ledelse. I en Korrespondance 'fra
Brookings, dateret 5. Januar, med
deles en meget interesseret Beret
ninug? af denne Tur, som vi her skal
gjengwe.
Professor Hansen er atter tilbage
i Brookings efter en 6 Maaneders
Tur for at lede ester nye Planter
og Frugter, der kunde passe for
Nordvestens tørre, kolde Sletter.
Han medbragte f.ra isi.it Rejse gjennem
det nordlige Evropa og Asien man
ge sjceldne Planter, der vil blive af
uvurderlig Nytte for Farmeren og
Kvcegavleren. Hiovedformaalet var
at opspore Udbredelsen af. Alfalfa
Familien i Sibirien, idet han maat
te opgive en Rejse i det samme Dje
med, som han foretog for Regjerin
gen i 1898. Dengang fulgte han
paa en Rejse g-jennem Turkestan den
der optrædende Alfalfa paa en Rejfe
over 2,000 Mile lige til dens nord
lige Vækstgrændse, Vest for Kina og
det sydlige Sabirien. Nu fulgte han
det deng-ang afbrudte Spor, hvor det
førte ham, tværs otier bet asiatiske
Fastland.
Den Alfalfa-, som for Tiden vokser
her i Landet stammer fra en Vane
tet, siotn Spanierne førte fra det
nordlige Afrika til Sydamerika og
derfra til California, men grundig
Prøvelse har. vist, at denne Varietet
er ikke hoordfør nok for det kolde
nordlige Afrika til Sydamerika og
i Vinteren. Det var med dette fot
Øje at Professor Hansen rejste til
Sibirien i 1898 og atter sidste Aar.
Han medførte til Amerika tre Al
falfa-Varieteter, to der vil trives i
tør Jordbund med ringe Regnfald
og stærk Kulde og en, der vil gro
i Skove. Det er tre for Amerika
helt nye Varieteter, men ha,r været
dyrkede paa de sibiriffe Stepper i
Aarhundreder. Deres Blomst er
gul, medens den her kjendte Alfalfa
er blaablomstret.
Han medførte tilstrækkeligt Frø
for en god Prøve, men for Tiden er
der »ikke et Pund at faa at kjøbe, da
det er plukket direkte fra Planter i
Sibirien. Det vil blive grundigt
prøvet paa Eksperiment-Stationen,
og Frøet derfra fordelt til Farmere.
Dien vil blive brugt i Sædskiftet, og
han venter, at den vil Blive brugt
faa langt mod Nord paa Fastlandet,
som hvide Mennesker vil bo.
^Foruden dette medførte Profesfo
ren flere nye Varieteter af taprodet
sibirisk Kløver togt
en
sibirisk Thi-
motei, som Beboerne der bruger til
Fedefoder og til Hø. De vokser i de
koldeste Regioners korte og tørre
©lommer, og bet ventes, at be vil bli
ve af stor Nytte hex i Sanbets nord
ligste Egne.
u n o o e n
Professoren forlod Brookings d.
28. Juni og har i den Tid været
rundt om Jorden og har rejst fra
ben 70. til den 20. nordlige Bredde
g,rad. "Fra Washington rejste han til
England, hvor han repræsenterede
Amerika paa den internationale
Planteavls- og Hybridiserings-Kon
gres i London tog søgte derester éster
en sygdomssiKex Kartoffel,idet denne
Kulturplante jo imødegaqr en vældig
Fremtib her i Landet ester den nye
M^hollov.
»»sen i Sibirien.
Den dansk-amerikanske Videnskabsmands Rejse.
i sit Stamland Danmark og rejste
derfra gjennem Norge, Sverige,
Lapland og Finland, hvor han søgte
ester Kulturplanter med kart Vækst-'
og Modningsperiode, passende for
Forholdene i Alaska. Derefter gik Au
,ren gjennem ebropæiff Rusland, Si
birien, det nordlige Manchuriet, ad
den sibiriffe Jernbane til Vladivo
stok og over til Japan. Han opholdt
sig en Dag i Honolulu, sejlede der
fra til San Francisco, hvorfra han
begav sig- direkte til Washington for
rit rapportere til Agerbrugsministe
ren.
Det er en interessant Beretning
Professoren har at aflægge om sine
Oplevelser. Paa sin første Rejse
fulgte han Alfalfa 2,000 Mile, fra
Turkestans Hovedstad Tashkent til
dens nordlige Vækstgrændse. Han
samlede 5 Vognladninger forskjellige
Frø- og Plantesorter, fom han send
te til Washington, og derfra fordel
tes til Faldmere i de kolde og tørre
Regioner her i Landet. Paa Girund
af voldsomme Snestorme maatte han
opgive sin Rejse dengang. Paa sin
Hjemrejse rtaaebe han frem til den si
biriske Jernbane mere død end leven
de. Denne sidste Rejse var en Fort
sættelse af den første. Han optog
Alfalfaens Slpor der, hvor han hav
de forladt det sidst og fulgte det til
den nordligste Vækstgrændse for Sti
falf a' o§i Ktøver, f^r goat
4
en Bug­
tet Linie tværs over Sibirien, paa
enkelte Steder faa højt mod Nord
som til den 60. Breddegrad. Mod
Nord blev den blaablomstrede Alfal
fa'afløst af den gulblomstrede. Den
taprodede sibiriffe Kløver fandt han
i Egne, hvor Thermometret gik ned
til 50 Gr. under Zero med bar
Jord. Det var knapt om Frø, da
det var sent paa Anret, men han fik
nok til en'god Prøve.
Professoren udtalte, at ffjønt man
intet kunde forudsige med Sikkerhed,
ventede hart, at de af ham fundne
Varieteter vilde lykkes godt i Nord
vestens tørre og kolde hvededyrkende
Regioner som Skifteafgrøde med
Hvede, idet de vil kunne udholde en
hver Grad af Kulde ogi T'ø.rke, som
optræder i de hvededyrkende Stater.
Han venter med Sikkerhed at have
fundet Løsningen paa mange bræn
dende Problemer for Nordvestens
Agerb.rug. Angaaende Sibirien ud
taler han, at det bliver hurtigt be
bygget af en god Klasse haardt ar
bejdende Settlere, der for det meste
kommer fra Rusland.
Reisen havde været rig paa Even
tyr og Spænding underlie usikre fo
ciale og politiske Forhold. Russerne
er gjæstsrie, høflige Folk, med Ag
telse og Venffab for Amerikanere.
Var Rejsen end en vanffelig Opga
ve, saa fandt han de Planter han
søgte, og hvis Eksistens han for 9
Aar siden havde saaet Tro paa, og
han har den Tro, at hans bedste Løn
vil blive de Fremskridt, som hans
Fund vil give Stødet til særligt
det vestliMDKkota. De vil fremhjæl
pe den st^^ Bevægelse, der nu e.r
oppe i vort^andbrug: Indtagelse
af hver Fod dyrkeligt Land Vest for
Missouri, helt ud til Staternes
Vestg^ændse. Dette vil nødvendig
gjøre Anlæg af flere nye Substatio
ner for Foxsøg med Dyrkning af tørt
Land Vest for Missouri. Med det
fortrinlige nye Materiale, der nu
staar til Raodighed paahviler bet
Syd Dtofota til fuldt Maal at tage
ArBéjbet op for at føre Grændsen
for Agerbruget langt ub mob Vest.
Sammenlig« dette Blabs Ester
retnntger fra bet gamle Land med
andre Mades og prøv, om De noget
mchSKledK ban Mdigere^l
Aj i
KdretandskjSrllgyed.
Fra ben norske Grænsevagt 1905.
Den norske Kaptejn AngcII udgav
ifjfar en lille Bog, „Fortællinger fra
Grændfevagten 1905". Det er en
Samling af Minder fra ben kriti
ske Tib, da Norges Stilling som selv
stænbig fri Stat stod paa Spil. Bo
gen udkom i elleve Oplag, ber blev
revne bort efterhaanben som bé
ubkom. Det turde ikke være spildt
Ulejlighed at give vore Læsere en
Forestilling om, hvorledes denne
mærkelige Bog ffildrer de Norskes
Fædrelandskærlighed i Aar et 1905.
Alt saa nogle faa Træk fra Kapt.
Angells Bog:
Det var Wndag den 28. Maj, at
Moderen ttl to Sønner første Gang
blev sig bevidst, at hun elskede sit
Fædreland. Det var Dagen ester, at
Kong Oscar havde nægtet Stor*
thingsbeflutningen sin Godkjendelse,
og denne Handling forvandlede hen
de fra Unionsven til Unionshader.
Hun forstod nu, at Unionen maatte
sprænges, dersom Norge skulde blive
selvstændig, og hun var rede til at
ofre fine to Sønner i den Krig, som
hun nu følte nærme sig. „Det maa
være frygteligt at miste en'af Gut
terne eller tænk, begge. Men
værre vilde det være, om jeg ikke
havde trøgett at miste, nogen at gi
ve."
Dette har hun skrevet til sin Mand,
som altid ha,r gjort Nar af hende
for hendes Mangel paa Fædrelands
sind, men som hidtil forgjæves har
søgt at forklare hende, hvad Fædre
landskærlighed er for noget. Nu
ved hun det: „Det er med Glæde
at kunne ofre det kjæreste, en ejer,
for det Land, som vi e,r fat til at el
ske og forsvare."
Da Forfatteren hørte dette, rinder
ham i Hu det gamle Vers, han hørte
sidst nede Paa Grændsevagten i Søn
derjylland:
Dit skal give Din Broder, Din Bej
ler, din Ven,
Du skal give Din Brudgom, Din
Mand,
Du skal give det Bedste, det kjæreste
hen,
For at frelse Dit Fædreland.
Senere bar Forfatteren af sin Re
gjering sendt til en Kongres i Bel
gien, hvorfra han først kom hjem es
ter den 7de Juni, og ester den Dag,
da det rene norske Flag blev hejst
paa alle Fæstninger og Orlogsskibe
i Henhold tit Sitorthingsbeslutnin
gen om, at. Norge ikke længer havde
Konge fælles med Sverige. Bittert
har det været for ham at væxe hjem
mefra i de Højtidsdage, saa meget
mere som han i Udlandet har følt sti
Fædrelands Navn forfusket med. et
andet og set, hvorledes Norges bed
ste Mænd har maattet gaa under
fremmed Flag, de saakaldte Brødres,
hvem de Noxfle mistænkte for at væ
re deres bitreste Fjender. „Mit
Lands Flag i en Fjendes Haand!".
udraaber han. Nu er det forbi med
„al Forplumringen, Sammenrørin
gett, al benne kvalme Forbrøbring
med Punch og søb Tale Bag sleben
Dolk 6o,rte!"
Han saar Brev fro en Kamerat i
be Dage, og deri 'siges: „Du ved
ikke, hvor vi er lykkelige, og hvor
godt det gjør at søle, at vi nu alle
har sundet hverandre. Vi' er ét
Folk, ét Land, én Sjæl, én Vilje, og
den er: Nu ffal Norge bcejre frit,
frit, frit! Her er bare ét Hjærteslag
i. hele Folket. Vi glemmer, alle gam
le Partier, gammelt Nag, gammel
Bitterhed, gammelt politisk Uven
skab." „Vi glæder os bare over alt
det gode, vi mærker, ogi husker ikke
mere, at der bar noget otidt, ber ffil
te os ab." Selb be Glamle, ber
elffebe Unionen, erkjenber nu deres
Vildfarelser som onde Drømme, og
de græder af ©læbe veb Synet af
bort rerie Flag, der bajer oberalt
ST. PAUL, MINN.,
da han jo saa tidtyhar ønsket sig fri
for alt bort „brak". Kommer han
ikke, saa er det alligebel blot, fordi
han ikke har sit: Krom saa godt i
Orden som bi. Alle Vegne fro
strømmer Tilbud iitd over os om at
være med i Slaget. Gamle Bjørne
jægere, kasserede Værnepligtige, ud
tjente Matroser og Landsoldater, bo
satte Mænd i Udlandet, ja i Ame
rika, alle melder de sig til Tjeneste,
naa,r Krigen bryder ud. Nu er det
Moro at være Norhmond og at skulle
Paa Grændsebagt. Kanonerne begyn
der at rulle gjennem Gaderne/ og'
Tropper marscheter ud med Faner
og klingende Spil, og! straalende Aa
syn mødes, tiaa,r Mor paa Fortovet
rerffer sin Gut i Vejret, for at han
ffal hilse Paa Fat i de sluttede Ræk
ker med Bøsfen paa Skulderen. Den
sprællende @iut vil og saa med. Li-
gesaa de ærværdige Professorer med
sort Kalot, de tror sig endnu stærke
nok. til at ligge ude i alt Slags
Uvejr og døje sejg Føde. Af Sted
alle Manb, nu gjælder det og op'
med -Pungen, alle I, som maa bli
ve hjemme.
Hørte I, hvad den svenffe Kron
prins sagde til Nordmanden ^/„Nor
ge kan ingen Krig føre, thi det mang
ler Korn og Penge." Hørte I
faa ogsaa' Svaret: „Ko^rt har vi op
kjøbt, og slaar det ikke til, saa har vi
før spist Barkebrød. Men hvad Pen
gene angaar, da giver jeg og mine
Nærmeste 15 Millioner Kroner, og
udover Landet giver de i samme For
hold. For Penge har vi ingen Nød,
naar det er nødb
Jo, sonbelig "ef
nygift Par med et lovformeligt op
fat Dokpment, hvorved det i Nødstil
fælde ijifrer, Staten de 300,000 Kr.
som bar Brudens Medgift.
Og se faa der Fabrikanten, der
spa.rer sine 40,000 til de nye Ma
skiner for at give dem til Staten,
derfont den kræver Bidrag! og flere
Gange 40,000 har han Behold tor
de Krab, som ikke udebltber, naar det
gaar løs for Slltor.' Lad dem kom
me!
Alt Fattigmandsynket og Hænge
Hodhriet er slaaet ned. Der er Raad
til at kføbe Kanoner og til at ofre
Bliod. Nu bed enhver, hvad der er
langt værre end Krig: Det er Fol
kets Forsumpelse i Madstræb, Egen
nytte. Klynk og Klage gjennem cn
lang Freds saakaldte Velsignelse.
Ogi selve den gamle Biskop følger
Katfene til Grændsen med et af de
sidste Ord, han talte hernede: „Jeg
ved ikke, om jqg tør ønske Krig for
mit Folk, men jeg er sikker Paa, at
det havde godt af at se den temme
lig skarpt i Øjnene as ogi til. Der
følger meget, ondt med Krig, men et
Folks bedste Egenskaber kommer ved
den frem og til sin Ret, ogi det er
bist, at ben bedste gror altid frem i
Offerets og Lidelsens Fodspor."
Vi friske Mænd er satte til at
bærtte om Hjemmet og Landet for de
Kjære, fom er betroede os opfylder
bi vor Pligt, saa tør bi nok paastetet,
at det ikke blot er de onde Instink
ter, som bryder løs i Krigssti*), men
at bet lige faa fuldt er de gode, fom
kommer løs, de, font gjør Kampen,
Lidelsen og Døben let."
I lebenbe Sinbsbevægelse gaar
Forfatteren ub til Kysten, hbor han
finder sig en Hvileplads paa Klip
perne. Der kommer en ældre Bon
bemand op til ham for at faa sig en
Aftenpassiar. Bonden har været
Sømand, saadan som alle de ttorffe
Kystboere er bet Ungbotntnett „Der
ter
Vaor og'Sommer paa en Gang i
Norge nu for Tiden. Et helt Mtra
kel. Vi hører og ser, hvor bet gror
og Bryber pqa i Skov og Mark, som
albrig f^r, og jamænb hcenber bet
samme i Landsens Folk ogsaa. Al
drig, før har bet været saa hyggeligt
at lebe her som im. En ^r helt stolt
af
%at
boere Norbmottb nu, og saa
glab bertil. Hboras kommer bet?
Det ^er som at kamme hjem fra en
lang Rejse,M styg Itfærb.ba matt en-.
,A'V
taV
DEN 11. JANUAR 1907
Canbsmfino.
Rundt Amer,ka.
di,
I)., der i de sidste Mooneber hor bæ
ret paa Sygelejet, haarbt angrebet af
Lungebetændelse saa haardt end
og, at ban bar opgirct af Lægerne
cc nu i gvd Bedring og rejser en
Tur til Florida for atter at komme
Helt^til Kræfter.
Fru Oda Nielsen bil begynde sin
-Totime i Amerika med Optræden
Paa Lyric HM i New Aork den 24.
Januar. Dernæst optræder hun i
Bridgeport, Conn. den 26. og i
Brooklytt, den 28-, Januar.
Noget nærmere om hendes Optræ
den andre Steder i Amerika forelig
ger endnu ikke off enlig gjort. Fruen
rejser fra Kjøbenhavn med Dampski
bet „C. F. Tietgen" den 10. Jan.
Riels Christian Hansen, den dan
rffe Manb, der som tidligere omtalt
fom af Dage bed Jernbaneulykken
ived Enderlin, Ufl. Dok., Natten til
Juleaftensdag, og hvis Hjem bar
Kenmare, N. Dak., hbor han havde
boet siden 1898, bar født i Koppel
Sogn paa Lolland og 50 Aar gam
mel. Hatt har været her i Ameri
ka siden 1879, boede i Racine i 12
Aar og bar derefter Former i Min
nesota i 5 Aar. Han bar tit af bt
ledende danske Mænd i den danffe
Koloni i Kenmare Egnen, hvor han
habde bygget sig et hyggeligt Hjem
og ejebe^en-bæebtfulb Fy?ttL Da.
Ulykken ramte ham, vttr "hatt Paa
Rejsen til et Julebesøg hos Slægt
ninge og Venner Racine. I Marts
1905 fejrebe Hansen ogi hans Hustru
Sølvbryllup. Hatt efterlader sig En
ke og 6 Børn, af hbilke de fleste er
boksne.
25 Aars Jubilamm. Den 4. Ja
nuar fejrebe Hr. Kiefer, en af
de bedste kjendte Mænd i den
danske Koloni i.New Aork, 25 Aars
Jubilæum for sin Ansættelse i det
dcchærende Tingvalla-Selffabs, tut
Skaydinabien-Amerika Liniens, Tje
neste, hbor hatt nu beklæder Stillin
gen som Chief Clerk og er en af de
mest betroede Mænd i Selffobets
amerikanffe Afdeling. Tusinder af
Rejsende med Selskabets Skibe, har
nydt godt af Hr. Kiefers aldrig svig
tende Imødekommenhed og Tjenst
villighed i de forløbne Aar og vil sik
ker sende ham en venlig Tanke i An
ledning af Jubilæet.
Hr. Kiefer er nærmest Bornhol
mer, ffjønt han er født i Kjøbenhavn
1859. Da han bar 5* Aar gammel
overtog hans Fader Udgibelsen af et
Blad i Rømte, „Bornholms Amts
Abis" scedbanlig kaldet „Rytter
knægten" paa Grund af at et Bille
de af dette Bornholms højeste
„Bjerg" dannede Bladets Titelbignet
ogi her Bleb hatt efterhaanben ud
dannet ttl Typograf. Senere orBej
dede hatt som saadan paa Universi
tetstrykkeriet, aftjente fin Værne
pligt og rejste saa til Amerika, hvor
han et Par Aar arbejdede som (Sæt
ter for et dansk Blad i Perth Am
boy,' der bar Navnet „Den danffe
Amerikaner". Sao gik Bladet ind,
iftefer fik Ansættelse, paa Thingval
la Liniens Kontor, ber dengattg hav
de et lille Trykkeri for Cirkulærer o.
dsl. Det Arbejde, hatj havde ved det
te, optog ikke hans hele Tid, og Hon
deltog saa i sorffjelligt Kontorarbej
de med det Resultat, at han fatte sig
girundigt ind i Forretningens Detail
ler og avancerede op gjennem Gra
derne, saa han nu staar som Posso
gerofdelingenS første og mest Betroe
be Manb.
Trobs be mange Aars Opholb
Wterika er Hr. Kiefer cn ægte banff
Manb, afholbt i be banffe Krebse og
af alle, ber et? kommet i Berøring
med ham enten i Forr'ewingslivet
dier som Privatmanb. Vi Beber
Nyt sra alle Lande.
George B. Eortelyo«, ben nye Fi
nansminister, tidlig exe Postminister,
har resigneret Stillingen som For
mand for den republikanske Natio«
nål-Komite. Den tidligere Næstfor
mand, Harry S. New, vil foreløBtg
fungere som Formand.
Alle Arméens Negertropper siges
at være Beordrede til at gjøre Tje
neste i Philippinerne. Fra Krigs
ministeriets Side hævdes, at dette
intet siottt helst har at gjøre med Af
færen i Brownsville, Texas, der før
te ttl nogle Kompagniers Afffedigel
se, men kun er en administrativ Ord
ning for at skifte Gvrninsynsplad
ser.
Om en ny cnbanfl Sam«ensv«rr
gelse er der Rygter i OntløB i New
Aork. Og det hedder, at tre
Medlemmer af den tidligere Præsi
dent Palmas Administration staar i
Spidsen for den, og at. to af disse
opholder fig i New Pyrk, den tredje
er rejst ttl Evropa for at samle Mid
ler. Det paastaaes, at der er smug
let en Masse VaaBen ind til CuBa
for at Bruges i Opstanden, og ame
rikanffe Tropper paa Øen er sendt
ud for at søge ester disse Vaaben.
Mangelen paa .Fragtvogne, der
har ført meget kyjEkenbcr
Fro?tblokode i mange af Nordvestens
Stater, har ført ttl, at der med Chi
cago fom Hovedkvarter er oprettet et
Bureau af de forffjelfige Jernbane
kompagnier, med det Formaal at for
dele Fragtvogne paa de forskjellige
Linier saaledes, at Mangelen kan
blive afhjulpet.- I Nord Dakota er
der endnu paa fine Steder faa følelig
Kulmangel, at Farmerne, f. Eks. ved
Mohall, hugger Telefonstængerne
ned for at bruge dem som Brænd
fel.
Alexander I. Cassatt, Præsident
for Pennsylvania Jernbanen og en
af Landets dygtigste Jernbanemænd,
er afgaaet ved Døden. Selffobets
Vicepræsident, James McCrea, er
blevet hans Efterfølger og overtog
Embedet i Mandags. Han har fat
sig som Hovedopgave at bekæmpe
den kolossale „Graft", som i. de se
nere Aar har taget Overhaand i de
forffjelltge af Banens Departemen
ter. Pennsylvania Kompagniet er
et af de rigeste i Amerika, med en
Kapital af 500 Millioner Dollars.
Dets Bruttoindtægt for 1906 beløb
sig ttl ober 266 Millioner Dollars,
med en samlet Driftsudgift af over
192 Millioner.
Bombeattentat i en Bank. I en
af de største Banke i Philadelphia,
Fourth Street National Bank, kom
lsidste Lørdag en tilsyneladende sinds
forvirret Mand ind til Bankens
Præsident tog forlangte et Loan af
$5,000. Da han blev afvist, gik
han over til Kassererens Vindue og
kostede ett Bombe ind ad dette. Den
eksploderede og dræbte Bombekaste
ren selb og assisterende Kasserer Mc
Lear samt saarede 12 andre Perso
ner, deriblandt Bankens Præsident.
Bombekasteretts Nabn bar Robert
Steele af Garner, Iowa, en noget
mystisk Personlighed, der habde
staaet i nøje Forbindelse med Anar
kisterne. Det antages, at Steele vor
i Komplot med Bankrøbere, og at
Planen bor,, at bisse skulde trænge
sig tnb i Banken og plyndre den
under ben Forvirring, som bilbe
opstaa efter Eksplosionen. Enbel
Personer gjorbe Forsøg paa at
trænge sig mb i Banken ester at
Bomben var sprængt og Bankloka
lerne ødelagt, for at sætte sig! i Besid
delse af icn Masse Penge, der var
»M: hew-HMMMMW
Vt
s^d
j,
1..:
ft
W-r^Vh^
'"iV ,-i?
i
Krigsminister Tast vil, ifølge e»
Udtalelse af Præsident Roosebett,
om tort Tid obertage Emdebet som
øverste Dommer i be For. StarerS
Højesteret, og hotts Kanbibotur for
Præsident-Embedet er derved bragt
ud af Verden. PrcSsidenten havde ud
talt, at den nubærettde øverste Dom
mer Fuller ønsker at trække sig til
bage snarest muligt, men at Toft ikke
kan obertage Embedet, før alle Kon
trakter vedrørende Panama Kana
len er afsluttede ogi Sipørgstnaolet
om Afskedigelsen af Negertropperne
er ordnet.
En kolossal Jernbanestrejke, der
hvis den bryder løs bil komme ttl at
omfatte 49 Jernbanesystemer her w
Landet, forberedes af JernBanefunk
tiottærernes Orgattifatioiter, iM
disse ikke kmt komme ttl Enighed
med Kompagmteme angaaende For
højelse af Sønnerne og kortere Ar
bejdstid. Præsident Roosebelt søger
at tilvejebringe Enighed, mellem de
interesserede Parter og. har Beoråret
to Medlemmer af Interstate Com
merce Commission at søge at ttwegle
mellem de stridende Parter. Flere
Møder har i de sidste Dage været
afholdt i Chicago, uden at det er
lykkedes at opnaa Enighed.
y|€
+Js
.'^W
Syttende Aargang
4 Vinter meM dristige
i den bestlige Del af Canahg, hbot'
de gaar ind i Byerne paa Rob. I
Winnipeg løB sidste Ugem Ulv om
kring paa Byens Hovedgade, og en
Lynx Blev dræbt ved Canadian Pa
cifics Station. Fra Saskatoon med
deles, at en Flok Ulve havde for
fulgt to Mænd i et Settlement og
jaget den ene op i et Træ, hvor han
maatte opholde sig hele Natten, me
dens Ulvene tudede under ham, og
den anden frelste sig i sin Baggoarb
med Ulvene lige i Hælene Paa sig.
Vildtbestanden ffal bære meget knap
i de Egne, hvorfor Ulvene er for
hungrede. Ogsaa i Duluth har man
observeret Ulve i Byens Udkanter.
Atter en Jernbanekatastrofe. Ons
dag sidste Uge løb to Passagertræn
paa Rock Island Banen imod hinan
den med fuld Fort ved AltaVista, 30
Mile Vest for Topeka, Kansas. Det
ene Træn, No. 29, der var fyldt
med Passagerer, .blev fuldstændig
ødelagt, og der opstod Ild i Ruiner
ne, hvorved mange. Mennesker om
kom. Der blev dræbt talt 30 Perfo
ner, af hvilke de fleste bar. meksikan
ffe Jernbanearbejdere, og 40 soore
des. Skylden for Ulykken poohviler
en ung Telegrafist, der habde Ordre
ttl at standse Trænette bed en
Krydsningsstatkon, men habde for
sømt dette. Han telegraferede saa
til den næste Statton, at hatt havde,
ladet Trættet gaa forbi Stattonen
trods Ordren, Mat han nu selv bil
de flygte,^ .Hvilket han ogsaa gjorde.
Han er dog senere blebet anholdt.
Hnngersn/chen i Rusland antager
et stedse frygteligere Omfang. Det
regnes, at for Tiden er mellem 20
og 30 Millioner Mennesker uden til
strækkelig Føde, og langt det største
Flertal os disse er fuldstændig ubeti
Midler til at ffcbffe sig Livets Op
hold, idet ingen Føde er at saa. I
et enkelt Distrikt, Samara, er der
alette 3 Millioner Mennesker, som
hungrer. I et Opraab, som en Fi
lantrop, Nikolai Shaffoff, har ud
stedt, hedder det: „Husk, at i Rus
land er Prisen paa et Menneskeliv
for Tiden $5, og at et Barn kan er
nætrcs i 2 Uger for 25 Cents". De
Fødemidler, som Regjerings-Kon-
traktøretne udleverer,, er sottp Regel_
saa forfalskede, at be er ^lnærmel
s^spis 'UMjtfige. Hungersnøden Xcb-^Æ
liM
-k

v a a n a e i l
a e
o v e n e v e y k k e e
o s ø
(Successor to "heinldal", Established 1891.)
Pastor R. Auderse«, Brooklyn,
MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY.

xml | txt