St. Paul tidende. [volume], December 06, 1907, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
a
SC
"r?
No. 49.
Christ. Madsen er hans Navn, og
det klinger saa dansk, at det ligger
nær at antage, at han tilhører vor
Nation. En Korrespondent til et
Blad i Kansas City fra Oklahomas
Hovedstad Guthrie giver nogle Trcek
af denne Mands eventyrlige Livs?
førelse.
Oprindelig var, Christ. Madsen
Soldat og gjorde Tjeneste i femte
Kavalleriregiment- 11. S. Army,
Her avancerede han til Kvarterme
fter Sergeqnt og gjorde senere Tje
neste i Rough Rider Regimentet paa.
Cuba under Krigen med Spanien.
Derved kom han i direkte Berøring,
med daværende Oberst, nu Prcesi-1
bent Roosevelt, der maa antages at
have fattet Godhed for ham,, idet
han gav ham en særlig varm Anbe
ling for Ansættelse som Deputy
Marshal i Indianer Territoriets
sydlige Del ester Krigen.
Madsen kan se tilbage paa en
lang Række Aars Tjeneste itjbe i det
vilde Vesten. Hans Arbejde for Or
denens Overholdelse i de Egne gaar
helt tilbage til de Dage, da James
Banden huserede i det vestlige Mis
souri. Da den endelig blev oprevet,
flygtede Resterne, af den Vest paa og
levede navnlig as at plyndre Deli
genccr. De? var mest ude i Klippe
bjergene, at disse Plyndringer fore
gik. ,og femte Kavalleriregiment fik i
Opdrag at give Deligéncerne Be
fkyttelse og ont muligt paagribe Ban
ditterne. Dette lykkedes virkelig, og
Fangerne blev indfatte i Statsfæng
slet i Wyoming, hvorfra det dog lyk
kedeS dem at nudvige kort Tid ef
ter. Her er det, at Madsen-kommer
til at gribe direkte ind, idet det blev
overdraget ham at paagribe Flygt
ningene.
Ten nyeStot Oklahoma tæller et
betydeligt Antal Skandinaver blandt
sine Indbyggere, og adskillige af
dent har taget en ledende Del i det
Arbejde, som er gaaet forud for
Statsrettighedernes Tildeling. Fra
gammel Tid har Oklahoma og de
tilstedende Landstrcekninger havt
Ord for at være Tilholdssted for
lovløse Elementer: Banditter, Heste
tyve, Kvægrnstlers osv., og ude paa
de storeZletterhar der staaet mangen
vild Kamp mellem øvrigheden og
det menneflelige Udskud, som har
søgt Skjul i disse'' afsidesliggende
Egne. Det ev i denne Forbindelse
vi idag skal omtale en Skandinav,
der i disse Kampe har gjort sig i
den Grad anset, at han. er blevet
udnævnt irjl Chief Deputy U. S.
Marshal for Staten Oklahoma.
Dej lykkedes ham at gjøre dette
ved Hjælp af en Krigslist og to ra
ske Mænd, som han havde taget med
sig til dette Brug. I flere Dage
fulgte be efter de undvegne Bandit
ter, indtil be enbelig overrumplede
dem en Nat ved deres Lejrbaal og
styrtede sig otiet dem under saa fryg
telige Brøl, at Røverne maatte tro,
at der var en hel Skare Blaatrøjer.
De tre raffe Gutter havde Haandjer
nene paa Flygtningene, inden disse
opdagede, at de var taget ved Næsen.
Madsen gjorde Tjeneste i Kavalle
riet i 20 Aar og gi k "derefter over i
den civile Tjeneste, først som Deputy
Marshal i det vestlige Missouri, se
nere, da Oklahoma aabnedes for
Settling i 1?889, under den bekjendte
Banditfanger Grimes, United States
Marshal for Oklahoma, i samme
Egenskab. Her fik han rig Lejlighed
til at prøve Kræfter nteb be lovløse
Elementer uttber be mest forskjellige
Forholb.
Der fortælles saaledes, at en Trup
Banditter havde slaaet sig iteb i ben
sydvestlige Del af Territoriet og ber
forøvet saa mange Ugjerninger, at
Marshal Grimes besluttebe at gjøre
en. Ende paa UvcSsenet. Han tog
nogle af sine Deputies med sig og
blandt dem Christ. Madsen, og paa
denne Ekspedition var bet, at Mad
sen fik Lejlighed til at ubmærke sig
i en særlig Grab som Mesterskytte,
Marshal Grimes var redet et Stykke
forud for sine Ledsagere og red op
paa en Høj for at orientere sig. -Her
overraskedes ksan ved at sinde, at han
var kommet lige ind paa Livet af be
Banditter, som han bor ude \dt søge
efter, og uden at vente paa sine De
puties satte han efter dem. Hans
Hest fik imidlertid Nykker netop som
han var kommet ind til Banditterne,
og han blev derved en ypperlig Ski
ve sor disses Skud, overfor hvilke
han stod aldeles værgeløs. Bandens
Anfører havde allerede spændt Ha
nen paa sin Riffel for at gjøre det
af med den forhadte Marshal og
havde lagt an paa ham, da Christ.
Madsen kom ridende op ad Højen,
hvorfra Grimes havde opdaget Ban
bitterne. I et nu saa Madsen, hvad
der foregik og satte afsted i vild
Gallop sor om muligt at komme sin
Ches til Hjælp. Mens Hesten var i
den voldsomste Fart tog Madsen
Sigte paa Bandens Anfører, og saa
sikkert var hans Øje, at han fældede
denne, inden han endnu havde affy
ret1 Skuddet mob Grimes. Det var
et Skub paa flere Hunbrebe Z)arbs,
og Grimes erklærede siden, at han
aldrig havde set et bedre Skud end
dette, der.fxelste LaM Liv.
Madsens Kamére som Deputy
Marshal blev afbrudt af den spansk
amerikanske Krig, i hvilken han, som
tidligere nævnt, gjorde Tjeneste som
Rough Rider, men ester Krigen op
tog han atter sin gamle Beskæfti
gelse under Grimes. Senere blev
han overført til Indian Territory
som Ben F.- Colberts Deputy, men
da John A. Abemathy blev ud
nævnt til United States Marsha!
for Staten Oklahoma, fik Christ.
Madsen Posten som hans Chief De
puty Marshal.
Nordens Bandfald som industriel
Drivkraft.
Dc'it bekjendte Opfinder og Fysiker
Nicola Tesla har spaaet Skandina
vien,' at -det en Gang i Fremtiden
vil komme til at indtage en ledende
Stilling i Nerdensipdnstrien paa
Grund as sine -mange store Vand
sald. Den'svenske Regjering har al
lerede fulgt Vinket og er for Tiden
ivrigt befkjæftiget med at sikre sig
Ejendomsret over de vigtigste af
Landets Vandfald, for at Udbytte!
engang kan komme Folket til Gode.
Ifølge „Internationalt Ugeskrift
for Videnskab, Kunst og Teknik" raa
der Sverige over 10 Millioner He
stekræfter gjennem sine naturlige
Vandfald, Finland over 4 Millioner
og Norge over 28 Millioner.
Heraf kan for Sveriges Vedkom
mende 2 Mill., for Finlands 0,3 og
for Norges 1,5 Mill. Hestekræfter
tages i Brug i Løbet af forholdsvis
kort Tid.
Ved fuldstændig at udnytte disse
Kraftkilder kan man indføre en Stig
ning paa 125 Mill. Ki\ aarltg for
Udførselens Vedkommende og for
mindste Indførselen meb 60 Mill.
Kr., begge Dele for hele Skandina
viens Vedkommende.
Den svenske Regjering har allere
de Racchighed over "7 af de betyde
ligste Vandfald og har endvidere fo
reslaaet bevilget 4 Millioner Kroner
til Kjøb af 10 Vanbfalb i bet syd
lige og 5 højtliggende Fosser i bet
nordlige Sverige.
Baabe Norge og Sverige sørger
for, at Landet selv kan tage ben
fulbe Nytte af Vandfalbene, naar
ben tekniske Ubvikling en Dag staar.
Paa bet Punkt, ba ben ab naturlig
Vej fuldt indvundne Krast fuldt ud
kan ligestilles med den, ber inbvin
des ved Kulforbruget:
li«
En engelsk Betragtning af Afhold
vs. Frihed.
Som tibligere meddelt har Fin
lands lovgivende Forsamling vedta
get, en Lov der indsører Prohibition'
i hele Storhertugdømmet, dvs. ned
lægger Forbud mod Tilvirkning og
Indførsel af spirituøse Drikke og
sorbydor Hasdel dermed/
Hvorvidt denne Lov, den første
Lands-Forbudslov i Europa, nogen
sinde vil faa Lovgyldighed er- et an
det Spørgsinaal. Ten finske Lovgi
verforsamlings Beslutninger skal
nemlig godkjendes af C.zaren som
Landsherre, og St. Petersborg Re
gjeringen ventes ikke at ville stille
sig imødekommende overfor en saa
dan Reform, der vil forvolde-en ret
betydelig Nedgang i Told- og Skat
teindtægterne.
Den europæiske Presse modtager
denne nye Fremtoning pqa Sam
sundsresormernes Oinraade med ret
blandede Følelser. Man er paa hin
Side Atlanterhavet ikke saa kjendt
med den Argumentation, der gaar
forud for Indførsel af Stats-For
budslove, som man efterhaanden ed
blevet det her i Landet. Naar den
ene as Unionens Stater efter den an
den er draget ind under Prohibiti
bns-PrinciPpet, saa betragtes'dette
af Pressen her, selv den, der ellors
ikke er stærkt afholdsvenlig, soift eit
ganfle naturlig Følge as Udviklin
gen.
Ganske anderledes stiller s. Eks.
den engelske Presse sig -overfor den
Tiliste Forbudslov. Den betragter
Forbudslove af den Art som et rent
ag, skært Indgreb i Friheden, 'hvad
de jo o fa a til Dels er, og som et
Udslag as, at den demokratiske Aand
i Lovgivningsarbejdet er ledet ud
paa 1
årlige Afveje.
Læs s. Eks. hvad det berømte Ver
densblad „London Times" har at
sige om denne Sag „Times" stri
ber: „Den berømte Erklæring as
en berømt engelsk Gejstlig, at han
hellere vilde fe sit Folk frit end nøg
tenit, synes at være lidet i Kurs i
Finland. Hvis demokratiske Insti
tutioner var ensbetydende med Fri
hed, skulde Finland, som itu besidder
den mest demokratiske Forfatning
i Europa, være det frieste Land i
Verden.
„Men hvis der er nogen Sandhed
i den berømte biskoppelige Sætning,
som stiller Frihed og Afhold i et
Modsætningsforhold, saa kan det
neppe være Tilsældet.
„Den nye Nationalforsamling,
netop udgaaet fra den direkte Berø
ring med sine Vælgere, har udstedt
en Lov, som, hvis den nogensinde
træder i Krast, vil tvinge hver ene
ste Indbygger til at blive Totalist
ved at afskære al Adgang til at stasse
sig Alkohol i nogen sojrt helst Ret
ning.
„Loven gaar ud paa absolut For
bud mod al Handel med Spiritnosa
01 og Vin kun til medicinsk og tek
nisk Brug maa Spiritus fremstilles,
indføres eller holdes tilsalgs, og selv
i dette Diemed er den Gjenstand sor
Statsmonopol. Der er ikke engang
gjort nogen Undtagelse for Altervin.
„Medens den nye Lov fætter stren
ge -Straffe for Overtrædelser, er der
naturligvis ikke gjort, nogen Foran
staltning til at stasse Godtgjørelse
sor Tab af Rettigheder eller for den
Kapital og det Arbejde, font er ned
lagt i Bryggerier, Destillationssa
Irtker og lignende. Der siges, at der
findes svage Antydninger til Sand'
synligheden af en fremtidig Lovgiv
ning herom. Men en Lovgivning
som gjør det-saa grundig as med
Friheden, fart nu neppe' ventes at
ville tage Retfærdighedshensyn i det
hele taget.
„O Frihed! hvilke Forbrydelser er
ikke begaaet i dit Mlvn!" sagde Ma
dame Roland paa Vejen til Dkafot
tet. Paa samme Maahe kqn vi sige:
„b Afhold! hvilke DumWex be
gaaes ikke i biit Nabn!" Drukken­
ST. PAUL, MINN., FREDAG DEN $. DECEMBER 1907.
skab er en frygtelig Sarnfundssvøbe.
Kunde vi afskaffe den, vilde vi' blive
fri for en uberegnelig Mængde Elen
dighed, Ulykke og Forbrydelse. Saa
meget er alle enige om. Men der
er ingen Fornuft ,t -ben Kcnflusion,
som man i FinlLnd har draget af
djsse Præmisse!', nemlig at Besiddel
se,. Salg eller Fortæring as Alkohol
i enhver og hvilkensomhelst Form er
en Forbrydelse, som skal opspores
ved det ntest tnrauntffc Spionsystem
og undertrykker med Straffe, som
vilde være strenge, selv anvendt over
sor de værste Former af Sovqver
trædelser.
„Saa meget synes ogsaa i Virkelig-,
heden at nære blevet indrømmet, end
pg af den fiuffc Nationalforsam
lings fanatiske Flertal. Baronesse
Gripenberg, et as de bedst kjendte
kvindelige Medlemmer, stal have
sagt, at under Behandlingen af et
Spørgsmaal af saa vital social B6
tydning var det nødvendigt at „læg
ge Fornuften tilside og lade Føle!
sen sejre". Der faar man afdækket
det sande Jiidre af den socialdemo
kratiske Revolution, nøgen og uden
Blusel. Tidligere Revolutioner var
-tilfreds med at indvarsle „Fornuf
tens Tidsalder", og vi ved, hvad det
te havde at betyde. Det er den so
cialdemokratiske Revolution forbe
holdt at indvarsle Følelsens Tidsal
der, og vi har endnu tilbage at lære,
alt, hvad det kan have at'Tietyde. I
ethvert Fald betyder det, saa langi
det nu er naaet i Storhertugdømme!
Finland, et tungt Slag. mod selye
Frihedens Princip, "men det betyder
ogsaa Feighed,Lg Uvederhæftighed i
Lovgivningsarbejdet. Thi ibetmind
ste nogle 'af dent som støttede Loven,
stemte sandsynligvis blot as taktiske
Grunde sor den, fordi de derved til
fredsstillede fine Vælgere og paa san
nte Tid neppe løb nogen Resikci for
at den. nogensinde. skulde træde, 1
Kraft. Dette antages nemlig at værc
næsten »sikkert, da Loven rimeligvis
vil blive nægtet Sanktion i det mind
ste i den nuværende Form. Vi be
høve vel derfor neppi* at tage denn
urimelige Forholdsregel altfor alvor
lig, hvad dens Praksis angaar. Fin
lænderne, som allerede er et forholds
vis ædru Folk dets Alkoholfor
brug pr.. Individ er det laveste 1
Europa, skjønt der findes en god
Del drikfældige vil maaste endnu
forblive forholdsvis srit. Men teo
retisk set, som et Udslag as den yder
ste demokratiske Aand, i sin Foragt
for Friheden, sin Tilbedelse af Føle!
iett og i sin .Fornægtelse as Fornuf
ten, er den finske Nationalforsam
lings Beslutning ikke uden en vidt
rækkende og uheldsvanger Betyd
ning."
Arbejdsstandsningerne, der fulgte
umiddelbart efter Paniken sidste
Maaned, og som navnlig sandt Sted
i de østlige Fabrikscentrer, synes ikke
at skulle brede sig videre. Endel
Jernbanekomnagnier over hele Lan
det standsede for nogle Uger siden alt
Konstruktionsarbejde, men endel af
dem har atter optaget dette. Saale
des begyndte Harrimmt Systemet
Lørdags Arbejde med 5,000 Mand,
paa sorstjellige Steder i Mellemsta
terne, og Arbejdet vil blive frem
ffynbet meb størst mulig Host.
Jamestown Udstillingen blev luk
ket i Lørdags. Ubstillingens Præsi
bent. Tucker, holdt en Tale ved ben
ne Lejligheb, i hvilken han fremhæ
bebe bet gobe, ber var ubrettet veb
Udstillingen og erklærebe, at ben fi
nancielle Stilling ikké var saa stel,
som
vbet
fra sorstjellige Sider var
paastaaet. Ganffe vist var Gjælden
paa Udstillingen ca. 20 Millioner
Dollars, men paa ben pnbett Side
ejebe ben et 400 Acres stort Land
stykke, Pad hvilket der havde rejst sig
en moderne By meb^glle Zwttds-Be
kvemmeligheder. Han havbe et
VrSstdentM5 Kudskab.
Besindige Anvisninger for Kvn
greSsen.
Det BubskSb fra Præsident Roose
velt, som blev oplæst ftfr Kongressen
i Tirsdags, udmærker sig ved den
beherskede Tone, i hvilket det er af
fattet. Man faar Indtryk af, at
Landets første Mand med Flid har
lagt an paa saa vidt muligt at brin
ge Ro i Sindene efter al den Uro,
som Forstyrrelserne i Finansverde
nen i de sidste Uger har sorvoldet.
Af nye Ideer bringer Budskabet ikke
meget denne Gang, men den Politik,
der har været som en rød Traad
gjennem hele hans Administration,
„Square Deal" for alle, benytter
han atter ved denne Lejlighed til'at
fremhæve font nødvendig sor. Landets
og Folkets Velfærd. Han fastslaar
sine Anskuelser i d'etr Retning i føl
gende Udtalelse: „For faa Aar siden
klagedes der over,' at Loven kunde
ikke bringes i'Anvendelse overfor de
rige Overtrædere. Nu høres ,der ikke
Klager i den Retning." Præsidenten
peger forøvrigt ikke direkte paa no
gen enkelt Perfon eller Korporation,
der er blevet tvunget, til at b'øje fig
for Lovens. Majestæt, nævner hver
ken Standard Oil Co, 'eller Jern
banekompagnter, mén enhver ved
selvfølgelig, til hvem han hentyder.
Heller ikke har Præsidenten For
slag at fremsætte for Kongres'sen om
'nye Arbejdsfelter hvad han pempe
ger af nødvendig Lovgivning har
•hiilit anbefalet ved tidligere Lejlighe
der, deriblandt Regjerings-Bevilling
for^ Korporationer, der gjør Forret
ttiitg i
i'mere
digheden af et mere elastisk Møntsy
stem hører til- de Ting, der antydes i
Budstabet, uden at der dog anvifes
nogen Vej tit dette Maål, kun hæv
des det, at der maa gaaes frem med
den største Forsigtighed. Toldspørgs--'
maalet berøres som et Emne, der
Bør tages op efter det kommende
Valg, naar Sindene er faldet i Ro
efter dette, kun anbefaler han Fjer
nelse as Tolden paa Træmasse for
Papirfabrikation som et Værn Ntod
Papirtrusten, ønskeligheden as Ned
sættelse as en Taris-Komission, der
ad administrativ Vej kunde foretage
nødvendige ZEndringer, navnlig med
Henfyn til den udenrigske Handel,
paapeges, men sorøvrigt hævder
Budstabet, at Bestyttelsestold er ble
vet eit Livsbetingelse for Landet, font
intet politisk Parti tør rokke ved,
selv om ^Toldsatserne indenfor denne
as'og til behøver Regulering.
Bevarelsen af de nationale Hjæl
pekilder og Rigdomme er blevet et
af Præsidentens Andlingsemner, og
han forsømmer heller ikke i dette
Budstab at berøre det. Han henvi-,
fer til, at Ødslen med disse naturlige
Hjælpekilder under Forudsætning af
at de er uudtømmelige har tørt til,
at vore Skove er ved at forsvinde,
og at man begynder at sp Enden paa
vore Kul- og. Jernertslejer, hvis der
da ikke gjøres uventede Fund deraf.
Skovenes Ødelæggelse vil faa den
fordærveligste Indflydelse paa de in
denlandske Vandvejes og Agerbru
gets Fremtid. Det offenlige Land,
der endnu er tilbage, maa ligeledes
vogtes med den* største Omhu. Hans
Anbefalinger paa disse Omraader
viser, at Theodore Roosevelt er en
ægte Statsmand, der ikke blot tcen
ker paa den øjeblikkelige Fordel, men
ogsaa har Omsorg for Landets
Fremtid.
Hvad Forsvaret angaar anbefaler
Budskabet Bevillinger til 4 nye
Slagskibs« og at Hæren bringes op
til sin fulde Styrke. Vanskeligheden
ved at faa Rekrutter Bør afhjcelpes
veb højere Svlbaterlønninger og for
øget itdffgt til Avancement.
Nn er det Tiden, at De bør tegne
Dem for et Abonnement paa dette
Mad. Med sine paalidelige Ester
retninger og sit ubtialgte Læsestof vil
Haab om. at Udstillingen-achr bW Mibe Dem en kjærkomnmi Gjæst
blive aabnet nceste Aar. »fra Uge til Uge.
4,
i
-f T-.-i
Blade af Daosk-Ameri-
kansk Historie
(Særtryk af 'Danske i Amerika")
I N O
I Naomi Minen i Noerheden af
Fayette City, Pa. tilhørende United
Coal Compani, indtraf Mandag
Morgen en Eksplosion, foraarsaget
ved ^Kulstøv, hvorved 47 Mennesker
rntta antages at have mistet Livet.
Ulykken indtraf, netop jom Arbejds
ffiftet for Natten forlod Minerne.
Der hørtes et frygteligt Brag, og fra
alle Skaktaabninger strømmede giftig
Gas i faa nmaadelig Mcengde, at
matt straks var paa det rene med, c\t
alle de Arbejdere, der var nede i Mi
.nen, maatte vcere blevet dræbt paa
Stedet. Naomi Minen var en af
fie største i Blødkul-Distriktet, den
beskjæstigede Arbejdere, der nu
foreløbig vil blive arbejdsløse' da
Minen paa det nærmeste er ødelagt.
Gas af Halm. I Canada har ny
lig et Kompagni kjøbt Patentretten
for en uy Opfindelse as I. Russel
Couts af Cleveland, der gaar ud paa
at lave Belysnings- og Kogegas af
almindelig Hvede- og Havreholm.
Der er allerede flere Gasværker im
iter Anlæg, og flere er planlagte.
Fordelen ved at lave Gas af Halm
fremkommer bed, at Halmen kan
Syttende Aargang.
Nordboerne finder Vej til Amerika.
Danske Opdagere af Amerika.
Derunder om Jens Muril? og- Vitus Be
ring, med Billeder.
To Billeder fra det gamle Nete York.
Smaatræk om Danslee i Amerika i
/ældre Tid.
Derunder om .Ætlinge af gammel dansk
Adel i Amerika.
(Alt ovenstaaende er af P. S. Vig
En bornholmsk Kvindes Minde
'Fontæne (i Louisville, Ky.)
Et sjældent smukt Billede med tilhø
rende Tekst.
Dansk Folkesamfund". Ved L.
Henningsen.
Danske Officerer i den amerikanske
Revolutionskrig. Ved P. S. Vig.
Biografier af følgende Danske, med
et godt Portræt af hver:
Danskerne i Polk Co., Wis. Ved A.
Bob erg.
Herunder fortælles om Koloniens Grund
læggelse og Nybyggerlivet, om Land­
brug og Mejeri samt andre Erhverv og idet hele om den Udvikling,
som i Aarenes Løb har fundet Sted. Tillige om de kirkelige Forhold
og det danske Arbejde. Skildringen er oplyst ved mange Billeder,
•dels af gamle Hase, en Nutidsfarm, Kirker og Skoler, og dels af Per
soner, særlig af de første Nybyggere
"Dansk Brodersamfund". Ved J. P. Paulsen.
Illustreret med Billeder af den første og den nuværende Hovedbe
styrelse, samt" et Kort over Samfundets Udbredelse.
Bogen er 96 Sider stor og elegant udstyret. Prisen,
portofrit tilsendt, ^0 orrfc
er kun. O V vvl 1 lo
Mineulykker. I Fremont Minen
ved Drytown, Cal., opstod i Lørdags
Ild i en af Minegangene, hvorved
11 Mennesker antages at have mistet
Livet, idet de arbejdede i Skakter,
der laa bagved Ilden. Der blev
gjort mange forgjæves Forsøg paa
at komme de as Ilden asstaarrte Mi
nere tilhjælp.
saaes for $6.00 pr. Ton, medens
Kullene for Tiden kofter $1.1 til $12
pr. Ton. Af 1 Ton Halm fremstil
les 15,000 Fod Gas, medens 1 Ton
Kul kun giver 10,OOOFod, og Halm
gassen er af mindst lige saa god
Kvalitet som Kulgassen, ©ærligt
for det nordvestlig^Canada vil denne
Opfindelse faa stor Betydning, da
der i disse Egne hvert Aar brændes
umaadeltge Masser Halm blot sor at
blive det kvit.
Socialistfører Bebel, Acedlem af
den tysse Rigsdag, vakte sidste Uge
megen Opsigt ved en Tale, som han
holtd i Rigsdagen. I denne erklæ
rede han, at der inden lang Tid vil
bryde en Krise løs i Tyskland med
Dyrtid og Arbejdsløshed. Den var
efter Bebels Paastand allerede i fuld
Gang i Berlin, hvor der er henved
10,000 Mennesker uden Arbejde, og
hvor dér er Tusinder af Børn, som
paa Grund af de høje Priser paa
Fødevarer ikke faar tilstrækkelig Næ
ring. Grunden til den Dyrttd, som
nu har meldt sig, er de industrielle
Sammenslutninger og den høje Told,
font indførtes i Marts 1906. An
gaaende de indenrigske Forhold er-,
klærede Bebel, at der. trods alle Be
nægtelser fra Regjeringens og Hof
kredsenes Side eksisterede én Hof
kamarilla, font paavirkede Kejseren i
hans Handlinger, og som gjorde me
gen Skade ved at træde den lovlige
Regjering hindrende i Vejen.
\f
-5
't?: \n\n Christ Madsen.
Ln .Ordenshssndhsver Oklahoma.
Prohibition i Jinfanfo.
(Successor to "heimdal, Established 1891.)
end en Stat. Nødven-
MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY.
Zachariah Poulson, Peter Lassen, Hans
Jesper Hansen, Dr. Christian Linde,
Charles. Løvenskjold, Edward Burd
.Grubb, Laurence Grønlund, Peter Lar
son og Mrs. Catharine Toft.
C. RASMUSSEN PUBL. CO.,
720-724 So. 4TH ST., MINNEAPOLIS, MINN.