Newspaper Page Text
-w: "'3 28. Aargang. Verdensstillingku. Oprettelsen af et mellemeuropæisk Forbund bestaaende af en 9t$fic smaa Stater strækkende sig fra Øster* føen til bet sorte Hav er planlagt i Washington. Dette ^Forbund fer at kæmpe Paa en gjenoprettet østfront dannes som et Skridt i Opfyldelsen, af Præsident Wilsons. Program foe Frigivelsen af alle undertrykte Folk. Militær Deltagelse i Krigen mod Tyskland betragtes som en væsentlig Betingelse for Planens heldige Gen nemførelse. Det siges, at President! Wilson er imod Østrigs Sønderlem melse, før de undertrykte Nationali teter har en foreløbig Organisation, som Holder dent sammen. Efterretningerne fra ben macedo mffe Front, siden Bulgariens Over givelse i sidste Uge Har bceret spar^ somme. Kong Ferdinand, har abdice ret, og Kronprinsen, Prins Boris, har overtaget Regjeringen under Navn er Bons den Tredie. Der foreligger ingen bestemte Efterrets mnger om. Hvor ogHvorledes^Cen tralmagterne vil søge at holde Fron ten dernede. Bulgarerne har med delt disse sine tidligere allierede, at deres Undersaatter rnaa forlade Lan bet inden en Maaned. "I Tyskland er Prins Maximilian .. af Baden udnævnt til Rigskansler. Han er Fætter til den barnløse Stor Hertug af Baden og prcefumtiv Tron? følger. Han er født den 10de Juni 1867, ægtede i 1900 Prinsesse Ma rie af Cumberland, Datter af Ernest August, Prins af Storbritannien og Irland, Hertug af Cumberland og Hertug af Braunschweig-Juneburg. Prinsessens Moder er ThYW, M. sesse af Danmark. Prinsessens Bro ber,. den sindssyge Hertug Ernest August, blev i 1913. gift med Skifer.. Wilhelms elveste Datter. De De puterede Adolph Groeber, af det ty ste.Centrum Parti, og den bekjendte tyste Socialdemokrat Phillipp. Schei demann er indtraadt i det nydannede Ministerium. Den nye Rigskansler sprang straks en Bombe ved i en Tale sidste Lørdag i den tyste Rigsdag at meddele, at han gjennem den schweit. ziffe Regjering havde sendtDrtefident Wilson en Note for at forhandle om Fred paa Grundlag af Wilsons Ud talelser i hmtS Budskab til Kongres sen ben 8de Januar Aar dg Hans Tale i New Mrk dyr 27 de Septem- Dette-, Z fjfj* fra Tysklands Wf at^sMsa^ Fred har vakt den ftøtst$ Opmærk sMched og diskuteres paa det ivrig« ste, uden dog endnw a^ hobe medført liogA Positivt Resultat. Den i Tyst land foretagne Frontforandrings sær lig ved Optagelsen af en saa udpræ get Socialdemokrat som Scheide^ mann i Ministeriet, vjl dog sikkert have vidtrækkende Følger for det ty ste Riges Kurs i Fremtiden og er maaste det første Skridt til et saadant Folkestyre i Tystland, som Amerika og dets Allierede mener-at kunne un derhandle med. Den østrigske Flaadebasis ved Hav. nen Dure330 i Albanien blev i sidste Uge ødelagt ved et glimrende Angreb af^ amerikanske, britiste og italienste Krigsstibe. Ingen Baabenstilstand. Præsident Woodrow Wilson sva rer den tyste Rigskansler, at saalæn ge de tyste Hære besinder sig paa de Allieredes Territorium, kander ikke blive Tale om Vaabenstilstand, ej heller, at Fredsundevhandlinger ind' ledes. Præsidenten ønsker ligeledes at vide, om Rigskansler^ Maximilian er Talsmand for Folket eller kun re præsenterer -den lille Klike, der hidtil har udgjort Regjeringen i Tystland. Svaret, der af hele den amerikan ste Presse betegnes som et mesterligt, diplomatist Svar, er ikke totalt .afvi sende, men holder Døren adben for Mulighederne af en Fredsuuderhand ling, saofremt den tystiMegjering vi ser sig at være oprigtig i' dens Ud talelser, og saafremt den.øjeblikkelig træKer sine Hære tilbage fra de Al lieredes Landomraade og uden $°r behoU ayerkjender Resident- Wil« svys:14 Fredsbetingefséf y 7 7^ a |.:7V En Komite af ledende Kvinder i Frankrig samler Penge til et Morøt ment, som stal rejses i Paris som et Vidnesbyrd om de franste Kvinders dybtfølte Tak for den Hjælp, Frank rig har modtaget fra Amerikas Kvin der under denne ulykkelige Krig. Alle Automobiludstillinger for næste Aar stal fløjfes for at spar?. Arbejdskraft, Brænsel og Transport midler. Regjeringen har fremdeles Brug for Kontorhjælp. Der trænges Ste nografer, Maskinskrivere, Statistike re, BSgholdere og Kontorister for Kontorarb^de af forstjellig -Slags. Man henvende sig til U. S. Civil Service Commission i Washington? Italiens Kvinder, fra Dronnin gen og nedover til den fattigste Va skerkone,"Har lagt for Dagen 6n Op ofrelse i benne Krig, som viser, at de er værdige DKre af det gamle Roms heltemodige Kvinder. Indenrigsminister Lane har skre vet et Brev til Skolestyret i Nem Aork, hvori han udtaler, at Kvinder pveralt i Landet Bør have Adgang til de Haandværksstoler, som er, op rettet for Mænd. Hver amerikansk Hær (den første, den anden osv.) har et Motor Trans port Corps paa 154,747 Officerer og Mænd, 49,803x Trucks, 24,250 Motorcycles, 7,905 Motorvogne for Passagerer, 6,598 Ambulancer og bffitrent 100,000 Kjørere. Det Røde Kors vil sørge for Sør Hesløjfer for Slægtninge af alle Soldater, som har ofret Livet for Fædrelandet. Det er knapt med Uld, og alle an modes ont at klare sig med saa faa Uldklæder som muligt. Der vil bli ve nok for alle, om alle gjør sit bed ste for at spare paa Ulden. et Røde Kors Mrænger 300 ndelige.Motorkjørerc for Arbejde Frankrig i de næste seks Maaneder. Store Mængder af Kvæg Græsgange iWd DHWWWKMniK VirgiW. og andre Étater i Østen. Onkel Sam har nu brevet det til at tilvirke 1,000 Sømmer om &aW. Et begrænset Antal unge Kvin der, som ønsker at uddanne sig til Sygeplejerster, kan optages som Ele ver ved de 50 amerikanske Base Ho spitaler i Frankrig. DANMARK. I Danmark ligger der Hus ved Hus, vel tusend smaa Huse paa Rad, med røde Tage og Skorstensrøg, der dufter af Middagsmad. Vel .tusind smaa Haver med Blom sterbed, hvor Levkøjer og Asters gror Kirketaarne bag JBakkeheld,. og smaabitte Sejl over Fjord. I Danmark løber der Sti ved Sti og mødes med Alfarvej Lærken synger, og Droslen slåar, og Gøgen kukker i Maj. I. Danmark suser den grønne Skov, og skinner den klare Sol den skinner paa Herskabets Liberi og paa luvslidt Fattigmandskjol\ ø Jpg elsker alle dé. Tage paa Rad og allé dé Kaalgaarde smaa, den susende Skov oig den blanke Fjord, og Solen, scm skinner derpaa. Jeg elsker det Folk, de tusinde Smaa, som i Danmark bygget* og bor Fattigmands Rønne ved Alfarvej og Fiskerbaaden i Fjord. De tusinde SmaaX, der stedes i Strid og vinder kun Fod for Fod Spe ovej dem, der vil. Polkét tillivg og kue og knægte dets Mod! (Edv. Søderberg i "Gadens Digte.") ST. I ^KW Washington udgik Opfordring lokale Mayors, gjennem- hW, Prinsen, kom, at betragt? deres'Gjæst— en OpfordMMHr sikkert ovesalt i Amerika wWWW fulgt med den største Beredvillighed. Som de officielle Værter i Mtnrtéf sotas Tvillingbyer fungerede dltsaa —bistaoet af danste Lokalkomiteer— d'Hrr. Mayor Hodgson og Mcchor Van Lear som det faldt ud med fuld Honnør for den prinselige Gjæst, til ZEre sor demHe&^som for-de Byer, de ::&Æce!\éntivéfré:' Vil giver nedenfor et Referat af. det di* stinguerede Besøg, og déts Forløb. I et. P«ml. Ester en lang Tids Solsvinsvejr fik man Natten til Fredag i sidste Uge et voldsomt Regnvejr, og Ud sigterne for at kunne vise Prins Axel St. Paul i Solffin var ikke meget lovende, da Komiteens Medlemmer klædte sig paa til Prinfebesøget. Men heldigvis klarcde det op, og Vejret var brilliant, da den nedsatte Mod. tagelseskomite ved 9-Tiden begav sig ned til Union Depot for af hilse paa den høje Gjæst, hvis Tog var an kommet allerede ved 7-Tiden om Morgenen. Foruden Komiteen selv var endel Pressemænd og nogle faa andre Nysgjerrige mødt frem. Iført dans? Marim^aptajnsuniform steg Prinsen, der som. alls Medlem mer af den dansse Kongefamilie ra ger et Hoved over alt Follck^ med fra Toget.ledsaget af sit Følge. Fra Ch^go^hvl^DM^h^ sig^i:tré Dagi?/ U^fiilM ogsaa den danske Konsul dersteds, Hr. Tre schow. Prinsen hilste først paa dem derværende, danske Konsul, Dr:. I. Mi Nelson, som derefter forestillede Prinsen og hans Følge sor de frem mødte Komitemedlemmer. -1 Man begav sig straks ud til de ventende Automobiler for at kjøre tit City Hall, hvor Mayor Hodgson og b*^-^,v fj k\ Hans køl. Højhed Prins Axel af Musikkorpset opstillet og istemte ved Danmark, Kaptajn i beta danskc 'Prinsens Ankomst „Kong Christian Flaade med Følge sra Dmunark, stod vedhøjenMast." Under Ledelse Værftsingeniør I. A. .. Kørbing. af Kommandanten, Major Weawer, Premierløjtnanterne F. V. H. Laub gjorde ma^ en hurtig Rundtur gjen og I. A. Thiele, samt med Følge fra Washington, D. C., Captain Adolph saa med Hn største Interesse. Tide: Tvil-jbudte lingbyer, St. Paul og Minneapolis.! siil Hobe p^a hans Landsted ved Bald Prins Axel med Følge er officielt Eagle Lakej Kjøreturert did' lagdes paa Besøg" her i Landet som.flietmem Cvino og Phdlett Park. bet amerikanske Marineministeriums Hos Koraul* Hobe og Friie havde Gjæst for at inspicere Skibsværfter, bl. al det famlede Council modtog Prin- reserveret Værelser for Natten, begav sen. Hverken her eller ved Statio- man sig til den^nye Athletic Club, nen holdtes Taler. Fra Mayorens hvor en Diner var arrangeret. .Des Kontor drog man til State Capitol, bærre var denne tEe saa godt besøgt, hvis Skjønhed og imponerende Be- som den burde været, og n.avnlig var liggenhed vakte de besøgendes Bernt- det behageligt, hvor faa- Dcm dring. Til ZEre for Prinsen vajede ste der havde indyndet sig. her Dannebrog Side om Side med Blandt de Tilstedeværende varMKyor Stjernebanneret. Her blev man Hodgson, Konsul Hobe, Statsauditor modtaget^ af Guvernør Burnquist,'Preus m. ft. Mayor Hodgson fun som paa det hjerteligste hilste Prin- gerede som Toastmaster og ønstede sen velkommen til Minnesota. Efter Prinsen velkommen,, hvorefter Stats at de af Capitalists Funktionærer, auditor Preus holdt en af sine sæd som ønstede det, var blevet forestille, vanlige velly^ede Taler. Forøvrigt de for Prinsen, begav man sig under tilendebragtes Banketten i den kortest Gi-vernørens personlige SedelU mulige Tid for at give. Prinsen med rundt for at se det Indre af v5api- Følge Anledning til. at overvære tolict som vakte stor Beundring hos Floyd Giblons KrTigssor.drag paa de Besøgende. Auditorium. Fi-a Castitolict gik Turen til Amc Min«ca»olis rican Hoist & Derricks Fabriker, som Prinsen unbgr Ledsagelse af I Løbet af'Formiddagen afhente ^abrikens Bestyrer besaa med stor de. Minneapolis Komiteen Prinsen Interesse. Man gik igjennem hele toed Følge. Fra Hotel St. Paul gik d?t store Kompleks, som jo ncssten. ^uren til Raadhuset i Minneapolis, er en lille-B'./for sig selv, Paa man- hvor Mayor.Van Lear bød.Prinsen ge Steder lod Prinsen sig indgaaen- de forklare Fabrikationsmaaden. ,.THe Fseedom of the City". Derefter Besøget her medtog over en Time, inspiceredes Dunwoody Naval C.orps hvorester man begav ftg ud til Over land'Bygningen for at bese den der værende Flyvestole, som js havde en til Sre for den ^yrMge GM nie særlig Interesse for" Prinsen/ der er dens Korpset paraderede for&V-Prhv UH Danmarks bedste Flyvere. Tu- M. ren did lagdes over Summit Ave et vellyKet nue, hvorved man fik Anledning til!. Derimod VHr at vise Prinsen den imponerede Ca- S^. Paul Kredstg ber 11. Oktober 1918. Prins Axels NesvW Mwnesotss Tvillingbyer. nem ByglMgen, som -Prins Axel be- Andrews, U. S. N, og Nepræsen var imidlertid langt ftemskredet, og i tigere notable Besøg i. Klubben fra tant for State Department, H. S. Kl. 1:30 uar -en med FBge. Candee, var Fredag og Lørdag i Komiteen pg nogle faa andre ind^ sidste Uge Gjæst i Minnesotas til Lunch.Hos den norffe Kon- tntæn^: Flaadestationer, Fabriker m. m. ,^son- 'Majl^ Hlar? (Koirøwinddnt her i Tvillingbyerne saaledes sawt nbgle andre tutioner som Overland og V,:- k-. Fra Marineministeriet fiQ Mi^^Hi^ WA8H. Prins Axel af Danmark. Herrer. Der serveredes her en ex cellent ægte skandinavisk Lunch, som Gjæsterne lod vederfares al Retfær d.ghed. Konsul Hole ønflede Prinsen velkommen til Minnesota. og St. Paul i Særdeleshed. Tiden tilbragtes i den hyggeligste Stemning til Icmgt,. M^paq^ Kfter middagen. Fra Konsul Hobes Land sted, hvor de tre ståndinaviske Lan des Flag' vajede Side om Side med Stjernebanneret,' begav man sig til bage til Paul, idH ^uM las' des __ og andre ^St^r"H^r^der værdigheder af -interesse: Et kort Vessg aflagdes i. Konsul. Nelsons Hjckn. paa Summit Avenus, -,hvor der serveredes' en' let ForfriWing. Baade Mr- og konsulens Rccho, Hr. ZngeMans'Hus vajede det danske 'Flaa. paa Hotel St. med Følge var med Følge. Velkommen og gav dem paa The Parade Grounds, hvor en Salut paa 21 ®*in Hchral. Luncheon, Bed. .L^etlandsbyMinge^ MMMnes- Club'enf Mft "PC*+&B+ sCZi V S-J?£ A^i-ji^i'rt'- «$? tilstede. De fleste fik. Anledning til at hilse paa Prinsen og i de øvrige Hædersgjæster. Prinsens ligefrem me Person og demokratiste Optræ den vandt alle. Odin Clubs Præsi 'deri, R. §*. Jacobsen, ønskede Gjæ fterne velkommen, nundede om tid de Iandinaviffe Lande, udtalte paa Klubbens Vegne sin Glæde over dette Besøg fra et af Verdens mest demo kratiste Hoffer og forestillede for For samlingen Hon. L. S. Swenson, der i syv Aar var de For. Staters' Ge sandt i Kjøbenhavn, som Ordstyrex. Denne kunde'af personlig Erfttring hepidne, hvad Mr. Jacobsen Havde sagt om Demokratiet ved det danske Hof, og talte meget anflaaende om det^gode Forhold mellem de Foxene be Dtater og Danmark.Han milt bede om forffjellige UnderhynMn 'ger, der var blevet ført med "et hel Mgt Udfald mellem de Forende Sta ter og Danmark, at bet var aMge l^^ HenstiMng fra be Forenede Stater, at Danmark i 1857 afskaffede Dre snndstolden, at Trikoter treMinge blev sluttet med Danmark om Kjøb af de tidligere dapsk vestindiste Her, at den sidste af bisse Traktater b^lev ratificeret, af begge Parter til gjén Itdig. Tilfredshed, og at nu Mig blev en Overenskomst. sluttet, ifølge hvilken de Forenede Stater vilde hjælpe Danmark med Proviant og Raastosfe. Til Slutning tolkede Mr. Swepson det brede amerikanske Syn paa international? Forhold og udtal te Haabet om Oeticrelføt af det gode F^rholl' til OcaonciLT.. Vxd Wresgjæstens Bord var for uden Odin Clubs Præsident, Jacob sen, og Mr. Swenson, ogsaa Mayor -Leav?dsnsk--Kv«sul-l Dr. Nelson, svenst Konsul C. E. Waller. stedt samt Kommandøren for Mari neafdelingen ved Dunwoody-Jnstitn tet Kaptajn Warren I. Terhune. En re, Hr.A. M. Heegaard, var ogsaa tilstede ved Odin Clr^b'enA Banket. Fra Odin Club gik Turen ud igjennem Byen, hvor Dunwoody Na val FliM Officers Unit inspicere déK. og hvor Missionen senere var Commander Wctrren'I. Terhune's Gjæster ved en Bvad Manøvre paa Lake Cal^v.'N. Dscfra over til W sihefl hvor PWbuty Møllen besig sin MW gjeMiW MA^en, som Prinsen besaa med stor Interesse og MuMghed (Turen bate6i over' en ^Ttnté), fik han^Scj ligtzdd til at møde ^g tale med.flere af sine Landsmænd, ftm var besyæf tigedi^'Lev. SnnifiM af Minneapolis ælbfte dansks B-rge. fin Kandidatur (om det :,,r DfM en kort Hvile i. det for Prin sen! Hoverede Suite paa Hotel- Ra* btsfdlt" fandt saa ved 7-Tiden den danske Bakket til ZEre for Prinsen Sted paa Hotellets. overdækkede Roof Garden. Vi kalder det en danfl Banket, thi langt Flertallet af de ca. 300 tilstedeværende Gjæster var Danske. Mayor Van Sear havde med stor Takt og Klogskab sørget for, at Indbydelse var udgaaet til saa mange as Prinsens her tilstedevæ rende Landsmænd, som der var Plads til, og som kunde tænkes tit ville deltage, og det stal straks siges, at Indbydelsen blev efterkommet over al Forventning. Der er' næppe heller nogen Tvivl om, at Prins Axel fra sin ZEresplads ved Højbor det var glad over at skue ud over en saa stor ForsamAng af saa man ge of fycri3 Landsmænd—rundne af samme TEt og Jord som Tilfæl det var her. Salen var smykket i danste og amerikanste Farver. Ogsaa som en Compliment til Prins Axels fran ste Afstamning paa mødrende Side saaes den dejlige franste Trico lore. Danste Foreningers Flag, velvilligst udlaante til Festen, kom ypperlig til sin Ret. En Dekoration, der sætlig vakte Opmærksomhed hos Prinsen og hans Følge, var et Bi! l^de, der var ophængt over Prinsens Stol- og draperet med amerikanste, danste og franste Nationalfarver. Billedet, et AMrelmaleri bchandlen. de Sujettet „Sen døende traé malet af Prinsens Moder, Prinsesse bmn iløon i 1320? I Washington betragtes Præsibcn ten som Kandidat for en tredie Termin. Som kortelig meddelt sidste Uge viste Præsident Mlson sig. ganste uventet i Senatet Mandag og holdt Tale! til Støtte for Kvindens en Stemmevalgret.. Forflaget 'herom, forkastedes imidlertid til Trods her for Dagen efter af Senatet, i.det der manglede to Stemmer i den nødven dige to Trediedels Majoritet for For flaget. Præsidenten omtalte Kvin dens Stemmevalgret som en meget nødvendig' ja asgjørettde Betingelse for Krigens heldige Gjemtemførelse bé Mr. Wilson stal have lidt sit før ste betydelige Nederlag overfor Lan dets lovgivende Forsamling ved ikke benne Gang, som ellers, at kunne in fluere den til Gunst for den Sag, hritt plæderede^ Men^WWaiymer fra WafhiZB ton sætter Sagen i et noget andet Præsidenten vilde gjerne have ført sin Sag igjennem, og han vilde Vise Kvindesagens Forkæmpere, hvor han stod men han var forberedt paa ikke at kunne forandre et eneste Stemmekast. De demokratiske Se natorer fra Sydstaterne er, paa Grund af de særegne Forhold der. imod Kvindens Stemmeret og tør ik ke gaa imod den offentlige Mening i deres Stat. Negerproblemet i Sy den er Forklaringen paa, hvorfor Senatet stemte Nej. 1 Dette Problem ggar i sidste Instans ud paa den vebvarende politiske Kontrol af den hvide Minoritet i Syden, som man ér bange for stal blive rokket ved Udstrækning af Valgretten til Kvin derne. Saa Præsidentens Tale var sor age". Han sit Nederlag pee Forhaand. Men den omfattes nu i Washington som hver ken mere eller mindre end en Pro gramtale, hvori han indirekte be demokratiste Partis Repræsentant til Præsidentværdigheden ved Valge ne i November 1920.' Han og hans nærmeste politiste Venner metier, at den saavel internationale som natio nale Situation,-der vil paafølge Kri gen, nødvendiggjør uden Hensyn •til ben uffrevne Lov om „Ingen fe bie TerMTit""-r- at det bliver Mlson og, MgenWlde^^^ staar forbands. Mret/ Marbeckie SituMon'skal mø* des og løses. deres Ane vil bet blive lige saa meget „at skifte'Heste, mens- Strøimmeft krydses" at vælge en-anden Mand til Præsident Umid delbart ester Krigen, som det. vilde være ab have valgt én: anbén Mand end Lincoln til Præsident, da hans første Termin var forbi, og medens Borgerkrigen endnu stod paa. Et demokratisk Program. Wilson maa være den store Refor mator og Rekonstruktør, iKe alene as Amerika^ men til en vis Grad af Verden. Nationernes Liga, hans Tankes Barn, hans Skabning, maa vcere under hans Varetægt i dets Le vetids første'Aar. Planer herom kan naturligvis ændres WW. ZErgjerrigheder fost rede to Aar inden ert nominerende Konvention mødes, kan opløse sig i Taagebilleder. Men det her skildrede har dog. i Øjeblikket mere end Sand synlighedens PræA. Krigen kan, vil, maaste nærme sig sin Slutning i Søbet af den kommen de Vinter eller tidlig paa Forsomme ren. Fredskonferencerne vil^da med. tilnærittelsesvis Vished strække sig hele Anret ud, og Nationernes Siga komme til Verden i 1920, omtrent paa den Tid, ba de store politiske Partiers Præsidenwomination er sorhaanden. Paa samme Tid vil Arbejdet Med at rekonstruere den in dustriélle Stttiation her i Sandet og ud over Verden begynde. Dette vil blive et lige saa delikat og vanskeligt Hverv soM ot lede selve Krigen, som Wili^n siden 1017 har gjort, Spid sen for en af Verdensnc^ionerne: Re .konstruktionsarbejdet i den ene- Na- iion kan Me udstilles fra deti^a^den. Sbé vil blibe et internationalt bg^ et 1 1 Nr: 41 'H .s# Tanken om en Fremtidens intern#,^ tional Organisation. Hvis NationerM nes Liga bliver til Virkelighed, biC? han, jiaturli'gt nok, nødigt fe ben&Sm defte'gtid: over i andre Hænder. Haw vil. føle, at dens Fremtid er ifierfcj* sikret med ham i Spidsen for Amsrk^ kas Régjenrtg end med en anderiMH Mand, der maaste flet ikke eller fui£% delvis er i Sympathi med Tanken. Ligaens første Aar vil blive ste. Krigen vil være forbi, men deMM Virkning vil vedvare. Det fremgaark^D tydelig af Præsidentens Tale holdt s sornhlig i New Uork, at han mener det nødvendigt at holde en staaende^H internMonal Hær i Europa i adsti! lige Aar, som en Garanti for, af Nationet indenfor Ligaen, der stribet, men hvis Ord Me kan paa (Centralmagterne) holder Ligaens Bud og Regler esterretteKs^M Endvidere gjør Præsidentens ner gjældende, at netop den KrigS^/ fA organifatidn spm han har stabt, vik vise sig som den bedste tik at frsmn? AHlKs Arbejdet. Jnstid^ tioner font War Industries Boards Shipping Board, Sar TrabeS Board, Jernbane-, Fødevare- og Brændsels Administrationerne, bet har medvirket til at centralisere Le- $ delsen af hele Landets Industri Oflr 5 lagt den i deit federale RegjeringS Hænder, med uindskrænket Myndvz hed til at skalte og valte, som den fkw^ i derfor godt, vil n^op vise sig ttititB* værlige til at. medvirke til at discen« tralisere denne Ledelse, faa hurtig det kan lade. sig gjjøre, ogsaa med fkyldig Keysyntggxn til de smaa, min-' dre vel sityerede og delvis aflhcxngi ge NatigzjM^ Interesse. Det sociale Problem. Dette foreligger ogsaa, eller vil høj Grad komme til at gjjjre sit Krav gjældende, og Mr. Wilsink ogsaa-Paa Omraade. Hans Udflugt tir og Tale Buffalo for at hædre ^mrad Gompers og derigjennem „Orga nized Labor" var et Fingerpeg i den Retning. Er Wilson interesseret i den store internationale Retfærdig* hed, hvis Krav. netop stal mSdeS gjennem 'Nationernes Liga, er han ifife mindre ^interesseret i en ny øg were retfærdig Ordning paa bet fo" dale Omraade, et videre Felt fjor Menigmand, en videre. OMNisatiow Arbejdsstarernes Rækker, en nttob sipM KontroHérmg af JndustrWB^^ holdene. dette vil komme tt(.tt Og W5(beÉ'SBiEf6ri |ar '$5- •neitc-aaBtte herfor. Wilsons Personlighed. Hele Fremtidens Program ftnOer sMWlgekig —en stor Rolle, noor vi fed hen til Personen, Wilson, setifc Ingen Mand vilde kunne indtchzp! z den Plads, som Wilson den Dag \bofc indtager i Verdens Øjne, uden. at have ett Følere af sin egen Bethd^! uing. Det er. menneskeligt, at ey Mand daarligt kan tænke sig at træ de til Side, at opgive Arbejdet netop som det stal ttl at. begynde, og over give til en anden Ansvaret og »en for, at ikke alene et Lands, men hele Verdens Styrelse kommer ind i den rette Gænge efter ben Ver dens katastrofe, vi af den nuværende Slægt 'har- oplevet Roosevelt fanbt det haardt at vige Pladsen, og dog^^ spillede han aldrig den Rolle fonr Wilson- gjør nu eller vil komme tit-?! at gjøré. Mr. Wilson, sMert uden Henfig^''. kom til at stille sig selv frem i sitlde Rcnnpelys ved sin her omhandl lede Tale forleden i Senatet. font Hærens og Flaadens øverste falingsmcmd, jeg, som Fofifet£ .nuværende Talsmand og -RcprcefeTi^ tant, jeg, som det ansvarlig? Overhoved for en stor Nation, jeg som Lederen og Føreren af Kræ. der hvirvles rustdt i en Verdenskrig jeg, det tog en 'lang Éæféj ning at faa sagt alt dette om sig felfe? Uden Pral, fordi det er sandt. Det' vansteligt at tænke sig frivilligt^ lægge alt dette fra sig. Naar Krigen er ude af Vsc vil hele Amerika-splitte sig i bé jé hellige Lejre om Planerne konMktionsarbejpet. MÉBi Koitgrééfen er MrL Det er Fremtidens store som- bil afgjøre Mærfds MMe^ ^æbne, en L«che^ Skjockne/ \n\n ^uue^nf ^neimdaV*, Established i8y!5/