OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 13, 1922, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1922-01-13/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

31. Aargang
Irland.
Den lange Kamp i det irske
Parlament er nu endt. Efter
mange Storme og bitre Sam
menstød har Flertallet 64
mod 57 stemt for Godkendel
se af Pagten med England,
hvorved Irland bV.ver ikke en
Republik men en Fristat som
Canada, Australien og Sydafri
ka. De Valera tabte Arthur
Griffith og Michael Collins
vandt. Flertallet end ikke
noget stort fulgte dem. Lad
os haabe, at et forholdsvis me
get større Flertal i Folket end
i Parlamentet er rede til nu at
tage den valgte Stilling og gen
nemføre Selvstyret under et godt
Forhold til England.
TYSK ANERKENDELSE.
Det tyske socialdemokratiske
Blad, "Vorwarts" har skrevet en
Artikel om, hvorledes der fra
dansk Side tages paa Kulturar
bejdet i Grænselandet, hvor
dansk og tysk mødes. Bladet
yder Danmark sin uforbeholdne
Anerkendelse, hvilket fremgaar
af "Dybbølposten"s Gengivelse
af nævnte Artikel:
"Naar vi tænker paa Grænse
landspropaganda, saa sker dette
ikke med de bedste Følelser. Af
stemningskampen i Øvreslesien
er i frisk Minde. De Former,
den antog, var ikke altid opbyg
gelige. Like saa lidt er dette
Tilfældet med Hensyn til det
Hvervefelttog, som Frankrig fo
retager 'i Saar-omraadet. Marks
krigerske Metoder og Vold er
de Hjælpemidler, som man i før
ste Række gør Brug af. Virke
lige, opbyggende Værdier ska
bes næppe. Er vor Kultur sun
ket saa dybt, at den ikke mere
formaar at føre en rent aandelig
Kamp med aandelige Vaaben?
Danskernes Kulturarbejde i
det tysk-danske Grænseomraade
giver Svar paa dette Spørgsmaal.
Danpiark har ikke drevet nogen
Politik med store Ord i Slesvig.
Men i stille, sej Gerning har
det ydet et Opbygningsarbejde.
som fortjener at blive kendt i
Offentligheden.
Straks efter Afstemningen be
gyndte det at udvide de danske
Jordlove, som stiller Smaaland
ruget i første Række i Jord
politiken, til de nye Omraader.
Haandværkeme, som under det
tidligere Kongedømme Prøjsens
Herredømme savnede en fast
Sammenslutning blev sam'et i
Foreninger som ved Siden af at
varetage deres Tarv havde til
Formaal at give praktisk Ud
dannelse og Raad. Paa en helt
anden Maade end under den
gammel prøjsiske forvaltning,
stilles der Handelsmænd, Haand
værkere, Landmænd, Arbejdere,
Fiskere osv. Kredit til Raadig
hed. Til Forbedring og Anlæg
af Samfærdselsvejene er der i
Budgettet for 1920 stillet 29 Mil
lioner Kroner til Raadighed, for
yderligere 11 Aaar er 12 Milli
oner Kroner beregnede.
Havnene i Aaabenraa, Haders
lev, Sønderborg og Graasten, der
er -komne til Danmark, bliver
udbyggede paa storstilet Maade.
Ved Siden af denne økonomi
ske Genemtrængen har der be
gyndt et levende kulturelt Hyer
vearbejde. De henved halvtreds
danske Foreninger i Nordsles
vig blev sammensluttede i et Ar
bejdsfællesskab for paa den
Maade at hindre enhver Ødsel
hed med Tid, Penge og Kraft.
Der skænkes Skolevæsnet den
største Opmærksomhed. Der
^taar allerede nu fire danske
Højskoler paa den nye Jord. Et
tæt Net af Ungdomsskoler (om
trent som vore Efterskoler med
et stærkt kulturelt Islæt) om
spænder Ungdommen. De nye
danske Lære- og Læsebøger gi
ves gratis. Der ydes de nord
slesvigske Skolebørn fri Rejse
/4.
'•V iA^ri
I paa de danske Baner til Besøg
af historiske Mindesteder. Hvert
Sogn har faaet sin danske Bog
samling, hver By et Bibliotek,
og et Centralbibliotek tilfreds
stiller ogsaa de højere Krav,
Vandrebogsamlinger trænger
frem til den mest. afsides lig
gende Bondegaard. Medens der
„i 1914 kun eksisterede ti smaa
danske Boghandeler i Nordsles
vig, har i Aaret 1920 Gylden
dals Forlag alene oprettet 17
Boghandeler med 10 Filialer.
Det vilde føre for vidt at fuld
stændiggøre denne sammen
trængte Oversigt med de me
get interessante Enkeltheder og
opregne den finansielle og ide
elle Understøttelse, som den dan
ske- Regering ogsaa lader alle
kulturelle Foranstaltninger blive
til Del paa den mest storstilede
Maade. Det er tilstrækkeligt for
at godtgøre, at det ogsaa i vor
Tid er muligt at behandle Na
tionalitetsspørgsmaal ikke alene
paa fornem og saglig Maade,
men herudover midt i Nationa
litetskampen at yde Kulturarbej
de i god Forstaaelse af Ordet.
For det vil vi ikke glemme, at
det i Nordslesvig ogsaa drejer
sig om en Nationalitetskamp.
Men i denne Kamp, som føres
under den hvide Fanes Tegn,
er de store Ord, Gummiknipler
og Revolveren ikke de sejrende,
men den højere Kultur og de
bedste Sagydelser. Meget vilde
være vundet, naar den Slags
Nationalitetskamp ogsaa fik
Overtaget i andre Grænseomraa
der.
I Cannes ved det skønne Mid
delhav holder de Allieredes
øverste Raad i denne Tid Møde.
Det er et behageligt Sted i Vin
tertiden. Det vigtigste, man har
foretaget sig, er at udstede en
Indbydelse til et Møde i Genua
først i Marts for at drøfte Euro
pas økonomiske Genopbygning.
Det var ved Raadets første
Møde, at Lloyd George tog Or
det og paa Englands Vegne fo
reslog ovennævnte Møde i Ge
nua. Han talte over en Time.
Efter hans Mening var nu Ti
den inde for afgørende Handling,
dersom Europa skulde frelses
økonomisk. Det nuværende Møde
af det øverste Raad blev beteg
net som det vigtigste siden Vaa
benstilstanden. Folkemeningen
over hele Verden krævede, at de
allierede skulde paatage sig et
videre Ansvar for Europas Gen
oprejsning.
Det er Meningen, at Rusland,
Tyskland, Bulgarien, Ungarn o.
a. L. skal indbydes til at deltage.
Men de maa opfylde visse Be
tingelser for at komme med. Dis
se Betingelser er følgende:
1. At Nationerne ikke kan gøre
Fordring paa Ret til at diktere
til hverandre de Principer, efter
hvilke de skal organisere sit in
dre System for Ejendomsrettig
heder, sin Regjering eller poli
tiske Økonomi.
2. At det er umuligt at be
væge udenlandsk Kapital at
komme et Land til Hjælp, der
som ikke de Udlændinger, som.
skaffer Pengene, er sikker paa,
at deres Rettigheder vil blive
respekteret, og at Fortjeneste
paa deres Foretagender betryg
ges.
3. At denne Sikerhed ikke kan
fastslaaes, uden at Nationerne
eller Regeringerne til de Natio
ner, som ønsker at erholde uden
landsk Kredit, frit anerkender al
offentlig Gæld og alle Forplig
telser, som er stiftet af en Stat,
og tilbagegiver beslaglagt Eien
dom eller erstatter vedkommende
for Beslaglæggelsen.
4. At Nationerne maa have et
passende Byttemidclfcl og Penge
system og maa stille ordentlige
Garantier for Byttehandel.
5. At alle Nationer maa afhol­
1
de sig fra al Propaganda i Strid
med den offentlige Orden eller
de politiske Systemer i andre
Lande.
6. At alle Lande maa afholde
sig fra Angreb paa sine Naboer.
Som det let ses, er disse Be
tingelser særlig rettede mod
Rusland. Men det anses for gi
vet, at Lenin vil antage dem,
og at mulig baade han selv per
sonlig og hans Udenrigsminister
Tehitcherin vil møde i Genua.
Lenin siger ja.
Fra Rusland meddeles, at
Lloyd George i Forvisning om
Antagelsen af sit Forslag for
Cannes-Konferensen om at ind
byde Rusland til at møde med
de Allierede i Aar, paa For
haand aftalte med Krassin, So
viet-Repræsentanten i London,
de Betingelser, som vilde blive
stillet. Forleden kom de over
ens om følgende Grundlag for
Ruslands Deltagelse i en inter
national økonomisk Konferens:
1. Juridisk Anerkendelse af
Sovieterne.
2. Moskau-Regeringen skal
overtage tidligere russiske Re
geringers Gæld.
3. Borgere af andre Lande,
der har tabt Eiendom gennem
den russiske Revolution, skal
ydes Erstatning. (Dette gælder
kun for Borgere af Lande, der
anerkender Sovjetregeringen.)
4. Sovjetregeringen vil stille
Garanti for private Ejendoms
rettigheder i Rusland.
Og senere forlyder det, at So
viet-Rusland har modtaget og
besluttet at antage Indbydelsen
fra de allieredes øverste Raad
til at deltage i den økonomiske
Konferense i Genua i Marts. De
Betingelser, som de allierede har
stillet for Ruslands Deltagelse i
Konferencen, hvis Maal bliver at
genrejse Europe økonomisk og
financielt, vil blive efterkom
met.
INDVANDRINGÉN
1920—30. Juni-—1921.
Arbejdsminister Davis har i en
Aarsberetning givet en Række
Oplysninger om Indvandringen
i Aar 30. Juni 1920—30. Juni
1921. Deraf er følgende nogle
Uddrag:
Fra Kina kom der ialt 4,017,
hvilket er nogle faa flere, end
der kom Aaret forud. Indvan
dringen af Japanere var derimod
noget mindre, idet Tallet gik ned
fra 12,868 i 1920 til 10,675 i
1921. Ogsaa den japanske Ind
vandring til Hawaii var i Aar
lidt mindre, idet den blot var
3,599-
Over en Fjerdedel af de det
sidste Aar ankomne Indvandrere
var Italienere, idet de beløb sig
til 222,260 mod 95,145 i Finans
aaret, som endte 30. Juni 1920.
Det næst største Antal Ind
vandrere udgjorde Jøderne, af
hvilke der i Aarets Løb ialt
ankom 119,036.
Ialt kom 805,228 Indvandrere
her til Landet mod 430,001 Aa
ret i Forvejen. Davis beregner
Indvandringen for indeværende
Finansaar til 350,000.
I Aarets Løb blev 198,530 ind
vandrede Personer naturaliseret
som amerikanske Borgere, me
dens 304,481 erklærede som de
res Hensigt at ville blive det
udtog deres "første Papirer"
en Forøgelse af 4,375 over An
tallet det foregaaende Aar.
De med Modtagelsen af Ind
vandrerne forbundne Udgifter be
løb sig for Aaret til næsten $4,
000,000 foruden $590,000 ekstra
til Haandhævelse af Lovene mod
Indvandring af Anarkister og
$127,000 til Hjemsendelse af
Personer, som af Domstolene
var beordret udviste.
Til Trods for de store Udgif
ter med Indvandringen, har Ar
bejdsministeriet dog været i
St. Paul, Minn., Fredag den 13. Januar 1922
Stand til at kunne dække Ud
lægene.
Kongressen havde bevilget en
Sum af $6,660,888 og Ministeriet
modtog bl. a. "Headtax" (der
betaltes af Indvandrerne) $5,
712,785, Betaling for Naturalisa
tion $912,303, Bøder for Forsøg
paa at omgaa Indvandringslo
ven $352,411.
Ministeriet har afgjort 457 in
dustrielle Stridigheder, som til
sammen berørte 420,745 Arbej
dere direkte og 172,261 Arbejde
re indirekte. Kun i 28 Tilfælde
var Ministeriet ikke i Stand til
at faa tilvejebragt Forlig mel
lem de stridende Parter.
Ministeren ønsker Bevilling
til. flere Forligskommissærer og
$1,000,000 til de For. Staters Ar
bejdskontor.
Ministeren oplyser, at der dri
ves en stærk forgrenet Forret
ning med Indsmugling af Per
soner, som er forbudt Adgang
til Landet og nævner forskelli
ge andre listige Maader, hvor
paa et stort Antal Personer kom
mer ind i Landet i Strid mod
Landets Love. En af de popu
læreste af disse Maader er den
saakaldte "Seamens' Route" Det
vil sige, at Udlændinge hyrer sig
som Matroser om Bord paa
Skibe, som gaar i Rute paa
Amerika, for saa efter Ankom
sten at rømme fra disse og for
svinde blandt Havnebyernes
Folkemasser. Et ganske betyde
ligt Antal sniger sig ogsaa om
Aaret ind over den mexikanske
eller canadiske G,r»nse.
Mange Hundreder af disse
Personer er i Aarets Løb blevet
arresteret og udvist af Landet
igen.
Danmark.
I Kamp med Isen.
"Himmerl." i Hobro fortæller:
I Bugten ved Mariager legede
Bølgerne en lystig Tag-Fat, me
dens vi tilligemed nogle Rejsende
samt de stedlige Repræsentanter
for Skibs-, Post- og Havnevæse
net gik inde paa Kajen, storfry
sende og sniaabandende. Rute
baaden Hadsund —Mariager—
Hobro var bleven, væk ingen
vidste hvor.
Efter -et Par Timers stræng
Opøvelse i Taalmodighed, lød
ved 154-Tiden et Par arrige
Pfift ude fra Fjorden. Det var
"Maagen", der næsten mod For
ventning endelig ankom, efter at
den havde udkæmpet en fortviv
let Kamp med Isen, der var dre
vet sammen ved Hadsund, og saa
sattes Kursen mod Hobro med
os om Bord. Det gik strygende,
indtil vi naaede ind i den opbrud
te Isrende ved Skovsgaardshage.
Her meldte Udkigsmanden plud
selig, at Isen var kommen i Drift
og at den var i Færd med at luk
ke for Løbet. Kaptajnen vendte
Skraaen en Gang og greb lidt
fastere omkring Rattet. "Det bli
ver en drøj Omgang," betroede
han os, og deri fik han Ret. Bag
ved Baaden drev Isen ligeledes
sammen omkring os, og vi var
dermed afskaaret fra enhver Re
træte.
I de følgende Timer sled "Maa
gen" sig frem Favn for Favn.
Taagen havde begyndt at lægge
sit tykke Slør over Isen, da der
pludseligt hørted høje Ra^b inde
fra Land.
Det var Selskabets Formand
og Forretningsfører, der omsider
havde bemærket Baadens Fravæ
relse, og paa en Opdagelsesrejse
langs Stranden havde bemærket
"Maagen"s Toplanterne. En dri
stig og ikke for svær Mand vo
vede sig over Isen, der var for
skrøbelig til at kunne bære de
mere voluminøse Passagerer
ud til os, og efter ep Raadslag
ning fik vi Løfte om, at der skul
de blive sendt en Kajak over
Isen ud efter os.
Efter endnu et Par Timers
Venten kom Hjælpen ved halv-
ti-Tiden. Fra Vindø blev For
bindelsen etableret, og ved Hjælp
af Kajakken samt Tovværk og
Baadshager naaede vi frelste i
Land. Den sidste Tur gennem
Pløret ind til Byen var rent Lege
værk ved Siden af Kampen gen
nem Isen.
EN FOREGANGSMAND.
"Holstebro Av." fortæller Føl
gende om en Foregangsmand paa
Kartofrelomraadet, Gaardejer L.
J. Larsen i Fjelstervang:
L. J. Larsen i Fjelstervang ud
tog i 1913 af sine tidlige Rosen
kartofler 2 Toppe, som kun i
mindre Grad var angrebne af
Kartoffelskimmel. Toppene gav
et godt Udbytte, hvorfor Ejeren
anvendte dem som Læggekartof
ler det følgende Foraar.
Siden har L. Larsen hvert
Aar udsøgt de Toppe som viste
størst Modstandsevne mod Skim
mel, og som samtidig gav det
største Udbytte, og anvendt dem
som Læggekartofler
At arbejde er noget brydsomt,
kan man forstaa, naar man ved,
at mange af Toppene maatte
vejes, da der jo ofte kun var en
Forskjel paa nogle faa Grams
Udbytte ved de forskjellige Top
pe.
Læggekartoflerne skal jo læg
ges med nøjagtig ens Afstand og
ens Gødning de Toppe som saa
viste størst Modstandsevne mod
Skimmel, blev atter mærket den
følgende Sommer, og de mest
yderige Toppe blev saa udsøgt i
Efteraaret for at anvendes som
Læggekartofler det følgende For
aar og saa fremdeles.
Da Larsen nu var klar over,
at den samlede forædlede Stam
me var mere yderig end den gam
le og oprindelige Stamme, hen
vendte han sig sidste Foraar til
Konsulent Binderup i Herning
og anmodede ham om at anlægge
et Forsøg med den nye Stamme,
sammenlignet med den gamle
Stamme.
Forsøget blev anlagt den 21.
April med 4 Parceller af hver
Stamme under nøjagtig ens For
hold og ens Gødning og ens An
tal Kartofler i hvert Forsøg.
Forsket blev besigtiget den 4.
August af Planteavl Udvalget,
og da var Toppene allerede om
trent visnede i Parcellerne med
den gamle Stamme, medens den
nye og forbedrede Stamme end
nu stod grøn.
Forsøget blev høstet af Konsu
lent Binderup den 21. September,
og Resultat blev da, at den
gamle Stamme gav 94,75 Hkg.
pr. Hektar Land, og den nye
Stamme gav 192,25 Hkg. pr.
Hektar (eller 5214 Td. og 105^
Td. pr. Td. Land), et Resultat,
som lejeren er stolt af.
Et lignende Forædlingsarbejde
har han paabegyndt Up-to
date, men her er det endnu for
tidligt at tale om et Resultat.
L. J. Larsen blev i Efteraaret
1920 ved Planteavlsudstillingen
i Skjern tilkendt Kartoffeldyrker
foreningens 1. Ærespræmie for
Eksportkartofler.
Automobiler og Jærnbaner.
I Vest Vendsyssel er der megen
Kjørsel med Person-. og Last
Automobiler. Man kan i Almin
delighed daglig tælle Automobiler
i Snesetal, ikke alene paa Amts
vejen, men ogsaa paa de kommu
nale Veje, og disse Køretøjer er
slemme Konkurrenter til Jærn
banerne, skriver "Vends. Tid."
Ikke alene Person-, men ogsaa
Godstrafiken tager de. Mindst
en Gang ugentlig kommer der til
Egnens Købmænd Last-Auto
mobiler med Margarine fra for
skellige Fabriker, men ogsaa an
dre Varer bliver udbragt til Køb
mændene med Last-Automobiler
fra Aalborg og Hjørring. Frag
ten med Last-Automobiler er den
samme som Jærnbanefragten.
Ved at faa Varer tilsendt med
Last-Automobiler, har Købmæn
dene den- Fordel, at Varerne sam-
me Dag, de bestilles, kan haves
hjemme i deres Lagerrum, me
dens det, naar de sendes med
Jærnbanen, undertiden varer
nogle Dage, inden de kommer til
nærmeste Station. Købmænde
ne har Udgift ved Fragt fra Sta
tionen til deres Bopæl og even
tuelt Vognleje, hvis ikke Jærn
banevognen tømmes rettidig. De
sidstnævnte Udgifter fordyrer
Varerne. Jærnbanefragten er i
høj Pris, men kan formentlig ikke
godt taale Nedsættelse, og da
den tilsyneladende ikke kan kon
kurrere med Last-Automobilerne,
er mulig flere af de projekterede
Privatbaner overflødig, i alt Fald
saa vidt Vestvendsyssel angaar.
Fiskerihavn ved Hvalpsund?
I Aalborg Amtsraad meddel
te Formanden i Følge "Aalb.
Amtst.", at der var rettet en Hen
stilling til ham om at faa bygget
en Fiskerihavn ved Hvalpsund
samtidig med, at man etablerer
den paatænkte Motorfærge-Over
fart. Det oplystes, at det er over
70 Motorbaade, som intet Sted
har at søge Læ. Sagen udsattes
for at afvente et Andragende fra
Fiskerne.
Zoologisk Have.
Zoologisk Have har gennem
Østasiatisk Kompagni modtaget
en større Samling Dyr fra Sin
gapore, nemlig: 2 Tigre, 2 sorte
Pantere, 1 Leopard, 13 Aber, 2
Hulepindsvin, 2 Kasuarer og 3
Kvælerslanger..
Konferensen.
En Kontrakt mellem fem Mag
ter om at straffe for Sørøveri en
hver Flaadekommandør, som
krænker de anerkendte Love for
Søkrig, bifaldt af Washington
Konferencens Rustningskomite.
Komiteen har taget Braadden
ud af Undervandskrigen ved at
forbyde Angreb paa Handelsfar
tøjer.
Den amerikanske Delegation
synes nu at have Ledelsen i Be
stræbelserne for at afskaffe de
"grusomme Krigs vaaben". Det
te antages at være en Føl
ge af den stærke Uvilje, som
er opstaaet over hele Lan
det, fordi Amerika ikke slut
tede sig til Storbritannien i
Kravet paa Ubaadskrigens fuld
stændige Afskaffelse, og paa
Grund af Rapporter fra ameri
kanske Eksperter anbefalende, at
Giftgas ikke skulde forbydes. Si
den den 16. September har den
amerikanske raadgivende Komite
modtaget $0,000 Henvendelser
om at afskaffe Undervandskri
gen.
Giftgas som Krigsvaaben er
nu forbudt af Nedrustningskon
ferensen. De fem Stormagter
de Forenede Stater, Storbritan
nien, Japan, Frankrige og Ita
lien tilstemte den Resolution,
som var forfattet af Elihu Root
og støttet af den amerikanske
Delegation, og som strengelig
forbyder Brug af Giftgas.
Atter Strejke i Chicago.
Genoptagelse af Bygningsar
bejdernes Strejke i Chicago er
beordret og begyndte Tirsdag.
Alle Fagforeningsarbejdere und
tagen Murerne besluttede at for
kaste Dommer K. M. Landis Af
gørelse. Strejken vil atter lamme
al Byggevirksomhed, der var
indstillet i næsten et Aar.
Fagforeningslederne siger, at
Strejken er en Optagelse af den
Handske, der blev kastet af
"Borgerkomiteen", dannet tilsy
neladende for at gennemføre
Landis' Lønsafgørelse, men i Vir
keligheden bare et Skalkeskjul
for "open Shop".
Send os Navn og Adresse paa
venner og Bekjendte, font ikke holder
fcfobet og tot Pal sende Dan et frit
tøtyftwwmet.
Nr.
2
Amerika.
Senator Penrose død.
Senator Penrose døde i Wash
ington Nytaarsaften efter en kort
Sygdom. Senatoren, der var 61
Aar gammel, havde klaget i
nogle Dage over sin Tilstand^
men Venner sagde, at han sta
dig blev bedre, og at han vilde
blive i Stand til at genoptage sit
Arbejde i Senatet i næste Uge.
Trods en Forkølelse 'nylig var
Penrose kommet sig betydelig
og følte sig indtil lige før sin Død
ganske bra. Først da han blev
bevidstløs, forstod man, at Til
standen var alvorlig.
Senator Penrose var født i
Philadelphia den 1. Nov. i860,
fik sin Skoleuddannelse i Føde
byen, graduerede fra Harvard
Universitet i 1881 og blev Sag
fører i 1883. I 1884 blev han
Medlem af Pennsylvania Legis
latur og blev to Aar efter valgt
til Statssenator og var midlerti
dig Senatspræsident. I 1897 blev
han valgt til de Forenede Staters
Senat efter Don Cameron og
genvalgt senere i 1903, 1909,
191:4 og 1920. I Senatet vandt
han snart en dominerende Indfly
delse. Blandt Sager, han kæm
pede for, kan nævnes Skat paa
Oieomargarin, Loven om Ude
lukkelse af Kinesere og andre
Arbejderlove støttet af Fagfor
eningerne. Han var en ivrig
Forkæmper for hdi Toldbeskyt
telse.
Han var en ubønhørlig Mod
stander af Wilson-Administra
tionen og specielt af det Udkast
til Fredstraktat, der af Wilson
blev forelagt Senatet. Var og
saa en afgjort Modstander af
Forbudslovgivning.
Washington den 3. Jan. Gu
vernør Sproul af Pennsylvania
vil selv indtage det Sæde i Se
natet, som blev vakant ved Sena
tor Boies Penroses Død, erklæ
rede en ledende Administrations
senator idag.
Udtalelser om Fremtids
Udsigterne.
Endel prominente Mænd er
klærer at 1922 vil blive et lykke
ligt Aar for de Forenede Stater.
C. H. Gustafson, Præsident for
U. S. Grain Growers, Inc., sagder
"Næste Aar vil se en ny Æra af"
Fred og Lykke i Forretningsli
vét. Dette fordi Farmerne er be
stemte paa at samarbeide og tage
Del i sine egneyAffærer.'"
Julius Rosenwald, Præsident
for Sears Roebuck Co.: "Mit
nye Aar vil blive lykkelig, fordv
det giver Løfter om en mere fre
delig og blomstrende Verden."
Bankier David R. Forgan:
"Det synes, som om Afrustnings
konferensen vil bringe mange
nye Velsignelser til Verden i
19
22."
Louis Swift, Præsident for
Swift & Co.: "Landet har svin
get om Hjørnet. Lad os nu alle
sammen arbejde saaledes, at 1922
vil se Opfyldelsen af vore bedste
Haab og Ønsker."
Et Opraab fra Forbudschefen.
Føderal Forbudskommissær R.
D. Haynes har opfordret Folket
i Mellemstaterne til at støtte og
overholde Forbudsloven.
"Det er ikke længer et Spørgs
maal, om vi er for eller »jnxxS
Forbud det er et Spøi'gsmaaJU
om vi vil gennemføre Konstitu
tionen eller lade Landet henfal
de til' Bolshevisme," erklærede
Haynes nylig i Chicago.
"Jeg er kommen til Mellem
staterne for at bede alle Lovens
Haandhævere, om at hjælpe os
med at gennemføre Forbudslo
vene. Jej^venter at konferere
med mafrge Politimestre og Di
striktsadvokater, medens jeg er
her, og anmode dem om at sam
arbejde |ged os."
f——T" —r

THIS PAPER
will be sent to subscribers continually
until definite request for discontinu
ance Is received by the publishers, and
all arrears are paid in full, or satis
factory arrangements for payments ie
made, in accordance with the Postal
Laws of the United States.
In communicating with people ad
vertising in this paper, either for the
sake of buying or for informations re
garding advertised items, the readers
are requested to state that they saw
the advertisement in this paper which
will be of mutual benefit.
G. RASMUSSEN CO., Publishers,
720-722 SOUTH FOURTH STREET
MINNEAPOLIS, MINN.
Modet i Cannes.
Pnhlishedand distributed under permit (No3?3) Authorized by the Act of October 6., 1917, on file at the Post Office of Mnneapolis Order of the President, A. S. Burleson, Postmaste Genera
Entered at the Postoffice nt St. Paul, Minn as Second Class Mail Matter
A weekly paper for
NewsiLiteratnreandFiet I
Issued every Thursday, 8 pages*
56 columns.
Advertising rates on application
Subscription Rates:
In the Unitéd States, annually~~.Sl.Ht
To Canada, annually 1M
To Europe, mailed prepaid ...» WW
Subscription payable in advance.
In case of moving, the OLD as wen
as the NEW address should be state#
and a)«" the name of the paper.

xml | txt