St. Paul tidende. [volume], February 17, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
31. Aargang.
Indien
Der er Uro og Gæring i det
hede Indien ja mere det er.
Oprør. Den nationale Fører
Gandhi og hans Tilhængere
paastaar, at dette Oprør, som
han vil gennemføre ved at faa
Befolkningen til at nægte Ly
dighed mod de herskende
Englænderne at dét er beret
tiget, ja nødvendigt.
Regeringen har udstedt en of
ficiel Erklæring imod Gandhi og
siger deri bl. a., at det Valg.
som Indiens Folk nu staar over
for, fortsætter Kommunikeet, er
saadant, at intet Sofisteri længer
kan fordunkle eller skjule dem.
Spørgsmaalet er ikke længer
mellem dette eller hint Program
for politisk Fremskridt, men mel
lem Lovløshed med alle dens
farlige Følger paa den ene Side
og Vedligeholdelsen af de Prin
ciper, der ligger til Grund for alt
civiliseret Styre paa den anden.
Borgerlig Ulydighed er saa far
lig for Staten, at den maa mø
des med Strenghed og Haardhed.
Regeringen tvivler ikke paa, at
den, hvilke Forholdsregler den
end maatte tage for Undertryk
kelse, kunde gø
re Regning paa
Støtte og Hjælp hos alle lovly
dige loyale Borgere.
I sit Svar herpaa gentager
Gandhi sine Paastande om, at
Regeringen er skyldig i lovløs
Undertrykkelse. Han opregner
en Række Tilfælde af Brutalitet
og Plyndring begaaet af Em
bedsmænd og erklærer, at hvis
den mindste Overdrivelse kan
bevises i hans Paastande, er
han rede, til at bevise sine Be
skyldninger for hvilken som helst
upartisk Domstol, der ikke staar
i Forbindelse med Regeringen.
Under disse truende Forhold
er det interessant at se, hvad en
Mand som Missionær P. O. Bod
ding, der har tilbragt en hel
Menneskealder i dagligt Sam
kvem med Inderne og arbejdet
for at hjælpe dem frem, har at
sige. Han har i en Artikelræk
ke i "Morgenbladet" nylig gjort
Rede for Forholdene i Indien.
Der er vel ikke mange si
ger han af dem, som har /sit
Virke blandt Inderne, som ikke
af fuldt Hjerte ønsker dem alt,
de kan faa af Selvstyre, og hjer
telig ønsker, at de maa blive i
Stand til at administrere sit eget
Land. Der er sikkert nok ogsaa
Indere, tilføjer han, som er i
Stand til at administrere ud
mærket. Vanskeligheden vil for
dem blive at faa andre med sig,
saa de vil være i Stand til at
holde sin Stilling. Og han om
taler nogle af Vanskelighederne
Mangelen paa Oplysning hos de
store Masser, Mangelen paa de
^nokratisk Aand hos de alminde
lig dannede, Kastevæsenet, osv.
Gandhi selv er, efter Beretnin
gerne at dømme, nærmest en
Autokrat, siger Bodding men
tilføjer han det skal kan
ske ikke kritiseres for stærkt hos
en Folkeleder.
Som noget af det væsentligste,
som Inderne mangler, omtaler
Bodding Samfundsbevidsthed.
Nogen indisk Nation er der ik
ke. Saalænge man har det bri
tiske Imperium, siger Bodding,
har man indisk Enhed men om
det skulde svinde, turde Forhol
det blive et andet. Der er i
Indien med et rundt Tal omkring
150
forskellige Sprog. Mange af
disse er beslægtede men man
har store Grupper, hver paa Mil
lioner af Mennesker, borte fra
hverandre som Nordmænd og
Finner, for ikke at nævne noget
som Nordmænd' og Tyskere el
ler Franskmænd.
Desuden er der en Række for
skellige Religioner. Den nuvæ
rende politiske Kamp har holdt
indre Strid og Uqnighed i Bag
grunden den det liggfer der alt
sammen. Det hænder da ogsaa,
at det kortimer irem, bg man
kan i Samtale Mand og Mand
imellem høre det ganske ligefrem
sagt, at t. Eks. Alliancen mellem
Hinduer og Muhamedanere er
unaturlig. Det er ikke saa længe
siden, at en af de tidligere mest
fremtrædende hinduiske Politike
re offentlig spurgte, hvem der
skal herske. Skal det være en
Hindu eller en Muhamedaner?
Vil en Hindu finde sig i at have
en Muhamedaner over sig, eller
omvendt? Hinduismen er en Ve
derstyggelighed for en Muhame
daner og omvendt. Se rundt om
i Verden, hvordan dét gaar der,
hvor Muhamedanismen hersker.
Khilafat-Agitationen her i Indi
en hviler paa et Grundlag, som
er i Strid med Nationalitets
ideen.
Masserne er ganske uvidende i
politisk Henseende. De staar
uden Erfaring. Der er ingen nu
værende Mulighed for Demokra
ti eller Folkestyre. Spørgsmaalet
er, om det gaar an at faa flyttet
Magten (politisk) fra det britiske
Styre til Indere, og om dette vil
være til Held for Indiens store
Masser. De, som mener sig at
kunne tage Styret, er Folk, som
politisk er europæisk dannéde og
har europæiske Forbilleder.
Masserne er uberørte af alt
dette uden for saa vidt som de
er lette at faa opagiteret.
"Det er min oprigtige Me
ning," siger Bodding, "selv om
jeg ikke er blind for mange Svag
heder ved det britiske Styre, at
det vilde være en Ulykke for In
dien, og jeg tror for Verden,
dersom det skulde slutte nu. Det
betyder jo ikke, at man ikke har
den største, Symp'athi for Folke
nes nationale Bestræbelser, kun
at man ikke tror, at Indien end
nu er modent til at staa uden
det Rygstød, som det britiske
Styre giver* Jeg tror, man er
slaaet ind paa den rette Vej véd
Indførelsen af Styre-Reformerne.
Tager man tilbørlig Hensyn til
Uerfarenhed og andet, synes dis
se at have virket godt og at
give Haab for Fremtiden. De
moderate Partier er med her,
mange dygtige og oplyste Mænd.
De ekstreme Partier og ligele
des Gandhi vil ikke have noget
med disse at gøre, fordi de ikke
gaar langt nok."
Atter er Lincolns Fødselsdag
bleven mindet og fejret.
Vicepræsident Coolidge talte
i Springfield, 111., om Lincolns
Forhold til sin Hjemby. Det
var ikke til Washington, men
her, man maatte vende sig for
at forstaa Lincoln. Her var det
Liv, han bragte med sig. Den
største Epoke i Menneskehedens
Historie begyndte i en Krybbe,
og denne store Amerikaner, det
19de
st.Hende, sagde hun. Mænd og
Kvinder, som kommer til de For-
ANTALLENE AF IND VAN
DRERE I MINNESOTA.
Minnesotas hele Folkemæng
de,
2,387,125,
164
ge,
Aarhundredes mest frem­
trædende Skikkelse, kom fra en
Grænserydning og tilbragte si
ne tidlige Manddomsaar i en
I andsby paa nogle hundrede
Mennesker.
General Pershing talte til sam
me Forsamling.
De Rets- og Retfærdigheds
principer, som Lincoln prokla
merede og døde for, havde inspi
reret de amerikanske Armeer i
Verdenskrigen, sagde han. Fak
tisk var de fundamentale Sand
heder, der faldt fra Lincolns
Læber, blevet det levende Haab
hos undertrykte Mennesker over
alt. Faa Mænd havde sat sit
Præg dybere paa sin Tids Ci
vilisation end Abraham Lincoln.
Generalen dvælede ved Lincoln
som militær Strateg og sagde,
at som saadan var hån enestaa
ende.
Kritiserer Indvandringsloven.
I en Tale, som Jane Addams,
d.eii bekendte Settlement-Fore
gangskvinde fra Chicago, holdt
for Umversitetssttidenter i Min
i neapolié, erkfeerede Chue blandt
90,188, (22,728)
74,634, (14,579)
(8,488)
(1,767) Finland,
Polen,
16,904, (4,173)
(6,719)
831)
England,
Jugo-Slavien,
land,
432, (4, 023)
380,
SL
andet, at Indvandringsloven er
"dum og utilfredsstillende". "Det
nuværende Arrangement, som
begrænser Indvandringen af Ud
lændinge til tre Procent af den
herværende Befolkning af hver ™Paa
Nat.onalitet er meget utilfreds-1
indbefattede
486,-
fremmedfødte hvide Perso
ner, hvoraf
462,582
var
21
Aar
og ældre, og af dette Antal var
igen
108,157
87,320
fødte var
født i Sverige og
i Norge. Af de svensk­
74.8
norskfødte
Procent og af de
74
Procent naturali­
serede som Borgere. Af dansk
fødte var
74.2
og. ældre, var
Procent naturali­
serede. Af hele den hvide Be
folkning i Minnesota,
21
Aar
33.8
Procent Emi­
23.3
naturaliserede
Fødeland.
Tallene i Parentes angiver Ik
ke-Borgere:
Alle Lande,
Sverige,
Emigranter.
Følgende Tabel viser* den
fremmedfødte hvide Befolknings 1
Størrelse i Staten fordelt efter -txirste af Verdenshavene.
486,164, (143,192)
112,117, (27,239)
Nor­
Tyskland,
Canada,
33.732.
Fransk Canada,
6,796,
29,108, (13.926)
18,537.
(7'Z40): Danmark,
Rusland,
16,100,
Czecho-Slovakiet,
626, (3.899)
12,-
Østérrig .11,500,
(4,-
10,958, (3,214)
10,697, 7»ZiZ)!
10.289." (2,641)
Ir­
Italien,
7.-
Nederlandene,
(1,888) Ungarn,
000)
Skotland,
5,-
4,277, (2,-
3,928,
Alle andre Lande,
(1,221)
17,707, (6,970).
Præsident Harding om Land
bruget.
Til Midvinterudstillingen i
Crookston, Minn., sendte Præsi
dent Harding følgende Budskab:
"Der er meget, som tyder paa,
at vi er godt og- vel over det
værste af Landbrugskrisen, at
Bedring er godt begyndt, og at
den vil vedvare fra nu af.
Dette er ikke alene en Kilde
til Tilfredshed for alle Venner
af Farmeren, men ogsaa for en
hver, der er interesseret i ame- /. "ai
rikansk Forretningsliv tfc „i
rikansk Forretningsliv, thi vi
forstaar alle, hvor afhængig alle
Afdelinger i Landets industrielle
Organisation er af hverandre.
Ingen af dem kan blomstre per
manent, hvis nogen anden Del af
national Virksomhed lider un
der trykkede Forhold.
Naar jeg derfor udtaler som
min Overbevisning, at det vær
ste er ovre, hvad Landbruget an
gaar, er det i det faste Haab, at
en Æra med bedre Forretning
og større Velstand for Landets
hele kommercielle Liv ligger li
ge foran os.
Jeg føler derfor, at' vi er be
rettigede til at se med stor Til
fredshed paa, hvad vi har ud
rettet i: det sidste Aar, og med
Tillidsfuldhed imødese Fremti
den."
bejde har
Paul Minn., Fredag den 17. Februar 1922
Brev fra Washington
Konferencen.
"Jeg er sikker paa, aft det ame
rikanske Folk er i højeste Grad
skpjnnelse af
det vidunderlige Ar-
Sætningen
enede Stater, tilbageholdes paa^^. Hardings Afskedstale til
Ellis Island, og sendes saa til
bage, efterat de har solgt sin
Ejendom og overskaaret alle
Baand. Vi glemmer undertiden,
at Indvandreren er eti Forbru
ger, som bringer Markedet til
os. Vi glemmer, at de maa købe
Mad og Klæder." Miss Addams
nævnte ogsaa de store Forraad
af Hvede og Majs her i Landet
og sagde, at "de Forenede Sta
ter er overlæsset med Hvede,
som det ikke kan bruge. Der er
ogsaa en stor Overskudsbehold
ning af Majs, og De kan tænke
Dem Europæernes Følelser, naar
de hører, at Farmerne her be
nytter Majs som Brændsel."
er taget fra Præ-
Washingtonkonferehcen. Han har
Ret i begge Del$ Det store
Flertal af Landets Folk, og an
dre Folk med, gifler sig over
Udfaldet af Konferencens For
handlinger det ovj|rgaar endog
de store Forventnirifeer, som Mø
dets vellykkede B«M^ndelse gav
Næring. Den store Meduktion af
Krigsflaaderne oM Ophør af
Kaprustningen til His for de næ
ste femten Aar Fire-Magts
Traktaten, som gjfr Ende paa
Alliancen mellem England og
Japan og sikrer I*red i Stille
havet Løsningen A det indvik
lede og vanskelige kinesiske
Spørgsmaal for fyare at nævne
de allervigtigste Resultater
detté er Ting, som næppe nogen
for mindre end et Aar siden ven
tede at se. virkeliggjort i en
overskuelig Fremtid. De er nu
Kendsgerninger, og naar de er
ratificeret paa behørig Maade i
de forskellige Lande, yil .de be
tegne det "største Fremskridt paa
Folkerettens Omraade, som Ver
den endnu har værjet Vidne til.
Til Trods herfor! har Mødets
Arbejde ikke faået ifor tjent Paa
skønnelse. For det fyrste var det
umuligt for udetifoirstaaende at
opgøre sig en jcorrekt IVfening
om alle de Vanskeligheder, sorn^
der var at overvinde paa alle
Hold og i allé Retninger, blandt
andet stridende nationale Pla
ner angaaende Herredømmet
Racedrømme og Racefordomme,
osv. Det vil desuden tage Tid
før Folk flest vil faa Syn for
Arbejdets virkelige Bærevidde.
Endelig var det kun et meget li
det Faatal som vidste, at_Kon
ferencen blev sammenkaldt riet
op i rette Tid for at forebygge
en ny Krig. Et Sammenstød
mellem dette Land og Japan
var saa omtrent uundgaaeligt i
som Følge af de farlige Forhold
i Orienten, som Pariser-Konfe
rencen godkendte eller skabte.
Amerika stod næsten Ansigt til
Ansigt med Valget mellem na
tional Ydmygelse og Retstab el
ler Krig. Men Washington-Kon
ferencen har "standset Daarska
ben og lettet Byrderne."
For fire Aar siden var Ame
rika repræsenteret i en Konfe
rence af Stormagter, som mødte
for at genoprette Orden i en
blødende og lidende Verden. Det
var første Gang i Landets Hi
storie, at Amerika sad som Del
tager i et Verdensmøde af den
ne Karakter, og det desuden
•som "Førstemand blandt Lige
mænd". Amerika traadte ijid i
Mødet med Glorie om sin Pan
de men før det var slut, havde
vort Land mistet baade Fod
fæstet og Glorien. Hvad der
gik tabt i Paris har Amerika
genV,U"*t
1
Washington, og me-
re til. Vort Land har atter vist
Vej til nye Højder i Fremgang
og Udvikling ved at give Ver
den en ny Declaration of In
dependence Befrielse for de
arbejdende Millioner, fødte og
ufødte Slægter, fra Krigsfryg
tens og Krigens knusende Ty
ranni. Som Præsident Harding
udtalte, "Den bedste Forberedelse
for Krig er en almindelig Folke
mening, som vil gøre retmæssi
ge Indrømmelser lige saa villig,
som den vil kræve hvad der er
ret. Retfærdighedens Sag tje
nes bedre ved FredsmØder end
med Vaabenmagt."
At Præsidenten har stillet sig
saa afgjort paa dette Standpunkt
vil sikkert faa Medhold -af- det
overvejende Flertal af vort Lasds
Folk. Han' mener selvfølgelig
ikke hermed, at vi ikke skal
gøre noget som helst for Lan
dets Værn. Men han mener, at
Folkeviljen og Verdensviljen til
Fred er det stærkeste Middel
til. Krigens Forebyggelse og Fre
dens Bevarelse.
Forskel!
For nylig blev den
18
Aar
50
Cents
Brød. Han havde været straffet
to Gange før for mindre Forse
elser.
En Mrs. Southard i Idaho fik
akkurat lige saa lang Fængsels
dom for at have snigmyrdet
Personer med Gift.
2i
Canada har hidtil anvendt
Millioner Pund Sterling for
at skaffe Jord til de fra Verdens
krigen tilbagevendte Soldater.
Washington, D. C., har nu
et Hotel, hvori der ikke findes et
eneste Mandfolk i Hotellet, er for
Kvindekønnet alene og drives
udelukkende af Kvinder.
4.
1917
Feb., at
Foundation hay^e modtaget en
Gave af
$10,000
fra Boet efter
afdøde William Henry Schofield,
Professor i sammenlignende Li
teraturforskning ved Harvard
Universitet. Gaven er det første
Bidrag til en Bygning, der skal!
opføres som nationalt Hoved
kvarter for Stiftelsen. Prof. Scho
field var Foundations Præsident
fra
til sin Død
1920
og!
var levende interesseret 1 skan
dinavisk Forskning. Hans Gave
vil skaffe et skandinavisk Bi
bliothek i den planlagte Byg
ning!
Hamilton Holt, der blev valgt
til Præsident for American Scan
dinavian Foundation i
1921
efter
Prof. Schoefield, blev genvalgt
for
1922.
Han var tidligere Re­
daktør af "The Independent" og
er kendt Landet rundt som Fo
redragsholder over internationa
le Problemer. Mr. Holt vil be
søge de skandinaviske Lande til
Sommeren. Andre valgte Besty
relsesmedlemmer er John G.
Bergquist, New York, John A.
Gade, New York, og Charles S.
Peterson, Chicago, Vicepræsi
denter H. Esk. Møller, New
York, Kasserer James Creese,
Pittsburgh, Sekretær Hanna
Astrup Larsen, New York, lite*
rær Sekretær Henry E. Aim
berg, New York, Konsulent Wil
liam Hovgaard, Massachusetts
polytekniske Institut, Formand
for Komiteen for udenlandske
Anliggender.
Som Sekretær for Foundation
efterfølger Mr. Creese Dr. Hen
ry Gbddard Leach, der beklædte
denne* Stilling fra
1912
til
1921
og nu er valgt til Trustee. Mr.
Creese er Graduent fra Princeton
Universitet og blev Master of
Arts sammesteds i
1920.
bestyrer og Direktør' for Stu
denter.
Anna Astrup Larsen blev ud
nævnt til Redaktør for "Amer
ican-Scandinavian Review", hvor
til hun har været knyttet, siden
det begyndte at udkomme. Hun
tilbragte Vinteren
1920—21
Den 11. Februar var det
1885.
3
75
Aar siden Thomas Edison blev
født, men Dagen var bare som
en anden Lørdag i hans travle
Liv. Han hvilede ikke engang
længere end han plejer. Ignore
rede han saaledes tilsyneladende
Dagens Betydning, blev den-ik
ke ignoreret af "Edison-Pionee
/erne", en Organisation af
Mænd, der har arbejdet for ham
siden
Medlemmerne af
denne havde planlagt længe i
Forvejen de Hilsener, der skulde
sendes den gamle Opfinder, og
havde arrangeret for den aarlige
Luncheon i Anlægget. En traad
løs Telefon var installeret i Sa
len, og Arier sunget af Opera
divaen Marie Rappold for For
samlingen blev sendt til Uden
verdenen.
Edisons Arbejdere viste med
Stolthed Celluloidknapper med
Tallet
"75".
Lykønskninger
strøiAmede ind fra alle Verdens
Kanter.
Mayor Thompson opretter et nyt
Embede.
Mayor William Hale Thomp
son, Chicago, har oprettet en
Stilling som Kommissær for Gen
nemførelse af Loven, og udnævnt
Methodistpræsten John H. Wil
liamson til at beklæde den. Han
faar den højeste Myndighed over
Lovovertrædere "fra den højeste
Byembedsmand til den usleste
Kjæltring paa Gaden."
Mayoren instruerede specielt
Mr. Williamson om at have sin
Opmærksomhed henvendt paa
Meldinger om Uredelighed blandt
en Del By embedsmænd, og det
blev sagt ham, at Byadministra
tionen vilde give ham sin fulde
Støtte i enhver Undersøgelse,
han maatte foretage, eller Afgø
relse, han kunde træffe.
Udnævnelsen er en Følge af
en Henvendelse fra Præster og
borgerlige Organisationer.
Den elektriske Lys- og
Kraftstation i O'Neill, Nebr., har
begyndt at brænde Majs, siges
der.
Formanden i "Immigra­
tions Committee" paastaar, at
Immigrationsloven har i de sid
ste 6 Maaneder holdt ude fra
Amerika 1 Million Immigran
ter.
Bedre Tider
Tiderne bedres baade hjemme
og ude. Der er mindre Ledig
gang og mere Arbejde. Det er
Hovedsagen. Tiden og ærligt
Arbejde er de bedste Læger for
Slægtens Onder. Med mere Ar
bejde følger større Købeevne og
større Efterspørgsel. Farmerne
har allerede følt dette. Priserne
paa Farmprodukter er steget
ganske mærkbart i det sidste:
Hvede, Majs, Havre, Svin, Faar,
osv., er gaaet op fra en
cent for Hvede til
Efter
at have tjeriestgjort som Løjt
nant i Feltartilleriet blev han i
1919
Foundations Publikations-
i cle
skandinaviske Layde med at
samle Materiale og sikre uden
landske Korrespondenter. Som
Foundations Sekretær vil hun
ogsaji forestaa Udgivelsen af to
Bogserier udgivet af Foundation,
Scandinavian Classics og Scan
dinavian Monographs.
De saakaldte følsomme
Planter, hvortil Mimosa hører,
kan ligesom Dyrene bedøves *f
Kloroform.
25
Pro­
100
for Faar. Paa samme Tid er
I Priserne paa Ting Farmerne maa
købe, gaaet ned. Og det vil bli
ve billigere at farme i Aar end
i Fjor. Dette er godt Nyt for
alle før Landbruget er Grund
laget for hele Landets Nærings
liv. Naar Farmerne gør det godt,
vil det ikke tage saa ret længe,
før andre Næringer ogsaa kom
mer paa Fode igen.„
Danmarks ældste Dampfærge
ophugges.
Et Firma i København, der
er Specialist i Køb af kasserede
Skibe og Færger, har af de dan
ske Statsbaner købt Dampfær
gerne "Lillebælt" og "Fredericia"
for ca.
22,500
blev bygget i England i Aaret
1872,
det var den første Damp-
lærge, som anvendtes i Bæltfar
ten mellem Strib og Fredericia.
I de senere Aar har dé to gatble
Færger har, været anvendt som
Limfjordsfærger.
Nr. 7
Traktaterne
I Fredags stod Præsident
Harding i Senatet med Wash
ington-Konferen'cens Traktater
og anbefalede dem stærkt til
hurtig Godkendelse. Han oplæ
ste sit Budskab med en Stem
me, som røbede stærk Bevæ
gelse.
I Korthed gaar disse Trakta
ter ud paa at indskrænke Rust
ningerne til Søs, at give Kina et
nyt Rettighedsbrev og at for
pligte fire Magter til at opret
holde Freden ved det Stille Hav.
Alle disse Overenskomster,
sagde Præsidenten, er Led i Be
stræbelsen for at gøre Ende paa
Strid, at fjerne Tvetydigheder
og at skaffe klar Forstaaelse.
Ingen af dem binder den ame
rikanske Regering til nogen
Slags Alliance eller bringer de
Forenede Stater i nogen Forvik
linger.
"Dersom vi ikke kan enes om
disse Fredspagter," sagde Hard
ing, "og sætte Bifaldets Stempel
paa denne Konference, vil vi
svække vor Republiks Indflydel
se, gøre fremtidige Bestræbelser
vanskelige og usandsynlige' og
bringe Skuffelse til en Verden,
som staar i Færd med at gribe
et nyt Haab."
Éfter Talen forudsagde baade
de republikanske og demokrati
ske Førere, at Traktaterne vilde
blive ratificerede uden nogen
langvarig Debat og med betyde
lig Majoritet. Bare en af dem,
Firemaktstraktaten vedrørende
det Stille Hav, er nu truet med
nogen organiseret Modstand, og
dens Modstandere har endnu ik
ke vist sin Stytke.
Paa Forslag af Senator Lodge
af Massachusetts, Udenrigskomi
teens Formand, blev Traktaterne
uden Debat henvist til denne
Komite.
En Traktat er sluttet mellem
de Forenede Stater og Japan,
hvorved den berømte Strid om
Yap endelig afgøres. Traktaten
blev undertegnet i Udenrigsde
partementet af Udenrigsminister
Hughes og den japanske Ambas
sadør Baron Shidehara, mellem
hvilke Underhandlingerne, der
førte til Traktaten, fandt Sted.
Uagtet den berømmelige Ku
Klux Landeplages Hovedmænd
i Atlanta, Georgia, for flere Maa
neder siden afsløredes som fræk
ke Svindlere og dens "Statskas
se" overtoges af Øvrigheden, sy
nes den forbryderske Virksom
hed langtfra ophørt dermed. Den?,
har saaledes givet Livstegn fra
sig hist og her i Sydstaterne,
som vanlig gennem Voldshand
linger baade mod Hvide og
Negre.
Fra Texas meldes om Indviel
ser af nye Afdelinger, saaledes
en i Austin med
700
Procent
Kr. "Lillebælt"
Medlemmer
900.
For øvrigt tages det ikke saa
nøje med Sandheden i Klanens
Rapporter om Hvervninger og
Medlemskab. I dens officielle
Organ "The Searchlight" meldes
at flere Hundrede Personer blev
indviet i Milwaukee den
17.
300
200
Ja­
nuar. Paa Distriktsadvokatens
Kontor stemples dette som gedi
gent Sludder. En Fyr som lu
skede rundt i Raadhuset og ud
delte Ku Klux-Literatur, forduf
tede, da han skønnede, at Di
striktsadvokaten vilde arrestere
ham.
v
Der paastaas, at en Hval
kan blive
500
Aar gammel, en
Aar og eri Ørn
Aar.
"The Sidewalks" i Manches
ter, .Vermont, er af Marmor, den
almindeligste Stenart, som fin
des deromkring.
t)er findes i London over
50,000 Fabrikker, mén dette er
kun en Femtedel af alle de Fa
brikker, dér findes'i England. \n\n THIS PAPER
wW be sent to subscriber* continually
until definite request for diaconttnu
ance Is received by the publishers, apd
*11 arrears avv paid In full, or satis
tUetory arrangements for payments Is
•lade, In accordance with the Postal
Laws of the United States.
In communicating with people ad
rertising in this paper, either for the
sake of buying or for informations re
Carding advertised items, the reader*
are requested to state that they saw
tiie advertisement in this paper which
will be of mutual benefit
C. RASMUSSEN CO., Publishers,
720-722 SOUTH FOURTH STREET.
MINNEAPOLIS, MINN.
Abraham Lincoln
granter og
Entered at tne Poatoffice at St. Paul. Minn-, as Second Claes Mail Matter
gamle Neger William Burke
dømt til..10 Aar i Sing Sing for
at have stjaalet for
AMERICAN-SCANDINAVIAN
FOUNDATION.
Trustees for American-Scan
dinavian Foundation oplyste paa
det 10. Aarsmøde,
Edison er 75.
A weekly paper for
w s, ller ore «id F1 e 11
issued every Thursday. 8 pages.
56 columns.
Advertising rates on application w
office.
Subscription Bates:
In the United States, annually-,—$8.**
To
Canada, annually %M
To
Europe, mailed prepaid SJS
Subscription payable in advance.
In case of moving, the OLD as well
ee the NEW address should be stated
ind a)the name of the paper.
Ku Klux Klan igen.
og en i Waco med
Alligator