OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 20, 1911, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1911-01-20/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

MM)
I
fo.
2-
Forbvndssenator Lorimer.
Tet kan ansees som afgjort, at
Forbundssenatet i en nær Fremtid vil
ftentme om, hvorvidt Illinois Sena
toren vil kunne beholde sin Plads i
Senatet efter de Afsløringer om Be
stikkelser i Forbindelse med hans
Balg, der er fremkomne ved Under
tzsgelser as den specielle Senatskomite
og den af Illinois Legislatur nedsat
te Komite. Uden Tvivl vil Afstem
ningen gaa ham imod, idet den alntitt?
delige Stemning blandt Senatorerne
Sjennemgaaende er imod ham.
En opsigtvlrkkendeFratrædclsc.
v
Admiral E B. Barry, der har ført
Komando over Paccific Flaaden, med
Krydseren JBest Virginia" som Flag
fiib. er bleven afskediget fra sin Post
eg hanfaaet Admiral Thomas til Ef
terfølger. 'Han strøg i Mandags sit
Flag paa „West Virginia" og holdt
en kort Tale til Mandskabet, i hvil
fen han udtalte sin Beklagelse over
et skulle forlade Skibet. Der gaar
Rygter om, at Fratrædelsen skyldes
Klager, der var indløbne over Admi
ralen fra Officererne paa Flagski
let men noget bestemt foreligger ikke
derom. Dog ansees det for sikkert, at
der vil blive indledet en Undersøgelse
i Sagen, som ventes at bringe adskil
tige ubehagelige Ting frem.
@e Dom over Prohibition.
Den nyvalgte Guvernør for Ala
bama, Emmett O. Neal, udtalte i sin
Jnaugurationstale til Legislature« i
Mandags, at Prohibitionslovene i
Alabama er et Overgreb imod den
personlige Frihed og de konstitutio
nelle Garantier, og han stemplede et
hvert Forsøg paa at indlemme en
Prohrbitions-Klausul i Konstitutio
lien som et Udflag af Intolerance og
Bigotteri. Han udtalte, at Prohibi
tions havdev æret en mislykket Af
fære der i Staten, og han anbefalede
en almindelig lokal Option Lov.
Spirituosa-Interesserne og Politi
bør holdes adskilte og dette kunde kun
opnaaes ved Udnævnelse af en ekse
jfotifc Komite, der havde alle Spin
hiosa-Spørgsmaalet til Afgjørelse.
For megen Sparsomhed.
Postmaster General har, som tidli
gere omtalt, indført en Mængde Be
sparelser i Posttjenesten over hel
Landet og har formindflet Bevillin
gerne til en Mængde af Landets stør
re og mindre Postkontorer. Ligele
des er Besparelserne i høj Grad gaact
ud over Jernbane-Postbetjentene. Der
klages nu over, at Tjenesten i betyde
lig Gråd har lidt under det nye Spa
reprincip, da en Mængde Funktionæ
rer har maattet afskediges, og det er
umuligt for dem der er tilbage at ud
føre det forøgede Arbejde, der paahvi
ler dem. Dette er den væsentlige
Grund til, at Besørgelsen af Julepo
sten iaar har været slettere end i no
get tidligere Aar, i mange Byer var
Omdelingen af Juleposten over en
Uge forsinket.
i-1- tn,i- 'it
'MM.
Amerika.
Pensioner for Arbejdere.
I Ogden Armour. den store Slag
teviejer i Chicago, meddeler, at Han
har nedsat en Komite, der skal udar
lejde en Plan for Alderdoms-Pensio
«ering af Arbejderne i alle hans
Slagterier. Planen er endnu ikk
færdig, men den vil troede i Krast
fon snart den er godkjendt.
Eksplosion i ?t Krigsskib.
Ombord i U. S. Slagskib „Tela
ware", paa Rejse fra Guantanamo
til Hampton Roads, indtraf Tirsdag
Morgen en Eksplosion i Kjedelrunt
met, hvorved 8 Mand mistede Livet
Blandt disse var en ung Mand ved
Navn Christian Jensen, „Water Ten
der", de andre var alle Fyrbødere og
jhtllempere. Te blev dræbte as den
hede Tamp fra den sprængte Kjedel.
Aarsagen til Eksplosionen er endnu
ikke opklaret.
in
\r,:Pb
•'•'S'
En stor Elregning.
I Henhold til en Regjeringsrap
port er der i det forløbne Aar for
brugt 8„500,000 Tønder Dl »i
Greater New Dork alene, medens
hele Landets ølforbrug i det samme
Tidsrum beløber sig til 60 Millioner
Tønder.
Tlagteribrandeu i Chicago.
Coroners Jury i Ligsynet over de
ved Slagteribranden omkomneBrand
mænd har som Tødsaarsag angivet
en Eksplosion, der ødelagde Bygnin
gerne, men Skylden for dens Opkomst
kan ikke tillægges nogen bestemt
Person, heller ikke kunde Skylden til
lægges Bygningernes Brandfarlig
hed, idet de var langt solidere end
mange andre Bygninger i Stockliar
den. Ester Tilflyndelse af Juryen er
der itu begyndt en Undersøgelse af
samtlige Bygninger i Distriktet, og
der anbefales' af Juryen forskellige
Sikringsmidler, saaledes automatiske
Sprinklere i Bygninger over en vis
Højde og Grundflade, samt Brand
stiger af Jern ved Bygninger, hvor
mange Mennefler er beskjæstigede.
Mod Kanalens Befæstning.
Sidste Mandag offcnliggjordes en
Erklæring, underskrevet af nogle af
de mest bekjendte og ansete Mænd og
Kvinder her i Landet, imod Panama
Kanalens. Befæstning. Ter anføres
helt 6 Grunde mod Befæstningen, af
hvilke den første er, at Kanalen vil
være sikrere i Krigstid uden Fæst
ningsværker, idet ubefæstede Pladser
ifølge Haag Konferencens Bestemme!
fer i 1907 ikke tttaa bombarderes.
Endvidere anføres, at det i 1900, da
Kanålanlægget besluttedes, var Re
gjeringens Tanke, at der ingen Be
fæstning skulde bære, at Kanalen i
Lighed med Suez Kanalen, Magel
Ian Strædet og andre internationale
Farvande bør være uden Befæswin
ger, og endelig, at Befæstningen!
vilde blive uforholdsmæssig dyre
idet ben anslaaede Sum, 25 Millio
ner Dollars, langt snarere vilde blive
50 Millioner, og de aarlige Omkost
ninger. til Belægning med. Mandskab
og Vedligeholdelse vilde blive mindst
5 Millioner Dollars. I Spidsen for
Underskriverne staar tidligere Stats
minister Richard Olney.
Amerikas største Krigsskib.
Panserfiibet „Arkansas", bet størst
Krigsskib bygget her i Landet, løb i
Lørdags as Stabeken fra New Dork
Ship Building Co.
s Værft, Camden,
N. I. Afløbningen var i alle Hen
sender vellykket. Skibet blev „døbt"
af en Datter af Arkansas Kongres
manden Macon ved at knuse en Fla
fle Champagne over Boven, idet Ski
bet gled ud i Vandet. Staten Ar
kansas var ikke repræsenteret ved no
gey officiel Delegation, idet Statens
Guvernør var fornærmet over, at
Stabelafløbningen ikke kunde bliv
udsat til et senereTidspunkt efter hans
Dnske. Men en Mængde privat
Borgere fra Staten var tilstede. Ski
bet faar en Længde af 562 Fod,Bred
de 93 Fod, Dybtgaaende 28 Fod og
et Displacement af 26,000 Tons
Det bliver det stærkest bestykkede Skib
i Verden, idet Hovedbatteriet vil be
staa af tolv 12 Tommers Baglade
Koitoner i 6 svære Pansertaarne, og
til Forsvar imod Torpedobaade vil
dr blive af 21 5 Tommers hurtigsky
dende Kanoner. Der bliver 2 under
vands Torpedorør og 10 mindre Ka
noner. Den famlede Ammunitions
vægt for en Bredside vil blive 11,000
Pund. og Pcmserbeltet vil faa cn
Gjennemsnits-Tykkelse af 3 Tommer
Den skal drives -med Turbiner med
28,000 Hestes Kraft, og Besætningen
vil blive 1,030 Mand. Den har væ
ret under Bygning nøjagtig 1 Aar,
og Arbejdet er færdigt paa 40 pCt.
nær.
Skriv efter Prøvennmer pen dette
Slab.
V 1
Fra Oklahoma er foritijlig komme
Meddelelse om et Embedsfkifte, de
har bragt en god danst Mand af søn
derjydsk Afstamning op i et af Lait
dets mere fremragende Embeder
nemlig som United States Marshal
for Oklahoma.
Hans Navn er Christ Madsen, og
han er Sønderjyde af Fødsel. Hai
blev født i Begyndelsen af 50 Aarcu
og har, inden han forlod sit Fædre
land gjort Tjeneste i den danske Hær
hvor han søgte Uddannelse til Off i
cer. Men Lyst til Eventyr drog han
bort fra de rolige Forhold i Tan
mark. Ta den fransk-tyske Krig nd
brød i 1870. meldte han fig til
franske Faner og deltog i flere Træf.
ninger, bl. a., i Slaget ved Sedan
Han deltog i hele Krigen, under hvil
ken han for en fort Tid var i Fangen
skab, men uudflap fra dette og meldt
sig atter under Tricoloren. Efter at
Krigen var endt. meldte han fig til
Fremmedlegionen og kæmpede farn
Men med denne i det nordlige Af rift
mod Araberne.
Eventyrlysten drog ham videre ud
i Verden, og efter at han i nogle Aar
havde ftaaet i fransk Tjeneste, begav
han sig her til Amerika, hvor der blev
at rigt Virkefelt for den unge Mand
med det nbetvingeigc Mod og her
Landet har han levet et saa eventyr
ligt Liv, som knn er blevet faa af det
danske Folk tildel. Tet er især i Vest
ens vilde Egne hans Kræfter har fun
det Anvendelse, men her har han og
saa vundet et saa godt Navn. at. Re
gjeringen nu har fundet ham værdi
til et Embede, der giver ham en me
get betydelig eksekutiv Myndighed i ei
ny Stat,' hvor Lovlydigheden vel
mange Tilfælde fader endel tilbag
at ønske.
Ter foreligger forffjelltgc Beret
ninger om Christ Madsens Livsfø
relse herovre, der varierer i forskjel
lige Smaating, men alle er enige -,
at omtale han som e« i høj Grad-mo
dig og beslutsom Mand, der unde
alle Forhold har vist sig enhver Stil
ling, der blev ham betroet, fuldt ud
voksen. Han begyndte sin Sorrier
i de Forenede Staters Kavalleri, hvo
han fra sin Indtræden i dette va
Kvartermester-Sergeant. I den sidst
Halvdel af 70 Aarene deltog han
en Mængde Jndianer-Felttog, under
hvilke han, som en af hans Biografer
siger, „var mere i énd ude as Sad
len." Det var imidlertid ikke blo
Indianerne han fik Lejlighed til a
prøve Kræfter med. Og saa det lov
løse hvide Element, som holdt til ud
Paa Civilationens Adergrændser
lærte han at fjende, særligt ester at
han, i Begyndelsen af 80 Aarene fik
Ansættelse som U. S. Deputy Mar
shall. I de senere Aar har han gjort
Tjeneste som Chies Deputy, med Ho
vedkvarter i Guthrie.
I en Korrespondance til „Kansas
City Journal" blev der for ca, 5 Aa
siden gviet Christ Madsen en længer
Omtale, efter hvilken vi i Hovedsagen
hidsætter nedenstaaende.
Christ Madsens Bedrifter gaar hel
tilbage til dm Tid, da James Brød
renes berygtede Bande hærjede Mis
foitrt. Da Banden var bleven spræng
drog endel af dens Medlemmer u'
mod Vest og fortsatte deres Haand
værk i en længere Aarrækfe, til me
gen Gene navnlig for Postbesørget
sen gjennem de ubeboede Egne. Mad
sen var dengang i 5. Kavalleri-Regi
ment, som blev beordret til at holde
Vagt over Posttrafiken i Klippebjer
gene. Bandens Anfører, der vai
kjendt under Navnet „Manden med
Guldtanden", havde planlagt er
Plyndring af 2 Postvogne ved Eagl
Pass. Dette Ovefald blev forhindret
af en af Madsens Kainerater. Ser
geaitt Brule, der med to Mand til sit
Hjælp flød Anføreren og fangede
hans to Hjælpere, font blev indsatte
Wyoming Statsfængsel. Herfra lyk
kedes det dem at undvige, idet de fik
Fængflets Warden indespærret, og ef
ter at have forsynet sig rigeligt med
i i t-
1
ST. PAUL, MINN.* FREDAG DEN 20. JANUAR 1911.
Vaaben og Ammunition, drog de nd
for at fortsætte deres afbrndte Leve
vej.
Tet blev itit overdraget til Madsei
at opspore det to Flygtninge, der efter
deres Flugt havde fundet ligesindede
og sammen med- disse dannet en helt
talrig Bande. Madsen tog et Pa
erfarne Jndianer-..Scouts" med sit
font Hjælpere, og fammen med diss
fulgte han Banditternes Spor gien
nem Vildniset, til han en Morgct
fandt deres Lejrplads. Te var han
langt overlegne i Antal. Men Mad
fen benyttede fig af en Krigslist, ide
han og hans Hjælpere istemte frygte
lige Hyl, idet de styrtede sig ind
Lejren og befalede Banditterne a
overgive sig. Rømlingen kunde efte
de høje Skrig ikke tro andet, end at
en stor Afdeling Blaatrøjer havd
overrastet dem, og de var i Kjæde
og Jern, inden de opdagede, at de
fim var o Mand om at udføre dei
Bedrift. Te blev ført tilbage til
Wyoming Fængslet og fif ikke Lejlig
hed til at gjentage Rømningsforsøget.
Madfen blev først ansat som Te
pnty Marshall i det vestlige Missouri
men da i
1889
Dette er kmt et Par Exempler af
det spændende, eventyrlige Liv Mad
sen førte i Vesten, i uafladelig KanU
med Banditter, Kvægtyve og India
anere. Hans sikre .Haand og skarp
Die bragte ham helskindet nd af tal
rige Farer i dette vilde Liv ude
Fronten, og da Roosevelt under den
spansk-amerikanske Krig samlede si
Regiment „Rongh-Riders", blev
Madsen selvfølgelig Medleni af dette
tjente Felttoget nd og vandt sin Chefs
særlige Hndest. Efter Krigens Slut
ning vendte hait tilbage til sin De
Puty-Stilling, med en Anbesanlin
fra Roosevelt om at give ham en hvil
ken som helst Post han maatte for
lange. Han fif først Ansættelse som
Deputy for Jndianerterritoriets syd
lige Del under Marshall Ben Colbert
og-gik senere ind i Oklahoma Mar
shallen Abernaty's Tjeneste som Chie
Deputy. Abernaty har nu taget Af
fled paa Grund as Alder, og i adskil
lige Aar har Madsen været den egen
lige Leder af Embedet. Det blev der
for anset som et i høj Grad naturlig
Avancement, da den gjæve Sønder
jyde ester at Abernaty havde taget fil
Afsked blev hans Efterfølger, og han?
Udnævnelse siges at blive hilset med
stor Tilfredshed af alle, som er kom
met i Berøring med ham.
28
46,
Oklahoma blev aabne
for Settling, blev han ansat i Territo
riet som Deputy under U. S. Mar
fhall Grimes. En Røverbande huse
rede dengang i Territoriets vestlig
Tel. og Grimes drog ud for at splitt
eller fange den, ledsaget af endel De
puties, blandt hvilke Madsen. Ved
denne Lejlighed font Grimes engang
i eit særlig farlig Stilling, der sikkert
vilde kostet ham hans Liv sor en af
Røvernes Rifler, der allerede var ret
tet imod ham, hvis iffe Madsen til
fældigvis paa fault Afstand havd
faact £je paa. den Fare. i hvilken
hans Chef itff^ftedet og. i flyvende
Gallop var fonitnef ham til Undsæt
liittg Medens hesten var i fuld Fart
affyrede han sin Riffel mod deit
Mand. der havde Grimes' Liv i sil
Haand og ramte ham, inden har
havde faaet afsyret det dræbend
Skud. Grimes har senere erklæret
at bedre Skud havde der ingensind
blevet skudt med en Riffel, da Afstan
den var flere Hundrede ?)atds.
BRUG
For Rheumatisme,
Forvridninger,
Kvæstelser,
Værk og Smerter.
Det er et af de
bedste udvortes
"Liniments" solgt
for. Folk og Fæ.
Det lindrer Smer
ten som ved ét Un
der.
Solgt i Apothekemé.
S. B.
KrrCHEL
CoÉwatir, Mich.
i 1
I
•foråunftslcnator
Clapp Wi,valgt.
Forbundssenator for Minneior
Moses E. Clapp blev i Mandags
gjenvalgt til sit Embede for en Ter
min paa 6 Aar af Legislaturens to
Kamre, og ved Legislaturens Fælles
møder Tirsdag blev Valget god
kjendt. Ved Afstemningen fik Sena
tor Clapp adskillige demokratiske
Stemmer baade i Senatet og i Hu
set. fordi flere af te demokratiske
Medlemmer i alle Tilfælde saa Sta
tens Interesser bedst varetagne ved
at stemme for Mr. Clapp. men ogsaa
fordi der i Demofraternes Rækker
herskede endel Uenighed om de Kan
didater, der as Partiet blev opstillede
imod ham. Clapp fif alle de rcpv
blifansfe Stemmer i begge Huse
samt
Nord Dafota: I. McCumber
og A. I. Gronna. begge progressive
Rep.
Pennsylvania: G. T. Oliver, Rep..
Gjenvglg.
Rhode Island: Henry Pppet
Rep,. vil rimeligvis afløse Repnblifa
nereit Aldrich.
Utah: A. Sutherland, Rep., Gjen
valg.
Washington: Miles Pointdexter
Rep.
I Iowa. New Uorf og Tennessee
er Valget iffe endelig afgjort.
En hel Familie.
Rev. L. A. Dunlap, i Mount Ver
non, Mo., siger: "Mine Bjørn plage
des med en Hoste, foraarsaget ved
Mæslinger, min Hustru med en Ho
ste, som mere eller mindre forhin
drede hende i at sove i fem Aar, og
Deres White Wine of Tar Syrup
har helbredet dem alle.
Vandveje i Minnesota.
Medlem af Minnesota Legisla
turs Repræsentanthus L. C. SP00
ner har i Onsdags fremsat et For
flag i Huset om en Bevilling paa
$40,000 tit de første Skridt til An
læg af et Net af Kanaler gjennem
Minnesota, en Sag, der om det
gjennemsøres, vil faa en uberegnelig
Indflydelse paa Statens Udvikling.
De $40,000 skulde af Guvernøren
State Auditor og General Attorney
bruges til Forundersøgelser mtgoaen
de Planens Gjennemsørlighed.
Det er det saakaldte Mershon Sy
stem for Statens Kanalisering, son
her søges sat i Værk. Tet blev
foreflaaet i Legislature« as F.
Mershon for 2 Aar siden og gaar ud
paa at forbinde Lake of the Woods
med Red River, Tørlægning af Red
River Dalen, Ledning af Vandet til
Minnesota River og Fordybning af
Minnesota River fra St. Cloud til
Tvillingbyerne, og derefter forbinde
denne Vandvej med Lake Superior
ved St. Croix River og forskjellige
store Kanalanlæg. Platten gaar u!
paa, at gjøre disse Vandveje dybe nok
til at føre Skibe af den Størrelse
som gaar paa de store Indsøer?
Denne Plan staar i Forbindelse med
den at uddybe Mississippi River, sav
ledes at den blev sejlbar fra Minne
apolis til Golfen.
tidende.
demofratisfe Stemmer of ial
5
prohibitionistisfe og 1 populi
stisk Stemme.
Ter er indtil igaar foretaget Valg
af Forbimdsseuatorer i
15
Stater
nemlig:
Alabama: John Vanfhead
£ent.
1
Dkmske^Psjslwler Ndlsndet.
Ten daitsfe Folkehøjskole har i d? Ved den aarlige Præmieuddeling
settere Aar ofte været omtalte i Ud- Diss Secondary School i London ha
landets Presse men sidste Aar e den engelske Romanforfatter H. Ri
denne for Tanmark ejendommelige^ der Haggard holdt et Foredrag
Institution liaaet til at blive Gjen- daitsfe Højskoler.
'.tand for Behandling i en hel Bog,
r. A. H. Holl-
skrevet as en Tysker.
matt, tidligere Landbrugs-Attache
ved det tysfe Gesandtsfab i Kjøben
havn. Den er nylig bleven oversat
paa Dansk af A. Vedel og er saale
des tilgængelig sor den danske Læse
verden, hvad den ogsaa i fuldt Maal
fortjener. Thi sjældent eller aldrig
er daitsfe Forhold sfildrede med stør
re Forstaaelse og Sympathi af en Ud
lænding, end sige en Tysker.
Tysfe Toftorer. man ved jo vel
staar deres egne Smil ihjel.
falder os Fæ fra Top til Taa,
itaar iffe vi gjør ligesaa.
Saadan hedder det i Grundtvigs
muntre Vise tit Holbergs Pris, og
saadan synger man endnu paa de dan
ske Højsfoler. Esterat Tr. Hollmann
har skrevet sin Bog om de danffe Fol
fehøjffoler, ntaa man i hvert Fald
gjøre éit Undtagelse fra Reglen. Ter
er altfaa en tysf Doktor, der iffe fal
der de Tansk'e for Fæ.
Heller iffe vil man med Retle
finitte beflylde denne Doktor for a
staa sine egne Smil ihjel. Bogen e
nemlig om end iffe munter i Or
dets almindelige Betydning s a
dog i høj Grad opmuntrende. Og
navnlig er den fornøjelig at læse fo
dent, der arbejder i den Oplysnings
Tjeneste, der er fityffet til Le danske
Højsfoler. Te trænger til at faa fta
dig bekræftet, at deres Gjerning iffe
alene beror, -paa den Kraft og Dyg
tighed, hvormed,den, udføres, men. at
Værfet lykkes? bedst, tiaar. he Stole
tanker, som Grundtvig tænkte, i vi
dest iniiligt Omfang bliver vore.
Dr. Hollmann har foiit inevnt væ
ret Landbrugsattache ved det tyfle
Gesandtskab i Kjøbenhavn og indta
ger nu en lignende Stilling i St
Petersborg. Da han opholdt sig
Tanmark, studerede han navnlig An
delsbevægelsen og Frøavlen, og de
gik ham som saa mange andre. Han
kom fra Smørret, Flæsket og Roertt
til Højskolen og maatte HaveRede paa
hvordan matt paa disse Anstalter bar
sig ad med gjennem mundtlig Histo
rieundervisning at vække Eleverne
Iver og Interesse ikke blot sor aan
delige Spørgsmaal, men ogsaa fo
saadanne prafttfle Ting som Andels
væsen og Brugsforeninger. Han stu
derede derfor Højfiolerne og gjord
det grundigt. Hans Bog bærer Vid
tte om, at han har gjort Studier i
Bøger, idet han naturligvis har gjor
udstrakt Brug af den Literatnr, der
før ham har behandlet Emnet.
Men Forfatteren gjorde ogsaa Stu
dier i Marken. Han besøgte Højsko
lerne og tog i sin Tid s. Eks. daglig
i 14 Dage ud til Frederiksborg Høj
flole for at høre Præsten C. Koch tale
om Søren Kierkegaard. Det er paa
denne Maade lykkedes Dr. Hollmann
at faa en saadan Forstaaelse af Høj
skolen og dens Undervisningsmetho
de, at han ogsaa har formaaet at
fremstille dens Udvikling og Arbejds
ntaade for andre. Resultatet af hans
Studier foreligger da i Bogen om det
danfle Folkehøjflole.
Bogen, der er særdeles godt over
sat as cand. theol. A. Vedel, Lære
ved Roskilde Højskole, behandler:
Grundtvig og Folfehøjskolens Op
staaeit, Folkehøjflolernes Udvikling
Danmarf, Folfehøjsfoleits Ordnin
og ydre Forhold, dens Undervis
ningsstof og Undervisningsmethede
og endelig i det interessanteste Afsnit
Folfeopdragelsens Grundtanker oy
den danfle Bondekulturs Qpstaaen.
Man. faar faaledes god Besked.
Ikke blot for Tyfle, der intet fjender
til Folkehøjskolen, er Bogen værd ai
læse. Men mange Danske, der kun
flygtigt fjender Folfehøiflolen, vil
kunne hente megen Belæring hos den
tyfle Doktor.
SsF
2i. Aargang.
01?.
Rider Haggard var, som det vil
erindres, paa Besøg i Danmark i
September Maaned. Han fatte sig
da meget nøje ind i danff Landbo
kultur, og det er nogle af denne Rej
ses Erfaringer, Rider Haggard har
meddelt sine Landsmænd.
En dansk Højflole, sagde Rider
Haggard, er en stor og mægtig In
stitution med indtil
500
Elever i Sli­
deren fra 18 til 26. Eleverne er næ»
sten alle Døtre eller Sønner af min
dre Jordbrugere.
Tisse ung Menneskers Lyst til at
lære er faa ftor, at de ikke betænker
fig paa at rive fig løs seks eller ni
Maaiicder fra den Beffjæftigelse, som
er deres Livserhverv, og hvor deres
Arbejdskraft vr i (løj Grad tiltrængt.
Te arbejder haardt Paa Højflolen, og
de betaler selv for d.'t. Ofte har de
sparet Penge sammen dertil gjennem
flere Aar. Og det er iffe for at be
staa en Efsamen. der fan være dem
til Nytte feitcrc hen i Livet, men ude
lukkende for at udvide deres Kundska
ber og blive faa oplyste Borgere som
muligt.
Tet havde ligefrem forbløffet Ri
der Haggard, da ha.t blev befjend
med Forholdene ved de danfle Højflo
ler. Ikke mindre end 10 pCt. af
Landets Indbyggere søgte Højsfoler
ne og det Paa et af de travleste Tids
Punfter i deres Liv. netop i den Al
der. da den ettgelffe Landungdom
fuldt ud var paa det rene med, at der
ikke kunde være Tale om at ofre mere
Tidi paa Undervisning. ^7.
Hvad var itu Resultatet af detme
Undervisning i Danmark?. Det var
overhovedet ikke et saa oplyst Folk i
Europa som det danfle, eller et-Folk
som i den Grad forstod at udnytte
sine Udviklingsmuligheder.
Haggards højeste Ønske var. at ha»
maatte leve længe nok til at se Kg
nende Institutioner opstaa og blom
stre i England.
Flodsejlads.
Efter hvad der meddeles fra New
Orleans vil der i cn nær Fremtid fo
regaa en meget livlig Udvikling af
Kragttrafiken paa Mississippi og dens
Bifloder. Det er Carnegie Staal
Kompagni,der agter at udskibe Staal
maskiner til Jern baneanlæggene i
Besten saa vidt ni::!igt med stor
Pramme paa Floderne. Kompagniet
hor en Mængde saadanne Pramme
under Bygning og vil tage dem i
Brug til Vaaren.
Det store Desinfektionsmiddel
1 Tol»
letten?
De behøver ikke at betale
50c
el­
ler $1.00 for ea Pint af listeriske Des
infektionsmidler ellér Peroxide. De
kan faa 16 Pints af en mere rensen
de, bakteriedræbende, helende Og
desinficerende antiseptisk Oplftonfag
af en 25c Æske af Paxtine et op
løseligt antiseptisk Pulver, som fin
des i alle Apotheker.
Paxtine dræber alle Bakterier,
der
foraarsager Sygdomme, Forraadnelse
og ubehagelig Lugt, det er derfor,
at det er det bedste Mundvask og
Gurgelvand og at det ophæver
ilde
lugtende Aande, renser og
bevarer
Tænderne bedre end almindeligt
Tandpulver, og i et Afrivningsbad
med dette udryddes Sved og andre
ildelugtende Substanser fra. Legemet.
Enhver proper Kvinde paaskjønner
dette og dets mange andre Brug
i
Sundhedens og Toilettens Tjeneste.
Paxtine er ypperlig for Betændelse
i Halsen og Øjnene og for Rensning
af Munden og Aandedrættet efter
Røgning. De kan faa "Paxtine
Nu er det Tiden, at 'De bør tegne
Tem for et Abonnement Paa dette
Blad. Med fine paalidelige Efter
retninger og fit udvalgte Læsestof vil
det blive Dem en Pærfommen Gjæst
'J*
&
ih
"Vi
Toi­
let Antiseptic" i alle Apotheker few
25c og 50c, eller portofrit med Po
sten fra The Paxton Toilet Co., Bo
ston, Mass., der vil sende Dem en
fri Prdve, hvis De. ønsker at forgøge
det før De kjøber.
»s 4

21. 8. Marshal Christ
Madsen.
(Successor to Heimdal", Established ittøfo
Kitchel's
Liniment
i i k I A i a & å i
Connecticut: Weorg P. MaLean.
Rep.
Indiana: John W. Kent, Tent,
afløser Republifaneren Beveridge.
Maine: Charles F. Johnson
Tern., afløser Republikaneren Hale.
Massachusetts: Henry Cabott Lodge.
Rep.
Michigan: C. E. Townjend, Rep..
afløser Burrows, Rep.
Minnesota: Moses E. Clapp, Rep
.©ientifllg^ ....
Missouri: James Reed, Tem., af
løser Republifaneren Warner.
Nebraska: G. M. Hitchcock, Tein.,
afløser Nepnblifaneren Burkett,
MINNESOTA
HISTORICAL
SOCIETY,

xml | txt