St. Paul tidende. [volume], March 10, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
7 ar .T-.
31. Aargang
DULUTH-OCEAN-VEJEN.
Paa den nationale Flod- og Havne
kongres' Møde i sidste Uge blev Ud
viklingen af Vandvej
straf ik af Hen
syn til Landets Handel anbefalet af
den franske Ambassadør Jusserand,
assisterende Flaaderriinister Roose
velt og Senator Ransdell af Louisi
ana, der erklærede "sig for en Bevil
ling gennem Kongressen af mindst
$50,000,000 for Udvikling af Vand
vejene.
Mrs. Sarah Willard Strout af Port
land, Me., Præsident for Kvindernes
nationale Flod- og Havnekongres, er
kiærede: "Vi ønsker Vandvejene gjort
til en Del af Landets Transport
system,"
For og imod Kanalprojektet mellem
de store Indsøer og St. Lawrence
floden stod der en lang Debat mel
lem Guvernørerne Henry J. Allen af
Kansas og Nathan L. Miller af New
York. Førstnævnte bistaaet af H. HT
Merriek, Chicago, fhv. Præsident for
Mississippi Valley Association, var
for Projektet, medens Miller var imod.
Guvernør Allen og Merriek sagde,
at New Yorks Modstand skyldtes Øn
sket om at beskytte New York
Havns, Stats og Kanals Interesser.
Guvernør Miller benægtede dette og
kritiserede Særinteresser. Han erklæ
rede, at han talte fra et nationalt
Standpunkt og rykkere frem med en
Række Argumenter mod at gaa i
Gang med Projektet, før Fagfolk hav
de foretaget en grundig Undersøgelse
og Planen havde været drøftet fra
alle Sider.
Guvernør Allen lagde Vægt paa de
tragiske Transportforhold, hvorunder
Midtvesten led: Den planlagte Kanal
vilde bringe havgaående Skibe til Ind
søhavnene afhjælpe den Mangel
paa Transportmidler, der. herskede i
18/midtvestlige Stater. Udvikling af
Kraft fra Projektet vilde desuden gi
ve de østlige Stater stor Krafttilfør
sel, og hele Projektet kunde finansie
res og betales for inden 50 Aar ved
Indtægterne fra den udviklede Kraft.
Guvernør Miller fremlholdt Planens
Kostbarhed og stemplede den inter
nationale Kommissions Rapport i Fa
vør af Projektet som "overfladisk"
og yderst værdiløs. Det vilde koste
langt over de beregnede $250,000,000.
Guvernør Allen erklærede herom,
at det ikke var et Spørgsmaal om Be
kostning, men et Spørgsmaal om at
give 43,000,000 Amerikanere i Midt
vesten Brugen af dette helt ud mu-
Foretagende. Guvernør Miller
svarede herpaa, at han og Allen trods
alt "var meget nær hinanden."
Guvernør Allen foreslog, at Kon
gressen burde oprette en Kommission
for at gennemgaa den internationale
Kommissions Anbefalinger og bestem
me Fremgangsmaaden med Bygnin
gen af Kanalen. Miller understrege
de at det skulde være en upartisk og
sagkyndig Kommission, og han endte
med Erklæringen om, at hvis det vi
ses, at Projektet er muligt, lovede
han at støtte det, ligegyldigt hvad det
kostede.
Veltalenhed.
Samuel Gompers, som er en øvet
Taler, led ynkelig Nederlag i en De
bat mod Farmere ved Landbrugsmø
det i Washington. En Komite frem
lagde Forslag til en Beslutning, som
udtalte, at de overdrevne Lønninger
for de bedst betalte Jernbanearbeide
re er den vigtigste Aarsag til de høie
Jernbanefragter. Gompers angreb
dette Forslag med stor Bitterhed.
Men han kom ilde fra det. "Det er
ikke almindelig antaget, at Farm
Arbejde udvikler Veltalenhed," siger
et Blad i Osten5 "merit det er faa Kon
ventioner, som har været Vidne til
større virkelig Veltalenhed, eqd man
hørfe under den paafølgende Debat.
Mange af disse Talere var ægte "dirt
farmers" men de var saa skarpe
Debatten, som nogen øvet Taler kun
de være, eller rettere, de var bedre,
for de. vidste og følte hvad de talte
om. De var veltalende, fordi de var
fuldstændig fortroligt med sit Emne,
og rammede Sagåfts JKjerné paa en
klar og overbevisende Måade.
var Mænd med selvstændig „Opfat
ning, Mænd, sotn kunde tænke for
s'U selv
i
Farmernes Cooperation
Den nylig vedtagne Lov om mere
udstrakt og mere uhindret Ko-opera
tion for Markedsføring af Landbrugs
produkter imødekom et almindeligt
Krav fra vore Farmere i alle Dele af
Landet. De forskellige Farmer-For
eninger i Landet har i en Aarrække
gjort dette Krav gældende med sti
gende Styrke fra Aar til Aar. Denne
Lov sætter Kronen paa den omfat
tende Lovgivning til Fremme af Land
brugsnæringen.
Farmerne har fuld Forstaaelse af
Lovens Betydning at møde deres
Krav, i den Udstrækning dette kan
ske ved %und og forstandig Lovgiv
ning. De er selvfølgelig ogsaa fuldt
opmærksomme paa ,at det nu' er de
res Sag at gøre Loven til en Virke
lighed, saa den kan blive dem til
Nytte. En berømt Lovgiver har sagt:
"Loven har ingen Øjne Loven har
ingen Hænder Loven er intet andet
end et Stykke Papir, til den offentlige
Mening har blæst Liv i den døde
Bogstav". Enhver ved, at dette er
sandt. Med Hensyn til Lov til Regu
lering af Forretningsanliggender kan
man sætte "Brug" i Stedet for "den
offentlige Mening", idet denne vil be
stemmes af Lovens praktiske Nytte.
Hvis Loven om ko-operativ Markeds
føring af Farmprodukter viser sig at
være til Gavn ikke alene for Far
merne, men for Folket i det hele, vil
den blive godkendt af den offentlige
Mening, og vil da blive en levende
Virkelighed med baade Øjne og Hæn
der.
Samarbejde baade ved Tilvirkning
og Markedsføring af Farmens Frem
bringelser har vist udmærkede Resul
tater ogsaa her-i Landet paa mere
begrændsede Felter. Herom vidner de
snart sagt utallige ko-operative Meje
rier og lokale Elevators, sotp har
gjort det godt eller endog udmærket.
Men Ko-operation i stor Maalestok
er en langt vanskeligere Sag, af man
ge Grunde for blot at nævne en af
disse: det har ved Erfaring vist sig,
at et heldigt Udfald af saadanne Fo
retagender betinges af mere end al
mindelig Dygtighed i Forretningsle
deren. Vore Farmere og deres Tals
mænd og Repræsentanter er utvivl
somt fuldt paa det rene hermed, og
der er al Grund til at antage, at de
vil gaa tilværks med al fornøden Om
tanke. De har Folket med sig, og de
res Sukces vil blive til Gavn for os
alle. Det vil ikke blive noget let Ar
bejde at grundlægge og udvikle et saa
omfattende System af ko-operativ
Markedsføring, som man har haft for
Øje men vore Farmere har vist,' at
de ejer baade Mod, Foretagsomhed
og Dygtighed, og vi haaber eller tror
alle, at det vil gaa godt, og at de vil
naa Maalet.
Landbrugsminister Walåce har føl
gende at sige om den nye Lov om ko
operativ Markedsføring af Farmpro
dukter
"Loven giver Farmerne Ret til at
slaa sig sammen i Foreninger for at
markedsføre sine Produkter i Mel"
lem-Stats Handelen og den udenrig
ske Handel. Paa samme Tid er For
brugerne beskyttet, da Loven be
myndiger Landbrugsministeren til at
skride ind, om de ko-operative For
eninger skulde forsøge at skrue op
Priserne til en kunstig Højde. Om
disse Foreninger skal inkorporeres
eller ikke, og have Aktiekapital el
ler ikke, vil bero paa Medlemmerne
selv. De kan have fælles Markeds
Agenturer. De maa drives til gj
ensidig
Fordel for. Medlemmerne. Intet Med
lem kan have mere end en Stemmte,
og Dividender kan ikke overstige 8
Procent. Foreningerne kan ogsaa
handle med Produkter fra Ikke-Med
lemmer, men deres Værdi maa ikke
overstige Værdien afv Medlemmernes
Produkter. Farmerne har altid været
af den Mening, at de, paa Grund, af
de særlige Forhold ved deres Produk
tion, ikke kuride faa sin "fulde Ret
undtagen ved Samvirke ved Salg og
Køb. Den -nye Lov erkender dette
og, redticerer Muligheden af retslig
Indskridpn mpd jco-operative Farmer
foreninger for Markedsføring noget
serth hidtkl har hindret deres Virk
southed i ganske mange Tilfælde."
Paul
Udenrigshandelen.
Værdien af De Forenede Staters
Udenrigshandel i .1921 var ikke stort
over Halvparten af det forégaaénde
Aars Omsætning. Udførselen gik ned
med 45 Procent og Indførselen med
52 Procent. Forklaringen ligger i det
store og almindelige Prisfald fra 1920
til 1921 for der var ingen tilsvarende
Nedgang i Mængden af indførte og
udførte Varer, indførselen er i Virke
ligheden i ganske stærk Stigning. Som
det vil erindres, var der en usædvan
lig stor Indførsel efter Vedtagelsen af
Toldloven i 1913. Denne Frihandels
lov er fremdeles gældende, bortset fra
de Satser, som nævnes i the Emer
gency Tariff Act, og Indførselen ved
bliver at stige, baade i Omfang og
Værdi. I 1921 var Indførselsværdien
32 Procent større end i det sidste
Aar før Krigen.
Dette forklarer, hvorfor Landets
Fabrikanter og Arbejdere, og ikke
mindst de Millioner, som endnu er
arbejdsløse, haaber vi snart maa faa
en ny Toldlov i Stedet for den nu
værende, som giver udenlandske Ar
bejdere Anledning til at forsyne os
med en Mængde Ting, som vore egne
Arbejdere'kunde tilvirke lige godt el
ler bedre.
Wilsons Helbred bedre.
Et Aars stille Ro som privat Bor
ger fjernt fra Bekymringerne og
Ansvaret i det Hvide Hus har
gennemgaaende bedret Woodrow
Wilsons Helbred. Han har det bedre
end nogensinde siden han faldt sam
men nær Wichita, Kan., overan
strengt af sin kraftige Kampagne for
Nationforbundet i 1919. Men hans
nærmeste Venner indrømmer, at der
praktisk talt ikke er nogen Udsigt
for -Ex*Præsidenten til helt at gen
vinde Helb reden.
Prisfaldet
I Tidsrummet fra 15 de December
1921 til 15de Januar 1922 gik Re
*tailprisen paa 26 Artikler ned som
følger:
Absolut friske Æg, 29 Procent
"Storage"-Æg, 20 Procent Smør, 13
Procent Corn Flakes, 10 Procent
Cream of Wheat, 9 Procent Appel
siner, 8 Procent Pork Chops, Corn
Meal og Granulated Sukker, 5 Pro
cent Melk og Rolled Oats, 4 Pro
cent Bacon, Smult og Brød, 3 Pro
cent Evaporated Melk, Oleomarga
rine Hvedemel, Baked Beans, Rosi
ner og Bananer, 2 Procent Round
Steak, Chuck Roast, Nutmargarin og
hermetiske Ærter, 1 Procent
Nedgangen i Prisen paa Skinke og
Ost beløb sig til mindre end en halv
Procent.
Det var imidlertid ikke alle de i
Statistiken omhandlede Varer, som
rammedes af Prisfaldet Følgende
14 Artikler -steg tvertimod i Pris i
det anførte Tidsrum: Løg, 14 Pro
cent Kaal, 10 Procent Poteter, 6
Procent Lammekød, 5 Procent
Høns, 3 Procent hermetisk Laks og
Tomater, 2 Procent The og Sved
sker, 1 Procent.
Ogsaa Kaffeprisen forsøgte paa at
Komme i Vejret, men den formåaede
blot at hæve sig en halv Procent over
Decemberniveauet.
Faa Sirloin Steak, Rib Roast,
Plate Beef, Crisco, Makaroni, Ris,
Navy Beans og hermetisk nedlagt
Mais forblev Priserne uforandrede.
For helé Aaret, regnet fra 15de
1921 til 15de Januar 1922,
beløb Prisfaldet paa alle disse Artik
ler sig i Gennemsnit til 18 Procent,
men Gennemsnitsprisen var fremde
les 44 Procent højere end den vaV
den 15de Januar 1915.
Ovenstaaende er Uddrag af en Be
retning, udsendt af "Bureau of La
bor Statistics", som er baseret paa
Oplysninger over de gængse Priser
paa 43 forskellige Slags Fødevare
artikler i Retailf orretninger i 51 af
Landets større Byer.
Prisfaldet er ikke overmaade stort,
men "mange Bække smaa gør en stor
Aa", som Ordsproget siger, og for
en Familie kan det i Maanedens Løb
give nogen Besparelse. Desuden er
det jo en Trøst at vide, at Prisniveau
et bevæger sig i den rigtige Retning.
I New York beløb Besparélsen sig til
8 og i Chicago til 5 Procent.
s
St. Paul, Minn., Fredag den 10. Marts 11)22
I S K W
".?
Soldaternes Bonus
Hele den lange Forhandling om
Bjbnus til Soldaterne har fundet Sted
pia Grundlag af et almindeligt Fol
kekrav, som rejste sig straks efterat
Vaabenhvilen var indtraadt. Dette
Krav. var vistnok ikke enstemmigt.
Blandt den fremmed-fødte Del af Be
folkningen er den Mening ra adende,
a| Krigstjeneste er en fædrelandsk
E|igt, som paahviler enhver vaaben
f$r Mand at en Mand ikke har Krav
pfta særskilt Belønning for at opfylde
en selvfølgelig Pligt mod sit Land
ofe at hvad Landet pligter paa dette
mraade kun er at sørge for de syge
o vanføre Krigsmænd og deres Fa
ir lier. Heller ikke er der et enstem
rr gt Krav paa Bonus blandt de ud
nr lønstrede Soldater, idet en Del af
dpm har udtalt sig mod "cash pa
yiotism". Men det store Flertal af
Folket er for Bonus, og denne Opfat
n ng er udtalt i alle Partiers Platfor
mer. Republikanerne sejrede, og det
fåldt saaledes i deres Lod at gjen
nemføre Sagen, og de gik i Værk der
med uden at spilde Tid.
i Under den almindelige Begeist
ring for Bonus blev Pengé-Spørgs
njaalet skudt tilside.
I De store Summer, som vilde udkræ
vjbs, og hvorledes Midlerne skulde
bringes tilveje, var Spørgsmaal, som
Ifolk flest ofrede liden eller ingen Op
mærksomhed. Heller ikke i Kon
gressen var man fuldt opmærksom
paa Sagens financielle Bærevidde, da
Forslaget om Bonus først blev frem
lagt. Det var Finansministeren, som
først henledede Opmærksomheden
gaa de financielle Vanskeligheder.
4et er hans Sag at vise Vej til Let
,||lse af de svære Gjælds- og Skatte
byrder Krigen har lagt paa Polket,"
og det var hans simple Pligt at belyse
denne Side af Bonus-Sagen. Følgen
var, som bekendt, at Kongressen
ifjor Sommer besluttede at udsætte
Forslagets Behandling indtil videre.
I det nuværende Møde af Kon
gressen blev Spørgsmaalet optaget til
fornyet Drøftelse. Hvor skal Pen
gene komme fra? Det er Knuden.
Administrationen har, som man ved,
reduceret Landsstyrets Udgifter i
stor Maalestok. Den har sparet,
hvor spares kunde, og den vil undgaa
at stifte ny Gjæld, idet den mener,
at vi bør "pay as we go". En Bo
nus-Lov betyder ny Gjæld eller nye
Skatter, og ved at antyde forskellige
Maader, hvorved de nødvendige
Midler kan bridges tilveje, har Ad
ministrationen og Kongressens Lede
re givet Anledning til at have et Ord
G«d i Laget. Det ene Forslag efter
ejet andet er blevet forkastet af Fol
kemeningen. Ingen rammes af be
riettiget Dadel i denne Sag. Skatte
Yderne, som under alle Omstændig
heder maa bære Byrden, havde Krav
paa at blive raadspurgt og ved at
fortælle Folket Sandheden om Lan
dets Pengestel og tage Hensyn til den
offentlige Mening har saa vel Rege
ringen som Kongressen kun gjort
hvad de som loyale Folkets Tjenere
burde gøre.
F^rst i denne Uge syntes der op
naaet Enighed om et Bonus-Forslag
blandt de republikanske Medlemmer
af Husets Næringskomite. De hav
4e fundet en Løsning paa det Pro
blem, som har voldt Administratio
nen og Kongressens Ledere en hel
IJel Hovedbrud i flere Uger. For-
s]aget
gå ar ud paa kontant Betaling
tjl de Mænd, hvis "omordnede Beta
Hg for Tjenesten" ikke vil overskri
dø $50* og Valget mellem fire Planer
de øvrige: Certifikater for "om
ojrdnet Betaling", paa hvilke i Ban
Kffne straks kan la anes op til 50
Bfocent af deres Paalydende Fag
udannelse Hjælp til at skaffe Hjem
ér Farm, samt Land. Guvernør
P. G. Harding af Føderalreserve
kpipmissionen har bifaldt denne Ord
og det siges, at Bankerne har
eMæret sig villige til _at give Laati.
i Certifikaterne. Den. høieste
som vilde blive laant under en
dan, Ordning, anslaas til $400.«
*,000.
omiteen har nu anmeldt .sit For
i Huset toen det siges, at
sident Harding frénfdeles:fBIder
en Salgsskat eller Udsættelse af
M. ''V
Landeveje.
I Løbet af de sidste fem og et
halvt Aar er der i Landet bygget
28,741 Mil Landeveje med Støtte af
Landsstyret. Den samlede Udgift for
Onkel Sams Kasse for denne Vejbyg
ning er en halv Billion Dollars, og
Staternes Tilskud udgør omtrent det
samme. Texas staar føfst paa Listen
med Hensyn til Millængde af nye
Veje. Minnesota kommer dernæst med
1,966 Mil færdigbygget og 791 Mil
under Bygning. Dette Land er stort,
og et fuldstændigt Net af gode Lan
deveje vil koste uhyre Summer. Men
Folkets Penge kan ikke anvendes paa
en bedre Maade. Gode Veje betaler
gode Renter af den Kapital de koster
-Vor Udførsel.
Amerikas Udførsel til Europa i
1921 havde en værdi av 2,380 Milli
oner Dollars mod 1,500 Millioner i
1913, det sidste Aar før Krigen Ud
førselen til Latin-Amerika 737 Mil
lioner i 1921 mod 308 Millioner i
1913 til China 110 Millioner i 1921
mod 25 Millioner i 1913 til Japan
220 Millioner i 1921 mod 62 Millio
ner i 1913 til Britisk Indien 56 Mil
lioner i 1921 mod 11 Millioner i
1913 til Hollands Kolonier i Øst
Indien 31 Millioner i 1921 mod vel
3 Millioner i 1913 til Australien og
New Zealand, 108 Millioner i 1921
mod 52 Millioner i 1913. Det viser
sig saaledes, at De Forenede Staters
Udførsel er steget stærkt i disse Aar
af voldsom Forvirring i mange Lan
de. Men vort Land maa være for
beredt paa skarpere Konkurrence i
de udenlandske Markeder, eftersom
de store Industrilande i Europa kom
mer sig paa Fode igjen.
Fremgang
Næringslivet viser stadig bedring.
Det gaar ikke med Stormskridt men
Fremgangen er umiskendelig fra Dag
til Dag. Grundlaget for Vending til
det bedre er den ganske betydelige
Stigning i Prisen paa Farmprodukter,
som har fundet Sted i den senere
Tid. Denne Stigning omfatter alle
Kornvarer og Slagtedyr saa vel som
andre af Farmens Frembringelser.
Følgen er, at Farmerne atter tjener
Penge og kan møde sine Forpligtel
ser og kan kjøbe Varer de trænger.
War Finance Korporationen oplyser,
at Farmerne allerede har betalt til
bage en Del af de Laan de fik ifjor
Høst, delvis endog før Forfaldstid.
Landbruget og Landbefolkningen re
præsenteter næsten Halvdelen af Lan
dets Forbrug af alle Slags Varer, og
Kj^beevne hos denne Del af Folket
er saaledes den vigtigste Faktor i
hele Landets Næringsliv. Det var
saaledes en Selvfølge, at Stigningen
i Priserne paa Landbrugsprodukter
skulde indlede en almindelig Bedring
paa alle Hold, og det er det, som har
fundet Sted. Vore Farmere er nu
paa Vei til bedre Vilkaar. Det kan
være af Interesse nu at mindes den
opmuntrende Hilsen, som Landbrugs
minister Wallace sendte et Farmer
møde for kort Tid siden. Han talte
ind i en traadløs Telefon i Washing
ton til et Møde i Michigan, en Af
stand af et tusen Mil, og ^agde
blandt andet:
"Vi kan ikke vente, at den tidli
gere store Velstand skal vende tilba
ge øjeblikkelig men det værste er
over, og fra nu af vil der blive grad
vis Bedring. 1922 vil blive et bedre
Aar for Farmerne end 1921, og vi
kan tage fat paa Vaaronnen denne
Vaar med større Udsigt til at høste
en rimelig Løn for vort Stræb."
Udlandets Gæld.
Udlandets Gjæld til De Forenede
Stater anslaaes til omtrent 18 Billio
ner Dollars. Heraf er 11 Billioner
offentlig og 7 Billioner privat Gjæld.
Soriime mener, at denne Gæld vil sti
ge istedenf or at synke, og at Onkel
Sam om en ti Aar eller saa vil have
en Regning paa en 50 Billioner Dol
lars paa den øvrige Del af Verden.
Den Gjæld vil naturligvis blive endnu
ptere umulig at betale. Om denne
Dp5atning holder Stik, vil det Saa
ledes ende med, at Onkel Såm ejer
hele Jordkloden og alt, som er i eller
pAa den.
SOor"
Nr. 10
Priserne paa
Farmprodukter
The Joint Congressional Commit
tee on Agricultural Inquiry har, ved
sin Formand, "Sidney Anderson fra
Minnesota, offentliggjort en Indbe
retning, som indeholder Oplysninger
af stor Værdi for Farmere og andre
Folk. Som det vil erindres, har Ko
miteen holdt "Afhøringer" i de for
skellige Dele af Landet og ftaa denne
Maade indsamlet et rigt Marginale af
Førstehaands Oplysninger. Indberet
ningen dækker Tidsrummet fra 1890
og til de herhen hørende Kendsger
ninger er fremstillet paa en klar og
anskuelig Maade, og der er ikke draget
Slutninger, som ikke støttes direkte
af Fakta. Med Hensyn til Priserne
paa Farmprodukter er Komiteen kom
met til følgende Slutninger:
1. Nedgangen i Prisen paa Farm
produkter i 1920 og 1921 var ikke for
aarsaget ved Overproduktion.
2. Nedgangen i Prisen paa visse
Mælkeprodukter, saasom Smør og
Ost, indtraf samtidig med den største
Indførsel af de samme Varer.
3. Priserne paa alle Slags Farmpro
dukter skifter i Overensstemmelse
med det hjemlige Forbrug af Pro
dukterne, og det hjemlige Forbrug
afhænger næsten udelukkende og di
rekte af Arbejdernes Sysselsættelse
eller Mangel paa Sysselsættelse i In
dustrien.
Angaaende Hvedeprisen udtaler Ko
miteen blandt andet: "Forbruget af
Hvede pr. Capita har aftaget mærk
bart i daarlige Tider. Prisen bestem
mes hovedsagelig ved det hjemlige
Forbrug. I Almindelighed viser det
sig, at Hvedeprisen er faldet, naar
Hjemmeforbruget har været let, og
at den er steget, naar Hjemmeforbru
get har været stort." (I 1920 var For
bruget af Hvede her i Landet ikke
større end 4.6 Bushels pr. Capita,
det laveste i noget Aar siden 1890,
og i 1921 var det lige lavt, om ikke
lavere). I sine Forklaringer over en
Pris-Tabel udtaler Komiteen: "Det
mest betydningsfulde Faktum, som
fremgaar af denne Tabel, er sandsyn
ligvis det store Prisfald paa Hvede i
1920, til Trods for, at Udførselen vi
ste Opgang. Det er nærmest at an
tage, at dette Prisfald skyldes næsten
udelukkende Nedgang i det hjemlige
Forbrug ved Begyndelsen af og un
der Forløbet af den industrielle Stil
stand"
Med Hensyn til Kødpriserne siger
Komiteen: "Forbruget af Kød staar i
nøje Forbindelse med Arbejdsforhol
dene i Byerne og aftager, hurtig,
naar Stilstand i Industrien indtræ
der."
Rapporten er ikke ledsaget af An
befalinger eller Forslag. De eneste
Slutninger den trækker er Forklarin
ger af de anførte Fakta. Hvad disse
viser er, at vore Farmeres Velstand
er afhængig af Hjemmemarkedet me
re end af noget andet. Med andre
Ord: naar Landets Arbejdere har
fuldt op at gøre, finder Farmerne
Afsætning af sine Produkter og til
gode Priser omvendt, naar et stort
Antal Arbejdere gaar ledige paa Tor
vet, har Farmerne mistet sit bedste
Marked, og Priserne falder. Dette er
jo en gammel Historie men det er
vel at have den i Minde, især nu, da
Spørgsmaalet om en Ændring af
Toldloven er Dagens mest brændende
Spørgsmaal.
Afsked.
Vor Landsmand Fred K. Nielsen,
der som tidligere omtalt, har haft
en fremtrædende Stilling som "solici
tor" for Udenrigsministeriet, tager
nu Afsked fra denne Stilling. Han
var med i den amerikanske Delega
tion ved Fredsforhandlingerne i Ver
sailles og repræsenterede Amerika
ved den internationale Konference i
Kris^iania i 1914 om Spitsbergen, li
gesom han har udarbejdet adskillige
Traktater. Om Grunden til hans
Afsked foreligger endnu intet offent
ligt.
Stjerner kan nu fotograferes
véd Dagslys saa stærke Apparater
haves.
v