Newspaper Page Text
•4- Jr" I —rr-yj a MINNEAPOLIS, MINN, i 31. Aargang Uonlrol med Vssbeu. I Principet er det afgjort. Baa de England og Frankrig sender sine første ledende Politikere til Afvæbnings -Konferencen i Wash ington. Men der ingen Tvivl om, at man baade i Frankrig og i England venter sig det mindst mu lige af denne Konference, thi man er fuldstøndigt overbevist om, at den vil strande paa det ene Punkt: Hvorledes ffal man føre en virke lig effektiv Kontrol med hverandres Rustninger, og hvorledes skal man faa Staterne til i det Hele taget til at gaa med til denne Kontrol? Zlllerede i 1919 under Fredskon ferencen meldte dette Spørgsmaol sig og fandt ingen Løsning. Hvor ledes da vente at kunne finde den nu, da man har haft et Par til at fordøje og reflektere over den Wilsonfle Idealisme. Andre Tar dieu, der var Fredskonferencens Sekretcer, og som veed Besked om ben Skæbne, Wilsons Forslag om Asvcebning den Gang fik, fortæller adskilligt herom. Det vil være nyt tigt at læse det. Saa sætter man ikke for store Forhaabninger til, hvad der vil fle i Amerika. Allerede i December 1918, for tceller Andre Tardieu, kom det Wilsonffe Afvæbningsforslag til Be handling, og Clemenceau bad den gamle Fredsven Leon Bourgeois om at tage sig af det og forhandle med de amerikanfle Udsendinge og med Wilson personlig. Hans Standpunkt var dette, at man sor det Første mcmtte have Ret til at kontrollere enhver Stats Hær og Flaade og hele røttær væsen-og for det Andet have. Midler til at skride ind og straffe den Stat, der brød sine Forpligtelser. Bourgeois sagde personligt til Wilson: Na tiotiernes Forbund maa kunne fø re en effektiv Kontrol med enhver Stats Militærvæsen, for at det kan forhindre en Stat i ad hem melig og underjordisk Vej at dri ve Ruswinger, hvis Maal er at fremkalde en ny Krig. Denne Kon tro! er absolut nødvendig, for at man kan beflytte de Stater, der loyalt overholder deres Forpligte! ser, mod Overraskelser, og for at man kan forhindre, at Ret og Ret færdighed udsættes for en ynkelig Fallit. For at Nationernes For bund overhovedet kan tale og op træde med Myndighed, maa det have sin egen. Hærstyrke til Raa dighed. Det drejer sig dog ikke her om at flabe en ny permanent Hærstyrke, men om cit faa dannet et Slags internationalt Politi, be staaende af Kontingenter fra alle de Lande, der er Medlemmer af Nationernes Forbund. Hvis man ikke faar dette skabt, risikerer matt at komme til at besinde sig i samme Situation som den. Enten tens Lande besandt sig i, da Tyfl land i 1914 overfaldt Belgien. Dette var altsaa Bourgeois' og Frankrigs Standpunkt, og det kom til endelig Bchandling den 11. og 14. Februar 1919. Det blev for kastet med alle Stemmer mod Frankrigs og Czekkoslovakiets, og det er interessant at se, hvorfor Amerika og England forkastede disse to Krav, der ellers skulde synes at være selvfølgelige og retfærdige. Wilson talte sor Ame rika og erklærede, at allerede i Krast af den amerikanfle Forfat ning vilde det være umuligt for Fristaterne at gaa ind paa, at en fremmed Stat eller Komite blan déde sig i Staternes Anliggender, saae i deres Bøger eller kontrolle rede deres Værksteder. Og hvad Oprettelsen as en 'international Styrke angaar, kunde der heller ikke tænkes paa Sligt, thi det vil de kun bære at skabe en interna tional Militarisme i Stedet for en national. Og Lord Robert Cecil, der representerede England, erklce rede med næsten de samme Ord som Wilson, at man i England aldrig vilde kunne gaa med til en fremmed Kontrol af Aittallet af engelske Soldater eller Skibe. Han var ogsaa overbevist om, at ingen i i Stat, tør holdt paa sin Suveræn itet og Værdighed, vilde gaa med tik at lade sine Planer undersøge af en international Generalstab. Efter nogle Dages Debat erklære de Wilson, at Dannelsen af en in ternational Kontrolhær kun kunde tænkes, hvis man ogsaa flabte en j-t R-nnqk tan K følger tetje meb en 0^.. ^kontrollerende Ovcr-Stat, men en'W ladet alle i Frankrig se, hvor I saadan vilde man for enhver Pris ^des staar til med den tyske i undgaa. Derpaa blev det franfle Nedlæggen og .Aflederen af Naa'b- Forslag forkastet, men Tardieu uene, og man kanv ikke fortænke gør lidt sarkastisk opmærksom paa, at det var England og Amerika, som forkastede dck, medens dette Forslag om Indskrænkning af og Kontrol med Rustningerne kom fra det Frankrig, som man nu kalder militaristifl. Af Hensyn til den Modstand, som man vidste, at Re publikanerne i Fristaterne vilde gøre mod enhver Kontrol med Fri staternes militære Forhold, og for at forhindre, at Nationernes For bund af den Grund ikke fluide blive tiltraadt af Staterne, frafaldt man i Frankrig sit Krav om denne Kontrol, dog forbehol dende sig senere at fremsætte det for det øverste Raad i Nationer nes Forbund. Og paa samme Tid krævede Clemenceau og opnaaede Retten til i hvert Fald at lade Tyfllands Rustnings- og Militær væsen kontrollere, saalænge Nation ernes Forbund eksisterer, og faa længe dettes øverste Raad bestem- mer det. Tystland maatte ved-. Opposition maatte Wil on, Skabe- h„ teigreden 3or,Iaflet om Rust. i I™« o, det flal være. Avlingen har ren ar Nationernes Forbund, kræ-iiiottt :fe Paragrafen om Kontrollen-. i« an T5(i dermed ralM !ningens Jndflrænkning. Nu, efter!.« ^.f Maaneder har haft Magten inde ... Frytaterne, fremsætter de hans! i" 0. gamle Afvæbmngsforflag. Men: 1 1 »w-bmng eller en Rustnings-Indskrænkning ogsaa Søttebmb, ?°m Tyskwnd h« Blort Under,wttelse tra be 'r ofte har mærkck, naar det vilde tvinge Tyskland til at opfylde sine Forpligtelser, har kun forøget den Risiko, Frankrig lever under. Alli gevel vil man, siger man i Frank- ng, gerne g°° med tit at diflntere ©agert ttl Bunds. Mett font 11 Det forlanger Garantier for, at I den ene Stat ikke narrer og bedra- ^/°°udr°. og at den loyale' Stat Ikke Hiver et Ofrer for dert I Bedragerfle. Og det forlanger og.!^ faa. at man toger færligt «enføn til Frankrigs vanskelige geografiske ©tiffing. England kræver bestandig Retten til at holde en stærkere Flcmde end andre Nationer af Hensyn til fin Stilling som 0« Rige. Frankrig, som heller ikke selv har valgt sin geografiske Po sition, maa ogsaa have særlige Ret tigheder. Præsident Wilson erkend te i 1919, at Frankrig burde ha ve Ret til at have en større Hær end andre Stater, fordi det er saa udsat for Fare. Frankrig er Fri hedens Grænsevagt, enhver saadan kræver Soldater, og enhver Bol dat maa være bevæbnet. Uden Frankrigs Jord og Bayonetter havde hverken England eller Ame rika kunnet tage Del i Friheds kampen. De havde jo ikke hast no gen Valplads at koernpe paa. Og Paul ning angaar, er der vel ikke et tænkende Menneske, der tror paa den. De Kanoner, Mitrailleufer, Patifer vogne. Flyvemaskiner og Hundrede Tusinder af Geværer, som General Høfer i Schlesien mader over, er der vel ingen,der tror, er falden ned fa Himlett. De Franskmændene i, al de erklærer, at herefter tør de ikke stole paa an dre end sig selv. Dette er altsaa det franfle Standpunkt: Vi kan gaa med til en Jndflrænkning af Rustningerne Paa Betingelse af, at der føres en effektiv og rigorøs Kontrol med alle Staterne, og at der flabes Midler til at tvinge en genstridig Stat til at holde sine Forpligtel ser. Paa den anden Side staar England og Amerika, der med As fly afviser enhver saadan Kontrol som krænkende for den enkelte StatsSuverænitet og Værdighed. Hvorledes matt skulde kunne forlige disse to Standpunkter og faa no get ud af Konferencen, er ikke til at se. („Jyllandsposten") Samtidig med at jeg sender Be taling for Bladet, vil jeg berette, e i v i hvad Nyt der kan være herfra. Vt Verfatlles-^reden gaa ind herpaa.i/ or r• n -n har det 10 tørt her for Ttden Ar nrygt for den repubktanfle! 7 arvr 1 meit det er vl vante tu, det er, Y ot, Y. Y c* i. rr i været upaaklagelig, hvad Priserne 6egl)nbeI I rr i TeJ)e Køer vil live opslugt af de i at Republikanertie blot nogle irv« v v cm lyv magre. Dog naar man ser a 5rancigco ftfre en Sontrol maa man tø* ^Mige Strcefninger og for en væbnet Styrke. Fra Frankrig lyder det i denne Tid, efter at man har erfaret, at Briand selv vil tage Del i Konferencen, at Landet, Regeringen, hele det fran fle Folk af Hensyn til sin nation ale Sikkerhed, ikke kan fravige sit Standpunkt fra 1919. De utallige .g i derimod tkke er. De trykkende Ti- ogsaa at mætfc* $ct fom mn k, (gB T.^ lfY n. Sir v ben Linje af Automobiler, som S ,, gaar igennem Byen i denne Tid, Yr„ .tjfaa viser det mgeit smalle Sieder. dermed? asfalterede Hovedlandevej fra ot)er SoIonienS 8anb mm gaar men er ca. sire Mil fra Byen. er iHe efter Qlie andre Allierede, som Frankng Familjer. som har taget Bopæl her. Hvis der findes Olie, som der nok gør, vil det jo gavne Kolonien. Standard Oil Co. 1919 forlanger det nu i 1921, at ^a|tor Nordentoft og Familje Indskrænkningen i Rustningerne ik !ke bliver begrænset til .Papiret, |tttett virkelig finder Sted hos Alle 6er fibft hvad TMands Billie til Aftxeb- H-stemarkedet, der hidtil er blevet jlioIbU Gaderne, herefter flal holdes D-t hjalp jo Re noget, da de paa da, Mmck »»»^pr-ds ved Uke vilde alli«qick. Mr-p-rt. helt fuldført Tiden er Trafiken lagt igennem Solvang. Det siges, at der daglig passerer ca. 1400 Automobiler paa den Vej. Det er jo mest Tu rister, der medfører alt Tilbehør til „Camping." Solvang er vokset godt i den «r ,. settere Tid. Desuden er her nogle flf 3rmeritanere. §et (,„• „aa mindst tre Qmegnen disse er dog kun naaet 1500 Fod ned efter at have boret fra Begyndel- er j0 for Tiden uden Præst. rejste' til Danmark først i Juni, efterat have overdraget Skolen til Menigheden. Som bekendt er Past or E. Kristensen kaldet til Præst og Forstander og ventes at kunne September. Jeg tffe 8temme at lcegge et godt for Wabétg„ Skolen blandt „Uge- hæsere omkring i Mel. Icmftatecne. fenit jom Kristensen et be. udm-rket HMole. mand. Og hvad Forhold og Klima angaar kan der ikke tænkes noget mere ideelt end et Vinterophold paa Skole i Solvang. Pastor A. Dan var her forrige Uge paa en Foredragsrejse i Ung domsforeningerne, og prædikede tillige i Kirken om Søndagen, Pa stor Henningsen, som boer her, præ diker her naar han ikke er forhindret af Sygdom. Vi har i Sommer faaet en „Drug store" lagt til de i Forveien nærende Forretninger samt en Maskin & Au tomobil „repair shop." L. P. Jørgensen. Randers Byraad har vedtaget. i St. Paul, Minn., Fredag den 26 Augast 1921 Fremtiden. I den Tale, H. P. Hanssen holdt ved Genforeningsfesten i Aabenraa, hed det til Slutning iflg. „Dann." Med Genforeningen er vore na tionale Opgaver endnu langt fra løste. Det maa vi vedvarende holde os flarpt for Øje. Men skulde vi, grebne af Genforeningsglæden, glemme det en kort Stund, vil bore Modstanderes Rørighed og Foretag somhed sikkert atter hurtigt kalde os paa vor Post som en aarvaagen, altid slagfærdig Grænsevagt. Vide Kredse af bo ti: Folk er til bøjelige til at undervurdere det tyfle Elements Styrke i de sønderjydfle Amter. Det. mønstrede den 10. Feb ruar 1920 25 Procent tyfle Stem mer. Den Fjerdedel af den famlede Befolkning, der dermed erklærede sig for tysksindet, fordeler sig som bekendt ikke jænt over hele Landet, men samlee sig stærkt i Byerne og i Strøgene ned imod Grænsen. Vor frisindede Lovgivning giver de tyfle Mindretal der en stærk Stilling. Over 120 Lærere og Lærerinder i de sønderjydfle Landsdele under viser i Skoler med tyfl Undervis ningssprog. Langt otier Halvdelen af Sognepræster i vore to sydligste Provstier er tyfldannede og tysksin dede. I en Del Byraad, Sogremab og Skolekommissioner har Tyflerne Flertallet. De organiserer sig fast ud over Landet, arbejder energifl, an sætter fastlønnede Agitatorer og har store MngeHiAler til deres Raadig hed. Den prøjsiske Statskasse har stillet 14 Millioner til Raadighed til tyfl Kulturarbejde i Sønderjylland. Store tyfle Hjælpeforeninger sydpaa vedligeholder Forbindelserne og yder ligeledes betydelige PengeunderstØt teiser. Kvægeksporten har som nævnt givet den tyfle Vælgerfor etting et Aarsbidrag paa over 40,000 Kr. Og mens Genforeningen har famlet Tyflerne, har den splittet og spredt os, mens den har styrket og udvidet deres Organisationer, har den svækket og opløst vore- Dette bør vi holde os for Øje i en Tid, som er tilbøjelig til at sætte Parti interesser otier de store nationale Fællesopgaver. Dette Bør mane os til at arbejde mens det er Dag, for at befæste, hvad tit har vundet tilba ge, for at styrke og sikre vor ny Grænse, saa den ogsaa i kommende Ufredstider, stærk i sig selv, fordi den hviler,paa Folkets fri Vilje, kan modstaa alle tyfle Stormløb. Skal det lykkes, maa den rent ydre Genforening følges af en stærk indre Sammensmeltning. Vi har kun levet 56 Aar udenfor Ri gets Grænser. Men forud for dette Tidsrum ligger Aarhundreders Ud vikling, under hvilke Sønderjylland har indtaget en Særstilling inden for Riget, skiftende med Tiderne. Sporene deraf er for dybe til, at de kan udvifles i en Haandevending. Og dette er heller ikke ønfleligt. Vore historifl udviklede Særegenhe der vil paa mange Omraader være til Berigelse bor Moderlandet, og de vil lette Tilslutningen af de Be folkningselementer, der endnu, flønt de er rundne af samme Rod og ta ler samme Sprog, foretrækker Stats forbindelsen mod Syd. At udnytte alle de rige Kilder til aandclig Berigelse, som..Gensorenin-! en har aabnet os i Kirke og Skole, i Kunst og Litteratur og paa alle Samfundslivets Omraader til Styr? kelfe af vort danfle Folkeliv, til Skærpelseas vor nationale Mod standskrast det ertdett ene af de store nationale Opgaver, som tit maa søge at løse i be kommende Aar. At bryde de genstridiges Mod stand og at vinde de vrangvillige, det er den anden af de nationale Fællesopgaver, tit maa lægge os paa Sinde. Vi Danske har med den gamle vise Græker i Modsætmng til Hr. v- Bismarck og Hr. v. KMier større Tillig til Salens smilende og fmettenbe Htraaler end til Norden vindens biende og^buldrende Brag. v Vi afviser bestemt enhver Voldspo litik, ethvert Tvangsstyre. Vi kræver Frihed og Retfærdighed ogsaa for vore Modstandere. Og vi haaber, at de med Tiden vil føle sig vel under det milde, humane, frisindede og retfærdige danfle Styre og uforbe holdent slutte sig til os. Indtil da vil vi fremdeles staa med Murfleen i den ene Haand og Sværdet i den anden Haand. Vi haaber, at Genforeningen, som har brudt den lange triste Nedgangs i linje i vor Historie, maa indlede en ttg lykkelig og langvarig Opgangs tid for vort Folk og vort Fædre land. Den nordiske Afholdskongres i København. Fra dette store Stævne flal vi jlige meddele nogle faa Træk. Vor egen „Pussyfoot" Johnson var med. Af en Samtale, som han havde med en Bladmand, mærker vi os følgen de: Er frivilligt Afhold ikke bed- re end Forbud? Nej! Jeg har set aktfor man ge Ulykke^, som skyldes Drikkeriet, Slagsmaal, Drab, Mord, fattige, 'ulykkelige Hjem, forpinte Mødre og sultende Børn. Det amerikanfle Folk ved, hvilken Elendighed der kom mer af Drikkeriet. Det bedste Mid del til at stoppe Drikkeriet er 'at stoppe det! Mett er det lykkedes? I Ja, Forbudet -vil aldrig bli 've hævet i Amerika. Det virker ud mærket. Der er Folk, fom kommer ttl New Aork City, og som kun dømmer efter, hvad de der ser. Men New Aork City er ikke Amerika. Forreften lyver mange Korrespont er, fordi saa mange Mennefler har økonomifl Interesse i Drikkeriet. For nylig meddelte Korrespondenten til et saa anset Blad som London Times, at der var 200,000 Hjem mebrænderier i Staten Ohio. Jeg paaviste, at det var en santastifl Løgn. Korrespondenten havde selv opfundet Historien. Er det rigtigt, at en ameri-- kanfl Trust har købt alle „Saloons" til billig Pris for senere at asflasse Forbudet, aabne dem igen og tjene kæmpemæssige Summer? Det er ogsaa en af Evropas fantastifle Historier. Det amerikan fle Folk er tilfreds med Forbudet og gaar aldrig med til at ophæve det. Selv Vindyrkerne i Kalifornien er tilfreds. De har aldrig før op-|uden naaet faa høje Priser paa deres Druer som nu. Folk flal jo nyde noget,, og naar de ikke kan saa Vin, spiser de Druerne i Stedet. Det jer meget sundere. Tror De paa Forbud i Ev- ropa ogsaa s- Eks. i Frankrig? Ja. Frankrig vil sikkert for-'for byde Nydelsen as Spiritus. Mett vi blander os ikke deri. Ethvert Folk 'ittaa maa selv afgøre, hvad der jer bedst for det. Vil Folket beholde Elendigheden, saa lad det beholde den. Vil det forbedre sig selv, saa meget desto bedre. (Som bekendt kan Pussyfoot ikke faa Pas til Frankrig). Vi Amerikanere maa nøjes med at sige, at vi har. gjort en god Erfaring. I Norge og Finland er matt mindre tilfreds. Paa Afholdskongressen vil (Avrdmnd (talte, og Finner selv tale. De kan tiedre end jeg sige hvorledes det forholder sig. Mett alle de ttor= diske Lande vil inden kort Tid have Forbud. Den amerikanfle Forbuds bevægelse staar i stor Gæld til de flandinavifle Folk. Dersom det Spørgsmaal var -blevet afgjort af Folk af skandinavisk Blod alene, I vilde vi have fartet Forbudet flere Aar før. Paa Grund af Deres Folks betydningsfulde Arbejde iblandt os har Amerika ^n stor Taknemmeligs gæld til dette Lands Befolkning. I Rektor Uno Stadius talte om Forbudslovens Resultater i Fin land. Tanken om et Forbud var n, _/ V,, r-. over hundrede Aar gammel, og den psykologiske Baggrund for For budet var den synkende Moral. Al lerede i 1920 havde det vist sig, at Drukkenskaben som Følge af Forbudet var gaaet betydeligt ned i de fleste Kommuner, Forbry-^ delsernes Antal var mindre, og Fattigvæsenet var ikke saa søgt som! tidligere. Man bar ikke kommet Indsmuglingen af Spiritus, navn lig fra Estland, helt til Libs, men Finlands Alkoholforbrug bar i hbert Fald formindflet med ni Ti endedele. Professor Bergmann, ©berige, udtalte, at alle de nordiske Lande Lande senest 1930 bilde habe gen nemført Forbud. Men Forbudet maatte være Resultatet af en abso lut Folkestemning, og mindst 60 Procent af Befolkningen maatte stemme for det- Der burde endvide re være en Overgangstid, inden et saadant Forbud traadte i Kraft. —Dansk-russiske Flygtninge. Der er i Løbet af sidste Aar kommet hen ved 500 Dansk-Russere tilbage til Danmark, flygtede fra Soviet-Rus lands Trængsler uden at knne bringe nogen af deres Ejendele med sig. Saa godt som alle Flygtninge er ret ilde stillet. De fleste aZ dem har habt gode Forretninger med Rusland, men har mistet hber eneste Øre og de staar nu uden Mulighed for at kunne faa nogen Beskæftigelse i Hjemlandet. De har dannet en egen Hjælpefor ening, som i Vinter androg Regerin gen om at faa 500,000 Kroner til Laans. Efter en Del Forhandling har de faaet et Laan paa 300,000 Kroner, som de haaber at kunne be tale tilbage engang, naar Sobiet en delig maa slittte-OberenSksmft-Med den cibiliferede Verden og gibe alle de flygtede Folk fra alle Nationer Erstatning for hbad der er røbet fra dem. Høstudsigterne i Sønderjylland er i øjeblikket alt andet end lyse, skriber Bladene dernede fra. Hbis Regnen ikke indfinder sig i Løbet af den allernærmeste Tid, bliber det paa flere Steder den daarligste Høst der er set i mange'Aar. Adskillige Mar ker er allerede saa medtagne af Tør ken, at deres Udbytte næppe kan dække Udgiften til Sædekorn og Ar bejde, og flere Landmænd har maat tet tage Kreaturerne paa Stald, fordi Græsset ester den første Aftøjring paa Grund af Tørken ikke er bokset tilstrækkeligt igen. Stanset ved Grænsen. Det danske Statspoliti i Padborg anholdt forleden Morgen to Tyskere, som ved Sofiedal vilde gaa otier Grænsen at være i Besiddelse af Papirer. De blev først ført til Padborg, og en ret stor Baggage, som I)e medførte, blev undersøgt. Den indeholdt bl. a. en skarpladt amerikansk Artnee jrebolber og sire Guldkæder. De for- at de habde købt disse Kæder i billigt og nu bilde ober til Danmark at fælge dem for Kroner. Deres Forhold bil blibe nærmere prøbet. Pussyfoot-Johnson, den ameri kanske Forbudsagitator („Katepote" -kaldes han i de danske Blade), kom jiil Aarhus den 4. Juli. Der bat arrangeret stor Modtagelse med 12 Faner, men om disse skarede der sig kun 99 Mand. Dette forklares bed at den moderate Del af Afholdsfol jket er utilfreds med Redaktør Lar sen-Ledet og hans amerikanske Alli 'erede. Om Aftenen talte Johnfon :bed et Møde i Dragonkasernens Ri dehus med Larsen-Ledet som.Tolk. Skipper Prins Axel. Som før I nævnt er Prins Valdemars Søn Prins Axel for nogen Tid siden tnd ltraadt som Skibsfører i østasiatisk Kompagnis Tjeneste. Prinsen har fornylig tiltraadt sin første Rejse.som Kaptajn ombord paa Motorskibet I „Asia", der i Nørresundby indtog en Ladning ^Cement og derester sejlede videre til San Francisco. Sønder Omme og Omegns Landboforening lader afholde Præ miemalkning for Børn under 15 Aar for at vænne Børn til praktisk Virk sornhed og Kærlighed til nyttigt Ar bejde. wmui Nr. 34 Antitoxin-Behandlingen af Difteritis Difteritis er en af de mindst for« lige Sygdomme hbis den bliber be handlet med Antitoxin, men det er en uhyre farlig Sygdom, hbis An titoxin ikke benyttes eller først længe efter Sygdommens Udbrud, skriver II. S. Public Health Service. I tidligere Tid, førend Antitop men bar kendt, døde hbert tredie Barn der fik Difteritis. Men nu fin der man at af dem der bliber gibet. Antitoxin enten den første eller den anden Dag efter Sygdommens Udbrud bil 98 af hbert Hundrede- snart blibe rafle igen. Jo hurtigere den Syge kommer under Lægebe handling des sikrere er det at han bil blibe kureret. Selb i Tilfælde hbor Lægen ikke aldeles sikkert bed om det er Difte ritis indsprøjter han dog i alvorlige Tilfælde lige straks Antitoxin. Det er den sikreste Metode fordi Syg dommen udvikler sig med rivende Hast og hvis man benter 12 eller 24 Timer bil Sygdommen ofte være inkurabel. Og selv om den Syge flet ikke har Difteritis saa gør det ikke det mindste da Indsprøjtning med Antitoxin ikke har nogen ska delig Følge. Antitoxin bør gives i en stor Dosis og saa snart som muligt. Naar Lægen tror at et Metmefle har Difteritis saa tager han først og fremmest en Prøve af Slimet i den Syges Hals og Næse. Han ta ger lidt Vat paa Enden af ét tyndt Stykke Træ eller Staaltraad og gnider det indvendige af Halsen eU ler Næsen dermed. Derefter sendeA han Vattet til et LaboratoriutH hbor det Gliber lagt i en VædsfSjr der faar Sygdomsspirerne til at ub4 bikle sig meget hurtigt. Naar ham undersøger det den næste Dag i Mi-* kroflopet kan det straks ses om der er Disteritisbacciller eller ej. Difteritisbaccillerne udbikler sig i Halsens Slimhinde og Næseborer ne, og spredes derfra til alle Sider, hver Gang den Syge hofter, nyser eller spytter- Ja selv om den Syge taler lidt højt flyver Bacillerne tidt ud af Munden og kan sprede Syg dommen til andre. De sætter sig ogsaa fast paa Kopper og Gtls som den Syge drikker af, saa man maa være forsigtig med at give alt hvad den Syge har berørt en god Op vaflning i kogende hedt Vand. Pueblo Oversvømmelsen. Røde Kors meddeler at de nw har 350,000 Dollars til Under støttelse af de Folk, der mistede de res Ejendom ved den store Otier stiømmelse der ramte Pueblo sidste Juni. Af dette Beløb er $100,000 givet af det Røde Kors Hoved kvarter, $125,000 et givet af de lokale Røde Kors Afdelinger og $125,000 er givet af forskellige Byer i Colorado. Det er beregnet at det vil tage mindst $500,000 ot afhjælpe den Nød fottt .Stormfloden foraarfage de. I dette Beløb er ikke iberegnet Omkostningerne ved ctt genopbygge alle de ødelagde Bygninger. Rapporter fro Røde _z Kors i Pueblo biser at ialt 7,351 Perso ner mistede Hus og Hjem ved Obersbømmelsen. 2318 Beboelses lejligheder blev gjort ubrugelige og 463 Bygninger blev aldeles øde lagte. Begravelse Paa Landet. Det har fra gammel Tid været Skik, særlig- paa Landet, at de, der møder til Ligfølge ved Begravelser^, flal spise varm Frokost og drikke4 Kaffe. At det kan fortne sig ret besvær ligt og tage Tid) konstateredes iflg. „Lemvig Avis" forleden paa Skern egnen, idet Bespisningen varede uaf brudt fra KL 11 til3:30. Selvfølge lig var Begravelsen fastsat til et langt tidligere Tidspunkt, nemlig SU. 1/hvorfor der maatte sendes Cykle bud Præsten, at Tiden ikke kunde overholdes- Kl. ca. 4 naaede Fslget Kirken. \n\n THIS PAPER will be sent to subscribers continually until definite request for discontinu ance Is received by the publishers, and all arrears are paid in full, or satis factory arrangements for payments is made, in accordance with the Posta Laws of the United States. In communicating with people ad vertising in this paper, either for the sake of buying or for informations re garding advertised items, the readers are requested to state that they saw the advertisement in this paper which will be of mutual benefit. G. RASMUSSEN CO., Publishers, 720-722 SOUTH FOURTH STREET e a n v v -s -v -q -a r- w i v en Kmttral. °g for at m°n kan Fra Solvang, California. ta skyld.g .den 1919 og btn\ til SoS Angeles fm of 1920. Published and distributed under permit (Nu 373 Authorized by the Act of Occooer b., 1917, on file at the Post Office of Minneapolis^ Order of the President, A. S. Burleson, Postmaster General. Entered at the Post Office at St. Paul, Minn., as second class mail-matter. A weekly paper for News, Literature and i et i« issued every Thursday, 8 pages, 56 columns. Advertising rates on application s» office. Subscription Bates: In the United States, annually.—$2.0# To Canada, annually 2J59 To Europe, mailed prepaid 2JW Subscription payable in advance. In case of moving,' the OLD as well as the NEW address should be stated and al«" the name of the paper.