OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 25, 1907, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1907-01-25/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

1 V
(aøigtre
U«M«er beer frtdåø.
SendeS portofrit i de Forenede State«
eg Canada
S«ar 11.06
6 9TCr"attuer.. .60
S Hor til Europa.... .........tzl.W
Betaling erloegges i Forsticd.
J. JOHNSEN, Bestyrer.
Betaling for Bladet sendes bedst i Money
Orders efltr Drafts, betalbare til „Et.
Paul Tidende".
Alle Br^ve, Indsendelser, m. m.. til Bla»
4ets Kontor adresseres til
Senator Knute Nelson.
Forbundssenator Knute Nelson
blev i Tirsdags af Minnesota Stats
Legislatur gjenvalgt til at repræsen
tere Skatcn i Landets øverste lovgi
vende Forsamling. Valget gjælder
for 6 Aar, og dette bliver saaledes
Senatorens tredje Termin. Valgets
Udfald var paa Forhaand givet og
blev gjcimcmføri med ialt 143 Stem
mer. af hvilke de 4 kom fra demo
kratiske Medlemmer af Senatet. De
mol'ra.en.Statssenator Albert Schal
ler fif 27 Stemmer, og Schaller
selv stemte for Frank O. Day. Stats
senatets eneste Populist, Ole O. Sag
eng holdt forubx for Afstemningen en
vittig Tale, i hvilken han skarpt kri
tiserede de store Partier og endte
med at crllære, at han vilde give Gu
nernør John A. Johnson sin Stem
me, hvad han da ogsaa gjorde. Men
det var ogsaa den eneste Stemme,
tier gik den Vej.
En Skolereform.
Vi henleder vore Læseres Opmærk
somhed paii den Oversigt, som i dette
Numer af Madet gives over et Lov
forslag, der vil blive forelagt i inde
værende Samling af Minnesota
Statslegislatur, og som vi, i hvert
Fald i sine Hovedpunkter, kan give
vor Støtte. Der er ingen Tvivl om,
at Skolevæsenet, særlig ude i Land
distrikterne trænger til en O'mord
ning, der kan gjøre det mere effek
tivt. Det at Countyerne bemyndi
ges til at oprette videregaaende Sko
ler for Midler, der fremkommer ved
Paaligning af en saa let overkom
melig Stat som 2 pro Mille, er en
S!ag, der vel er værd at tage under
nøje Overvejelse, saa meget mere som
Lovforslaget fastsætter Udveje til, at
naar Sagen har naaet en vis Ud
vikling, kan der forlanges Stats
hjælp til dens videre Fremme. Hvad
en saadan Ordning vilde fao at sige
for særligt Landboerne, Farmerne,
er det ikke vanskeligt at sorstaa.
Forflaget taler i og for sig tydeligt
nok for sig selv, og vi beder vore Læ
fere i Staten Minnesota tage det
alvorligt under Overvejelse og hver
i sin Kreds arbejde for, at det bliver
bekjendt, og at der bliver taget til
børligt Hensyn til det af Distriktets
Repræsentanter i Legislatures Det
er paa Fuldkommenheden af .vore
Skoler, i Forbindelse med de gode
Hjem, at vort Lands Fremtid er byg
get.
Forakcrs Finfro.
Præsident Roosevelt har uden at
.bede derom faaet et nyt Bevis for,
at det amerikanske Folk som Helhed,
og dets Repræsentanter i de Iobgi*
vende Forsamlinger, staar rede til at
godkjende hans Regjeringshandlin
ger. Beviset bestaar i den Vand
gang, Forbundssenator Forafer i
disse Dage har havt med sit Forsøg
Paa at underminere Tilliden til Præ
sidenten som Administrator ved en
Resolution, der misbilliger de i An
ledning af nogle af Negersoldater
i Texas forøvede Mord foretagne
Afskedigelser af de Troppeafdelinger,
Morderen tilhørte. ForakerZ For
føg faldt fladt til Jorden. Grunden
til dette Snigløb fra Forakers Side
er simpelthen et nyt Forsag fra Kor
porationemes og T^ustenes Side paa
at svække Tilliden til Roosevelt og
formindfle Udsigterne til hans Gjen
valg. Korporationerne føler, at
Grunden vakler under dem, og at
Roosevelt er Hovedaarsagen til dette.
Deres Tjenere i Senatet sættes i Ar
bejde med at underminere Jorden
under hans Fødder, hvor der er Lej
lighed dertil. Negersoldaternes Af*
skedigelse pustedes op til at blive et
Raeespørgsmaal, hvad-der selvfølge
lig aldrig har været tænkt paa fra
Præsidentens Side, Der skulde vin
des „sorte" Stemmer, mod Roose
velt paa det de vildé altid tælle ved
Valget. Men Boblen bristede, før den
nagede tiltpeykte Størrelse.. Senatet vi er 'ikke paatrcengende.,
der skulhtz boers hclm selv tit det H.vi
de Hus pK gjøre Korporationerne og
Pengemagten til de Raadende i
Landet ved Hjælp bl. a. af Negrene,
eksploderede/ før den fik Bærekraft.
En „Crank" som Guvernør.
„The golden Rule", gjør mod an
dre, hvad Dtt ønsker, at andre skal
gjøre mod Dig selv, hav i disse Dage
faaet en ret ejendommelig Illustra
tion nede paa det af Jordfljælv ram
te Jamaica. Saa snart Meddelelsen
kom til Amerika om Ulykken, sendtes
der Hjælp fra vor nærmeste Flaade
'tation, der laa ,ua nær, at denne
Hjælp kunde naa scem paa det mest
kritiske Tidspunkt, da Nøden var
størst og Faren for Plyndringer af
samvittighedsløse Personer mest over
hængende. Uden at bekymre sig stort
om Formaliteter sendte den ameri
kanske Admiral Hjælp i Land, Læger,
Mediciner, Vagtmandflab osv., og
der blev arbejdet cif Uncle Sams
Sønner med Iver og villige Hænder.
Og den engelske Guvernør paa Øen
viste sin Taknemmelighed for den go
de Vilje ved at vise Amerikanerne
bert fra Øen paa en særlig haanlig
Maade. Hvad der har været hans
Motiv for en saadan udsøgt Usdr
flammethed vides ikke glædeligt
er det for saa vidt, at hans Optræ
den bliver alvorligt misbilliget i sel
ve England. Men den er yderlig be
tegnende for den Aand, der sikkert
raader i adskillige af den gamle Ver
dens Administrationers Departe
menter. „Ret). Tape" og hovmodig
Selvbevidsthed er hvad der inspirerer
deres Handlinger. Guvernør Swet
tenham Paa Jamaica vilde sikkert,
hvis f. Eks. Ulykken skulde ramme
den amerikanske Naboø Porto Rico, i
Harmoni med fin Optræden overfor
de hjælpsomme Amerikanere afholde
sig fra at række en hjælpende Haand.
selv om den trængtes nok saa meget
og det er bevisligt nok, at i Kingston
behøvedes al den Hjælp, der kunde
fernes. Det er den Slags Optræven,
som Gwettenham har vist, der flaber
ondt Blod mellem Folkene.
Fwllestnren til Danmark.
Det synes at have vakt endel Op
mærksomhed paa begge Sider af At
lanterhavet, at det kjøbenhavnfle
Blad „Politiken"s Odense-Korre
spondent i en Samtale med Borgme
ster Dithmer der i Byen havde faaet
oplyst, at der ikke fra Byens Side
vilde blive foretaget Skridt til at by
de Deltagerne i Danfl-Amerikanfl
Selflabs Fællesrejse officielt Vel
kommen, og at han ved Korrespon
dance med Borgmesteren i Aarhus
havde faaet meddelt, at man i den
By vilde stille sig Paa samme Man
de. Denne tilsyneladende afvisende
Holdning synes grundet paa, at der
i Selflabets Indbydelse til Deltagel
se i Rejsen skulde været stillet en saa
dan Modtagese i Udsigt. Sandheden
i IEre rnaa vi for vort Vedkommen
de tilstaa, at Indbydelsen ikke lover
noget saadarir. Vi kan ikke feta an
det ud af Meningen i det udsendte
Cirkulære, end at det er Selskabet,
fem arrangerer Fællesspisningerne
og Banketterne overalt i Byerne, og
for Odenses Vedkommende siges det,
at „Byens Borgmester og andre le
e n e æ n v i e a e
e i s i é i k k e e n a n a e
som „Politiken" citerer efter Borg
mesterens egne Ord. Noget lignende
loves der i Aarhus, hvis Borgmester
i k k e e n a n n æ i e s i
Cirkulæret som Deltager kun
„Byens fremragende Mænd".
Hvilke Aftaler i Danmarks for
skellige Byer Turens Arrangører
har truffet ved vi intet nærmere om,
men efter Cirkulæret at dømme er
disse ikke af den Art, at de danske
Provins-Borgmestre paa Forhaand
behøver at tage Afstand fra de ame
rikanfle Gjæster. Desuden oplyser
Formanden for de jydfle Turistfor
eninger, at de danfle Amerikaneres
Fællestur flet ikke ønfler at frem
tvinge komunale Festligheder for sig,
men tvært imod selv vil arrangere
beskedne Festligheder, hvortil de mere
betydende Borgere vil blive indbud
ne.
De danfle Provinsbyer er ellers
altid faare villige til at arrangere
Fester for tilrejsende Gljæster, naar
de kommer i større Samlinger. Vi
Danfle herovre gjør flet ikke Reg
ning paa en saa stor Hæder, vi er jo
ikke forvænt 'med' Anerkendelser
man alterede nu føget at holde sig
os saa langt fra Livet som muligt,
naar vi besøger vort gamle Hjem
land. "—j det turde dog være lovlig
meget. Vi kommer som Danske, men
JameStown-UbstLlnigens
KW W
Det er ligefrem vverraflende,- 'at
Lederne for dett kommende Jaikes
town-Udstilling saa aldeles har mis
forstaaet denne Udstillings Hensigt,
som de synes at have. Det har hid?
til været Hensigten med enhver saa
dan stor Udstilling at fremstille
Fredens Sysler denne
vil disse Ledere forsøge at gjøre til
e n e s i i n a K i s
kunst. Denne skal være 300
Aars Fest for Grundlæggelsen af
Jamestown Nybygden i Aaret 1608.
Den burde være historisk og fluide
først og fremmest fremstille den Ud
vikling, der er foregetaet i en stor
Naiton, hvis Virksomhed hovedsage
lig har været en Fredens. Ganske
vist har vi ogsaa ført Krige, og vi har
en lille Hær og en lille Flaade
men vore Krige har været tilfældige,
og vor Hær og Flaade er af samme
Natur. Vor store Vækst og Udvik
ling! har været i Oplysning, i Fa
briksvirksomhed, i Handel, i Kunst og
Mdenflab dette er derfor hvad
Jamestown-Udstillingen særligt bur
de fremstille og ophøje.
Men Udstillings-Direktørene synes
at have andre Tanker. De aabner
deres Program med følgende: ^Ja
mestown Tercentennial Exposition.
Character: Militarh, Naval, Marine,
and Historic Exhibition!" Den flal
altsaa først og fremmest være en
Hær- og Flaade-, og blot som en til
gift en historisk Udstilling. Dette er
en ligefrem haarrejsende Venden op
og ned paa ikke blot hvad der er ret,
men ogsaa paa, hvad der fra først as
var planlagt og foreflaaet, dengang
Kongressen blev bearbejdet for at gi
ve en meget stor Bevilling. Ud af de
38' Glansnumre, font bekjendtgjø
res i Udstillingens officielle Organ,
er 18 fra Hær og Flaade. Det flal
blive, hedder det, „det største militæ
re Skue, Verden nogenfinde har
set", prægtige pyrotekniske Gjengi
velser af Krigsscener", „den største
Samling of Krigsskibe, som fjendes
i Verdenshistorien", „den største
Hær- ogi Flaade-Parade, der nogen
sinde har passeret forbi Mennefleøj
ne", „et stort, levende Krigsbillede
med alle et saadant Billedes bedaa
rende Herligheder" ja, hvad der al
drig nogensinde burde ske, det flal fle
her! „Kampen imellem Monitor og
Merrimac skal gjenfremstilles 'paa
samme Sted, hvor deres Kamp gik
for sig."
Er det tænkeligt, at vor Kongres
virkelig bevilgede $1,700,000 i den
ne Hensigt? Forstod vor Kongres,
at denne Udstillings Hensigt var at
forherlige Krig istedetfor Fred? Vil
de Nationens Midler virkelig være
blevne bevilgede, hvis Kongressen
havde kjendt følgende Bekjendtgjø
relfe i Udstillingens officielle Or
gan: „Denne Udstilling vil først og
fremmest blive en Hær- og Flaade
Celebration Industri og Handel vil
blive stillet i Baggrunden. Dog vil
enkelte industrielle Faktorer spille en
særlig Rolle forat fremstille Nuti
dens Fremskridt i Kunst, Videnflab,
store Opfindelser og forbedrede Me
thoder!"
Kongressen vedtog først at skjænke
$200,000 til denne Udstilling. Ud
stillings-Direkiørene søgte -straks at
opnaa en meget stor Tillægsbevil
ling men de mødte Modstand hos
Speaker Cannon deres Ansøgning
blev imidlertid ved Virginia Sena
torens ihærdige Bestræbelser vedføjet
som et Amendment til „Sundry Ci
vil Bill", og ved et o mattende „Lob
by-Arbejde" gik den saa tgjennem
Repræsentanthuset. Først Maaneder
efter at denne Bevilling var vedta
get bliver man saa oplyst om, at den
ne Udstilling flal vende op og ned
Paa Skik og Brug ved alle foregaaen
de Udstillinger, og at dens Hensigt
skal være at ødelægge, hvad alle de
soregaaende søgte at opbygge.
Vi har- intet imod, at vor Regje
ring giver en Passende Fremstilling
af vort Hær og Flaade-Væsen, saa
dan som Tilfældet vac i St. Louis.
Vi mener, at von Land maa være
forsynet med en hensigtsmæssig Hær,
og Flaade, Men alt dette er og bli
ver andenhaands. Her soar vi at
vide, at hvad der har været anden
haands, det flal nu være sørstehaands
Industri og Handel skal sættes i
Baggrunden. Fremmede Tropper
flal udstilles.. SDer vil, hedder det,
„blive vedvarende og stadigt skiftende
Scener af krigerisk Glans, lige fra
Begyndelsen til Enden. Der vil seS
hjemme eller hjemmefra. Men at Billeder af „Shary Battles" og
„Krigsstibe, som forsøger, at gjøre
Landgang finder stor Modstand".
„Man vil bsiye.Vidne til den mest
kolossale. Samling af Stridskræfter,
fem nogensinde har været sainlet paa
ét Sted" altsammsn oparbejdet
„med de7 ene Maal for Øje at øde-
I
føggé Og -er et
.. saaoM..—
daarende og afskyeligt Skué' BoW
Borgere og vor Ungdom nidbydies til
at se paa.
Vi Holder ikke ^f at sige det' rent
ud, at vor Kongres blev taget ved
Næsen, men vi kan alligevel ikke
forestille os, at ovennævnte Pevil
ling var bleven vedtaget, dersom det
te Program, forud-havde været be
kjendt. Støtte er Haag-Konferencer
nes og Arbitrationens Tidsalder
Jamestown-Udstillingen synes at vil
le vinke os tilbage til svunden Vild
hed og Raahed.
Hr. Redaktør! Jeg har i Anled
ning af deres Bemærkninger om
Persien og Danmark i sidste Numer
af Bladet oversat ovenstaaende,
som er en Redaktions-Artikel i det
store vidtudbredte amerikanske Tids
skrift „Independent" for 10. Janu
ar 1907, og jeg haaber, de De vil
optrykke dette i deres Blad. Og saa
haaber jeg, at der vil være mange
Danske herover, som ligesom jeg flet
ikke vil græde over, at vort lille Fæ?
dreland ikte har Lyst til at være med
i dette store Krigsskuespil.
S a n s k o v
tioerfuSmmelfer.
Store ødelæggelser langs Ohio
River.
De Distrikter af Mellemstaterne,
der støder til Ohio River Ken
tycky mod Syd, Illinois, Indiana og
Ohio mi'.d Nord har i den sidste
Uges Tid lidt under frygtelige Over
svømmelfer font Følge af voldsom
me Regnskyl i de Egne, hvorfra Flo
den faar sit Tilløb. Vandstanden i
Ohio River har ikke i mange Aar væ
ret saa høj som i den sidste Uge, og
fra faa at sige alle de større og min
dre Byer langs Floden meldes der
om oversvømmede Gader, luffede
Fabriker, Standsning af Samfærd
selen og Masser af husvilde Menne
sker.
Landet langs Floden, lige fra dens
Udløb i Mississippi til W. Virginia
Grændfen, er meget lavt, saa lavt
endog, at det paa mange Steder maa
beskyttes ved Diger. Landdistrikter
ne bag disse er sikre, saa længe Di
gerne holder, og hidtil ser det ud til
at dette har været Tilfældet. Men
Byerne er der bygget helt ned ti:
Floden, og Sejladsen paa denne for
byder DigeanlæF i større Udstræk
ning, idet Havnekajerne jo maa være
let tilgængelige. Det er derfor fra
særligt de større Byer, at der kommer
Efterretninger om frygtelige ab.
De lavtliggende Dele af Byerne
Cincinnati, Louisville, Madison,
Evansville og andre har helt eller
delvis staaet under Vand, og Vand
standen har mange Meder været helt
op til 60 Fod over den normale. Saa
vel i Louisville som i Cincinnati
maatte Sporvejstrafiken i den lavere
Del af Byen opgives, og i den sidst
nævnte By maatte al Togtjenesten i
Central Jernbanestationen ophøre,og
alle Passagertræn ekspederedes fra
en højtliggende Viadukt. I Cincin
nati blev omtrent 15,000 Mennesker
midlertidig hjemløse, og omtr. 40,°
000 midlertidigt arbejdsløse, da- Fa
Lrikerne standsede.
Værst stillet var den gamle By
Shawneetown i Illinois, der ligger
meget lavt. Næsten hele Befolknin
gen flygtede, da Dæmningen, der be
flytter Byen, begyndte at give efter
for Floden. Heldigvis ser det dog
ud til, at det er lykkedes at styrke den
saa meget ved Hjælp af Sandsække,
at den bliver staaende. Tabet langs
Floden vil løbe op i mange Millio
ner. Fra i Mandags er Vandet be
gyndt at falde, men meget langsomt.
Fra flere Meder i det østlige
Pennsylvania, det nordlige Ohio og
Indiana samt den sydlige Del af
Michigan meldes der ligeledes om
Oversvømmelser ved at Floderne er
gaaet over deres Bredder paa Grund
af flybrudlignende Regn. I Nær
heden af Terre Haute, Ind., er der
flet et Dæmningsbud ved Wabash Ri
ver, hvorved en mange Mile lang
Strækning Lavland er sat under
Vand, og over 1,000 Mennefler fra
West Terre Haute og Omegn er ble
vet hjemløse. Flertallet af disse red
dede intet andet end Livet og hvad
de gik og stod i, da de flygtede for
Vandfloden.
Nu er det Tiden
for vore Venner at vise deres Paa
ffjønnelfc af Bladet vg vor Virksom
hed ved at anbefale det til andre. Det
te kan De gjøre sea meget mere trygt
som der intet andet danfl Blad-Mrmn
er i Amerika, som leverer bedre Bla
de til samme PriS.
EnMotersfoM.
HpvfyMaANoMMdVstriel
Undervis-
i. Ningi
Det er er^uimodlsigelig Kjendsgjer
nmg, at det amerikanfle Skolevæsen
staar højt, hvad der ogsaa indrømmes
af alle fremmede Skolemænd, der
har besøgt Landet og sat sig ind i
de her brugelige Undervisningsme
toder, og ikke mindst gjælder dette
om norfle og danfle Skolemænd.
Men som bekjendt findes der in
tet gebt pact Jorden, uden at bet kun
de være endnu bedre, og dette gjæl
der ogsaa om de amerikanfle Sko
ler, navnlig Landsflolerne. Det som
særligt bør være Hovedmaalct ved
Skoleundervisningen er at opdrage
for Livet, at gjøre Børnene saa tid
lige som muligt flikkede sor den
Gjerning, som de kan ventes at kom
me til at udføre i den voksne Alder,
og fremfor alt at lære dem at elske
og agte denne Gjerning. Og der cr
næppe nogenSamfundsklasfes Børn,
hvem dette gjælder mere end Far
mentes. Jo mere der fra Stolens
Side kan bygges en Grundvold for
den vordende Farmers og Farmerko
nes kommende Livsgjeming, des me
re har Skolen opfyldt sin Opgave.
Den Tanke at gjøre Børneskolen
paa Landet til mere af en Fagskole
end det hidtil, med de nu gjæl
dende Grundprincipper for Under
visningen, har været muligt, er in
genlunde ny. Fra mangfoldige Si
der har der i de senere Aar været
paapeget, hvilken uhyre Betydning
det vilde have, om der i Skolerne
kunde blive givet Undervisning
Agerbrugets første Principper,
Husholdningslære, i industrielle Fag
osv. Vi har oste her i Bladet taget
Ordet for en saadan Udvikling og
Udvidelse af Undervisningen. Det er
os derfor en særlig Glæde i dette
Numer at gjengive et Lovforslag, som
i denne Legislatur-Session vil kom
me til Forhandling i Minnesota
Stats lovgivende Forsamling, og
font vi haaber maa blive til Lov.
Dette Forflags officielle Navn er
Forslaget er i Oversættelse saaly
dende:
Couniyboardet i hvert County flal
have Magt til at paaligne en Skat
for det Formaal at anskaffe Bygmn
ger, Apparater, Bøger, Tryksager og
Undervisning for Couytyets Beboe
res Uddannelse i industriel Virksom
hed, deri indbefattet Agerbrug og
Husholdnings-Videnflab, og at lade
Perfoner ved Uddannelse forberede
til at kunne give Undervisning i saa
danne Emner i Skolerne paa San
det. Det flal have Magt til at paa
ligne Skatter for saadant Formaal,
der ikke maa overstige 2 pro Mille
paa hver Dollars Værdi af skatteplig
tig Ejendom i Countyet. Det maa
oprette et „SinkingFund" og kan ud
stede Bonds sor Beløbet, at betale
ved denne specielle Skat uden at
overskride denne. Det kan foranstalte
saadan Uddannelse og Undervisning
fer Børn, unge Mennesker og Voks
ne i Dag- eller Aftenskoler ved Co
operation med de allerede bestaaen
de offenlige Børnefloler,Højskoler, el
ler Fagskoler, eller ved Oprettelse as
særlige Skoler, Laboratorier, Udstil
linger, Forsøgsfarme, Literatur eller
ved Foredag af dygtige Perfoner paa
disse Omraader.
For at der kan opnaaes Stats
understøttelse for saadan Uddannelse
og Undervisning, maa Planerne for
faadannne Organisationer,som maat
te blive oprettede, godkjendes af Sta
ten, og det udførte Arbejde maa god
kjendes af et Board, sammenfat af
de to Stats Skoleinspektører, Sta
tens Skole Superintendent, et Med
lem af Slats Agerbrugsflolens Fa
kultet og et Medlem af Fakultetet ved
Statens Agerbrugs College. De to
sidstnævnte flal vælges af deres re
fpektive Fakulteter.
Dette Stats Board flal ikke fore
flrive de almindelige Methoder for
Organisation og Regulering af in
dustriel Undervisning, men flal give
fuld Frihed for de lykale Authorite
ter til at vedtage de Planer, der pas
ser til de lokale Forhold. Dets
Pligt flal værst- at bedømme den
praktifle Gjennemførlighed af Pla
nerne, at give Raad, at af gjøre Læ
rernes Duelighed og bedømme Kva
liteten af »det utzførte Arbejde.. Naar
font helst den specielle Uddannelse og
Und.rvismng, der kan gives ifølge
denne Lov,, i éTertkelt Aar er givet
til 25 Studenter, der ikke er bosid
dende i et Højfloledistrikt.i 180 Dage,
eller til et -større -Antal Studerende
til 4,500 Stige pr. Aar, o^ dersom
Arbejdet godkjendes af Komissionen,
flal Countyet være berettiget-M at
modtage Statshjælp for en Køjflole,
men det kan forlanges af^ d^, at det
flal anvende Pengene, der modtages
pact denne Maade, for et specifikt
Formaal, der foreflrives af Stats
Komissionen. Countyet flal ligele
des være Berettiget til at modtage
speciel Hjælp for Normal-Lærere un
der Betingelser, der foreflrives as
Statens Højskole Board, saaledes
som bestemt i Section 1420, Kapi
tel 14 i de reviderede Love af 1905.
Statens Skolesuperintendent flal.ha«
ve Ret til at tildele første Grads Ru
ral Certificates til Graduenter af
Statens Agerbrugsskole og Graduen
ter af tilsvarende Kursus, oprettede
i Kraft af denne Lov,, forudsat at
saadanne Graduenter har havt 6
Maaneders speciel Normal-Under
visning og praktisk Arbejde under en
godkjendt Instruktør. D^tie spe
cielle Certifikat flal gjælde i Rural
og Semi-Grade Skoler i Staten,
naar det er forevist og godkjendt af
Countyets Superintendent, hvor Un
dervisttingen flal gives, som bestemt
i Kapitel 137 i Session Lovene af
1905.
Naar et County Board vil foran
stalte speciel industriel Undervisning
i Henhold til denne Lov, flal der
dannes en Undervisnings-Komission
for Countyet, bestaaende af 5 Med
lemmer, font skal gjøre Tjeneste uden
Løn. og som skal fe til, at der læg
ges Planer, anskaffes Udstyr og an
tages Lærere. Denne Komission flal
bestaa af County-Skolesuperinten
dent, en af County Komisfærerne,
valgt af disse, et Medlem af Board
of Education for en Stats Højskole,
udpeget as Board of County Kontis
færer, samme Højskoles Superinten
dent, og et femte Medlem, valgt af
Skoleembedsmæitdene i det samme
County, samlede i Konvention, som
bestemt i Paragraf 9, Section 1320,
Kapitel 14 af de reviderede Statuter
af 1905.
Denne Komission flal eksaminere
Konti, der fremkommer ved at gjen
nem føre Arbejdet ved industriel Un
dervisning, flal bemyndige County
Auditor til at udstede Betalings An
visninger paa County Kassereren for
Betaling fra det specielle Fond, som
er foreskrevet i denne Lov, antage
Lærere og fastsætte deres Løn, foran
stalte Ordning og Tilsyn og udarbej
de et aarligt Budget sor ønskelige
Udgifter, font tilstilles County
Board. Medlemmerne flal være in
dividuelt og personligt ansvarlige for
de Udgifter, som paadrages ud over
det famlede Beløb, som County Ko
misfærerne har gioet Bemyndigelse
til. Dtz faar ingen Betaling, med
Undtagelse af Sekretæren. Men
County Kontis færerne flal erstatte
Medlemmerne rimelige Rejseudgift
ter og fastsætte Sekretærens Beta
ling. Det kan kjøfre, Apparater og
træffe Bestemmelser om Brugen af
Bygninger, og kan planlægge Ny
bygninger, men ingen Bygning kan
blive opført eller Land kjøbt undta
gen efter Ordre af County Boardet
eller efter en almindelig Afstemning
af de af Countyets Beboere, der har
Ret til at stemme i Skolesager.
Komissionen har Ret til at afslut
te Kontrakter med andre Stats Sko
le Authoriteier i og udenfor Coun
tyet for Samarbejde, hvorved Byg
ninger, Apparater, P-ø.ger og Under
visning kan blive mere økonomisk og
virkningsfuldt benyttet, men ingen
saadan Kontrakt maa gjælde for me
re end 3 Aar.1'
County Board flal have Ret til at
modtager Gaver af Land eller anden
Ejendom for industriel Undervis
ning.
County Kassereren flal opbevare
alle Penge, der indkommer ved den
specielle Beflatning af Board of
County Commissioners for industriel
Undervisning som et særligt Aond,
af hvilket der kun kan udbetales ef
ter Anvisning af County Auditor og
saadanne Anvisninger flal kun ud
stedes efter Ordre af County Educa
tional Commission.
a e e n i e n a v i s e
Frier): „Ja, font sagt, jeg beklager
det meget, og. jeg forsikrer Dem. at
det ikke var for Pengenes Skyld, men
min Kone og jeg har nu en Gang
bestemt, at Pigen kun maa blive gift
ind i en anstændig Familie. Vi hav
de tænkt paa at give hende til den.
unge Poulfen derovre."
i e e n „Til Poulfen.?
Det tror jeg ikke, der bliver noget af,
hans Fader vil ogsaa kun have ham
gift ind i en atistændig Familie."
Vi sender med Glæde Prøvenum
reptil enhver, der anmoder om saa
danne. 'V 1.,
Kmagew-Fkag'.
E» bidmde Satire.
éorn almindelig bekjendt har jo
de separatistifle Tendenser, paa Øen
Island, der udgjør en i visse Ret
ninger, saaledes ved egen For
fatning og en særlig Minister i det
danfle Statsraad særskilt Del as
det danske Monarki, i de sidste Aar
grebet mere og mere om isig, indtil
Forholdene nu er faa tilspidsede, at
der næppe er nogen Tvivl om, at
Situationen i indeværende Aar, efter
at Kong Frederiks tilstundende Be
søg til Sommer paa Øen er vel over
staaet, vil blive akut.
De islandske Altingsmænd var jo
sidste Sommer nede i Danmark paa
Besøg der blev festet og raabt Hur
ra og bespist navnlig spist ef
ter en større Maalestok nu skal dette
gjeniage sig til Sommer paa Island,
om end efter de mere beskedne lokale
Forhold i mindre Grad, men alt
dette hjælper næppe til at dække over
de opstaaede Meningforfljelligheder,
og i Danmark synes efterhaanden
Misstemningen mod Island ret ud
fordrende Holdning at vokse sig stær
kere og stærkere.
Navnlig i øjeblikket befljæftiger
„Flagsagen" Sindene. Island fik i
1874 ved Kong Christian IX.s Be
søg paa Øen en særskilt Forfatning,
og i 1901 ved „Systemfliftet" i
Denmark et nyt Vaaben det hav
de tidligere været en Torfl, nu blev
det en Falk— nu forlanges der end
videre et særligt Flag, blaahvidt med
en Falk eller med et Kors i, og de
venter, at Kong Frederik til Som
mer, naar han kommer derop, vil
skjænke dem et saadant. Hos Flag
forhandlerne i Kjøbenhavn er i den
sidste Maaneds Tid indløbet et over
vældende Antal Bestillinger paa saa
danne Flag til private Islændere, og
dette har naturligvis ikke kunnet
tlndgaa at vække en vis Opmærk"
somhed.
Men foruden dette er der ogsaa
andre Spørgsmaal, Danmark og
dens Koloni imellem, som er af me
get vidtrækkende Betydning. En
kelte Islændere har for Alvor rejst
Spørgsrnaalet om at nægte danfle
Borgere Indfødsret paa Island,
andre vil udelukke danfle Fiflere fra
Fiskeri Paa islandsk Søterritorium
(skjønt dette dog beflyttes af danfle
Krigsflibe) man hævder, at den
danfle Rigsdag i Statsraadsspørgs
maal bør afstaa fin Ret til Altinget,
og endelig har man i et enkelt Blad
fremsat $nflet om, at Island fik sit
eget Møntvæfen, i et andet arbejder
man Paa at bortlede Handelen fra
Danmark ved i Stedet at knytte ty
ske og engelske Handelsforbindelser/
Alt dette vidner ikke om venligsinde
de Følelser, og- næsten danflfjendtli
ge er de Følelser, der er raadende hos
Islændere, font forlanger fuldstæn
dig Løsrivelse.
Under alt dette maa man ikke
glemme, at Island i statsretlig Hen
seende er og bliver en Koloni under
Kongeriget Danmark og den danfle
Krone, og at navnlig Øen, i al Fald
som Status quo er, i økonomisk Hen
seende er fuldstændig afhængig af
Kongerigets aar lige Statstilskud
uden dette vilde hele Maskineriet gaa
i Staa deroppe!
A a e s a
De her omhandlede Forhold ærg
rer man isig otier hjemme i Dan
mark, ikke mindst i Kjøbenhavn. Men
saa gactr det, som det næsten altid
gaar i denne glade By: Først ærg
rer man sig, saa griner man ad det!
Vi skal med nedenstaaende, der fin
des i det ledende radikale kjøbenhavn
fke Blad „Politiken" i Slutningen af
December give en Mundsmag af det
Halløj, der i Form af bidende og
snærtende (Satire jo kan gjøres med
saa at sige enhver Sag her i Verden
det iklædes Formen af et Brev fra
.Amager, hvilket den naturlig
vis fingerede Korrespondent Jens
Piter Jespersen flriver følgende:
Amager i December 1906.
Bevægelsen for Amagers Selv
stændighed breder sig nu stærkt ger*
ude. Man har i Kjøbenhavn øjen
synligt endnu ikke den rette Fore
stilling om særligt Flagbevægelsens
Kraft, øjensynligt har Begejstrin
gen paa Island givet dM Bind i
Sejlene.,. A disse Duge: er der hos
Flaghandlerne pact Kristianshavn
blevet bestilt over Tusind Uag med
Mletoden i den grønne Fanedug,^
seks Amdrede med Kaalho'vedtt og
fire Hmtdred'e med. hvibLKots. Saa
enig
VVi
-1
w
i.% ...
$

"St Paul tidende",
-eoei 46, Union Black, St. Ptml. nik«.
Entered at the Post Office åt St. Paul
Sllnn., as second class mail-matter.
Program.
410
I
o s a i o v o a
s æ e o u n y e i
S a n i a i n
i n u s i e U n
e v i s n i n
a s a e n o a n e
K a v

xml | txt