OCR Interpretation


St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928, January 13, 1922, Image 8

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn90059649/1922-01-13/ed-1/seq-8/

What is OCR?


Thumbnail for

Fotografiet.
Ved A. B-g.
Tilbege til Frtmton.
grædende. Toget skulde bringe
et Hold Soldater, der havde været
hjemme paa en kort Orlov, til
bage til deres Arbejde ved Fron
ten.
Winifred Marsden misundte al
le Kvinderne, selv dem, der græd
kun ved et rent Tilfælde var hun
kommet ind i Trængslen paa Sta
tionen, skønt hun ikke havde No
gen at sige Farvel til. Hun følte
sig saa ene, og derfor var det,
at hun misundte alle de andre
Kvinder unge og gamle, rige
og fattige, men alle Søstre i Li
delse, Mod og Taalmodighed. Hun
selv havde hverken Slægtninge
eller Venner.,
Lige foran hende blev der et
Øjeblik en Aabning i Mængden,
og hun fik pludselig Øje paa en
høj, ung, khakiklædt Mand, hvis
smukke, blaa Øjne øjensynlig
ledte efter Nogen. Hans Blik
faldt paa hende, og han gik hur
tigt hen til hende.
„Saa kom De alligevel!" sagde
han. „Hvor det var smukt af
Dem Bob sagde nok, at De vilde
komme, men jeg turde næsten
ikke haabe derpaa. Og, som De
ser, kunde jeg straks kende
Dem."
„Men hvorledes kunde De dog
det?" udbrød Frøken Marsden
uvilkaarligt.
„Aa, han viste mig et Fotografi
af Dem, hvor De staar midt i en
Gruppe. Og da hverken han el
ler Fanny kunde komme, sagde
han, at han vilde bede Dem gaa
herud: det vilde have været saa
ensomt for mig, om der ikke i
hele denne Mængde Mennesker
havde været en eneste, der kunde
ønske mig Lykke paa Rejsen."
„Hvor skal De hen?" spurgte
hun.
„Til et Sted i Frankrig," sva
rede han leende. „Det er alt,
hvad jeg kan sige.
„Ja, naturligvis det glemte
jeg rent," sagde hun smilende.
Det var et bed&arende Smil,
tænkte Reginald Napier ved sig
selv. Hun havde set saa smuk
ud paa Fotografiet men den unge
Pige "Selv var langt yndigere og
mere indtagende. Og hendes
Stemme var saa blid og klar. Et
Øjeblik saa' han tavs paa hende
og tænkte paa, hvilke Tanker der
mon skjulte sig bag de smukke
Øjne. Han skulde blot have anet
det! Hendes Tankegang var. nær
mest følgende:
„Jøg har ikke Begreb om, hvem
Bob og Fknny er/ og endnu min
dre, hvem han selv kan være.
Men det bryder jeg mig ikke en
Bmule om. Jeg er glad over, at
han har taget mig for en anden,
og jeg skal nok vogte mig for at
oplyse ham om Fejltagelsen.
Der var endnu godt ti Minuter,
-til Toget skulde af gaa. Og hvor
meget kan der ikke hænde i ti Mi
nutter! I hvert FaM syntes Regi
nald Napier^ at der hændte en
hel Mængde, skønt det hele først
bagefter stod ham rigtig klart
Men i de ti Minutter lærte han
en Side af Livet at kende, som
hidtil aldrig havde interesseret
ham.
„Har De noget imod en Gang
imellem at sende mig et Par
Ord?" spurgte han tilsidst. Han
lagde mærke til, at hun rødmede.
„Det er ikke min Mening at ville
plage Dem. Jeg har slejt ingen
•Slægtninge, der kan skrive til
mig, naar jeg er derude og Bob
og Fanny har saa meget andet
at tage sig til og saa mange at
skrive til. Hvis De tror, at De
kunde
„Det vil jeg naturligvis gær
ne," svarede Frøken Marsden,
^hvis det virkelig er Deres Øn
ske. Vil De sige mig Deres Navn
og Adresse?"
Han stirrede forbavset
Der var sterk Trsengsel paa
Perronen mange glade, smilende
Ansigter, mange bedrøvede ogfMarsden og trykkede en Mand i
paa
hen
de.
„Ja, naturligvis. Men har Bob
da aldrig fortalt Dem hvor
det ligner ham, han er saa di«
«tm&"
Han tog en Lommebog frem,
afrev et Par Ord i den, rev et
WM ud og rakte hende det. Der
Ménig Reginald Napier. No.
lf28 1ste Westmoreland Regi
ment. 5te Bataillon.
„Jeg er kun en ganske ahninde
frivillig menig Soldat," saide
„men jeg skyder godt og
xx
kan ogsaa kaste med Haandgra
nater takket v»re den Tid, jeg
ofrede paaOicket i Oxford
naa, nu gaar Toget jeg inaa
skynde mig."
Alle styrtede til deres Pladser.
Og her stod Frøken Winifred
Haanden eller rettere, det var
ham, der trykkede hendes Haand
saa fast en Martd, hvem hun
indtil for nogle faa Minutter si
den aldrig i sit Liv havde set:
og nu sagde hun baade „Farvel"
og „Lykkelig Rejse" til ham, som
om han var hendes allerbedste
Ven, uagtet hun intet som helst
vidste om ham og aldrig var ble
ven forestillet for ham.
„Jeg er vis paa, at nu, jeg har
talt med Dem, vil Lykken være
med mig," sagde han med et lyk
puisnj, So vrag
Tak!"
Det var det sidste, hun hørte
saa overdøvede Lokomotivets
skingrende, vedholdende Fløjten
alt andet. Hun kunde kun smile
til ham, da han lænede sig ud ad
Vinduet, en af de mange unge,
smukke Skikkelser i Khaki.
Hun viftede med sit Lomme
tørklæde ligesom alle de andre,
og der var virkelig et Par latter
lige Taarer i hendes Øjne, da hun
ligesom de andre langsomt for
lod Banegaardshallen. Det var,
som om det Tog ogsaa for hende
havde bortført en Del af Lyset
og Lykken i Livet.
Senere, da hun var kommen
hjem i sit ensomme, triste Logis
paa en Kvist i en skummel Byg
ning nær ved Hovedgaden, hvor
hun skrev sine Skitzer og Smaa
fortællinger og var ved at lægge
Grunden til en senere litterær
Løbebane, spekulerede hun længe
og forgæves over denne Efter
middags Hændelser.
Hvor i al Verden kunde han
have set hendes Billede i en
Gruppe? Var det muligt, at det
kun var en tilfældig Lighed med
en anden ung Pige? I alle Til
fælde var hun glad meget glad
endda over, at den rigtige
Frøken Mallinson ikke havde vist
sig Og havde forstyrret dem saa
edes, havde han sagt, hed den
unge Pige, han ventede.
Fotografiet.
Reginald Napier sad paa en om
vendt Kasse i en Udhuling i en
Skyttegrav „et Sted i Frankrig"
og havde lige modtaget to Breve.
Paa det ene hasvde han gen
kendt Bob Langfords Haand
skrift, og det havde han lige læst.
Men ganske uforstaaende blev
han ved at stirre paa et Par Sæt
ninger:
Fanny sagde til hende,
at hun skulde hellere lade være
at gaa, paa Banen, naar vi ikke
kunde være med, saa jeg er bange
for, at der ikke var Nogen til at
sige Dig Farvet
Men saa snart Du næste Gang
kommer hjem med Orlov, skål
Frøken Mallinson være der for at
tage imod Dig. Indlagt det ønA
skede Fotografi."
Napier lod Brevet falde.
Frøken Mallinson havde altsaa
slet ikke været paa Banegaarden!
De havde sagt, at de syntes ikke,
hun skulde gaa derhen. Det var
altsaa ikke hende, han havde
truffet. Men hvem Pokker var
da den unge Pige med de brune
Fløjelsøjne? Hun, til hvem han
havde sagt Farvel, og som havde
lovet at skrive til ham?
Og hun havde jo skrevet. Det
var han vis paa, da han saa paa
sit andet Brev, hvor Adressen
var skrevet med en smuk, flyden
de Haand, som han slet ikke
kendte.
Han rev Konvolutten op og saa'
straks efter Underskriften. Der
stod kun et Par Forbogstaver
W. M.
Det var altsaa alligevel Frøken
Mallinsont
Det var et fornøjeligt Brev,
hun sendte ham, hvori hun for
talte om alle de Smaating, der
havde moret hende, om, hvad
Folk talte om og tog sig til der
hjemme og om hendes eget Arbej
de. Det undrede ham lidt, for
Bob havde omtalt hende som en
Person, der: „væltede sig i Guld
dynger". Men der
vat
jo
sten mange velhavende folk,
hvem det morede give sig af
Ned et éller andet Arbejde. Og
saa viste Poststemplet, ab det var
afsendt fra etr Sted
i
iferens Cen­
trum. Det var endifu mere paa
faldende, med mindre det maa
ske vår det Sted, hvor hun h&vde
sit rivilige Arbejde.
Han tog Fotografiet frem og
saa' paa det. Det var en Gruppe
unge Mennesker, taget ved ett
Tennisturnering, Og der var hun
hans Ubekendte fra Banegaar
den! Det kunde han ikke tage
fejl af.
Han lagde Fotografiet i sin
Tegnebog sammen med Brevene
og nogle faa Papirer, han altid
bar hos sig. Og i den følgende
Tid blev den lille Pakke tykkere,
idét han ofte modtog Breve med
den samme Haandskrift og un
dertegnede W. M.
Saa tykt blev det Bundt Breve,
at en skønne Dag en tysk Kugle,
der var bestemt for hans Hjærte,
gled af paa det og skønt han
blev farlig saaret, mente Læger
ne dog, at han vilde komme over
det.
Violerne.
Reginald Napier sad op i Sen
gen, optaget af at lave en køn,
lige Skilning.
„Nu er De saamænd fin nok,"
sagde den lille Sygeplejerske smi
lende.
Man vil dog gærne se ordent-
ud,
sagde Napier.
„Ja hun maa vist straks væ
re her," sagde Sygeplejersken og
gik leende ud.
Hun! Hvor kunde hun gæt
te, at det var en Kvinde, han ven
tede? Ja Kvindfolk var jo saa
skarpsindige. Men mon hun
forresten kom? Ganile Bob hav
de kun skrevet: jeg kommer paa
Tirsdag, og maaske kommer Frø
ken Mallinson med. Og nu var
det Tirsdag, og det var straks
Besøgtid, og der stod allerede en
stor Buket Violer paa Bordet
fra hende! Og nu kom de!
Døren gik op. Ind traadte en
høj ung Pige, klædt i prægtigt
Pelsværk den_ store Hat skyg
gede over et nydeligt Ansigt, og
bagefter hende kom Bob.
Kære gamle Ven, hvor det er
dejligt at se Dig i Bedring! Jeg
tog Frøken Mallinson med, som
jeg sagde, at jeg vilde
Napier saa' op. Et Øjeblik
holdt han en lille, fin, behandsket
Haand i sin, svarede mekanisk
paa den venlige Forespørgsmaal
til hans Befindende og saa' paa
den pragtfulde Bulcet af hvide
og purpurfarvede Blomster, som
hun anbragte paa hans Bord, en
Buket, der ganske overstraalede
de hyggelige, sødt duftende Vi
oler.
Det var ikke den unge Pige fra
Fotografiet!
Og dog var det altsaa Frøken
Mallinson!
Det rablede for ham. Hvem
var det da, der havde sendt ham
Violerne, ikke blot i Dag, men
daglig i mange Dage, lige siden
han kom til sin Bevisthed efter
at være bleven saaret?
Han fremstammede en Tak for
Blomsterne. Den unge Pige rød
mede let.
„Det er ikke mig, De kan takke
for Violerne," sagde hun smilen
de.
Det yar et udtryksløst Smil,
syntes fcan. Hun ^havde et Par
store Perler i Ørene og et Dia
mantsmykke om Halsen. Og uag
tet hendes Dragt var meget en
kel, havde han en tydelig Følelse
af, at den var meget kostbar.
Han kom til at tænke paa Bobs
Ord: „Hun vælter sig i Gulddyn
ger."
De passiarede lidt sammen alle
tre, og den unge Pige sagde ne
top, hvad der burde siges ved en
saadan Lejlighed. Napier syntes,
at han formelig hadede hende.
Saa stak Sygeplejersken sit lille
kønne Ansigt ind ad Døren og
mindede de Besøgende om, at de
ikke maatte trætte den endnu
svage Mand. Qg saa gik de med
Løfte om at komme igen.
„Nu er De naturligvis træt/'
sagde Sygeplejersken bebrejden
de.
„Næh træt er jeg ikke men
jeg ,er ked af det. Sig mig, Sø
ster, hvem er de Violer fra?"
,tDe er vel fra Deres Venner."
„Nej jeg spurgte dem derom,
og det er de ikke. De maa se at
opdage, hvem der kammer med
dem og naar hun kommer næéte
Gang, vil jeg tale med hende."
Napier yar alene. Han tog
Fotografiet frem. Jå der var
Fløjelsøjnene, og store Him
mel véd Siden af hende stod
Frøken Mållinsottf han genkend
te med Lethed det smukke, men
intetsigende Ansigt.
DeJ var altsaa ham selv, der
havde taiget fejt
ham Frøken MaBinsdo, og hån
havde bidt-Mærice -deff-^mge^
Pige ved Sidén af hende det
var jo klart nok, ment Du go
deste! Den unge Pistes, der havde
sagt Farvel til ham paa Statio
nen, vidste altsaa slet ikke noget
om det hele!'
Kunde han blot faa fat i hende!
Der var tusinde Ting, han gærne
vilde tale med hende om og
vise hende, først og fremmest det
Bundt Breve fra hende selv, der
var blevet sønderflænget af den
tyske Kugle, og som faktisk hav
de frelst hans Liv. Mon hun vil
de komme og besøge ham?
Han sank hen i \sn drømmende
Døs.
De brune Øjne.
Pludselig vaagnede han op af
sine Drømme ved at høre en blid
Stemme:
„Jeg haaber, De har det meget
bedre nu."
Han saa' op.
Der var hun yed Siden af ham,
de samme søde, brune Øjne og
en Buket Violer i Haanden
Legemliggørelsen af alle hans
Drømme.
I samme Øjeblik lagde han til
sin Forbavselse Mærke til, at hen
des Kaåbe var noget slidt, ja. at
hun i Sammenligning med den
unge Pige, der „svømmede i
Guld", var meget tarveligt klædt.
Men hvsid brød han sig om det!
„Jeg har spekuleret saa meget
paa, hvorledes jeg skulde finde
Dem," sagde han. „Det blev sagt
mig at De havde været her med
Violer til mig jeg holder saa
meget af Violer og
„Sygeplejereken sagde mig, at
jeg i Dag maatte besøge Dem,
men kun i et Par Minutter. Hun
sagde, at De allerede havde haft
Besøg og ikke ma&tte trættes
„Ja, jeg har haft Besøgende.
En af dem var Frøken Mallin
son!"
Hun blev højrød i Ansigtet.
Hvor ofte havde hun ikke set
det Navn paa konvolutterne paa
de poste-restante-Breve, som var
kommet til hende fra Fronten
saaledes havde hun nemlig bedt
ham om at skrive til hende. Selv
havde hun altid underskrevet si
ne Breve W. M. eller højst Wini
fred M.
Nu vidste han altsaa Besked.
„Sagde Deres Besøgende Dem
da De ved altsaa nu det
hele?" stammede hun.
Reginald Napier lo.
„Tværtimod, jeg forstsar ikke
et Muk af det hele. Alt hvad
jeg ved er, at De og Frøken Mal
linson er to forskellige Personer,
og det er jeg mægtig glad for."
„Er De glad for det?" spurgte
hun forbavset.
„Ja, fordi hun „svømmer i
Guld", og det gør jeg absolut ik
ke. Men vil De ikke forklare
mig, hvad det hele betyder. For
det var jo dog Dem, der den Dag
kom og sagde Farvel til mig."
„Det var et rent Tilfælde," for
klarede hun. „Jeg havde ikke,
noget at gøre paa Banegaarden.
Men De syntes at genkende mig.
Jeg ved godt, at jeg dengang bur
de have sagt Dem, hvorledes det
forholdt sig, men
„Naa?" spurgte han ivrigt
„Jeg havde saa faa Oplevelser,"
tilstod hun. „Og jeg havde ingen
af mine Nærmeste med-ude ved
Fronten, saa jeg misundte lige
frem alle de andre Kvinder, der
var lykkelige, fordi de havde No
gen, de kunde arbejde for og be
de for og vente paa. Jeg havde
Ingen. Og saa var det, at De kom
og talte til mig. Var det meget
forkert af mig, at jeg tog en an
den ting Piges Plads?"
„Det ved jeg ikke, og bryder
mig heller ikke om at vide det.
Men det forbavsende er, at jeg
virkelig genkendte Dem efter
et Billede, jeg kan vise Dem her,
et Fotografi, taget ved en Ten
niskamp. Se engang her!"
Han viste hende Billedet, og
Frøken Marsden saa' sig s&v
midt i Gruppen. Atter rødmede
hun og lo. „Aa, det er et Billede
fra Tennisturneringen hos Pa
tersohs. Og jeg var ganske rigtig
med. bst var, før min Fader
døde saa mistede jeg mit Hjem
srøLl&tøtørøget for migselv. Det
gør jeg ogsaa ved at skrive For
tællinger og Artikler for at hjæV
pe lidt til paa den lille Sum, jeg
arvede. Men at tænke sig, at De
har haft dét Fotografi i al den
Tid!"
„Det viser, at Skæbnen har en
Haand med i Spillet," sagde han
alvorligt -T, „at det var Memn
gen, at vi tb sktålde træffe hin
anden. Ved De af, at De har
frelst mit Liv, foruden at De har
tir mig noget at leve or? Jeg
ventede med Længsel paa Deres
Breve og gemte hvert eneste et,
og de frelste mit Liv. Se engang
paa Pakken her der blev den
ramt af den Kugle, der var paa
Vej til mit Hjærte, og som gled
åf paa den. Kan De se det?"
„Ja," ivarede hun meget sagte,
da hun saa' det lille flaaede og
blodbestænkte Brevbundt. Da
hun saa* op, var hendes Øjne ful
de af Taarer, men i samme Øje
blik stak Sygeplejersken Hovedet
ind.
„Tiden er ømme," sagde hun
muntert. „Jeg tør ikke lade min
Patient snakke mere i Dag."
„Men De kommer igen i Mor
gen ikke sandt?" spurgte Na
pier, da hun trykkede den lille
Haand i den tarvelige Handske.
„Ja i Morgen," svajede Wi
nifred Marsden med et saa lykke
ligt Udtryk, ait Napier formelig
syntes, at hans Hjærte hoppede
i Livet paa ham.
Og hun kom næste Dag og man
ge paafølgende Dage og Kærlig
heden spirede hurtigt frem imel
lem dem, og den Skygge af En
somhed, der saa længe havde for
mørket hendes Liv, forsvandt for
stedse.
„Det, jeg var mest ked af," til
stod han, „var, da Bob fortalte
mig, at den unge Dame, han talte
om og jeg troede jo, at det
var Dem ligefrem væltede sig
Gulddynger. Hun var rent ud
sagt,, modbydelig rig." sagde han.
Og det var ikke noget for mig.
Men nu, da jeg ved
„At jeg er en fattig Pige," fort
satte hun smilende.
„Aa, Kæreste! Jeg har mer
end nok for To og endda en god
Slump i Baghaanden. Vil Du ik
ke nok dele det med mig? Det
Liv, Du frelste, vil ikke være no
get værd for mig, naar Du ikke
ogsaa i Fremtiden vil tage Dig af
mig."
Sygeplejersken stak Hovedet
ind, men trak det hurtigt tilbage.
De mærkede det ikke de var
langt herfra, i en anden og bedre
Verden.
Vi bil sende Dem frit et Prøve
numer af Illustreret Familie Jour
nal, eller to komplette Aargange af
samme Blad ca. 2,000 almindelige
Bogsider, indeholdende flere hundre
de Fortællinger, Skizzer, Illustra
tioner og Anekdoter, for $1.00 sendt
os i Money Order eller registreret
Brev, samt Fortegnelse over en
Masse nyankomne Bøger og Lister
over en Mængde gode Bøger, der nu
fælgeS til meget nedsatte Priser. Til
Canada $1.25. Handlende og Agen
ter tilbydes liberale Vilkaar for at
sælge Bøger, Julehefter, Jule- og
Nytaars-Kort. Katalog frit. Skriv
straks.
tCursus:
1. Shorthand Kursus, 1 Aar.
2. Bogførings 1 Aa..
3. Stenografi og Sekretariat
Kursus, 2 Aar.
4. Banking, Regnskabsførelse
og „Business Administra
tion", 2 Aar.
5. Almindelig Business og
Landbrug, 1 Aar.
6. Jernbane- og Handels-Te
legrafering, 6 til 8 Maaneder.
Skriv efter fri Katalog nævn dette
Blad. De k^n begynde nu. Udgif*
erne smaa
ET LIBERALT TILBUD
(Billig Aftenlæsnfng)
Hr. Kristian Kringle en smuk
illustreret Julefortælling af S.
Welr Mitchell, overeat fra Ba
gel* 48 81de®.
S. En Sangbog Indeholdende 60 ef
de bedste nordiske Sange og sam
me oversat paa Engelsk.
8. Bt stort Hefte, 6 Numre, e* halv
Aargang af illustreret Familie
Journal, som Indeholder flere
Hundrede Fortællinger, Sklseer,
Anekdoter og Billeder 80#
almindelige Bogsider.
4 16 smukke kolorerede Pestkort,
Prospektkort fra de »ordMtes
Leede,-Plastart, samt Jule- eg
Nytaarskort
& BtstilfUldt Bogmærke med Ka
lender ftorlOSl.
I Sn Bogfortegnelse over enlføng
denyahkoouie Bøger, Julehefter.
Almanakker etc^ samt Liste over
Bøcer. som nu
t&bietydeliff nedsatte Prler, vil
ligetedes blive sendt enhver,
•otti sénder SOOents 1 Hopf
Order titer U. S. FrtSMMrker.TII
Canada 00 Gents. Nm dette
te a—-*"«''«-
Chth Bonna
*4*
mm
•HU fffSCt fipvilliwill
•i'
Udvalgt« Eventyr samled« fra all« tande.
InfcMb £t« |iirac UEttin# Mbdiwaw. »en »tzAgjerrige Motu. RiVsei»»J«l. Mu.
jfe ft*. og Stebtftr&øinn. SDøbeal »il$t B»d. «»Mr« »g tttw. ftoftbrøottot. Steaken
fra Itieatrilt og bt tø qtafhifotfet Sen JtiMbu SKSiBf. Str«pebaaad»m-r
Den ftgt flfbe. Stjeraedakrne. »raefaM*«. Katte, »g S*m{en
i velskab. Stodderbon.
bi*. Sxn tøR 6ftabbet. »sabr»ndea. De tre 6#rMomi. Hvorda« »oevea hjalp flotten rjfc
eg ftttskn. $rinfel|e Mtbnat. 6tabimnfttoat*nu
gjort eg Ude lønnet. 9«infelfe Stosette. »borgen! $«t •infcfoegei^ og Bjjrnen. Skov.
fc |u(ti SDta modigt Svend. Aonge^nnen, der eftitg Mt» Iws. eeetørigt* led «r,i,deiu
NY UDGAVE AP
EL O. ANDERSENS
INI)HOLp AF FØB3TB BIND: Fyrtøjet Lille Claus og store
Claua. Prinsessen paa Ærten. Itommelise. Rejsekamraten. Kejsereng
ny Kleeder. Den standhaftige Tinsoldat. Svinedrengen. Boghveden.
Nattergalen. KJaereetefolkene. Den grimme Ælling. Grantræet. Sne
dronningen. Stoppenaalen. Den lille Pige med Svovlstikkerne. Histo
rien om en Moder. Det er ganske vist Fem fra en Ærtebælg. Klods
Hans. Noget Dyndkongens Datter. DØrnesnak. Gaardhanen og Vejr
hanen. Skarnbassen. Hvad Fatter gør, det er altid det rigtige. Sne
manden. Sølvskillingen. Lykken kaa ligge i en Pind.
INDHOLD AF ANDET BIND: Den lille Havfrue. De vilde Sva
ner. Paradisets Have. Ole Lukøje. Hyldemor. Bedstemor. Elverhøj.
De røde Sko. Holger Danske. Skyggen. Fugl Føniks. Bn Historie.
Verdens dejligste Rose. Paa den yderste Dag. Alt paa sin rette Plade.
Nissen hos Spækhøkeren. Et Blad fra Himmelen. Ib og lille Christine.
De vises Sten. Pigen som traadte paa Brødet Anne Lisbeth. Barnet i
Graven. Bn Historie fra Klitterne. Sneglen og Rosenhækken. Bispen
paa Børglum og hans Frænde. Folksangens Fugl. Gudfaders Billed
bog. Den store Søslange.
Over 700 Sider, med 118 Illustrationer. e
Elegant indbunden i et Bind $1.75.
Portofrit tilsendt.
1
NETOP UDKOMMET:
Den sorte Profet
eller Præsten og Nonnen.
Af GUY FITCH PHELPS,
Denne Boman er for Tiden en af de mest omtalte Bøger. Den
bleven kaldet Katholicismens "Onkel Toms Hytte". Den er et virk
ningsfuldt, overbevisende, kraftigt Indlæg i Spørgsmaalet Protestant
isme og Katholicisme, skrevet i Forfatterens mest overbevisende Form.
Fortællingen er spændende, til Tider tragisk, og lægger for Dagen med
hvilken Jernhaand Romerkirken dominerer sit Præsteskab og Til
hængere.
Paa samme Tid som det er en ftengslende Beretning om Kjærlig
hed, Pligt, Troskab, Had og Forbrydelse, er det en af de stærkeste An
klager mod Katholicismen, som nogensinde er skrevet Den levner In
tet usagt, som skulde siges om Romanismen.
Den dansk-norske Udgave—hæftet $1.00 indb. $LS0.
English Edition, The Black Prophet, Paper, 73c. ..Qeiii, $1.76.
Send Bestillinger til
Erich Erichsen
C. 1ASMUSSIK
war
DANMARKS MELODIBOG.
900
Danmarks Itelodler bør Ond* i enhver Dansk-Amerikaners Hjem
C. RASMU
*t1
I
»tema. H»»se«a»d og Vrrthe. Bel
M«i Xttwtntimar. 3
ledbeeflte saekt Biw4. Pris se Ctatt Z
Seitbes portofri mob Indsendelse of 36el8Wt.
Nyt stort illustreret Ratalog frit.
2
miMtapGifs, im*E 3
UDVALGTJ
Eventyr og
Historier
I—II Bind. Illustreret
COMPACT
euras.
MNSKE
1. Biad. 300 flange. 2. Bind. 300 Sange. 3. Bind. 300
Seamarks Xelodibdg er en eneetaaende Melodiifcat!
Jtaunaiks Kelodibog er enaetaaende i Prisbillighed.
COMPANY,
»•ooooooio»Mtooio»tiiiinw*t»o»Mi»»»oi»i»oo»»»

4
i*

naar man venter Besøg,
C. Rasmussen Co.,
720 S. 4. St., Minneapolis, Minn.
Little Falls Business College
Little Falls, Minn.
College of Commerce,
St. Cloud, Minn.
C. Rasmussen Co.
C. RASMUSSEN COMPANY.
720-724 South Fourth Street, Minneapolis, Minn.
C. RASMUSSEN COMPANY,
72S-722 South Fourth Street, Minneapolis,
FORCED TO FIGHT
The Tale of a Schleswig Dane
plunge into the pitiless realities of modern
720-722 Saute Fourth Street,
by the nfian in the trenches.
"The tragic story of a Dane who was forced to fight in the Ger
man army and the first authentic account of how Germany makes
war, from the lips of a German soldier,
Twenty editions of this book have appeared Danish and for
obvious reasons its sale in Germany has been prohibited.
as experienced
$I.OO Postpaid.

xml | txt