OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, February 01, 1907, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1907-02-01/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

s
V
*.
5.
if
For ikke mange Aar siden stod
Thomas Edison for Ofsenligheden
som den gaadefulde Troldmand, as
hvem man kunde vente sig alt muligt.
Der var ikke den Ufattelighed i Ver
den, som han ikke kunde løse, ikke
den Ugjørlighed, som han ikke kunde
gjennemsøre ved Hjcelp af sin elek
Wc Nøgle. Ikke saa lidt fik han
udrettet, men det meste af de Løfter,
som dot fortabes at han havde givet
en undrende Samtid, henstaar endnu
uindfriede Kil vel vedblive at vce
re det.
Efterhaanden glemmes Thomas
Edison, glider i hvert Fald i Bag
grunden, i Myggen for andre
Troldmænd, som taarner op som vi
denffabelige Bjerge og fylder Ver
den med Anelser om kommende Un
tiere. Der har Tid esier anden væ
ret en hel Del af saadanne Bjerge
det der for Tiden rager højest op
stammer fra det flade Sletteland
Danmark.
Det er Ingeniør Valdemar Poul
sen, Telegrafonens og et traadløst
Telegrafsystems unge, men allerede
vidtberømte Opfinder.
Den amerikanske Presse, som i
tidligere Dage svor til Edison,begyn
der at falde Poulsen til Fode, oiftgtbe
ham med Eventyrglansen. Lange Ar
tikler fortælter om de vidunderlige
Planer han tumler med. Planer der
vil revolutionere alt hvad der hedder
Bevoegkraft, Samfærdselsmidler,
Meddelelsesmidler. Ingen sodede
Skorstene mere, ingen Rumlen af
Hjul, ingen pibende DampWter,
ingen nedfaldne elektriske Traade
Bølger, JEtherbølger, Sus som af
usynlige Englevinger det er hvad
Valdemar Poulsen, „den danske Edi
son", som man allerede kalder ham,
skal bringe Verden.
Hurtigere Oceanflyvere uden Ud
vikling af Damp eller nogen anden
synlig Drivkraft, Luftskibe, der dri
ves ved traadløs Energi, Telegrafer
og Telefoner, der udelukkende forbin
des ved usynlige JEtherbølger,' det
er, efter hvad den vidtskuende ame
rikanffe Presse fortæller, hvad Poul
sen har lovet Verden. Det er
„tæmmet" eller „afstemt" Lyd, der
vil blive Fremtidens Drivkraft.
Det der først vil blive gjennemført
af alt dette ved Poulsens mægtige
Haand, fortæller de, er den traadlø
fe Telegraf og Telefon i hele sin
Fuldkommenhed. Man gaar ind i
sin Stue i Chicago, ringer sin Bro
der i Løgstør eller Nykjøbing op,
slaar en MorgSnfludder af med ham,
ingen Traade, ingen „Central", in
gen „Linien i Uorden". Og saasnart
dette Vidunderlige er flet, vil de Tu
sinder af Oceandampere og Luftski
be, Jernbaner og Automobiler, blive
sat i Bevægelse ved traadløs Energi,
være omtrent færdige til at tage i
Brug.
Sikkert er det, at Valdemar Poul
sen ved sine Opfindelser htir samlet
Videnskabsmændenes Opmærksomhed
om sig. Han har ikke begyndt med
at give Løfter, som han har glemt at
holde, han har først udrettet noget,
der kan komme hele Verden til Gode,
og bringe ham selv Millioner, og
saa lader han Verden tale om der,
men arbejder selv videre og tillader
af og til Verden at kaste et Blik ind
i den Vidunderverden, som han mere
eller mindre er Herfler over.
Fra London fortælles, at han fot
faa Dage siden i Overværelse af fle
re af bor Tids berømteste Viden
skabsmænd, Professorerne Silvanus
Thomsen, Sir William Preece og
andre, tændte en Rvekke Buelamper
ved Hjælp af den nye, vidunderlige
Energi, som han har fundet og del
vis gjort sig til Herre over, og som
han først havde ladet gaa gjennem sit
Legeme. Og ved den samme hemme
lighedsfulde Strøm smeltede han et
frit i Luften ophængt Stykke Kob
ber, der ikke var i Berøring .med no­
I
..ZLther-Tolger."
train man venter af Valdemar Poulsen.
gen synlig Varmeleder. 5Xir er alt
saa her en Mulighed aabnet for, al
Lys kan tilvejebringes ved traadløse
Anlæg, at der fra Centralstationer
kan sendes Lys ag Varmestraaler ud
til Steder, hvor der trænges, uden
at overførende Traade flal gjøre den
mellemliggende Strækning farlig for
Omgivelserne, uden at Traadlæng
derne flal fordyre Anlægget.
Pact alle Omraader af det« daglige
Liv vil den traadløse Overførelse af
Energi forenkle Forholdene. Og
hvor meget mere vil det ikke blive
Tilfældet under kritifle Forhold,
Krig f. Eks. Den nuværende Krigs
sørsel vil nødvendig, naar den Poul
senfle Energi-Generator kommer til
fuld Udvikling, undergået en komplet
Omdannelse. Kan en By oplyses
ved traadløs Energi fra lange Af
stande, saa vil intet kunne forhindre,
at Fjendens Miner sprænges ad sam
me Vej, eller hans Skibe og Hære
ødelægges.
Det er derfor let at sorstaa, naar
det fortælles, at det engelfle Hær- og
Flaadevæsen med den dybeste Inter
esse følger Valdemar Poulsens For
søg paa dette Omraade, og at det har
engageret vor Tids dygtigste Fysikere
til at følge ham i hans Arbejde. For
Tiden gaar hans Arbejde dog ikke ud
Paa at fuldkommengjøre Krigsmid
lerne. Lord Armstrong, Verdens
største Kanonfabrikant næst ester
Krupp, har stillet Kapital til Poul
sens Raadighed,— ikke for at denne
skulde arbejde for Ødelæggelse, men
for Fremskridt og Udvikling.
Vi læser i disse Dage, at Skandi
navien-Amerika Liniens 4 danske
Amerikadampere i Løbet af faa
Uger flal forsynes med traadløs Te
legraf af det engelfle Selflab, der
har sikret sig Valdemar Poulsens
System. Det ventes, fljønt det ikke
er udtrykkeligt lovet det i Kontrak
ten, at man ved disse Apparater vil
bære i Stand til at være i stadig
Forbindelse med Landjorden under
hele Rejsen, enten det amerikanfle
Fastland eller de britifle Øer. Traad
løs Telefonering er allerede en løst
Opgabe, og det næste Skridt bentes
at blive Telefonering over Atlanter
havet, hvad der fom bekjendt aldrig
har kunnet lade sig gjøre ad Kabler
under Havet. Et andet Problem,
hvis Løsning efter dette ikke længer
regnes til Umulighederne, og fom
der allerede arbejdes paa, er at for
syne Skibe med Drivkraft, der ikke
dannes ombord bed Maskineri, heller
ikke opsamles ombord til Forbrug
under Farten, i Akumulatorer piler
lignende, men under hele Rejsen sen
des ombord fra Kraftstationer paa
Stranden ad usynlige Ledninger,
JEtherbølger om man bil. Naar
man fjender den umaadelige Vægt et
Skibs Drifts-Maflineri har, og den
Plads, det indtager i Skibet, er det
let at forstaa, at der paa den Maade
bilde vindes et Lasterum ombord, der
vilde gjøre Skibsfarten langt mere
lønnende.
Valdemar Poulsen har aabenbart
begyndt at erobre Amerikanernes
Hjærter. Han.er for dem en Edison
i forbedret Skikkelse. Elektriciteten
er snart hver Mands Eje, og den er
udnyttet paa alle -Omraader i Er
hvervslivet. Hvad der kan gjøres
ud af den.ud over hvad der allerede
er flet, er esier Amerikanernes Op
sattelse ikke stort den har tabt sin
Sensation. Men saa kommer
„den danfle Edison" med noget helt
nyt, eller rettere med en Udvikling
og Fuldkommengjørelse af det gam
le, som lader alle de hidtil kjendte
Anordninger langt bag sig. Og han
kommer medVihenflabsmandens tun
ge Authoritet og med de mæg
tige engelfle Kapitaler at støtte sig
til. Intet Under, at Jbe hylder ham
Jca mange Kantet.
Ntzt fra alle Lande.
En kraftig Kampagne er begyndt
i Illinois af Statens Anti-Saloon
Liga, der kæmper for Vedtagelsen af
Local-Option Forslaget i Legislatu
ren i Springfield. Sidste Søndag
talte over 2,000 protestantiske Præ
ster i saa at sige hver By og Lands
by i Staten for denne Sag, deraf
over 100 Præster i Chicago, og hæv
dede i Afholdenhedens Navn, at det
blev overgivet til hvert County
Town, Village, City, Ward og Pre-
cinct at tage Bestemmelsen om denne
Sag-
Mordene paa russiske Embeds
mænd, der hidtil menes at være flet
efter Befaling of en revolutionær
Central-Komite, og aldrig uden den
nes Befaling, siges nu at være gaaet
helt ud af dennes Kontrol. De Re
volutionære har hidtil adlydt de Or
drer, der er udgaaet fra deres Cen
tralbestyrelfe, men denne Centrali
sation menes helt. at være opført,
saaledes at de enkelte mindre Orga
nisationer nu foretager Attentater,
hvor de. finder for godt. At dette
gjøx Stillingen for Embedsmændene
og Czarens Omgivelser, ja endog for
Czaren selv, faet meget farligere, er
en Selvfølge, og det siges, at enhver
Regjeringsembehsmand og enhver
Storfyrste frygter for, at hans Time
er kommen, eller at han er den næste
paa de Revolutionæres Mordliste.
Balgene i Tyflland som Følge af
Rigsdagens Opløsning paa Koloni
albevillings-Spørgsmaalet den 13.'
December, foregik i Fredags og fik
et ret uventet Udfald, idet Regjerin
gen vandt en stor og helt uventet
Sejr. Valgets fuldstændige Resultat
foreligger ikke endnu, iA:t der flal
foregået en Mængde Omvalg, og det
vil ikke blive før en Uge ind i Fe
bruar, at Tallene helt kan op gjøres.
Men det kan allerede nu siges, at
Rigskansler Bulows Kolonialpolitik
har vundet mindst 20 Stemmer ved
Valgene, og Socialisterne har lidt
et Nederlag paa 16 Stemmer ved
det første Valg, og ved Omvalgene
vil deres Tab rimeligvis gaa op til
20. Det er det første Valg siden
1887 at Socialist-Partiet paa den
tyske Rigsdag ikke er gaaet frem i
Stemmetal. Det klerikale Centrum
har holdt alle sine Stemmer, de Kon
servative har vundet 6 Stemmer.
Socialisterne har tabt Stemmer i
alle de store Byer. I Berlin hilse
des Efterretningerne om Valgene
med store Folkedemonstrationer, der
hyldede Rigskansleren og Kronprin
sen, men til Kejserens Slot fik Folke
massen ikke Adgang.
Forbundssenator Russel A. Alger
af Michigan afgik sidste Uge ved Dø
den i Washington af en Hjærtesyg
dom, af hbilken han havde lidt i fle
re Aar. Alger, der blev 6t) Aar gam
mel, var en helt igjennem self-made
Mand. Han var født paa en lille
Farm i Ohio og naaede efterhaanden
de betydeligste Stillinger i de For.
Stater, ja har flere Gange været
næbnt som Præsident-Kandidat. Op
rindelig studerede han Jura, men
kastede sig, uden at eje en Dollar,
ober Tømmerforretningen, paa hbil
ken han tjente en Formue. Under
Borgerkrigen tjente han sig fra Me
nig op til General, har bæret Mi
chigans ©ubernør og de Forenede
Staters Krigsminister, tilmed i den
vanskeligste Periode, bort. Hærbæsen
har gjennemgaaet siden Borgerkri
gens Dage, nemlig under den spanfl
amerikanfle Krig. Her viste han sin
administratis Dygtighed og ledede
Hærorgansationen paa en særdeles
dygtig Maade. Ester Krigen kom de
store Kjødflandaler op, men det lyk
kedes General Alger at bebrse, at det
ikke fra hans Side forelaa nogen
Skyld, ljbté der fra Intendanturens
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN i. FEBRUAR 2907
Et forbudt Thcilterstykke. Operaen
„Salome", dramatiseret efter Forfat
teren Oscar Wildes bekjendte Værk,
og med Sangerinden Olive Fremstad
i Hovedrollen, blev Tirsdag sidste
Uge opført i New Aork paa Metropo
litan Opera House, men den vil næp
pe blive opført der oftere. Skjønt
Musit'en, af Strauss, roses som for
trinlig og Opførelsen i det hele nær
mest fuldkommen, indeholder Ope
raen en Scene, der er faa modbyde
lig, at Direktionen næppe vil tilluk
at det opføres oftere. Det er den,
hvor Salome, Kong Herodes' Sted
datter, kysser Johannes den Døbers
afhuggede Hcved.
En stor Skoleplan.^ Kongresmand
Davis af Minnesota tredje Distrikt
har i Kongressen fremsat et Forflag,
dM gaar ud paa, ^at der i hvert af
Landets Kongt cdWDer paa Lan
det oprettes en Ugerbrugs-Højflole
og i enhver By paa over 100000
Indbyggere en Jndustriflole. Til
•»enne Forbedring af Skolevæsenet
særligt paa Landet udkræves en Be
billing as $8,000,000. Agerbrugs
minister Wilson anser dette Lobfor
slag, om det bliver gjennemført, for
at være en af de betydeligste Refor
mer for det amerikanfle Skolevæsen.
Der er ingen som helst Udsigt til, at
Forflaget kan blive til Lov i denne
Session, det er blot blevet fremsat
nu for at henlede Landets Opmærk
somhed paa Sagen.
Thaw Mordsag«^ i New Zlork be
gyndte/ sidste Torsdag, og der har
helv Tiden sid en "da været arbejdet
Paa at skaffe en Jury, en ret vanske
lig Sag, da der fra begge Sider stil
les store Krab til Jurymændenes
Kvalifikationer. Morderen har hber
Dag bæret tilstede i Retslokalet, lige
ledes hans Hustru, for hbis, Skyld
han dræbte Stanford White, hans
Moder, Søster og andre Slægtninge.
Det er den mest opfigtbækfendeMorD
sag i en lang Aarrække, og de dag
lige Resultater a£ Retsforhandlin
gerne bliver telegraferede Verden
over. De egenlige Forhør bentedes
at kunne begynde Onsdag i denne
Uge. Op til Mandag Aften bar kun
antaget 9 Jnrymænd.
Panama-Kanal Kontrakten. Ved
en Konference, fom i Mandags
holdtes mellem Præsident Roofebelt,
Krigsminister Taft og William ©li
ber af Knoxbille, en af de laveste
Bydere Paa Udførelsen af Kanalan
lægget, bleb det bestemt, at den
ne fluide habe Arbejdet oberdra
get, hbis han kan flosse 2 paali
delige Medkontraftører inden 10
Dage og tilvejebringe 5 Mill. Doll.,
dels i Kontanter, dels i Bonds. An
son M. Bang bar Olibers Kompag
non og sammen med ham om at til
byde at udføre Arbejdet for 6.57
Procent af Oberslagssummen som
Godtgjørelse, men da det biste sig, at
Anson ikke havde været heldig med et
Par af sine store Kontrakter i tidli
gere Tid, blev han afvist som Med
kontraktor.
En frygtelig Orkan har sidste Uge
raset over Norges Vestkyst, meddeles
i Telegrammer fra Kristiania den 24.
og 26. Januar. Der er omkommet
ca. 20 Fiskere og en Mængde Skibe
er forliste. I det nordlige Norge er
al Telefon- og Telegrafforbindelfe
afbrudt. Da Stormen var varslet
forud, blev mange Skibe liggende
fortøjede i Havn, men saa boldsom
var Stormen, at i mange Tilfælde
sprængtes Fortøjningerne, og Ski
bene knustes mod Bolværkerne.
Blandt de forliste Skibe nævnes
Dampflibet „Nicolai Knudtzon", der
gik paa Land'ved Svellingen, men
Besætningen frelstes, og Fifledampe
ren „Braken", der drev for Ankrene
ved Snasetbogen og forliste. Det si
ges at 'være den værste Storm paa
mange 9lar og Fiflerierne, der Har
bæret' gode og heldige. for føngere
ckw Oda Itieljen
er nu i Amerika og har begyndt sin
store Rejse blandt Landsmænd her
i Amerika. Maatte den blibe til Glæ
de for baade Kunstnerinden og for
os, der flal nyde godt af hendes rige
Kunst.-
At hun vil blive modtaget med
aabne Arme overalt er en Selvfølge.
Fra alle danfle Kolonier i Amerika,
hvor hendes Besøg er anmeldt, hø.
res der kun om store Forventnin
ger. Man ved, at hun hører til en
af bort Fædrelands Første paa Sce
nen, og at hun desuden særligt har
lagt Vind Paa den populære Kunst,
som ikke nødvendigt er knyttet til
Scenen, den at tale til sit Publikum
gjennem vore Folkesange og Roman
cer, Børneviser og Skæmteviser. Den,
sceniske Kunst er stor, og hun hører
til dens mest begejstrede og forstaaen.
de Dyrkere. Men for at ben flal kom-
1
V
W^v-
DWM
1
me til sin fulde Ret, hører der først
ét Personale og dernæst et betydeligt
Udstyr til. Et saadant er ikke let at
føre over Verdenshavet, og det bil
bære lige faa banfleligt at samle
herovre. Hendes Program her bil
derfor, bortset fra nogle Smaastyk
ker, der foruden hende selb kun ud
kræber en eller et Par Personer, de
staa hobedsagelig af Foredrag af Vi
ser og Sange af den Art, som bedst er
flikkede til at lokke tjære Minder fro
Hjemlandet frem hos Tilhørerne.
Netop denne Kunst er det, at Fru
Oda Nielsen i de senere Aar har lagt
sig gonfle særligt efter hjemme i
Danmark, og hun har opnaaet stor
Berømmelse bed den. Hun er 6tot
Folkebise-Gangerflen af Guds Naa
de, hor sunget sig ind i de Voksnes
og Børnenes Hjærter. Og oberolt,
hbor hun hor opladt sin Røst, i og
udenfor Danmark, har der lydt de
barmefte Lobord ober hendes Kunst.
Sidste Torsdag« ankom Fru Oda
Nielsen til New Dork direkte fra
Danmark. Der havde man ventet
med særlig ZEngftelse, da hendes Op
træden bar fastsat til samme Aften,
og Dampskibet bar forsinket. Men
hun kom ind sent paa Eftermidda
gen, og feta Timer efter mødte hun
ufortrødent paa Scenen. Det frem
gaar af de danfle Blade i New Dork,
at matt, er mere end begejstret ober
hvad Fruen gav sine Landsmænd af
sund, ren, ægte Kunst.
Leo Tolstoy, den Berømte russiske
Forfatter, ligger ifølge et Telegram
til Stockholm for D^den i St. Pe
tersborg.
Laeser De dette Blad fra Uge til
Uge, fra Ende til anden, véd Dk
Besked med alt. hvad der foregatir i
II.
Det var under „Danfl Folkesam
fund"s Auspicier, at jeg skulde tale
paa Højflolehjemmet langt ude paa
Michigan Avenue i Chicago Søndag
Aften den 30. September. Min Hu
stru og jeg bar indbudte til at bære
Gjæster hos Digteren, Pastor Adam
Dan, og til dennes hyggelige Hjem
kom bi da anstigende i Skumringen
sammen med tre af bore Venner, der
ledsagede os fra Racine den elsk
værdige Pastor M. F. Blichseld og
Frue samt den højt begavede danfle
Pianist I. P. Reistrup.
Tiden gik paa den fornøjeligste
Maade i Digierhjemmet paa Ar
mour Abenue til Kl. 8, da Mødet
paa Højflolehjemmet skulde begynde.
Og jeg var mer end glad bed, at
min fleraarige Ven, Hr. Reistrup,
habde tilbudt at indlede bor Tourné
med Musik bed denne Lejlighed
deri laa fyntes jeg et godt
Omen.
Det er i Skildringer som de nær
bærende af yderst ringe Vigtighed
—ja, det er bel endogsaa paa Grænd
sen af Indiskretionen og det upas
sende at bringe Kommentarer til
sine egne Præstationer dette maa
helst oberlades til andre. Lidet fjen
der jeg til udober de sædbanlige
intetsigende Komplimenter hvorle
des, mit. Foredrog opfattedes, og^oa
fljønnedes men det vsd jeg med Sik
kerhed, at min musikalfle'Ven helt og
holdent vandt det ret store Publikum
ved sin fortrinlige Kunst.
Senere paa Aftenen dækkedes lan
ge Kaffeborde, og man gjorde sig til
Gode med de mange rare Sager,
fom „Hjemmet"s Forstanderinde sal
te frem.
Naar mart i længere Tid har op
holdt sig blandt unge, hvis Ung
domsbevidsthed synes helt at sove el
ler i hvert Fald blunde faa. gjør
det godt at lære andre unge at kjen
de, der baade i Adfærd, Udseende og
Tale røber, at de ikke sover.
Dette Indtryk modtog vi af den
Skare, der hin Aften famledes paa
Højflolehjemmet. Der bar noget
frisk,, ungt og meget tiltalende ober
hele Flokken. Hobedparten udgjordes
maafle af indbandret Ungdom
men indbandret eller indfødt
Ungdom e Ungdom, under hbil
ke Former man end møder den.
Den, som flriber dette, har i tid
ligere Tid været ret pessimistisk
overfor Spørgsmaolet omBeborelsen
af danfl-amerikanfl Ungdom og er
det for den Sags Skyld endnu.
Men der var ober den Forsamling
paa Højflolehjemmet et ubestemme
ligt noget, som gab de gladeste og ri
geste Løfter for Fremtiden.
Højskolehjemmet, som bestyres af
„Danfl Folkesamfund" i Chicago,
har ofte bæret Gjenstand for offert
lig og rosende Omtale. Et af dets
Formaol. er dette: I nogen Maade
at bære et Hjem for unge Danfle, der
staar ene i Kæmpestaden en Op
gabe, som Institutionen hor løst paa
den allersmukkeste Maade.
Der disponeres ober en Række
pæne, lyse Værelser, som udlejes til
saadanne unge for.- rimelige Priser,
og mange af dem spiser paa „Hjem
met", hbor en stor og rummelig Spi
sestue afgiver Plads til en Snes
Mennefler.
Et belbalgt og stadigt fornyet Bi
bliothek pryder- Læsesolen, hvor des
uden baade danfle og amerikanfle
Dagblade og Tidsskrifter er frem
lagte til Afbenyttelse. Her findes,
ogsaa et Klaver /samt paa Væggen
gode Skilderier af kjendte Skikkelser
eller Egne.
Paa Højflolehjemmet udgtbes et
lille Blad, der, under en kyndig Re
daktions bringer fine Abonnenter
baade alvorlige og spøgefulde Artik
ler. -Saavidt jeg erindre*, udgoor
Bladet i fun,
TT
Dansk-Nmeriksnske Nejselnlleder.
Af G. K. Ktrandvold.
Syttende Aargang.
Redottionens Slutning, Bliver op
læst, for Kredsens Medlemmer og
Venner og derpaa henlægges i Ar
kivet.
I Vinterens Løb afholdes hber
Søndag Aften Møder, og naar det
fler, at man ingen udenbys Taler
har kunnet engagere, er Foredrags
holderen som Regel Pastor Dan, der
paa denne Maade har stillet sin
Dygtighed til Højskolehjemmets Tje
neste.
Alt i alt: Man er glad bed et Be
jøg paa Chicagos danfle Højskole
hjem og glad bed de Mennefler, man
dér træffer.
O halvtysk Mgsning.
Danfl-amcrikanfle Kirkeforhold.
I den flesbigfle Misfionsflole
Breklum, hvor der drives en bety
delig Skolebirksomhed, og hbor boa
de tysk og danfl Sprog benyttes,
fljønt Molen i sit hele Væsen er
tysk, udkom der til Jul en saakaldet
„Kristelig Folkekalender" paa Danfl,
i hbilken bl. a. en Forfatter bed
Nabn Earl Andresen giber en Ober
sigt over de danfle Kirkeforhold i
Amerika. Vi har ikke selv set Ka
lenderen, men efter hvad Pastor Th.
Helveg, der jo efter fin lange Ar
bejdstid heir i Landet er kjendt med
de danfle kirkelige Forhold hetobfe
som saa, skriver særligt om Carl An
dresens amerikanfle Bidrag, maa det
sikkert være værdifuld Literatur man
bliver forsynet med i den Bog.
Pastor Helbeg komplimenterer
først Udgiverne af Bogen for det rad
brækkede Dvnfl, de har fyldt den med,
og gaar dernæst over til at paavise
de mange Usandheder, det vrimler
med i Carl Andresens Artikel „Om
bore Landsmænd i Amerika". Han
flriver bl. a.:
Det er rigtigt, at der sindes to
danfl-lntherfle Kirkesamfund blandt
bore Landsmænd i de Forenede Sta
ter, og det er ligeledes rigtigt, at de
har omtrent samme Nabn, hbilket
Hr. Andresen paa sit maadelige
Danfl gjengiber saa 'nogenlunde rig
tigt. Men det er ikke rigtigt, naar'
Hr. Andresen kalder det ene af disse
Kirkesamfund for den grundtbigian
fle Kirke. I daglig Tale bencvbnes
de to Kirkesamfund den Forenede
Kirke og den danfle Kirke.. Vil matt
saa yderligere give den danfle Kirke
et nyt Nabn og kalde den.for den
grundtbigianfle Kirke, saa kan man
gjerne det, men faa flal man ikke
flilte med det kristelige, thi at kalde
den danfle Kirke for den grundtbigi
anfle Kirke det er at fare med Usand
hed, og sligt klæder altid ilde, men
ringest passer det den, som floor om
sig med sin Kristelighed.
Dog, der gaar sjælden R#g af en
Brand, uden der er Ild i den, og
fadedes ogsaa i dette Tilfælde. Den
Gnist af Sandhed, som findes i Hr.
Andresens Benæbnelse af den danfle
Kirke som dm grundtvigianske Kirke,
er nemlig denne, at den danfle Kir
ke i Amerika holder sine Porte aab
ne for alle de Aondsretninger, fon*
findes i den danfle Folkekirke i Dan
mark. Den bil vise samme Rumme
lighed som Moderkirken. Altsaa
staar den ogsaa aaben for de
grundtbigianfle Elementer. Men
vil man kalde den danfle Kirke i
Amerika for den grundtbigianfle
Kirke, saa kan man med samme Ret
kalde den danfle Folkekncke for den
grundtbigianfle Kirke. I begge Til
fælde er det Sandhed med meget,
møget stor Modifikation, og den skul
de Kristeligheden i Breklum ikke be
fatte sig med.
Saa vist fom dette Blad tiltaler
Dem bør De i videste Maal sørge fot
dets. Udbredelse blandt Venner og
Bekiendte.
Hh
A
7*-
•SM
1 z

(Successor to "Heimdal", Established 1891.)
MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY.

xml | txt