St. Paul tidende. [volume], February 24, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
/F
31. Aargang
Brev fra Washington
Meget interessante Oplysninger.
Washington, D. C. Forleden
Dag var Husets Forsamlingssal Scene
for et Pris- eller Profiteering Show,
som vakte betydelig Interesse og ik
ke liden Overraskelse paa flere Hold.
Foranledningen og Historien er den
ne: I New York er der dannet en
Forening af Kvinder, som kalder sig
"The Consumers Committeé of Wo
men opposed to American valuation".
Navnet er svært langt, men kan jo
være lige godt for det. Foreningen
arbejder for at udstrække sin Virk
somhed til hele Landet. For en Tid
siden oplyste denne Forening, at den
vilde sætt£ i Gang en "Exhibition
Tariff Shop" i New York City, hvor
en Mængde Varer, som Kvinder bru
ger og køber, vilde blive udstillet med
vedhæftede Prislapper, som vilde be
lyse Følgerne af en Beskyttelseslov
med American valuation, om en saa
dan bliver vedtaget. Den nævnte For
ening bestaar af Demokrater. Skønt
dens Medlemmer, i Liglied med an
dre Demokrater, ikke længer finder
det tilraadeligt at rejse Frihandels
Fanen, vil de hellere beholde den
nuværetide Toldlov end se denne af
løst af en Toldlov, som anser Be
skyttelse af Hjemmeindustrien som
-en Hovedsag. Komiteen samarbejder
med Importørerne og mange af de,
stdre Købmandsforretninger, af hvil
ket de fleste ogsaa er Importører, og
den faar i sit Arbejde al fornøden
Støtte af disse stærke Interesser.
Som bekendt, vaastaar disse, og Con
sumers Committee med dem, at en
ny Toldlov med American valuation
vil have store Prisforhøjelser til Føl
ge. Heri ligger ogsaa den ikke di
rekte fremsatte Paastand, at de nu
værende Priser er lave eller rime
lige.
Det var dette Forhold, som blev
belyst med overraskende Klarhed i
Huset her om Dagen. Kongresmand
Fordney er, ligesom Consumers Com
mittee, interesseret i Priserne paa Va
rer, som Folk flest bruget-, og han
havde allerede forberedt et lignende
Pris-Show, som New York Kvinder
ne vilde faa i Stand. Han havde
indkøbt en Mængde Artikler i et
stort Department Store i Østen og
betalt de gjængse Priser. Derefter
skaffede han sig nøjagtig Underret
ning om alt vedrørende hver enkelt
Artikel hvad Importøren havde be
talt for den, hvad Dato den var ind
ført, hvor meget der var betalt i Told
for hver Artikel, samt Udgifterne ved
at bringe Varen fra Toldboden til
den bestemte Plads i S
toret altsaa
alt, hvad Af aren havde kostet køb
manden. Salgsprisen vidste han, for
den havde han allerede betal£. Disse
Oplysninger indflettede han i en Tale
han holdt om Told-Spørgsmaålet for
nogle Dage siden. Han havde de
indkøbte Varer med sig og holdt de
enkelte Artikler op efter Tur, saa en
hver kunde se dem. Her er et kort
Udvalg:
Pongee Silke fra Japan—Indkøbs
pris, iberegnet Told, 50 Cents per
Yard Salgspris 95 Cents Profit 59
Procent.
Dotted ^wiss Dress Fabric—Ind
købspris med Told 72 Cents per
Yard Salgspris $2.00 Profit 177
Procent.
Japanese Crepe—Indkjøbspris med
Told 18.7 Cents pr. Yard Salgspris
50 Cents Profit 168 Procent.
Embroidered Organdie Dress Fab
ric fra Sweitz —Indkøbspris med Told
$1.24 Salgspris $4.00 Profit 220 Pro
cent.
Case, of English Needles—Indkøbs
pris med Told 50 Cents Salgspris
$1.35 Profit' 168 Procent.
China Plate, indført fra England—
Iridkøbspris med Told 18 Cents
Salgspris- 54 Cents Profit 200 Pro
cent.
China Plate, indført fra. Frankrige
—Indkøbspris med Told 17 Cerits
Salgspris 75 Cents Profit 324 Pro
cent.
n
•, •*,
«,*. v, i
Indkøbspris med Told 6.6 Cents
Salgspris 50 Cents Profit 652 Pro
cent.
Som det var at vente, vakte disse
Oplysninger den største Opmmærk
somhed i Huset. Kongresmedlem
Miss Robertson nikkede forstaaelses
fuldt med Hovedet for hver Ting
Fordney holdt frem til Eftersyn. Man
ge Kvindeir i Galleriet, som havde
paa sig enkelte af Tingene paa Li
sten og vidste hvad de havde kostet
dem, kunde næppe holdt sig stille
og tause, da de fik høre hvor stor
Sælgernes Fortjeneste var. Det er ik
ke for meget sagt, at der var almin
delig Harme og Forbitrelse over den
ne skamløse Profiteering.
Nu kan det jo hænde, at Consum
ers Committee har en tilsvarende Ud
stilling som peger i modsat Retning,
og kan fremlægge Oplysninger otn
Priserne, som er ligesaa paalidelig
som Ford ney's. I saa Fald bør Al
menheden faa fuld Besked. For det
er af største Betydning, at Folket,
Forbrugerne saa vel som andre, faar
fuld" Oplysning om begge, eller alle,
Sider af denne Sag. For Fuldstæn
digheds Skyld burde Kvinderne ind
lemme Fordney's Udstilling i deres
egen men det vil de dog næppe
gøre.
Der er en Ting, som alle bør bide
Mærke i med Hensyn til denne Sag.
Importørerne og allierede Interesser,
som med Næb og Kløer modsætter
sig den højst nødvendige Revision af
Toldloven, og som forsyner slige
Hjælpetropper som Consumers Com
mittee med Argumenter og Midler,
vil give det Udseende af, at de taler
Forbrugernes og Folkets Sag, me
dens de i Virkeligheden, som de an
førte Oplysninger viser, er Profiteers
af værste Slags. De fører falsk Flag
for at fodre sine egne Lommer paa
Folkets Bekostning. Dette er noget,
som enhver bør vide og mærke sig,
enten han eller hun staar paa den
ene eller, den anden Side i Toldsa
g'en.
Den Danske
I-anthnanikliaiik
og N. C. Frederiksen.
I Anledning af Den Danske Land
mandsbanks 50 Aars Jubilæum i 1921
har Banken udgivet en stor, fin, flot
Jubilæumsbog paa 438 Sider med hele
Bankens Historie. Begyndelsen,—før
ste Halvdel, er at læse som et Even
tyr, en Roman, det er Frederiksens
Del anden iHalvdel, der drejer sig
om Vækst og Gevindst og sikker Pen
geanbringelse, r— Gluckst^ i Del
springer man delvis over det er
mere tør Læsning.
Frederiksen tog Ideen til Banken
fra Tyskland og Frankrig. Han ud
førte Ideen ved Hjælp af en mærke
lig Skikkelse, en jødisk Baron ved
Navn Gedalja, tidligere Sadelmager
svend, for Tiden (1871) stor Bankier
og Vekselmægler i .København. De
fleste Aktier tegnedes af tyske Speku
lanter, der var i Spekulationens Feber
efter den franske Krig, der endte med
de fem Milliarder Frankrig maatte be
tale Tyskland.
Bogen er paa en vis Maade Dan
marks økonomiske Historie, i disse
50 Aar, Sukkerroedrift, Frihavn, Eks
port paa England, osv. Banken blev
dannet for at hjælpe Landmændene,
men under Gluckstadts Ledelse syg
nede dog Hypotheksvirksomheden
hen, og Banken blev tiT en alminde
lig Handels- og Valutabank. Gluck
stadt var dygtig Finansmand, men
havde ingen særlig Sympati for Land
mændene, hvilket ogsaa fremgaar af
Bankéns Historie.
Frederiksen dannede Landmands
banken, indførte, sammen med sine
Brødre, Sukkerroedriften i Danmark,
der senere bragte Landet megen Rig
dom.
Gluckstadt kom ned fra Norge med
fast Gage, hyfét-af Bankraadet, og
Frederiksen var Medlem, af Bankraå
3MLM v*
det, indtil han i 1877 blev givet Val
get af enten at gaa ud af Bankraadet
eller ophøre selv at laane Penge at
Banken.
Senere drog han her /til Amerika.
Her satte han ogsaa stpre Ting i
Værk. Han solgte ca. 500,000 Acres
Iowa og sydlige Minnesota Land til
fra 7 til 15 Dollars pr. Acre, Land
der nu fer værd ca. $150 pr. Acre
men de sidste, der købte Land af
ham, tabte ved hans anden Fallit.
Gennem disse Virksomheder, saavel
som gennem sin liberale, frihedsven
lige Undervisning og Journalisme,
har Frederiksen haft en betydelig
Indflydelse paa dansk Liv og Virk
somhed i de Aar, han levede,
Baade Frederiksen og Gluckstadt
er nu døde, den første døde, fattig,
i København for ca. 15 Aar siden,
men var desuagtet vel anset-stor sine
gode Evner, mangfoldige Oplevelser
og liberale Ideer. Den sidste efter
lod Bankens Ledelse til en Søn, der
siges at have tjent Millioner" under.
Verdenskrigen, baade til sjg selv og
til den danske Statskasse.
For danske Læsere her i Amerika
har Frederiksens Andel i det, Bogen
handler om, saavel som hans Per
sonlighed, størst Interesse. Bogens
Forfatter, Jul Schovelin, skriver om
ham bl. a. følgende:
"Da han i Oktober 1866 blev valgt
til Folketingsmand aa, han kom
naturligvis ogsaa paa Tinge, hvorfor
ikke? Folketingsmand for Maribo
Amts 2. Valgkreds, hvor han& Hjem
sted, NybØllegaard laa, tog haji der-,
for ogsaa med frejdig Ufortrødenhed
fat paa i en Fart at faa Land og Rige
reformeret. Og det lige fra Grundéit
af."
"Paa en Række store Samfunds^
spørgsmaal, som først Menneskealdre
siden er bleven møjsommeligt løste
eet efter eet Len og Stamhuses
Overgang til fri Ejendom, Agløsning
af Grundbyrder, Gammelskat og Tien
de, SportelvæsenAs Omordning, Skat
paa Bajerskøl, rationel Formue- og
Indkomstskat o. fl. præsenterede
han straks en fuldtfærdig Løsning
han skitserede ned i en Haandeven
ding!"
"Og saa var alt de£t Bagateller for
ham, Lovforslag rystede han ud åf
Ærmet, Betænkninger, Planer til et
helt nyt Skattevæsen, til Flytning af
Danmarks Skove, Forbedring af Sko
levæsenet,. af Undervisningen paa
Landbohøjskolen i alle mulige De
batter kastede han sig ind som i et
Kavallerichoc! Da han en Gang
vendte tilbage til Folketingssalen ef?
ter en kort Fraværelse, spurte Alfred
Hage ham, om han havde været ude
for at skrive en Bog. Det var det
Indtryk, han gjorde. Og heller ikke
var det let at begribe, at han kunde
ofre mere Tid p^a sin Forfattervirk
somhed, thi der var jo saa utrolig
meget andet, han havde om Ørene
foruden at være Professor og Folke-*
tingsmand.
Ja, den Frederiksen, den Frederik
sen, hvad kunde han ikke faa Tid til?
Han købte store Landejendomme og
drev dem selv, han blev Skovejer,
drev Savværker og Pakkassefabrikker
i Løbet af faa Aar, efter at han
var blevet Professor, udviklede han
sig til Forretningsmand i største
Stil. 1865 overtog han efter Monrad,
hvis Datter Ada Maria han samme
Aar ægtede, Humletofte ved Frede
riksdal, solgte med Fordel 1868 det
meste af Ejendommen og. købte Ny
brogaard ved Lyngby. Det nærmest
følgende Aar erhvervede han en Ræk
ke store Ejendomme i Skaane og
Smaalånd (Forså, Forsdak, Godset
Prinsnæs, Lundholmen, o. fl.), saa: at
han en Tid sad inde med 12,000 Tdr.
Land og Sjpv. Han anskaffede Be
sætning og Inventar, satte Jorder,
som henlaa uopdyrkede, i Kultur, af
drev og plantede Skove, anlagde Sav
møller, startede en stor Handelsfor
retning til at afhænde de færdige
Produkter o. s. v.
Var det* dbg ikke ganske forunder
ligt, at en Professor i Statsøkonomi
saadan skøttede omfattende Land- og
Skovbedrifter og sad til Halsen i
vidt udstrakte Forretninger
"Det er ikke ganske deit :her skifc
(frede N C. Frederiksen, som lever
v%,
St. Paul, Minn.. Fredag den 24. Februar 1922
v
i Mindet hos den Del af den nulet
yende Slægt, der overhovedet kan er
jndr^ ham tydeligt. For de allerfle
ste af disse staar han som det store
{sammenbruds Mand, en taalt Flygt
ning, bitter, paastaaelig, lidende af
fikse Ideer, haardnakket klyngende sig
til fordums Storhed. Aa, han var i
Pine. sidste Aar som en plukket Ørn,
der fra Gluggen i et forfaldent Taarn
stirrer sløvt ud i Natten —rhÉh var
sorti et slukket Lys, hvoraf bare Tan
den gløder i Mørket.
Og dog var det Resten af den sam
He Mand, let fængelig og sangvinsk,
de hastige Indfalds og de. store Pia
ners Mand, med den ukuelige Ener
gi, den af intet rokkede Selvtillid,
den Mand, der stedse uselvisk tog
sig af, hvad der laa ham paa Hjærte,
Sagen endog langt mere end Forret
ningen. Rejste han saaledes ikke,
graanet og krøget af Skuffelser og
Modgang, som gammel Mand ufor
færdet op til Petrograd og søgte en
ammenkomst med Indenrigsminister
lehwe for at forestille ham det uvær
dige i Ruslands Behandling af Fin
land -T blev virkelig modtaget, fik
gjanske rigtig forrettet sit Ærinde,
i Ja, den gamle Ørn det var kun
paa den platte Jord, han aldrig* kunde
finde blivende Fodfæste., Ørneflugten
var hans eneste Bevægelsesmaade.
Ak, det var just Ulykken, han var
overhovedet altid svævende.
Det er en kendt Sag, at alle de sto
re Foretagender, han efterhaanden
startede og samlede fra sidst i Tre
serne til først i Halvfjerdserne, efter
faa Aars Forløb brast fuldstændig
sammen -1— at han endte med en Mil
lionfallit."
"Sagen var, at Frederiksen slet ik
|jL var Forretningsmand, han var
»piller, Jordomsej ler, Nyskaber, én
drilsk Skæbne havde taget han*
Naivetet paa Ordet og gjort ham til
Forretningsmand. Hvad brød han
sig om "Vinst", som han selv kaldte
det? Han gjorde ikke noget for Vin
dings Skyld, han havde ingen person
lige Fordringer til Levemaade eller
Luksus, end ikke til Skønhedsindtryk
eller Adspredelse, han vilde bare se
Virksomhed, se Trivsel, se Udvikling,
fryde sig over, at andre, under hans
Ledelse, tjente Penge. Han havde
Evnen til at fatte Planen til et Fore
tagende, begynde det, sætte det i
Gang ikke til derefter at passe og
pleje og holde Orden og Redelighed
paa det. Ej heller til at finde den
faste Begrænsning, det sikre Maal for
det overkommelige. Han afskyede
det trivielle, det kedelige, de smaa
Ting."
Lockouten i Danmark.
Washington, D. C.
Følgende Telegrammer angaaende
Lockouten i Danmark ér modtaget:
"Lockouten ikrafttraadte Tirsdag
Aften under fuldkommen Ro. Sam
virkende Fagforbund har udsendt Op
raab, hvori advares mod Kommuni
sternes "Vilde Raad og Planer".
Straks efter Lockoutens Ikrafttræden
udsetidte Forligsinstitutionen Indby
delse til nyt Møde med Parterne Ons
dag Formiddag for at undersøge Mu
lighederne for Forhandlingernes Gen
optagelse. Mellem Arbejdsgiverfore
ningen og Murerne og Tømrerne, som
staar udenfor Samvirkende Fagfor
bund, men lockoutet, er Forhandlin
ger i Gang. Dagbladene vedbliver at
udkomme. Paa offentligt Møde Tirs
dag Aften erklærede Indenrigsmini
steren, at Regeringen ikke vilde gaa
med til Lovforanstaltninger om tvun
gen Voldgift, men vilde støtte For
ligsinstitutionen af al Magt. Fra
socialdemokratisk Side fik dette Stand
punkt ubetinget Tilslutning. Den al
mindelige Opfattelse er, at der sta
dig er Muligheder for Forlig. Fra
begge Parter i Konflikten vises stor
Maadehold og Forsigtighed, for ikke
at skabe nye Vanskeligheder inden
Forligsmulighedefne er prøvet til
bunds."
"Som Resultat af Forligsmænde
nes separate Forhandlinger med Pat
terne Onsdag begyndte Torsdag Ef
termiddag Forhandlinger mellem Re*
Præsentanter for Fagforbundene. og
Arbejdsgiverforeningen, vedrørende
Detail Uoverensstemmelser i Ræk*
V'5 .'«$
ke lockoutede Fag, nemlig Havnear
bejderne, Olie-, Margarine- og Suk
kerindustrien. Forhandlinger i. Byg
gefagene genoptages Fredag. Skibs
tømrerne har forkastet Mæglingsfor
slaget med fem Stemmers Majoritet,
men Lockouten i dette Fag er udsat
til Fredag, da der er Mulighed for
Genoptagelse af Forhandlingerne.
Kobbersmedene har vedtaget Forliget.
Jernbane, Telefon, Tele&raf, Vand-,
Gas- og Elektricitétsforsyfilng, Spor
veje, Søfart og Bagerier er ikke ramt
af Strejke eller Lockout og arbejder
normalt. Situationen er præget af
fuldkommen Ro og Forhaabningsfuld
hed som Følge af, at Forhandlingerne
stadig fortsættes. Danmarks eneste
kommunistiske Dagblad, "Arbejder
bladet", som var komplet uden Ind
flydelse, sélv under Lockout-Situa
tionen, ophører Fredag at udkomme.
Aarsagen er økonomiske Vanskelig
heder."
"Detailforhandlinger i en Række
Fag er ført, særlig i Byggefagene og
Havnearbejderne samt enkelte Indu
strifag. Situationen er fuldkommen
rolig, og det daglige Liv uberørt af
Konflikten."
Forleden (13. Feb.)P udførte 3 svejt
sere Jean og Jacques Laudry og
Jacques Bergue, samt Filmkamera
mand Cha. Perryman, den overor
dentlige anstrængende og farefulde
Bedrift at bestige Toppen, af Tacoma
Bjerget (Rainier), 14,408 Fod over
Havfladen. De startede om Morgene#
Kl. 4 fra en Skovløberhytte "Anvil
Rock", ca. 10,000 Fod over Hay et,
hvor de havde opholdt sig nogle Da
ge og ventet pSa gunstige Vejrfor
hold og tillige gjort et Par forgæves
Forsøg, og naade Columbia Crest,
Toppen af Bjergtinden, Kl. 2 Efter
middag og var riede igen ved Ud
gangspunktet Kl. 7.30 Aften, og var
som kunde ventes aldeles udmasede.
Det er første Gang i Historien at
Tacoma Bjerget er blevet besteget
ved Midvintertide. Vinteren 1894—
95 gjordes et Forsøg. Man havde
ved Juletid iagttaget, hvad tilsynela
dende var en tæt Røgsky over Bjer
gets Top, og man tænkte sig at Kra
teret var falden ind. Den Gang naa
ede man dog ikke højere en "Steam
boat Prov", 9,000 Fod over Havet,
da man opgav Forsøget.
J. S. Sørensen.
Luftskibs-Ulykke
I Tirsdags skete den forfærdelige
Ulykke, at Kæmpeluftskibet Roma
styrtede fra mere end 1,000 Fods
Højde til Jorden ved Hampton Roads.
Før det naaede Grunden ramte det
en Højspændingsledning og væltede
over samtidig med, at Gassen an
tændtes, og det hele laa paa Jorden
som et buldrende Flammehav. Der
var 45 om Bord, Besætningen og
nogle civile. 34 fandt deres Død i
Faldet og Flammerne, 8 blev haardt
saarede, og kun 3 slap godt fra det
Aårsagen til Nedstyrtningen siges at
være den, at Roret gik i Stykker.
Esbjerg Byraads-Socialister
har foretaget meget betydelige Jord
erhvervelser til næsten vanvittige
Priser.
Man har i et lukket Byraadsmøde
købt Jord for ialt 308,000 Kroner.
Arealerne er beliggende i Spangsberg.
De Sandknolde, der her er Tale om,
er betalt med Priser til ca. 5,000 Kr.
pr. Td. Land.
De paagældende Sælgere har, skri
ver "Vestkysten", gjort en meget
fin Forretning ogsaa hvad Han
delens Enkeltheder angaar. Det er
der jo i og for sig ingen, der misun
der dem, langt mindre er der nogen,
der vil rette Bebrejdelser mod dem i
den Anledning. Men det er sørgeligt,
at Byens Forvejen saa haardt an
spændte Skatteborgere skal saa dyrt
betale for de Dumheder, det sociali
stiske Flertal i Byraadet foretager
sig.
Det er en selvsagt Ting, at Socia
listernes Grundkøb er sket mod de
borgerlige Repræsentanters enstem
mige jog skarpe Protest.
s
-MMM!
vV^Æv^':-•'•''••"
Nr. 8
Atter er Landets Fader bleven min
det paa hans Fødselsdag. Det er 190
Aar siden han kom til Verden. Hans
Livsværk og håns Betydning for sit
Land kan aldrig blive prist for højt.
Han var en Fører, en Høvding, baa
de i Krig og i Fred. Og i sine Lands
mænds 'Hjerter vil han altid holde sin
sikre Plads.
Immigration fra de skandinaviske
Lande.
Immigrationsbureauets Aarsrapport
for 1921 er udkommet og giver en
Mængde detaillerede Oplysninger an
gaaende dem der i Aarets Løb har
søgt Adgang til Landet/ Fra Rap
portens mange Tabelrækker har det
danske Oplysningskontor uddraget de
følgende Oplysninger angaaende Im
migrationen fra de tre nordiske Lan
de. Immigrationsbureauet betragter
danske, norske og svenske som til
hørende samme Race, og rapporterer
dem alle under Fællesnavnet Skandi
naver.
Til Spørgsmaalet: hvor bosætter de
skandinaviske Immigranter sig først
efter at være kommet ind i de For
enede Stater, er Svaret, at de fleste
bliver i Staten New York. I 1921
bosatt^phver fjerde skandinavisk Im
migrant sig i New York der an
kom ialt 25,812 Skandinaver hvoraf
6,303 blev i New York. Derefter kom
Illinois, der fik 2,790, Minnesota fik
2,463, Virginia 1,608, Washington 1,
489, California 1,114, Iowa 958. Ne
derst i Rækken staar Arkansas der
kun modtog en skandinavisk Immi
grant.
Et andet interessant Spørgsmaal
som Rapporten besvarer er angaaende
hvad Arbejde Immigranten duer til.
Raporten f#r 1921 viser at omtrent
en Femtedel af alle skandinaviske Im
migranter kom her for at arbejde som
Husassistenter og en Sjettedel for at
dyrke Jorden.
Antallet af Immigranter tilhørende
de større Arbejdsgrupper er følgende:
Husassistenter 4,726, Haandværkere
3,770, Landbrugere 3,415, Sømænd 2,
990, Arbejdere 1,652, Kontorister 1,
223, lærde, literære eller artistiske
Professioner 898. Næsten alle de skan
dinaviske Immigranter havde Slægt
ninge eller Venner her i Landet til
hvem de rejste.
Af Penge medbragte Immigranterne
næsten 2 Millioner Dollars i Gen
nemsnit 75 Dollars per Immigrant.
Selv om Penge var lidt ulige for
delt medbragte Flertallet af Immi
granterne dog over 50 Dollars. Kun
7,404 havde mindre end 50 Dollars
ved Landingen.
Fra Danmark kom der i 1921 6,260
Immigranter og 509 Turister eller
Forretningsrejsende. 922 danske Im
migranter og 796 Turister rejste til
bage i Aarets Løb saa at de Forenede
Staters danske Befolkning voksede
med over 5,000.
Antallet af Immigranter fra de nor
diske Lande i 1921 var betydeligt
højére end det har været siden Kri
gens Begyndelse, men lavere end det
har været i Aarene 1901—1913. Høj
depunktet blev naaet i 1903 da om
trent 80,000 Immigranter ankom. I
1904 og 1905 ankom hvert Aar over
60,000. I de andre Aar varierede Im
migrationen imellem 33,000 og 55,000,
men i Krigsaarene gik den ned til
8,000. Foruden de 25,812 Immigran
ter som fik Lov til at lande i 1921
var der 362, som ikke fik Lov til at
lande. Omtrent Halvdelen blev næg-«
tet Adgang til Landet under Rubrik
ken "Likely to become a public
charge".1 95 kom her som "stow
aways" (blinde Passagerer), de hav
de sneget sig ombord paa Skibet
uden at betale for deres Rejse, og,
maatte ifølge Loven sendes tilbage.
Resten var Kontraktarbejdere eller
led af smitsomme Sygdotnme.
Prof. Vilh. Thomsen
var paa sin 80-aarige Fødselsdag
Genstand for stor Hyldest. Kongen
indfandt sig personlig for at over
række Professoren Storkorset af den
hvide Rose,
å
og Minister Appel gav
Meddelelse om, Hædersgaven.
I—
u \n\n THIS PAPER
will be sent to subscribers continually
until definite Sstzvest før dlscontinu-
Laws-*f4fee-Uiiited^tatiae.
la ctiromualeating littb
TwrtUdng 1» tids paper, either ioir «ch
•ake of buying or for Informations re
Wttteg advertised items, the reader*
are requested to state that thsy. s*w
the advertisement in this paper whicb
will be of mutual benefit.
6. RASMUSSEN CO.,
720-722 SOUTH FOURTH STREET
MINNEAPOLIS, MINK.
Package of English Corona Hair
pins—Indkøbspris med Told 1.1 Cent
Salgspris 5 Cents Profit 322 Procent.
Chinese Hairnet, double mesh—
Another Chinese Hairnet Ind
købspris med Told 4.6 Cents Salgs
pris 50 Cents Profit 976 Procent.
Another Chinese Hairnet—Indkøbs
pris med Told 2.8 Cents Salgspris
35 Cents Profit for Department Store
Importøren 1,126 Procent.
Entered at the Postoffice at St. Paiil. Minn as Second Class Mail Matter
Fra Tacoma, Wash.
A weekly paper for
4 i i s e s n e
liroed every Thursday, 8 pages,
56 columns.
Advertising rates on application si
office.
Subscription Rates:
In the United. States, annually—SXSI
To
Canada, annually lM
To Europe, mailed prepaid IN
Subscription payable in advance.
In case of moving, the OLD as wall
as the NEW address should be stats#
and a)« the name of the paper.