St. Paul tidende. [volume], March 03, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
4»
4
31. Aargang
Farmejere og Lejae
Mindre end to Tredjedele af Landets
Farmere er Selvejere Restender. Leje
re, eller Forpagtere. Antallet af for
pagtede Farme tiltog med
i Tiaaret
i det forløbne Tiaar mod
1920
let Areal af
1920.
4
1910—1920
forpagtede Acres steK med
Procent
men Antallet åf
20
Procent
14
Procent i
af Land brugt paa Leje var 111 Pro
cent for Tiaaret
1910—1920
med
Procent for det forégaaende Tiaar. "r"
D^r. C. L. Stewart af Landbrugsde
partementet, som er Fagmand paa det
te Omraade, udtaler i Anledning af
ovenstaaende Data blandt andet føl
gende "I de fleste Landsdele er der
Forskel baade i Størrelse og Værdi
Mellem de Farme, som drives af Selv
ejere, og dem, som drives af Lejere.
En stor Del af forpagtet Land dyrkes
desuden af saakaldte "part owners",
det er Selvejere, som ogsaa lejer Land.
I
havde forpagtede Farme et sam­
265
Værdi af
89
Millioner Acres til en
24
den blev
Billioner Dollars, Desu­
Millioner Acres dyrket- af
"part-owners". I alt var saaledes
Millioner Acres til en Værdi- af
kede Land drives af Forpagtere. I Sta
ten Illinois repræsenterer det forpag
tede Land
60.3
de Værdi af alt opdyrket Land.
I Løbet af de sidste fem Aar ef en
halv Billion Dollars udlaant til Far
mere gennem Federal Farmlaan Ban
kerne, og 5 Procent af dette Beløb ér
blevet stillet til Raadighed for Forpag
tere, som ønskede at købe Land. Om
hele den halve Billion var blevet an
vendt 1" dette Øjemed, vilde Summen
have dækket i Form af First Mort
gages mindre end 5 Procent af Vær
dien af det Land, som nu drives af For
pagtere, hvilken Værdi andrager til
Billioner Dollars. Dette illustrerer
den alvorlige Karakter af "Forpagter
Problemet".
Saa langt Dr. Stewart. Der er imid
lertid andre Sider ved denne Sag, som
maaske kan stille den i et noget gun
stigere Lys. Hvem er Ejerne af det
forpagtede Land, og hvem er Forpag
terne En stor Del, kanske Størstede
len ejes af Spekulanter og andre
"Landlords". Men meget ejes ogsaa af
udslidte Farmere, som trænger Hvile
efter en lang og haard Arbejdsdag, og
har forpagtet Farmen til et eller flere
af Børnene. Og mange af Forpagterne
er Hyrekarer, som har sparet sine Pen
ge, og som alene paa denne Maade kan
begynde at farme for egen Regning.
For dem betyder Forpagtning et Skridt
op og frem. Omvendt, mange Forpag
tere har tidligere været Ejere af sam
me Land men af en eller anden Grund
er det gåaet nedover Bakke med dem.
Det vilde være af stor Interesse, om
der kunde indsamles fuldstændige Op
lysninger ogsaa om disse Spørgsmaal
vedrørende Forpagtningsvæsnet.
585,300 Danske iUdlandet.
"Danmarksposten" opgør Antallét af
Danske udenfor. Danmark til 585,360.
Heraf levér de 6o,30cki Europa, 1,700
i Asien, i 300:! Afrij§& 25,060 i Cana
da, 19,000 i Sydamer^a( 8,dbd i Au stra
it S.:
Jien og
le-
354
28
lioner Dollars under Forpagtning i
Bil­
37
Procent af
Farmlandet i de Forenede Stater blev
drevet af Forpagtere i
1920,
Land repræsenterede
og dette
44
Procent al
Værdien af alt Land, baade dyrket og
udyrket. Udstrækningen af det for
pagtede Land er lige med det samlede
Fladeindhold af Texas, Illinois, Iowa,
Arkansas, Michigan Wisconsin og
Florida Områadet af det lejede dyr
kede Land var seks Gange saa stort
som Illinois, og af det udyrkede større
end hele Frankrige.
Det-er Isenge »Men mere ené-Hstv-f J""J^han meget tydeligt hjj
delen af alt Land i Illinois og Delaware
var under Lejemaal, og nu drives over
Halvdelen af det-dyrkede Land af For
pagtere i Alabama, Georgia, Iowa,
Kansas, Mississippi, Oklahoma, S.
Carolina, S. Dakota, Texas og Wash
ington. Værdien af det forpagtede
Farmland overstiger
50
Procent i Il­
linois, Oklahoma, Mississippi og S.
Dakota. Landleje er mest udbredt i
Georgia, hvor
59.8
Procent af det dyr­
»r-\r ej^y*x^"
12.
135
9,960
Procent af den samle­
28
i
^Prinsessebryllup.
Saa holdt den folkeyndede Prinsesse
Mary af England i Tirsdags Bryllup
med sin udvalgte Viscount Lascelles,
en engelsk Herremand. De blev er
klæret rette Ægtefolk at være Kl. 11.43
og forlod Westminster Abbed kort ef
ter Kl.
Vielsen blev forrettet af
"Erkebispéti af Canterbury med Bistand
af 15 andre engelske Gejstlige. Kong
George selv lagde Prinsessens Haand
i Viscount Lascelles.
Én Masse Mennesker strømmede
ind til London for at se paa Bryllups
stadsen, Tusinder var samlet ved
Buckingham Slot og andre Tusinder
Westminister Abbey. For de flestes
vedkommende var det bare et lille
Glimt af Brudefølget de fik. Mange
havde taget Stole med sig og ventet
Ujde hele Natten for at sikre sig rigtig
god Plads.
Brudgommen er af gammel Land
adel. Han er ikke pur ung
39
Men det er ikke et Fornuftparti. Prin
sessen har valgt efter sit Hjerte, og
han ligésaa.
En ny Fremtoning.
I den lille By Neillsville i Wiscon
sin er der en Barber Floyd Hansen,
som kan høre, hvad der sendes ad
traadløs Vej. I de sidste Maaneder har
hån hørt Ting, som ingen andre kunde
høre. Forleden Aften stod han sam
men med sin Kæreste paa Porchen i
hendes Hjem og hørte da pludselig
Orkestermusik og senere Sang, som
hun ikke hørte. Saadanne Oplevelser
fik ham til at søge Læge, og flere Læ
ger hjalp hverandre med at undersøge
ham.r De prøvede ham med traadløs
Telefon, og det viste sig, at paa lang
re en
Man har længe vidst, at der er "Se
ere" "Clairvoyants". Der synes alt
saa ogsaa at være "Hørere", med Sans
til at opfatte ellers uhørlige Svingnin
ger i Luften eller Æteren.
Krigsminerne.
Indtil i. Januar er der fra Krigens
Begyndelse paa danske Kyster og
Farvande af Marinen uskadeliggjort
Miner, hvoraf over
ske og omtrent
ske Miner var ca.
gelske var farlige.
Aar.
7,40c
2,200
engel­
tyske. Af de ty­
78
rede, medens kun
Procent armé­
4
Procent af de en­
Amerika
Præsident Harding har udtalt sig
om den paatænkte Sø- og Kanalvej fra
Duluth til Oceanet og bl. a. sagt "Der
er slet ingen Tvivl om, at denne Vand
véj kan bygges meget billigere end ad
skillige andre Fortagender, og den vil
de bringe det store Indre af vort Land
med dets uoverskuelige Farm- og In
dustri-Produkter i let og direkte For
bindelse med hele Verdensmarkedet.
Den vilde derved blive en mægtig Spo
re til forøget Produktion og Udvik
ling af alle Hjælpekilder til Gavn for
Landet."
Vore Domstole,
Naar man læser hvad Aviserne be
retter om forskellige Foreteelser i den
senere Tid, faar man en Følelse af at
enten maa der være noget i Vejen med
vore Domstole eller ogsaa med vore
Love!
Almindelige, sundt tænkende Men
nesker kan ikke være i Tvivl om Arten
af den Trafik enkelte Læger har drevet
med Brændevinsrecepter. Alligevel,
Domstolene frikender dem fort væk!
En ung uerfaren og tankeløs Pige
bliver indbudt i Herreselskab, bliver
skænket fuld og vanæret, og omkom
mer ved Kvælning af Opkastet, men
Paatalemyndigheden finder ikke An
ledning til at rejse Tiltale "paa Grund
af Bevisets Stilling".
En stakkels Fyr som har stjaalet et
Par Sko eller andre Bagateller der
imod dømmes til Strafarbejde 1 Aa
fevis.
Er det-Under at Folk fristes til at
trp at der. maa være. "something rot
ten" i enten vore Dotiistole eller vore
Love! ("Krigsr.'')
A- Avl
I I I l!
Postmester
Edward A.
I snart 8 Aar har Postmester Purdy
nu staaet for Styret i Posttjenesten i
Minneapolis, og han har virkelig sta|et
for Styret og selv udrettet store Ting
foruden at have faaet sine Medarbej
dere til at gøre deres bedste Flid dg
bruge al deres Omtånke for at. tjesne
Befolkningen paa allerbedste Maac^e.
Det er jo sket saa tit, at en Mand
er "dumpet ned" i et fedt Énibede spin
Løn for politisk Partitjeneste. Men
mange saadanne har gjbrt li$et éjjfer
intet udover det at hæve Lønnen
somme Tider skaffet sig forøgede I
tægterf Ikke saa med Purdy.
havde hans Udnævnelse til Postme
i Mifsfieapotts nogen Forbindelse
hans dygtige Ledelse åf Valgkanin
her i Minhésbta i
1912
Nogle af de Ting, som Mr. Purdy
har gennemført her i Minneapolis, skal
her nævnes
1. Han har delt Kontoret i to Divi
sioner, Postsager og Penge, og har selv
taget Arbejdet som Leder, ikke nøjedes
med Navnet.
2.
Oprettet det første Posthus "trade
extension department" i Landet og
derved aabnet en hidtil ukendt For
bindelse mellem Byen og hele Nord
vesten.
3.
Indført en "mail early" Kampagne
her i Byen, som er bleven efterfulgt i
mange andre Byer.
4.
1
Systematiseret Indsamlingen af
Postsager med det Resultat, at denne
nu sker meget hurtigere end før.
5.
Begyndt. den første "suburban"
Pakkepost Levering i. Landet fra
Minneapolis til Lake Minnetonka.
6. Sørget for, at de Postbet jente,
som maa arbejde om Aftenen, blev un
derholdt med Fonograf Koncerter.
Vækst og Udvikling i Mr. Purdys
Tid som Postmester er næsten even
tyrlig. Der er nu dobbelt saa 'mange
i Tjenesten, som da han traadte til
nemlig 1,200, og Indtægterne er dob
belt saa store, nemlig'
5
St, Paul* Minn,, Fredag den A. Marts 1922
som DemoÉ^-
ternes Fører Men hah søgte ikke Etik
bedet for at faa Pengene og lade Ar
bejdet skøtte sig selv. Han tog det før
at udrette noget, og det har han gjoft
i den Grad, at nu da han har søgt sijft
Afsked, er hans Navn kendt ud Ove*
hele Landet for sit ihærdige, dygtige
og resultatrige Arbejde i Postvæsenets
Tjeneste, for dé' Forbedringer han tøf
indført i Tjenesten, for de Udvidelser
af
denne, som
han har
planlagt og gen­
nemført, for den "Tankegang og Tjenst
iver,
han
selv er besjælet af og hat
indpodet i sine Medarbejdere om
man vil: Undergivne, o. m. a
Generalpostmester Hays betegnede
Mr. Purdy som "den bedste Postme
ster 1 de Forenede Stater" det er
dog noget. Og han blev valgt til Præ
sident for Landets Postmesterforening.
Han blev kaldt til Washington for
give Raad dg- Vejledrang og lægge pfa^
ner for en Forbedring af det nationale
Postvæsen. Og nu da Hays forlader
Administrationen, og første Assistant
Generalpostmester Dr. Work tager
hans Plads, behøvede Mr, Purdy kun
at antyde sin Villighed til at sige ja,
saa vilde han blive udnævnt til den ved
Dr. Works Forfremmelse "ledigblévne
Plads. Dette viser, hvor højt man i
den centrale Administration sætter
ham. Det viser da ogsaa, at den re
publikanske Administration ser paa.
Landets bedste fremfor paa at uddele
"Ben" at gnave. For det maa jo hu
skes, at Mr. Purdy er en fremtræden
de Demokrat.
Millioner Dol­
lars. Posthuset blev taget i Brug for
7 Aar siden, men har maattet udvides
ved Indrettelsé af "mailing room" i
Kælderetagen, hvorved Arbejdsplad
sen blev forøget med
50
Procent. Ind-
stallering af et komplet "conveying"
System, er sket Under Mr. Purdys Di
rektion. Den ny Garage rummer 100
Automobiltrucks. Og nu skal den sto
re ny Pakkepostbygning opføres.
Minnesotas Postkontor .overgåas kun
af'Postkontorerne i New York, Chica
go, Boston, Philadelphia og Kansas
City i,
"Money Order" Transaktioner,
idé
t.de i Januar Maaned beløb sig til'
77*727,, det sjette største Beløb i alle
Landets Postkontorer.
Under Mr. Purdys Deltagelse i Om
ordningen af det nationale Postvæsen
er megen "red tape" afskaffet, idet en
arbejds- og tidssparende Fordeling af
Forretningerne- er gennemført med
Stats- og Divisions Hovedkvarterer
rundt om i Landet.
Minneapolis Postkontor, er saaledes
bleven Ceritrum for "postal supplies",
Postrevisionen, Qplysningsbureau Og
"claim" Departement og "money or
der clearing" for Minnesota og Nord
vesten.
Der er begyndt en Postmesterskole,
hvor
50
ny Postmester fik Undervis­
ning i Januar.
Der er oprettet
12
torer, saa der nu er
ny "branch" Kon­
19
saadanne i By­
en. Postlevering er udvidet til Byens
Udkanter, og ny Landpostruter er op
rettet. Meget andet kunde nævnes.
Mr„ Purdy kan ikke noksom rose
sine Mænd for deres dygtige og tro
Udførelse af deres Arbejde og Pligter
Det er den Slajgs Mænd, ud af hvis
Midte Postmestre .skulde vælges, og
saa burde vi have et System, hvorefter
enhver i Tjenesten kunde avancere i
Henhold til udvist Dygtighed, fra den
første lille Begyndelse op til Postme
ster og videre gennem de forskellige
Klasser. Kun derved vil Postvæsenet
kunne blive, hvad det egentlig burde.
Dette er Mr. Purdys Anvisning, og
deri var Mr. Hays enig med ham.
I Minneapolis Posthus er opslaaet en
Række Sætninger som Udtryk for,
hvad Postvæsenet er eller burde være
for Befolkningen. Her er en Oversæt
telse af dem.
Posthuset er:
Bærer af Bud om Sympati og Kær
lighed.
Adskilte Venners Tjener.
De Bnsommesf,Trøster..
1903
Spredte Familiers F^orbindielsesmfd
del.
Det almene Livs Udvider.
Budbringer for Nyheder og Kund
skab!
Redskab for Handel og Industri.
Fremmer af gensidigt Kendskab, af
Fred og god Forstaaelse mellem Men
nesker og Nationer.
Mr. Purdy er den yngste Postme
ster, Minneapolis har haft. Han blev
født i Lansing, Iowa, og graduerede i
fra Minnesota Universitet. Nu
gaar han ind i privat Forretning som
Vicepræsident i Wells-Dickey Com
pany, hvor han sikkert vil udrette no
get.
Danmark
Lockouten i Danmark,
Forhandlingerne mellem Arbejdsgi
verne og Havnearbejderne blev af
brudt, men Forligsinstitutionen fort
satte sit Arbejde for Genoptagelse paa
nyt Grundlag. Mæglingsforslaget i
Bygningsfagene blev vedtaget af Ar
bejdsgiverne, men forkastet af Arbej
derne- Situationen er rolig, og Offent
ligheden har ingen Gene af Lockouten.
I enkelte Provinsbyer skete mindre lo
kale Sammenstød mellem Lockoutede
og Arbejdende, men i Københavns
Havn indladedes Landbrugsprodukter
uden Vanskeligheder. Eventuelle Sen
sationsmeddelelser om større Urolig
heder kan dementeres bestemt.
Overenskomst er opnaaet mellem
Andelsslagteriarbejderne og Andels
slagterierne paa Basis af circa
481
15
cent Lønsreduktion. Lockouten i dette
Fag aflyst. Ogsaa Overenskomst i
Gartnerfaget. Lockoutsituationen iøv
rigt uforandret. Forhandlingerne er
hvilende. Der har fundet enkelte minr
dre lokale Gadeoptøjer Sted i Odense,
men i det øvrige Land og København
er alt fuldkommen roligt.
Den franske Regering vil rejse
et Monument til Minde em de ameri
kanske Soldater, som faldt derovre.
Dén sidst faldne Soldats Navn skal
ståa paa Monumentet. 'The Ameri
can Legion" skal afgøre, hVem den
Soldat var.
Stor Årveskaf. Henry C. Fricks
(Kul- og StaalkOngen) Dødsbo har be
talt over $9,000,000 iSkatftil Forbunds
regeringen og Statsmyndigheder. Den
første fik $6,338,898. Resten gik til
forskellige Stater, hvor Boet. havde
Ejendomme, Det damlede Btøfoisbos
Værdi sættet. til' iddt
Pro­
MD^WWUMWWWW
Brev fra Washington
Washington, D. C. En Række
Spørgsmaal angaaende den forestaaen
de Revision af Toldloven blev for en
Tid siden forelagt de forskellige Orga
nisationer af Forretningsfolk her i Lan
det til Betænkning og Besvarelse. Dis
se Organisationer, eller de allerfleste
af dem er, som bekendt, Medlemmer
af The Chamber of Commerce of the
United States, som saaledes er en Ge
neralnævner for dem alle. Det var Sty
ret for U. S. Chamber of Commerce,
som sendte de omhandlede Spørgsmaal
til de lokale. Organisationer til Drøf
telse og Afstemning, Hensigten var at
bringe paa det rene hviljee Grundsæt
ninger bør være bestemmende ved
Toldlovens Revision, i Følge den frem
herskende Opfatning blandt Forret
ningsfolk. Resultatet af foreløbig Op
tælling af denne Stemmegivning, eller
Referendum, er nu .offentliggjort, og
kan opsummeres saaledes:
1. "Bør Regeringen have Myndig
hed til at ændre Toldsatserne, op eller
ned, indenfor visse af Kongreséens
fastsatte Grænser, for at Toldloven til
enhver Tid kan være i Overensstem
melse med de vekslende Forhold
1,588 svarer ja, og
nej.
3.
304
svarer ja, og
4.
38
27
25
nej.
Bør dette Arbejde henlægges til
et særskilt Tariff Adjustment Board?
Herpaa svarer 1,379 Stemmer ja, og
2.
Bør Loven yde rimelig Beskyttel
se til amerikanske Industrier, som er
udsat for ødelæggende fremmed Kon
kurrence
1,840
nej.
opretholdes i sine Grundtræk Til det
te svarer 1,646 ja, og
Derpaa svares ja af 1,793 og nej
af
59.
6. Bør Toldloven være saaledes af
fattet, at den vil give vort Land An
ledning til at give Svar paa Tiltale, i
Tilfælde noget andet Land skulde i sin
Toldlov opstille strengere Vilkaar for
Indførsel fra De Forenede Stater end
for Indførsel fra et eller flere andre
Lande?
Herpaa svarer 1,868 ja, og.
7.
833
8. Bør Toldrevisionen udsættes, til
Forretningsforholdene i andre Lande
har rettet paa sig?
Til dette Spørgsmaal svarer 1,110
nei, og
734
ja.
Der er især to Ting, som er egnet
til at vække Opmærksomhed ved dette
Referendum: det store Flertal for hvad
man kalder en flexible Tariff (elastisk
eller bøjelig Toldlov), og det knappe
Flertal for Foreign Valuation. Mange
mener, at Grundsætningen om en flex
ible 'Tariff ikke kan faa Anvendelse
her i Landet, fordi det, i Følge deres
Opfatning vilde være et Indgreb i Kon
gressens lovgivende Myndighed. At
Flertallet for Foreign Valuation er saa
lidet er betegnende, naar n^an erin
drer, hvof stærkt repræsenteret Land
dets Importører og Retailhandlere er i
U. S. Chamber of Commerce.
Regnet efter hele Jordens Befolk
ning er Menneskets Middellevetid ca.
Aar. Af alle Mennesker, som fødes
til Verden, dør kør det
Halvdelen før det
1921
37
nej.
5. Bør Toldloven Søge at opmuntre
til en stigende Udførsel, forsaavidt det
te kan ske uden at gøre Skaar i en rij„
melig Beskyttelse for amerikanske In
dustrier
26
•'•i.
•i
20
kat,
og
2
nej.
Bør American Valuation lægges
til Grund ved Bestemmelsen af ad
valorem duties, eller bør den nuvæ
rende Ordning bibeholdes?
979 stemmer for den nuværende Ord
ning, og
7.
Et Palmetræ bliver sjældent mere
end 250 Aairr
Aar,
17.
Af
100,000
soner opnaar kun 1 at blive
Per­
100
Japan afruster. Fra Tokio med
deles i sidste Uge, at det japanske Ma
rine-Departement har beordret Bygnin
gen af 8 store Slagskibe og Slagkryd
sere, som nu staar påa Bedding, stand
set. Skibene vil blive ophugget i Hen
hold til Overenskomsten paa Wash
irigton-Kongressen. Bygning åf Hjæl
peskibe planlagt for Fiskalaaret 1924
—25 vil blive begyndt nu for at skaffe
Værftsarbejderne Beskæftigelse.
Aar.
V
Kx^l-'
n
Nr. 9
Man skal spare.
For at gøre det saa let som muligt
for Folk at spare lidt af deres Indtæg
ter har Regeringen nylig udstedt en
Række "Spare Certifikater" der lyder
paa
25, 100
eller 1,000 Dollars: Det er
det Beløb man vil faa for dem tiaar man
indløser dem om fem Aar, men man
faar dem langt billigere, idet man kun
betaler
80
800
$25
3
1,000
Certifi­
$100
Certifikat
kat.
Certifikaterne forfalder til Betaling
fem Aar fra den Dag man køber dem,
saa man faar 4y2 Procents Rente,
hvis man holder fast ved dem de fem
Aar. Trænger man til Pengene inden
den Tid kan man altid indløse dem,
men faar da kun
y2 Procents Rente.
Dollars Certifikatet bærer Roose
velts Portræt,
100
Dollars Certifikatet
har Billedet af George Washington og
Dollars Certifikatet bærer Lin
colns Billede. Certifikaterne er alle re
gistrerede og udstedte i Køberens
Navn, saa at man kan faa dem godt
gjort selv om de skulde blive stjaalet
eller ødelagt, idet Treasury Depart
ment i Washington holder Regnskab
med hvem hver enkelt Certifikat til
hører. De er for Salg i
4,600
20
steren give et
Postkon­
torer rundt om i Landet, saa det er let
nok at købe dem.
Hvis man ikke har nole Penge til at
købe Certifikatet nu, saa kan man gø
re en Begyndelse ved at købe $1 Spare
mærker fra Postmesteren. Saa snart
man har købt
Mærlcer vil Postme­
25
Dollars Certifikat i
Bytte for Sparemærkerne. Folk, der
har Penge staaende i Postsparekasser
ne til
Procents Rente kan nu ombytte
dem med Certifikater der giver 41^
Procent.
Glemmer at yde deres Del. Na
tionernes Forbunds Regnskab viser, at
i 1921 var der
18
Nationer, der ikke
havde betalt noget af den Sum, som
de skulde yde til Dækning af Forbun
dets Udgifter. De fleste af disse Lan
de er i Syd Amerika, samt nogle af de
mindre europæiske Lande. Faar man
ikke disse Penge ind, vil der blive et
Underskud paa ca.
$2,500,000.
Den højeste Vulkan i Europa er
Ætna paa Sicilien.
Tabet ved Ildebrand i de Fore
nede Stater gaar årlig op i den mage
løse Sum af
Bornevelfærd
Regeringens "Children's Bureau"
der er en Afdeling af Department of
Labor har til Formaal at fremme Bør
nenes Vel paa alle mulige Maader. Al
lerede ved Barnets Fødsel træder det
hjælpende til, ved at sprede Oplys
ninger der kan forebygge den store
Dødelighed blandt nyfødte Børn, og
ogsaa forebygge Blindhed blandt de
spæde Børn, der meget ofte skyldes
den Omstændighed at Barnets Øjne
ikke straks efter Fødslen er blevet va
skede. Enhver der vil skrive til Chil
dren's Bureau, Washington, D. C., kan
gratis faa nyttige Smaabøger angaa
ende det spæde Barns Pleje.
At Mødrene paaskønner denne Virk
somhed kan bedst ses deraf at Konto
ret i
1921
modtog og besvarede
86,000
Breve, og udsendte omtrent 2J^ Mil
lion Smaabøger angaaende Barnepleje,
Fødsel osv.
Paa Grund af denne Paaskønnelse
har Regeringen nu i Sinde at udvide
Kontorets Virksomhed og har anmo
det Congress om at forøge Kontorets
aarlige Bevilling med
50,000
I Belgien anvendes en Mængde
Hunde som Trækdyr. Man anslog før
Verdenskrigen deres Tal til
30,000.
Man kunde se dem i Byerne trække
Mælke- og Grønthandlernes smaa
Kærrer.
Omkring
50
Arabere blev fundet
i etfMinéby i Pennsylvania, alle i en
Hob og nær ved at dø af Sult. Deres
Religion forbyder dem at bede om
Mad hos de "vantro". De havde arbej
det i tii Maaneder, men nu -da Mine
arbejdet blev stanset slap deres Sub
sistensmidler snart op, og de kom Dø
den nær. \n\n Med andre Ord,
Duluth-Ocean-V ejen.
Minneapolis-
Bør Anti-Dumping Loven af
for American Valuation.
Dollars for et
Dollars for et
Dollars for et $1,000 Certifi­
3,345,445,330
Dollars.
Dollars.