Newspaper Page Text
7 ar .T-. 31. Aargang DULUTH-OCEAN-VEJEN. Paa den nationale Flod- og Havne kongres' Møde i sidste Uge blev Ud viklingen af Vandvej straf ik af Hen syn til Landets Handel anbefalet af den franske Ambassadør Jusserand, assisterende Flaaderriinister Roose velt og Senator Ransdell af Louisi ana, der erklærede "sig for en Bevil ling gennem Kongressen af mindst $50,000,000 for Udvikling af Vand vejene. Mrs. Sarah Willard Strout af Port land, Me., Præsident for Kvindernes nationale Flod- og Havnekongres, er kiærede: "Vi ønsker Vandvejene gjort til en Del af Landets Transport system," For og imod Kanalprojektet mellem de store Indsøer og St. Lawrence floden stod der en lang Debat mel lem Guvernørerne Henry J. Allen af Kansas og Nathan L. Miller af New York. Førstnævnte bistaaet af H. HT Merriek, Chicago, fhv. Præsident for Mississippi Valley Association, var for Projektet, medens Miller var imod. Guvernør Allen og Merriek sagde, at New Yorks Modstand skyldtes Øn sket om at beskytte New York Havns, Stats og Kanals Interesser. Guvernør Miller benægtede dette og kritiserede Særinteresser. Han erklæ rede, at han talte fra et nationalt Standpunkt og rykkere frem med en Række Argumenter mod at gaa i Gang med Projektet, før Fagfolk hav de foretaget en grundig Undersøgelse og Planen havde været drøftet fra alle Sider. Guvernør Allen lagde Vægt paa de tragiske Transportforhold, hvorunder Midtvesten led: Den planlagte Kanal vilde bringe havgaående Skibe til Ind søhavnene afhjælpe den Mangel paa Transportmidler, der. herskede i 18/midtvestlige Stater. Udvikling af Kraft fra Projektet vilde desuden gi ve de østlige Stater stor Krafttilfør sel, og hele Projektet kunde finansie res og betales for inden 50 Aar ved Indtægterne fra den udviklede Kraft. Guvernør Miller fremlholdt Planens Kostbarhed og stemplede den inter nationale Kommissions Rapport i Fa vør af Projektet som "overfladisk" og yderst værdiløs. Det vilde koste langt over de beregnede $250,000,000. Guvernør Allen erklærede herom, at det ikke var et Spørgsmaal om Be kostning, men et Spørgsmaal om at give 43,000,000 Amerikanere i Midt vesten Brugen af dette helt ud mu- Foretagende. Guvernør Miller svarede herpaa, at han og Allen trods alt "var meget nær hinanden." Guvernør Allen foreslog, at Kon gressen burde oprette en Kommission for at gennemgaa den internationale Kommissions Anbefalinger og bestem me Fremgangsmaaden med Bygnin gen af Kanalen. Miller understrege de at det skulde være en upartisk og sagkyndig Kommission, og han endte med Erklæringen om, at hvis det vi ses, at Projektet er muligt, lovede han at støtte det, ligegyldigt hvad det kostede. Veltalenhed. Samuel Gompers, som er en øvet Taler, led ynkelig Nederlag i en De bat mod Farmere ved Landbrugsmø det i Washington. En Komite frem lagde Forslag til en Beslutning, som udtalte, at de overdrevne Lønninger for de bedst betalte Jernbanearbeide re er den vigtigste Aarsag til de høie Jernbanefragter. Gompers angreb dette Forslag med stor Bitterhed. Men han kom ilde fra det. "Det er ikke almindelig antaget, at Farm Arbejde udvikler Veltalenhed," siger et Blad i Osten5 "merit det er faa Kon ventioner, som har været Vidne til større virkelig Veltalenhed, eqd man hørfe under den paafølgende Debat. Mange af disse Talere var ægte "dirt farmers" men de var saa skarpe Debatten, som nogen øvet Taler kun de være, eller rettere, de var bedre, for de. vidste og følte hvad de talte om. De var veltalende, fordi de var fuldstændig fortroligt med sit Emne, og rammede Sagåfts JKjerné paa en klar og overbevisende Måade. var Mænd med selvstændig „Opfat ning, Mænd, sotn kunde tænke for s'U selv i Farmernes Cooperation Den nylig vedtagne Lov om mere udstrakt og mere uhindret Ko-opera tion for Markedsføring af Landbrugs produkter imødekom et almindeligt Krav fra vore Farmere i alle Dele af Landet. De forskellige Farmer-For eninger i Landet har i en Aarrække gjort dette Krav gældende med sti gende Styrke fra Aar til Aar. Denne Lov sætter Kronen paa den omfat tende Lovgivning til Fremme af Land brugsnæringen. Farmerne har fuld Forstaaelse af Lovens Betydning at møde deres Krav, i den Udstrækning dette kan ske ved %und og forstandig Lovgiv ning. De er selvfølgelig ogsaa fuldt opmærksomme paa ,at det nu' er de res Sag at gøre Loven til en Virke lighed, saa den kan blive dem til Nytte. En berømt Lovgiver har sagt: "Loven har ingen Øjne Loven har ingen Hænder Loven er intet andet end et Stykke Papir, til den offentlige Mening har blæst Liv i den døde Bogstav". Enhver ved, at dette er sandt. Med Hensyn til Lov til Regu lering af Forretningsanliggender kan man sætte "Brug" i Stedet for "den offentlige Mening", idet denne vil be stemmes af Lovens praktiske Nytte. Hvis Loven om ko-operativ Markeds føring af Farmprodukter viser sig at være til Gavn ikke alene for Far merne, men for Folket i det hele, vil den blive godkendt af den offentlige Mening, og vil da blive en levende Virkelighed med baade Øjne og Hæn der. Samarbejde baade ved Tilvirkning og Markedsføring af Farmens Frem bringelser har vist udmærkede Resul tater ogsaa her-i Landet paa mere begrændsede Felter. Herom vidner de snart sagt utallige ko-operative Meje rier og lokale Elevators, sotp har gjort det godt eller endog udmærket. Men Ko-operation i stor Maalestok er en langt vanskeligere Sag, af man ge Grunde for blot at nævne en af disse: det har ved Erfaring vist sig, at et heldigt Udfald af saadanne Fo retagender betinges af mere end al mindelig Dygtighed i Forretningsle deren. Vore Farmere og deres Tals mænd og Repræsentanter er utvivl somt fuldt paa det rene hermed, og der er al Grund til at antage, at de vil gaa tilværks med al fornøden Om tanke. De har Folket med sig, og de res Sukces vil blive til Gavn for os alle. Det vil ikke blive noget let Ar bejde at grundlægge og udvikle et saa omfattende System af ko-operativ Markedsføring, som man har haft for Øje men vore Farmere har vist,' at de ejer baade Mod, Foretagsomhed og Dygtighed, og vi haaber eller tror alle, at det vil gaa godt, og at de vil naa Maalet. Landbrugsminister Walåce har føl gende at sige om den nye Lov om ko operativ Markedsføring af Farmpro dukter "Loven giver Farmerne Ret til at slaa sig sammen i Foreninger for at markedsføre sine Produkter i Mel" lem-Stats Handelen og den udenrig ske Handel. Paa samme Tid er For brugerne beskyttet, da Loven be myndiger Landbrugsministeren til at skride ind, om de ko-operative For eninger skulde forsøge at skrue op Priserne til en kunstig Højde. Om disse Foreninger skal inkorporeres eller ikke, og have Aktiekapital el ler ikke, vil bero paa Medlemmerne selv. De kan have fælles Markeds Agenturer. De maa drives til gj ensidig Fordel for. Medlemmerne. Intet Med lem kan have mere end en Stemmte, og Dividender kan ikke overstige 8 Procent. Foreningerne kan ogsaa handle med Produkter fra Ikke-Med lemmer, men deres Værdi maa ikke overstige Værdien afv Medlemmernes Produkter. Farmerne har altid været af den Mening, at de, paa Grund, af de særlige Forhold ved deres Produk tion, ikke kuride faa sin "fulde Ret undtagen ved Samvirke ved Salg og Køb. Den -nye Lov erkender dette og, redticerer Muligheden af retslig Indskridpn mpd jco-operative Farmer foreninger for Markedsføring noget serth hidtkl har hindret deres Virk southed i ganske mange Tilfælde." Paul Udenrigshandelen. Værdien af De Forenede Staters Udenrigshandel i .1921 var ikke stort over Halvparten af det forégaaénde Aars Omsætning. Udførselen gik ned med 45 Procent og Indførselen med 52 Procent. Forklaringen ligger i det store og almindelige Prisfald fra 1920 til 1921 for der var ingen tilsvarende Nedgang i Mængden af indførte og udførte Varer, indførselen er i Virke ligheden i ganske stærk Stigning. Som det vil erindres, var der en usædvan lig stor Indførsel efter Vedtagelsen af Toldloven i 1913. Denne Frihandels lov er fremdeles gældende, bortset fra de Satser, som nævnes i the Emer gency Tariff Act, og Indførselen ved bliver at stige, baade i Omfang og Værdi. I 1921 var Indførselsværdien 32 Procent større end i det sidste Aar før Krigen. Dette forklarer, hvorfor Landets Fabrikanter og Arbejdere, og ikke mindst de Millioner, som endnu er arbejdsløse, haaber vi snart maa faa en ny Toldlov i Stedet for den nu værende, som giver udenlandske Ar bejdere Anledning til at forsyne os med en Mængde Ting, som vore egne Arbejdere'kunde tilvirke lige godt el ler bedre. Wilsons Helbred bedre. Et Aars stille Ro som privat Bor ger fjernt fra Bekymringerne og Ansvaret i det Hvide Hus har gennemgaaende bedret Woodrow Wilsons Helbred. Han har det bedre end nogensinde siden han faldt sam men nær Wichita, Kan., overan strengt af sin kraftige Kampagne for Nationforbundet i 1919. Men hans nærmeste Venner indrømmer, at der praktisk talt ikke er nogen Udsigt for -Ex*Præsidenten til helt at gen vinde Helb reden. Prisfaldet I Tidsrummet fra 15 de December 1921 til 15de Januar 1922 gik Re *tailprisen paa 26 Artikler ned som følger: Absolut friske Æg, 29 Procent "Storage"-Æg, 20 Procent Smør, 13 Procent Corn Flakes, 10 Procent Cream of Wheat, 9 Procent Appel siner, 8 Procent Pork Chops, Corn Meal og Granulated Sukker, 5 Pro cent Melk og Rolled Oats, 4 Pro cent Bacon, Smult og Brød, 3 Pro cent Evaporated Melk, Oleomarga rine Hvedemel, Baked Beans, Rosi ner og Bananer, 2 Procent Round Steak, Chuck Roast, Nutmargarin og hermetiske Ærter, 1 Procent Nedgangen i Prisen paa Skinke og Ost beløb sig til mindre end en halv Procent. Det var imidlertid ikke alle de i Statistiken omhandlede Varer, som rammedes af Prisfaldet Følgende 14 Artikler -steg tvertimod i Pris i det anførte Tidsrum: Løg, 14 Pro cent Kaal, 10 Procent Poteter, 6 Procent Lammekød, 5 Procent Høns, 3 Procent hermetisk Laks og Tomater, 2 Procent The og Sved sker, 1 Procent. Ogsaa Kaffeprisen forsøgte paa at Komme i Vejret, men den formåaede blot at hæve sig en halv Procent over Decemberniveauet. Faa Sirloin Steak, Rib Roast, Plate Beef, Crisco, Makaroni, Ris, Navy Beans og hermetisk nedlagt Mais forblev Priserne uforandrede. For helé Aaret, regnet fra 15de 1921 til 15de Januar 1922, beløb Prisfaldet paa alle disse Artik ler sig i Gennemsnit til 18 Procent, men Gennemsnitsprisen var fremde les 44 Procent højere end den vaV den 15de Januar 1915. Ovenstaaende er Uddrag af en Be retning, udsendt af "Bureau of La bor Statistics", som er baseret paa Oplysninger over de gængse Priser paa 43 forskellige Slags Fødevare artikler i Retailf orretninger i 51 af Landets større Byer. Prisfaldet er ikke overmaade stort, men "mange Bække smaa gør en stor Aa", som Ordsproget siger, og for en Familie kan det i Maanedens Løb give nogen Besparelse. Desuden er det jo en Trøst at vide, at Prisniveau et bevæger sig i den rigtige Retning. I New York beløb Besparélsen sig til 8 og i Chicago til 5 Procent. s St. Paul, Minn., Fredag den 10. Marts 11)22 I S K W ".? Soldaternes Bonus Hele den lange Forhandling om Bjbnus til Soldaterne har fundet Sted pia Grundlag af et almindeligt Fol kekrav, som rejste sig straks efterat Vaabenhvilen var indtraadt. Dette Krav. var vistnok ikke enstemmigt. Blandt den fremmed-fødte Del af Be folkningen er den Mening ra adende, a| Krigstjeneste er en fædrelandsk E|igt, som paahviler enhver vaaben f$r Mand at en Mand ikke har Krav pfta særskilt Belønning for at opfylde en selvfølgelig Pligt mod sit Land ofe at hvad Landet pligter paa dette mraade kun er at sørge for de syge o vanføre Krigsmænd og deres Fa ir lier. Heller ikke er der et enstem rr gt Krav paa Bonus blandt de ud nr lønstrede Soldater, idet en Del af dpm har udtalt sig mod "cash pa yiotism". Men det store Flertal af Folket er for Bonus, og denne Opfat n ng er udtalt i alle Partiers Platfor mer. Republikanerne sejrede, og det fåldt saaledes i deres Lod at gjen nemføre Sagen, og de gik i Værk der med uden at spilde Tid. i Under den almindelige Begeist ring for Bonus blev Pengé-Spørgs njaalet skudt tilside. I De store Summer, som vilde udkræ vjbs, og hvorledes Midlerne skulde bringes tilveje, var Spørgsmaal, som Ifolk flest ofrede liden eller ingen Op mærksomhed. Heller ikke i Kon gressen var man fuldt opmærksom paa Sagens financielle Bærevidde, da Forslaget om Bonus først blev frem lagt. Det var Finansministeren, som først henledede Opmærksomheden gaa de financielle Vanskeligheder. 4et er hans Sag at vise Vej til Let ,||lse af de svære Gjælds- og Skatte byrder Krigen har lagt paa Polket," og det var hans simple Pligt at belyse denne Side af Bonus-Sagen. Følgen var, som bekendt, at Kongressen ifjor Sommer besluttede at udsætte Forslagets Behandling indtil videre. I det nuværende Møde af Kon gressen blev Spørgsmaalet optaget til fornyet Drøftelse. Hvor skal Pen gene komme fra? Det er Knuden. Administrationen har, som man ved, reduceret Landsstyrets Udgifter i stor Maalestok. Den har sparet, hvor spares kunde, og den vil undgaa at stifte ny Gjæld, idet den mener, at vi bør "pay as we go". En Bo nus-Lov betyder ny Gjæld eller nye Skatter, og ved at antyde forskellige Maader, hvorved de nødvendige Midler kan bridges tilveje, har Ad ministrationen og Kongressens Lede re givet Anledning til at have et Ord G«d i Laget. Det ene Forslag efter ejet andet er blevet forkastet af Fol kemeningen. Ingen rammes af be riettiget Dadel i denne Sag. Skatte Yderne, som under alle Omstændig heder maa bære Byrden, havde Krav paa at blive raadspurgt og ved at fortælle Folket Sandheden om Lan dets Pengestel og tage Hensyn til den offentlige Mening har saa vel Rege ringen som Kongressen kun gjort hvad de som loyale Folkets Tjenere burde gøre. F^rst i denne Uge syntes der op naaet Enighed om et Bonus-Forslag blandt de republikanske Medlemmer af Husets Næringskomite. De hav 4e fundet en Løsning paa det Pro blem, som har voldt Administratio nen og Kongressens Ledere en hel IJel Hovedbrud i flere Uger. For- s]aget gå ar ud paa kontant Betaling tjl de Mænd, hvis "omordnede Beta Hg for Tjenesten" ikke vil overskri dø $50* og Valget mellem fire Planer de øvrige: Certifikater for "om ojrdnet Betaling", paa hvilke i Ban Kffne straks kan la anes op til 50 Bfocent af deres Paalydende Fag udannelse Hjælp til at skaffe Hjem ér Farm, samt Land. Guvernør P. G. Harding af Føderalreserve kpipmissionen har bifaldt denne Ord og det siges, at Bankerne har eMæret sig villige til _at give Laati. i Certifikaterne. Den. høieste som vilde blive laant under en dan, Ordning, anslaas til $400.« *,000. omiteen har nu anmeldt .sit For i Huset toen det siges, at sident Harding frénfdeles:fBIder en Salgsskat eller Udsættelse af M. ''V Landeveje. I Løbet af de sidste fem og et halvt Aar er der i Landet bygget 28,741 Mil Landeveje med Støtte af Landsstyret. Den samlede Udgift for Onkel Sams Kasse for denne Vejbyg ning er en halv Billion Dollars, og Staternes Tilskud udgør omtrent det samme. Texas staar føfst paa Listen med Hensyn til Millængde af nye Veje. Minnesota kommer dernæst med 1,966 Mil færdigbygget og 791 Mil under Bygning. Dette Land er stort, og et fuldstændigt Net af gode Lan deveje vil koste uhyre Summer. Men Folkets Penge kan ikke anvendes paa en bedre Maade. Gode Veje betaler gode Renter af den Kapital de koster -Vor Udførsel. Amerikas Udførsel til Europa i 1921 havde en værdi av 2,380 Milli oner Dollars mod 1,500 Millioner i 1913, det sidste Aar før Krigen Ud førselen til Latin-Amerika 737 Mil lioner i 1921 mod 308 Millioner i 1913 til China 110 Millioner i 1921 mod 25 Millioner i 1913 til Japan 220 Millioner i 1921 mod 62 Millio ner i 1913 til Britisk Indien 56 Mil lioner i 1921 mod 11 Millioner i 1913 til Hollands Kolonier i Øst Indien 31 Millioner i 1921 mod vel 3 Millioner i 1913 til Australien og New Zealand, 108 Millioner i 1921 mod 52 Millioner i 1913. Det viser sig saaledes, at De Forenede Staters Udførsel er steget stærkt i disse Aar af voldsom Forvirring i mange Lan de. Men vort Land maa være for beredt paa skarpere Konkurrence i de udenlandske Markeder, eftersom de store Industrilande i Europa kom mer sig paa Fode igjen. Fremgang Næringslivet viser stadig bedring. Det gaar ikke med Stormskridt men Fremgangen er umiskendelig fra Dag til Dag. Grundlaget for Vending til det bedre er den ganske betydelige Stigning i Prisen paa Farmprodukter, som har fundet Sted i den senere Tid. Denne Stigning omfatter alle Kornvarer og Slagtedyr saa vel som andre af Farmens Frembringelser. Følgen er, at Farmerne atter tjener Penge og kan møde sine Forpligtel ser og kan kjøbe Varer de trænger. War Finance Korporationen oplyser, at Farmerne allerede har betalt til bage en Del af de Laan de fik ifjor Høst, delvis endog før Forfaldstid. Landbruget og Landbefolkningen re præsenteter næsten Halvdelen af Lan dets Forbrug af alle Slags Varer, og Kj^beevne hos denne Del af Folket er saaledes den vigtigste Faktor i hele Landets Næringsliv. Det var saaledes en Selvfølge, at Stigningen i Priserne paa Landbrugsprodukter skulde indlede en almindelig Bedring paa alle Hold, og det er det, som har fundet Sted. Vore Farmere er nu paa Vei til bedre Vilkaar. Det kan være af Interesse nu at mindes den opmuntrende Hilsen, som Landbrugs minister Wallace sendte et Farmer møde for kort Tid siden. Han talte ind i en traadløs Telefon i Washing ton til et Møde i Michigan, en Af stand af et tusen Mil, og ^agde blandt andet: "Vi kan ikke vente, at den tidli gere store Velstand skal vende tilba ge øjeblikkelig men det værste er over, og fra nu af vil der blive grad vis Bedring. 1922 vil blive et bedre Aar for Farmerne end 1921, og vi kan tage fat paa Vaaronnen denne Vaar med større Udsigt til at høste en rimelig Løn for vort Stræb." Udlandets Gæld. Udlandets Gjæld til De Forenede Stater anslaaes til omtrent 18 Billio ner Dollars. Heraf er 11 Billioner offentlig og 7 Billioner privat Gjæld. Soriime mener, at denne Gæld vil sti ge istedenf or at synke, og at Onkel Sam om en ti Aar eller saa vil have en Regning paa en 50 Billioner Dol lars paa den øvrige Del af Verden. Den Gjæld vil naturligvis blive endnu ptere umulig at betale. Om denne Dp5atning holder Stik, vil det Saa ledes ende med, at Onkel Såm ejer hele Jordkloden og alt, som er i eller pAa den. SOor" Nr. 10 Priserne paa Farmprodukter The Joint Congressional Commit tee on Agricultural Inquiry har, ved sin Formand, "Sidney Anderson fra Minnesota, offentliggjort en Indbe retning, som indeholder Oplysninger af stor Værdi for Farmere og andre Folk. Som det vil erindres, har Ko miteen holdt "Afhøringer" i de for skellige Dele af Landet og ftaa denne Maade indsamlet et rigt Marginale af Førstehaands Oplysninger. Indberet ningen dækker Tidsrummet fra 1890 og til de herhen hørende Kendsger ninger er fremstillet paa en klar og anskuelig Maade, og der er ikke draget Slutninger, som ikke støttes direkte af Fakta. Med Hensyn til Priserne paa Farmprodukter er Komiteen kom met til følgende Slutninger: 1. Nedgangen i Prisen paa Farm produkter i 1920 og 1921 var ikke for aarsaget ved Overproduktion. 2. Nedgangen i Prisen paa visse Mælkeprodukter, saasom Smør og Ost, indtraf samtidig med den største Indførsel af de samme Varer. 3. Priserne paa alle Slags Farmpro dukter skifter i Overensstemmelse med det hjemlige Forbrug af Pro dukterne, og det hjemlige Forbrug afhænger næsten udelukkende og di rekte af Arbejdernes Sysselsættelse eller Mangel paa Sysselsættelse i In dustrien. Angaaende Hvedeprisen udtaler Ko miteen blandt andet: "Forbruget af Hvede pr. Capita har aftaget mærk bart i daarlige Tider. Prisen bestem mes hovedsagelig ved det hjemlige Forbrug. I Almindelighed viser det sig, at Hvedeprisen er faldet, naar Hjemmeforbruget har været let, og at den er steget, naar Hjemmeforbru get har været stort." (I 1920 var For bruget af Hvede her i Landet ikke større end 4.6 Bushels pr. Capita, det laveste i noget Aar siden 1890, og i 1921 var det lige lavt, om ikke lavere). I sine Forklaringer over en Pris-Tabel udtaler Komiteen: "Det mest betydningsfulde Faktum, som fremgaar af denne Tabel, er sandsyn ligvis det store Prisfald paa Hvede i 1920, til Trods for, at Udførselen vi ste Opgang. Det er nærmest at an tage, at dette Prisfald skyldes næsten udelukkende Nedgang i det hjemlige Forbrug ved Begyndelsen af og un der Forløbet af den industrielle Stil stand" Med Hensyn til Kødpriserne siger Komiteen: "Forbruget af Kød staar i nøje Forbindelse med Arbejdsforhol dene i Byerne og aftager, hurtig, naar Stilstand i Industrien indtræ der." Rapporten er ikke ledsaget af An befalinger eller Forslag. De eneste Slutninger den trækker er Forklarin ger af de anførte Fakta. Hvad disse viser er, at vore Farmeres Velstand er afhængig af Hjemmemarkedet me re end af noget andet. Med andre Ord: naar Landets Arbejdere har fuldt op at gøre, finder Farmerne Afsætning af sine Produkter og til gode Priser omvendt, naar et stort Antal Arbejdere gaar ledige paa Tor vet, har Farmerne mistet sit bedste Marked, og Priserne falder. Dette er jo en gammel Historie men det er vel at have den i Minde, især nu, da Spørgsmaalet om en Ændring af Toldloven er Dagens mest brændende Spørgsmaal. Afsked. Vor Landsmand Fred K. Nielsen, der som tidligere omtalt, har haft en fremtrædende Stilling som "solici tor" for Udenrigsministeriet, tager nu Afsked fra denne Stilling. Han var med i den amerikanske Delega tion ved Fredsforhandlingerne i Ver sailles og repræsenterede Amerika ved den internationale Konference i Kris^iania i 1914 om Spitsbergen, li gesom han har udarbejdet adskillige Traktater. Om Grunden til hans Afsked foreligger endnu intet offent ligt. Stjerner kan nu fotograferes véd Dagslys saa stærke Apparater haves. v