St. Paul tidende. [volume], January 18, 1907, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
No. 3.
De første Slag i en kommende
Krig vil, næsten lige meget mellem
hvem dcn maatte blive ført, komme
til at stcta til Søs, og Mand og
Mand imellem har man da ogsaa
i den sidste Tid diskuteret Chancerne
herom bærer forfljellige Fore
spørgsler, der er indløbne til os
Vidnesbyrd. Vi flal derfor Paa
Grundlag af de netop i disse Dage
udkomne Flaadehaandbøger give en
Oversigt over Sitormagtsflaadernes
indbyrdes Styrkeforhold ved Aars
skiftet samt om, hvorledes dette vil
stille sig 1911, det Tidspunkt, da
flere af Sømagternes foreløbige
Flaadeprogrammer vil være bragte
til Udførelse.
Afgjørelsen i den nærmeste Frem
tids Søkampe vil nu som før komme
itl at afhænge af Panserskibene og
Panserkrydserne. Vi flal derfor blot
give en Oversigt over, hvad Stor
magterne raader over i denne Hen
seende.
Januar 1907.
1. England: 56 med en samlet
Tonnage af 790,500 Tons.
2. Frankrig: 28 med 291,500
Tons.
3. De Forenede Stater: 21 med
270,400 Tons.
4. Tyskland: 21 med 203,400
Tons.
'5. Italien: 11 med 133,800
Tons.
6. Rusland: 11 med 126,100
Tons (deraf langt største Delen hø
rende til Sortehavsflaaden).
7. Japan: 10 med 136,000
Tons.
8. Østrig: 9 med 73,600 Tons.
1. England: 32 med 379,000
Tons.
2. Frankrig: 20 med 172,000
Tons.
3. De Forenede Stater: 11 med
132,700 Tons.
4. Japan: 11 med 98,500
Tons.
5. Tyskland: 6 med 56,600
Tons.
6. Italien: 6 med 40,000 Tons.
7. Rusland: 3 med 38,800 Tons
(olie i Østersøen).
8. Østrig: 3 med 18,800 Tons
Januar 1911.
1. England:
Tons.
2. Frankrig:
Tons.
3. De Forenede Stater: 28 med
378,000 Dons.
4. Tyskland: 29 med 310,000
Tons.
5. Japan16 med 246,000 Tons.
6. Rusland: IB med 164,200
Vs
*/$
Naar det gaat lSSv
Det storpolitifle Barometer har i
de sidste Par Maaneder atter staaet
paa Uvejr. Japan og Rusland skoen
des om Fortolkninger af Freds
traktaten, Japan og Amerika formelt
om et Skolespørgsmaal St. Fran
cisco reelt er det et kun halvvejs
flumrende Racehad, der et ved at
vaagne og Amerikanerne er stærke
i Racehad. De evropæifle Diploma
ler kaster stadig ænstelige Blikke til
Marokko, hvor Forholdene frembyder
et Billede paa den vildeste Forvir
ring, og baade i Tyskland og Frank
rig er den indre Situation en saa?
dan, at Fristelsen til at bringe den
i Orden gjennem et krigersk Eventyr
kan komme til at foreligge. Osv.,
osv. Nervøsitet over hele Linien.
'c
^b«_.
V
1. England: 38 med 475,000
Tons.
2. Frankrig: 23 med 219,400
Tons.
3. De Forenede Stater: 14 med
182,000 Tons.
4. Japan: 14 med 141,000 Tons.
5. Tyskland: 9 med 94,800 Tons.
6. Italien: 11 med 85,300 Tons.
7. Rusland: 6 med 66,500 Tons.
8. Østrig: 3 med 18,800 Tons.
Et tolWft.
Det forenede Dampskibs Selskabs 40
Aars Jubilæum.
Vi har tidligere omtalt, at Det
forenede Dampflibs Selffab i Kjø
benhavn den 11. December fejrede sit
40 Aars Jubilæum, og at det i den
Anledning havde udsekdt et Jubilæ
umsskrift, der gav eir historisk Over
sigt over Selflabets Virksomhed i de
40 Aar, ledsaget af en Mængde II
lustrctiioner. Vi har netop fra Sel
skabet modtaget et Eksemplar af dette
Pragtværk. Det er et værdigt Side
stykke til det, der i Sommer blev ud
givet af Burmeister & Wains Maskin
og Skibsbyggeri i Kjøbenhavn i An
ledning af dette Foretagendes 60
Aars Jubilæum, og det bærer Vid
nesbyrd paa hver Side om den typo
grafiske og Billedkunstens høje Ud
vikling i Danmark.
Dtzt forenede Diampflibs Selflabs
Historie har for faa vidt større inter
national Interesse, end Burmeister
Selffabets, som dets Skibe nu biser
det danske Flag paa saa at sige alle
Verdenshave. Dets fænomenale
Udvikling er glimrende skildret i Ju
bilæumsbogen, jævnt og ligefrem,
men med en slaaende Klarhed. Og
esterhaanden som man arbejder sig
frem gjennem Bogen, forbavses man
otier, at et lille Land som Danmark
virkelig kan have fostret en saa kæm
pemæssig Entreprise. Det er afdøde
Tietgens Aand der har givet Inspi
rationen til Foretagendet, og om
dens Tilstedeværelse i Arbejdet ned
gjennem Tiderne Bærer hver Side af
Bogen, tydeligt Vidnesbyrd. Det er
da rimeligt, at det første af alle de
Billeder, der smykker Værket, er et
at Tietgen som yngre. Derefter føl
ger en broget Samling af Billeder af
de ledende Mænd, der har ofret Sel
skabet sin Arbejdskraft for kortere
og længere Perioder, i Bestyrelsen.
Administrationens forffjellige Afde
linger, som Kaptejner, Maskinem
bedsmænd og i andre Stillinger.
Saa er der en Mængde Afbildninger
af de forfljellige Skibe, og af ikke
minst Interesse for os Danske her
ovre er Illustrationerne fra Ameri
kaiiamperne og Interiører fra Livet
ombord i disse.
Den historiske Oversigt fortæller
ikke blot om Selskabets Udvikling,
om dets Op. og Nedgangstider og
de Vanfleligheder, det har havt at
bekæmpe, saa vel som de Sejre det
har vundet. Man har tillige her en
Mængde værdifuld Statistik vedrø
rende Danmarks Handel og Ud. og
Indførsel, der giver det varig Betyd
ning i den danske industrielle Sitera.
tur.
Alt talt er det et Værk, der er et
saa mægtigt Selskab som Det fore
nede Dampflibs Selskab fuldt ud
værdigt.
Mr. Peter Larson, den vige danfl
fødte Mineejer i Helena, Mont., der
i længere Tid.har.været meget fyg
1
Stor Gave til DansK-Arneri
kansk Statue Fond.
Fin Opmærksomhed fra amerikansk
Side.
Atlanta, Ga., Dec. 21, 1906.
Mr. C. Easmussen,
Secretary, Dansk-amerikansk
jra mange Kantet.
Nyt fra alleLaude.
2 Cents pr. Ml. Agitationen for
en Passagertakst af 2 Cents pr. Mil
paa alle Landets Jernbaner vinder
stadigt i Styrke. Lovforslag i den
Retning foreligger allerede i mange
Sitatslegislaturer, navnlig her i
Nordvesten og vil uden Tvivl blive
vedtagne i dette Aars Samlinger, og
et Forslag af samme Art er fremsat i
Kongressens Repræsentanthus, hvor
det vil blive vedtaget. Forbundsse
natet tril temmelig sikkert enten for
kaste det eller ikke behandle det, og i
faa Fald vil det atter komme frem
i den nye Kongres i December Maa
ned.
Lynching i Iowa. Onsdag Aften
sidste Uge brød en Folkehob ind i
Arresten i Charles City, Iowa, og
greb en Arrestant, Charles Cullen,
font var indfat der for at have myr
det sin Hustru og Stedsøn. Han blev
ført ud til en Bro, til hvis Jern
bjælker han blev hængt, med et Reb.
Cullen, der var en rig Kontraktor,
blev almindelig anset for at være
sindsforvirret. Han havde dræbt sin
Hustru med en Kniv og vilde dræbt
Stedsønnen paa samme Maade, meft
hsn fled sig løs fra Faderen, som der
efter flød ham ned med en Revolver.
Cullen blev derefter arresteret, men
om Natten slog en Folkehob Dørene
oq Væggene i Arresthuset ind og greb
Morderen trods Sheriffens Protest
Der var famlet en Menneflehob paa
600 Personer, men det antages, at
Lederne af Banden var udenbyes
Folk. Cullen vedblev til det sidste
at paastaa, at han var uskyldig. En
Salvation Army Soldat bad i med
ham lige til han blev svunget ud
over Broen. Del er hidtil ikke Itjk
kedes at finde e,ller dog. identificere
i|
ST. PAUL, MINN., FfcEDAG DEN 18. JANUAR 1907,
Om en voeldig Slagteritrust har
der i de sidste Dage gaaet Rygter i
Forretningsverdenen. Den siges at
omfatte alle de store Slagterier og
Stockyards i Chita^o med Undtagel
se af Schwarzchild & Sulzberger, og
den har en Kapital af 500 Millioner
Dollars. Trusten flal have Navn
af National Packing Co., der har
opslugt de 7 største Slagtefirmaer i
Landet. Hvert erjfélt af de store Fir
maer i Kombinationen faar anvist sit
Forretningsdistrikt, i hvilket det ale
ne har Ret til at- sælge Varer.
Et Pilgrimstog for Freden hører
til de Planer, som London Redaktø
ren William T. Stead i den sidste
Tid siges at omgaiaes med. Hans
Planer gaar ud paa, at Notabiliteter
fra hele Verden flal samles i Haag,
Hollands Hovedstad, ved den anden
internationale Fredskonference, som
flal famles der. Toget fra de For.
Stater flal lægge Vejen om ad Lon
don, Paris og Rom 'og arrivere i
Haag ved den Tid Konferencen sam
les. Han troer fuldt og fast, at en
saadan Pilgrimsfærd vil udøve en
stærk Indflydelse paa Landenes Re
præsentanter, og han troer, at Præsi
dent Roosevelt vil støtte Planen.
Jordfljwlv paa Jamaica. Havne
byen Kingston paa Øen Jamaica i
britisk Vestindien og dens nærmeste
Omegn inden en Radius af ca. 10
Mile, blev i Mandags fuldstændig
ødelagt ved Jordfljælv. Mellem
500 og 1)000 Menneske antages..at
Hære,.MkoZlne, liobehsagelig %gre,
•der udgjode Hovedmassen af Be
folkningen. Ester Jordfljælvet opstod
Ild i Ruinerne, og samtlige Huse
menes at bære ødelagt. Skibene i
Havnen led ingen Skade, og et stort
Selskab amerikanske Turister menes
at være i Sikkerhed ombord i et
Skib. Der er kyn sparsomme Ef
terretninger fra Ulykkesstedet, men
ifølge disse er Tilstanden frygtelig.
Flere amerikanske Krigsskibe og Pro
viantflibe stationerede ved Cuba er
afsendt til Hjælp, ogsaa Admiral
Evans er sejlet til Kingston.
De russiske Terrorister har i de
sidste Uger udført en Mængde Mord
Paa højtstaaende Embedsmænd, baa
de militære og civile, og der er næp
pe gaaet en Dag uden at en eller an
den Guvernør, Politidirektør o. lgn.
er falden som deres Offer. Terro
risterne erklærer uden Sky, at de
mange Mod er Hævn for de haarde
Domme, der er afsagt over Deltager
ne i revolutionære Oprør, og de paa
staar, hele Befolkningen og alle po
litiske Partier godkjender deres
Fremgangsmaade, og at alle er eni
ge om, at der ingen anden Udvej gi
ves for at blive kvit de blodige Re
aktionære, font nu omgiver Czaren.
De forudsiger, at Czaren selv vil in
den lang Tid blive et af deres Ofre,
at han véd dette og gaar i en uafla
delig Rædsel for hvad der forestaar
ham, idet han er isig fuldt bevidst, at
de Revolutionære har deres Tilhæn
gere i hans nærmeste Omgivelser.
Frygtelige Snestorme har i de sid
ste Dage raset over Nord Dakota og
Montana, med et Snefald saa stort,
at noget lignende ikke er oplevet i
en lang AarræEe. Bed dette Uvejr
er Kulsituationen i Nord Dakota ble
vet yderligere forværret, idet Fragt
træn faa vel som Passagertræn er
enten helt standsede eller meget for
sinkede. Paa sine Steder har Far
merne set isiig« nødsagede til at flytte
ind til Byerne med deres Familier
sot at frelse dem fro at fryse ihjel
Fra Park River meldes, tit tier iff
er Kul i Byen, og det er knapt med
Fødemidler i Sanfin og Adams, er
Forholdene af samme Art. Byerne i
Larimore Egnen er kun lidet bedre
stillede og maa nøjes med hvad der
kommer ind fra Dag til Dag as Kul
og Fødevarer. I Montana er Tem
peraturen gaaet ned til 32 under Ze
ro, og megei Kvæg omkommer i -Ra^
Fru Oda Nielsen er ved ben Tid
dette Numer af Bladet gaar i Pres
sen omtrent midt Paa Atlanterhavet
Paa Rejsen til sin Tonrné blandt
Landsmænd i Amerika.
Hun tog Afsked. med Kjøbenhavn
Lørdag den 29. December ved en
„Børiie-Visea.sten" i Kjøbenhavns
største Koncertlokale, Odd Fellow
Palæet, hvor hun for et stodt Pub
likum af fmaa Piger og Drenge og
tieres Forældre fang Børneviser og
Sange faa fljælmfl og kvidrende, at
det var en Lyst at høre, fortæller
Bladene hjemmefra, og mellem Vi
seafdelingerne fortalte hun Selma
Lagerløfs berømte Legende „Det
store Palmetræ i Østerland". Og
et Blad tilføjer:
„Det næsten endeløse Bifald til
alter sidst var tydeligt nok cit forftaa
som det mest oprigtige „paa Gen
syn". Oda Nielsen er nemlig ikkc
blot cn født Jmprovisatorsangerske,
men hun er ett as de meget faa Kunst
nerinder, der har taget Publikum
om Hjærtet. Folk elsker hende, naar
hun staar deroppe og smaasnakker
halvt med sig selv og halvt med Til
hørerne. Det' er det med Fru Oda,
at alle mærker, hvor god hun
er hun kunde flet ikke faa alt
det frem i sine Sange, naar hun ikke
var faa god. Og naar alt kommer
lil alt, er de* dog Mildheden og det
gode Hjærtelag, ti alle vil fe. Paa
utallige Maader kommer dette frem
i hendes Sange. Lad os da alle ta
ge Afsked med hende i lige faa tæt
cn Fylking, da hun rejfer fra os, fom
vi vil gjøre det, naar hun om nogle
Maaneder vender hjem fra fin Lang
fart."
En Kunstnerinde, der i fit Lands
Presse faar en saadan Afskedshilsen
ved sin Afrejse, er sikkert værd at by
de et hjærteligt Velkommen, naar
hun melder sig som sine amerikanfle
Landsmænds Gjæst.
Hvad vil hun byde os herovre?
Det faar man en Forsmag paa
ved at gjennemse Programmet fot
hendes Optræden i New Aork og
Brooklyn den 24. og 28. Januar.
Det er ikke Revyviser og Knaldsange
fra Forstadtheatrene, men gode dan
ske -Folkeviser, som „Liden Karen og
Dcmnerkongen, „Agnete og Havman
den", „De vog dem, vi grov dem",
„Flyv Fugl, flyv", „Jeg gik mig ud
en Sommerdag at høre", Børnevi
fer: „Lille Viggo, vil Du ride Ran
ke", „Sov mit Barn, sov længe
„Langt ud i Skoven laa et lille
Bjerg" og mange andre. Det er nor
fle, svenfle, franske og amerikanske
Viser. Det er Monologen „Emilies
Hjærtebcmken" og Hellen Ryes lille
Enflkter „LøMens Ansigter". Der
er meget mere, dette er kun en Me
Mundsmag. Og- dette, er alle Blade
,i Hjemlandene^ Mige. om, at synge
oet .magn ptt.TOti
v7
Ætøitslt
i Xr
Denne Sejr kan betragtes som et
nyt Liv for Det Danfle Brodersam
fund. Vi staar nu 16,000 Mand
stærke og garanterer hver ny Loge og
hvert nyt Medlem, at vi vil hjælpe
og støtte dem i Siorgens og Modgan
gens Tider vi tilbyder vort danfle
Folk Fordele, som ikke kan opnaaes
hos andre Fareninger, og det er en
sand Glæde at være Medlem af en
Forening, der fart gjøre saa otier
maade meget godt sor sine Lands
mænd. Jeg holder af at betragte
Det Danfle Wrodersamsund som et
stort Frugttræ, der spreder sine Gre
ne otier hele Amerika og yder Frug
ter til alle, der trænger.
Naar tii nu ved denne Stiftelses
fest fer tilbage og Betragter tren
Fremgang, vi har gjort", og alt det
gode, vi har udrettet, saa maa vi og
saa kaste et Blik ind i Fremttoen tor
at lægge Planer og tage Forholds
regler, at vort Danfle Brodersam
fund kan vedblive at blomstre og gaa
fremad til Gavn og Glæde for alle,
som tilhører det. Hvad jeg særlig
ønfler at henlede alles Opmærksom
hed paa, er en Sag, som -er af Høje
ste Vigtighed for vort Samfunds tta'f.
brudte Fremgang, nemlig: Beva
relsen af vort Modersmaål hos den
opvoksende Ungdom. Og. jeg henstil
ler derfor til Brødrene, at enhver
fremtidig lægger stor Vægt paa Af
holdelse af danfle folkelige Foredrag,
og at der straks ved Aarets Begyn
delse arbejdes hen til, at de danfle
Feriefloler ydes virksom og financiel
Støtte overalt, hvor saadamte findes,
og at faadanne Skoler søges opret
tede, hvor Ingen hidtil har virket
samt endelig, at de danfl-amerikan
fle Højskoler bliver gjort tilGjenstand
for vor særlige Opmærksomhed, der
ved at Ungdommen opmuntres til
at søge Ophold paa disse.
Véd at lægge et kraftigt Arbejde
ind for denne Sag, kan Det Danfle
Brodersamfund se Fremtiden tryg i
Møde, og vi vil da blive en Velsig
nelse for den nulevende saavel som
for den kommende 'Slægt.
Med Hilsen til alle Brødre rogi øn
flet om et godt og velsignet Nytaar,
tegner jeg mig deres i Arbejdet for
bundne Broder,
En saadan Udtalelse af Broder
samfundets Overpræsident vil blive
modtaget med den største Opmærk
somhed og Glæde i alle danfle Kred
se herovre, og der kan ingen Tvivl
være om, at man ogsaa hjemme
.Fædrelandet vil opfatte den som en
Indledning til en vcerdisulb Støtte
i Arbejdet for Bevarelsen af danfl
Sprog og Nationalitet herovre. Det
er næppe for meget sagt, at Over­
IWNNESGTA
I
E« Rytaarshilse«
I Anledning af Danfl Brodersam
funds 25 Aars Jubilæum har Sam
sundets Overpræsident, Hr. H. H.
Vogt, Davenport, Iowa, udsendt
følgende
i a e
Naar vi nu i Januar kan fejre vor
25aarige Stiftelsesfest som Danfl
Brodersamfund, saa kan vi med Ret
te være stolte af det Resultat, vi har
opnaaet, især naar vi betænker de
trange Tider, vi havde de første ti
Aar af vort Tilværelse. Vi havde
"Modarbejdere paa mange Sider,
som havde stor Indflydelse hos vort
danfle Folk men Det Danfle Bro
dersamfunds smukke Opgave, dets
fornuftige Fremgangsmaade, og dets
Overholdelse af hvert eneste Løste til
vore Brødre og deres Familie bidrog
snart til at overvinde disse Modckr
bejdere, .og de er nu, saa godt fom
alle, vore Venner og Medarbejdere.'
MW
Syttende Aargang.
vis Maade maner til Optagelse af eft
nyt Arbejdsfelt. Danfl Brodersam-^
sund har til alle Tider været en frø
danfl Forening font n'ogen.
dets Arbejdsfelt har delvis ligget:
udenfor det rent nationale Arbejde
selv om det aldrig har nægtet bette?
fin Støtte, naar Lejlighed bød jig
Assurance og Hjælp af anden Art
har dog været dets Hovedmaal, og i?
den Retning har det udført et Stor
værk, som alle Danfle Før være tof»
nentntelig for og stolte over.
Naar Samfundet nu opfordres til
at deltage i det danfle nationale Ar»
bejde: Bevarelsen af Modérsmaalek
hos Ungdommen, Afholdelse af fol
kelige Foredrag og virksom Støtte of"
det danfl-amerikanfle Skolearbejde^,
saa er dette eri Anvisning til at grn
be ind paa Virkefelter, der vil rneb^
Tiden gjøre Samfundet til enAandK
magt blandt de danfle Amerikanere^,
ligesom det hidtil har været den ubv--'
tinget ledende danfle Institution pctot
et rent Borgerlige Omraade for
udsat at det tager den i Nytaarshik
senen givne Anvisning til Følge, 0K
det kan der ingen Tvivl være om sfc
det vil.
Under den Forudsætning er terr
doBBelt Grund til at ønfle SonfE
Brodersamfund til Lykke med Jubi
læet, baade med hvad det har udret-
tet i de 25 Aar og med at det i dem
eife
før 'stræbe at tage Arbejdet for det
danfl-amerikanfle folkelige og nattog
nåle Liv ind under sin Virkeplan.
Hædrede Norsk-Amerikanere. Iføl
ge norfle Blade er St. Olafs Orde
nen i 1906 tildelt følgende Norfl
Amerikanere: Redaktør Anund
sen, Decorah, Ja. Nicolay. A. Greb
stat), Redaktør af „Skandinavens..
Chicago Konsul E. H. Hobe, ©L.
Paul, Minn. shv. Konsul Hallen
Stensland, Madison, Wis. Læger*
ne Anders Daae, Chicago, I.
Bøckman, St. Paul, Minn., og £L
Høegh, Minneapolis, Minn., fantt
Professorerne I. N. Kildahl, North.
field, Minn., og Dr. H. G. Stub,
St Paul, Minn., samt Kurator Dr.
Leonhard H. Steineger, SBashtngtott,,,
D, C.
Udvandringen fra Danmark til de
Forenede Stater menes ifølge frauffr
Blade i Foraaret og Begyndelsen af
Sommeren at ville blive meget ftor^..
-Der er, som bekjendt, for Tiden stor
Mangel paa Arbejdskraft i de Fore
nede Stater, og de fleste af de i An
ledning af Julen hjemkomne Farme
re vil, allerede naar de vender tilba
ge til ©taterne i Januar Maanelv
fe at faa Slægtninge samt Venner
og bekjendte med sig derover for at
faa Hjælp til deres Bedrift. M«d
det er ikke alene i Landbruget, olr
der savnes Arbejdskraft, ogsaa é
mange andre Fag mangler man Av^
bejdere.
Daufl Plomkaalsfrø til Ameri
ka. Blomkaalsfrø er bleven en ny
og ret stor Udførselsartikel for det
danfle Landbrug. Det er særlig
Amerika, Udførslen gaar. Ved iian.
store Landbrugsskole State AgxicwlS-
tural College i Colorado har mtrøy
ifjor foretaget Forsøg med en Mænge
de forfljellige Slags Frø fra flere
Lande i Evropa men nu meddeler
Direktøren for den nævnte Ltmd»
brugsflole, at han med det danfle?
Frø hcir naaet de mest operrajfenber
Resultater. Han har med det ban&er
Frø facet avlet Kaal, som langw
overgaar, hvad man hidtil har fet i«
Amerika. Da Direktøren ProfeSfaer
Dlins Meddelelse herom er
bledav' 'f'
trykt i alle de større amerikcmDe-.
Landbrugsblade, er der wgSn SSÆMff
'V
y
:v:S
A \n\n a n s e s k i e
a n s e k y s e e
a n s e s k i e
56 med 833,000
31 med 495,000
7. Italien: 11 med 138,000
Tons.
8. Østrig: 9 med 73,600 Tons.
a n s e k y s e e
GEORGIA BUREAU
OP
INDUSTRIES AND IMMIGRATION.
Statue Fond,
Minneapolis, Minn.
My dear Mr. Rasmussen:
In furtherance of your efforts
and the efforts of your Society,
to erect in Copenhagen a statue
of the late King Christian IX
carved from and mounted on a
base, the products of the Ameri
can quarries, I beg to advise that
as soon as you decide- upon the
artist and the design, we will be
glad to donate the marble for the
statue and the granite for the
base, or either at your option.
If you will send us the design
for the base, we will have it carv
ed and polished and delivered on
board of a Danish vessel at any
of the South Atlantic ports free
of expense to your Society. The
rough marble for the statue we
will be glad to deliver at New
York, or, if preferable, will ar
range to accomodate your artist
at the quarries while he is cutting
the statue.
The Georgia marbles have an
enviable refutation for fmeness of
texture ånd béauty of polishy and
has been used extensively all over
the country in construction and
decoration you have a fine ex
ample of it in the Minnesota
State Capitol Building at St.
Paul.
Yours truly,
Samuel C. Dunlap,
Commissioner.
(Successor to "Heimdal", Established 1891.)
ckruMa Nielsen.
N y a a s i s e n
ø e
H. H. Vogt, O. P.
HISTORICAL
SOCIETY.