St. Paul tidende. [volume], March 17, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
31. Aargang
Danmark
ARBEJDSSITUATIONEN I
DANMARK.
Følgende Telegram er modtaget:
Arbejdsgiverne hår forkastet For
ligsinstitutionens andet Mæglingsfor
slag. Arbejdernes Stilling kendes end
nu ikke. Bladene betegner Forka
stelsen som en Skærpelse af Forhol
dene, men fra begge Parter betragtes
Situationen stadig med Ro. I Anled
ning af Opfordring fra enkelte Fag
foreninger om Generalstrejke, præci
serer Samvirkende Fagforbund i
en Skrivelse til de enkelte Fagfor
eninger, offentliggjort Forbundets
officielle Organ som sit Stand
punkt, at Generalstrejke er kun et
anvendeligt Middel, hvor det drejer
sig om Kamp mod Samfundet, men
ikke hvor som her om Kamp mod Ar
bejdsgiverne alene og advarer mod
gennem en Generalstrejke at tvinge
Samfundet til at gaa imod Arbej
derne.
DE NY KIRKELOVE I
DANMARK.
Kirkeminister J. C. Christensen har
i Folketinget fremsat den store Ræk
ke af kirkelige Love, som Ministe
ren har betegnet som sin sidste poli
tiske Gerning.
Foranledningen til det store Lov
værk maa søges i Genforeningen, idet
Sønderjyderne meget hurtigt efter
denpe fremsatte Ønsker om at faa
deres kirkelige Forhold ordnede, hvad
der den io. September 1920 førte til
Nedsættelsen af et kirkeligt Udvalg.
Dette Udvalg har arbejdet til Slut
ningen af forrige Aar efter de tre
Hovedsynspunkter:
at Grænsen ved Kongeaaen nu maa
slettes lempeligt, men grundigt,
At Nordslesvig g&ar Haver i den
danske Folkekirke, og
at det danske Flertals Forhold til
det tyske Mindretal maa præges af
Retfærdighed i kristen Aand. Den
danske Befolkning maa faa sin Ret
uden at komme de tyske Medkristne
for nær.
Nu søges gennem de ny Love gen
nemført fælles Kirkelove for hele den
danske Folkekirke ogsaa omfat
tende Sønderjylland.
Efter Forslagene vil Menighedsraa
dens i endnu højere Grad end hidtil
danne en Grundvold for den danske
Folkekirkes ydre Organisation. De
3*aar som den ledende Traad gennem
alle Folkekirkens Ordninger, samti
dig med at der dog gennem Friheds
lovene søges bevaret al den Frihed
for de enkelte Menighedsmedlemmer,
som de efter Forholdene kan have
Krav paa, uden at Samfundets Krav
paa Enhed i det store og væsentlige
berøres deraf.
Indstillingsretten ved Præstevalg
skal som nu tilkomme Menigheds
raadene.
Som bekendt vedtoges i 1920, til
Afhjælpning af Præstemangelen, en
vis Adgang for Mænd, der ikke. har
bestaaef de foreskrevne Embedsprø
ver, til at beskikkes til Præster.
Det er nærmest denne Lov, der nu
fornys.
Kravet om Aflæggelse af Folkekir
kens Præsteløfte opretholdes.
Biskopperne skal efter Forslaget
fremtidig vælges af samtlige Stiftets
Præster, i Forening med Stiftets
valgte læge Menighedsraadsmedlem
mer.
Af de nye Bispeembeder bliver det
ene i Roskilde. Der oprettes et nyt
jysk Stift men man binder sig ikke
i Forslaget til Haderslev, men kan
tænke sig et nyt Stift af Vejle og
Ringkøbing. Amter.
Præsteforeningen har protesteret
mod Forslaget om Lønninger til Præ
sterne, fordi det ikke har Forhøjel
ser.
Bryan.v
W. J. Bryan er nu Kandidat for
United States Senator fra Florida,
hvor han yu bor, og tror ikke Kon
gressen bør véd tage, det hvilende Lov
forslag- tttod Lytichinger, som er saa
almindelige i Syden.
MILITÆRØVELSER I SKO
LERNE.
MØDRENES INDLÆG.
Fremtidens Haab staar til den nye,
kommende Generations Idealer, Livs
syn og Karakter-Træning.
Denne Karakter-Træning er først
og fremst i Mødrenes Haand og
derefter i Skolerne.
Freds-Priser uddeles, Fredskonfe
renser afholdes. Men alt Fremtids
haab beror paa Mødrenes Opdragelse
af den kommende Slægt.
Naar der nu er Tale om at ind
føre Militærøvelser i Skolerne— da
lyder der et Advarselens Raab fra de
vaagne Mødre, en Bøn om at Sko
lerne maa staa paa deres Side med
Fremtidens Fredsarbejde, og for
hindre at Militær træning optages i
Skolerne!
Da vore amerikanske unge Mænd
maatte drage i Krig hed det, at
denne Krig var "Krig mod Militaris
me", Krig imod Krig.
Det ved vi alle, at Krig maa
først afskaffes i den nye Generations
Karakterer, Idealer, Viljer, Livssyn
og Tro.
Og dette betyder Mødres mangeaa
rige, systematiske, detaillerede Op
dragerarbejde.
Militærøvelser indført i Skoler
ne— er saa upopulære fordi de flests
Mødre føler, at derved deres Drenge
Rasm. .89 Marz
vilde glide ind i den militære Aands
Atmosfære, som vilde slappe deres
Afsky for Militarisme.
Selvfølgelig maa en Del "voksne"
Mænd uddannes til Politi for By
og Fædreland. Men det Arbejde hø?
rer ikke hjemme i Barneperiodens
Skoleliv. Man ser fra de tyske Sko
ler før Krigen Militæraandens Ud
artning hvorledes den aandelige
Forfinelse gik tabt, naar Militær-Ide
alet' og Militær
træning blev sat op
i Skolerne Drengene blev haarde,
kommanderende og simple af det. Og
det skabte Tro paa Krigen.
Mødrenes mangeaarige og systema
tiske Opdragerarbej
de med sine Dren
ge i Retning af Fredsaand og Anti
Militarisme vilde hvis Militærøvel
ser blev indført i Skolerne faa et
haardt og farlig Tilbagestød.
Mødrene maa blive hørt i dette.
For dem har Spørgsmaalet et ethisk,
et moralsk og vidtrækkende Syns
punkt, som berører den kommende
Generations Livssyn og Livsidealer.
Tænk paa hvorledes den moderne
Opdrager-Kunst tager stærkt Sigte
paa at fremarbejde den nye Tidsal
ders Kultur-Idealer tvært imod den
gammeldagse tyske militaristiske
Magtbrynde.
Det er i den nye Slægts Karakter
træning Fremtidens Skjæbne er lagt
idet Synspunkt, at Magt aldeles
ikke betyder Ret og at hvad der
opnaaes ved Blodsudgydelse tilhører
Næverettens barbariske Tidsalder.
Ikke alene Mødrene maa begejstre
den kommende Slægt for Troen paa
Fredens Fremtidsidealer, men ogsaa
Skolerne maa træde opdragende til
paa den Tid da Ungdommens Sind
endnu er blødt og modtagelig for
høje Idealer, før Livet har gjort
dem haarde og konservative.
Alt hvad der smager af Militaris
me, Uniformer, Geværer, Næveret og
fysisk Magt-Kamp maa i Drengenes
Bevidsthed indrulleres under Begre
bet: "Politi" og udenfor det,
som Fortidens sørgelige Blods-Em
blemer, Krigsaand.
Militarisme er sørgelig nok om
den ikke skal møde vore Sønner al
lerede i Skolen, som paabudt Træning
der.
Naar der tales om den Disciplin og
fysiske Træning, som Militærøvelser
i Skolen vilde skaffe vore Drenge,
saa ved enhver, at slige Militær
øvelser meget godt kunde ombyttes
med al Slags god moderne Gymna
stik (ikke Boxing), men fysisk Træ
ning og Skolesport, sat i System.
—Helen Egilsrud.
Fri Sæd.
I Landbrugsbevillingsforslaget ind
satte1 Huset med 173 Stemmer mod
142 $360,000 til fri Sæduddeling, som
var bleven slettet af Komiteen.
Endnu ved ingen, hvad der kom
mer ud af den. Det ny Forslag om
"Certificates" er indbragt i HiiSet.
Men Rygtet siger, at Præsidenten ik
ke vil vide af det at sige.. De Paa
stande, som gjentages saa ihærdigt af
enkelte, at Landsstyret har forsømt
sin Pligt mod Veteranerne fra Ver
denskrigen, og at Bonus-Sagens Hi-t
storie er et Udslag af den samme
Mangel paa Interesse, er grundløs o§
uretfærdig. Landsstyret, og særligt
den nuværende Administration, hall
gjort alt .muligt for de saarede, syge,
vanføre og andre Soldater, som har
trængt Hjælp. Man har, og det med
Rette, antaget, at Landet først og
fremst1 burde tage sig af disse. Til
dato har Regjéringen brugt ikke min
dre end 1,260 Millioner Dollars til
Erstatning, Sygepleje, Uddannelse og
andre Øjemed til bedste for Vetera
nerne. Udlæggene for disse forventes*
at stige, til de ifølge et Overslag fra
kyndigt Hold, vil naa en Sum af to
og en halv Billion Dollars om Aaret.
Det virkelige Forhold er, at Landssty
ret har vist den samme Omsorg for
Veteranerne fra den sidste Krig som
med udtjente Krigsfolk fra tidligere^
Krige. Intet andet Land har gjort
saa meget for sine Veteraner fra den
store Krig, som Amerika har gjort
for sine. Det er desuden paa sin
Plads i denne Forbindelse at mindes,
at et stort Antal Stater har givet sine
respektive Soldater en irfere eller min
dre rundelig Bonus, og at disse Be
vilgninger gaar op til et samlet Be-?
løb af flere hundrede Millioner DoU
lars.
Med disse Kendsgerninger for $)je|
vil man ikke undres over, at Kongresf
sen har fundet Bontis-Sagen en haarc|
Nød at knække. At det, som Sagér-j
staar, vilde tage lang ,Tid at
den mest praktiske Løsning, er selv
indlysende. Soldaterne selv er, vel
at mærke, mere interesseret end no
gen anden i en Løsning, som har Fol
kets Bifald en Bonus-Lov, som blev
modtaget med almindelig Uvilje
blandt Skatteyderne, vilde være vær
re end ingen for dem, som den skulde
gavne. Bonus-Sagen er Folkets Sag.
Folket vil give Soldaterne Bonus
men det vil ogsaa, at dette skal ske
paa den mindst mulig byrdefulde
Maade. Det har intet tilovers for
en Propaganda som søger at slåa po
litisk Kapital paa dette SpørgsmaaL
Tvertimod, Folket erkender, at Kon
gressen har gjort vel at prøve sig
frem i denne Sag fordi den, paa saoa-r
me Tid som den tager tilbørligt Hen
syn til Soldaterne, heller ikke har vil
let glemme Skatteyderne.
Finansminister Mellon har skreve}
et Brev til Formand Fordney af Hu
sets Næringskomite, hvori han angri
ber Forslaget, fordi det vilde blive
"et farligt Misbrug af Regeringens
Kredit".
"Der er ingen Maade, hvorpaa Skat
teyderne kan undgaa Byrden af en
Bonus, og dersom Bonus skal gen
nemtvinges, vil det være bedst for
alle Parter at give den en direkte og
bestemt Basis og betale den hvert
Aar ud af de løbende Indtægter."
Naar Hensyn tages til alle Former
for Bonus nævnt i Forslaget, vil Bo
nus beløbe sig til over $1,200,000,000
inden den iste Januar 1926. Det er
det samme, hvilken Form Bonus faar,
den vil koste Regeringen fra $300,r
000,000 til $400,000,000 de næstfølgen
de tre eller fire Aar og miaaske hidr
føre Forpligtelser beløbende sig ti|
over $200,000,000 Aaret helt til 1943,
Husets Næringskomites republikan
ske Medlemmer har dog besluttet at
ignorere Finansminister Melions Brev
og at fremskynde Forslagets Vedta
gelse. Sandsynlig vedtages det næ
ste Mandag. Men det kommer til at
gaa i Langdrag i Senatet. Der bliver
næppe noget gjort i Senatet før i næ
ste Session, som begynder i Decem
ber. For nærværende har Senatet alt*
for travlt med Traktaterne.
Demokratiske Forsøg paa at gen
indsætte kontant Bonus i Forslaget
og at skaffe Midler til Bonus ved
Skat paa Ekstrafortjeneste og højere.
Indkomstskat blev i Husets Nærings
kofnite hindret.
•1" MÉaiiérin'ni MBÉÉ—gnwii ÉhiffitTfiTnryw
St. Paul, Minn« Fredag den 17. Marts 1922
Fra American-Scandinavian
Foundation.
Over $40,000 vil blive uddelt i
Stipendier i Marts og April af Amer
ican-Scandinavian Foundation, der
sammen med lignende Organisatio
ner i de skandinaviske Hovedstæder
forestaar en Udveksling af Studenter
mellem amerikanske og skandinavi
ske Universiteter og hvert Aar giver
Stipendier paa mindst $1,000 hvert
til 20 amerikanske og 20 skandinavi
ske Studenter. Amerikanske Studen
ter, der ønsker Stippendier til Hø
sten, maa indsende Ansøgninger til
Foundation inden 15 de Marts. Det
endelige Valg af Stipendiater foreta
ges af en Jury af amerikanske Pæda
goger i Cambridge i Begyndelsen af
April.
Fem Amerikanere vil blive givet
Stipendier til Danmark, hvor de kan
studere ved Københavns Universitet
eller den kongelige Landbrugshøjsko
le og Veterinærskolen. Blandt An
søgerne er Folk, der vil studere de
historiske og økonomiske Faser ved
Slesvigs Forening med Danmark,
Andelslandbrug og Folkehøjskoler
nes Virksomhed. I Sverige er der
usædvanlige Anledninger for Forst
mænd, da Sverige tidlig gjorde Forst
væsen til en Videnskab. Af de ti
Amerikanere, som sendes der, vil
mindst to være Forstmænd. Andre vil
blive sendt til de gamle Universiteter
i Lund og Uppsala. I Norge vil en
Amerikaner studere Meteoreologi i
den gamle Hansestad Bergen, andre
vil studere Elektroteknik ved den tek
niske Højskole i Trondhjem eller So
cialøkonomi og Literatur ved Kristi
ania Universitet, Forstvæsen, Land
brug, Kemi, Fysik, Oceanografi eller
andre Videnskaber. Fem Studenter
vil blive sendt til Norge.
Af Kvalifikationer hos Ansøgerne
kræves De maa være født i de For
enede Stater eller dets Besiddelser,
maa være istaiid til selvstændig Forsk
ning og Studium og maa- fremlægge
en bestemt Studieplan. De bør helst
være College-Gradqenter og kjende
mindst et Sprog ved Siden af Engelsk
helst Norsk, Dansk eller Svensk.
Stipendierne er $1,000 (i nogleTil
fælde $1,200) og Studietiden et aka
demisk Aar. Forststudenterne bør
rejse i Juni for at kunne tilbringe
Sommeren i Skovene og Skovskoler
ne. Ansøgninger med Anbefalings
skrivelser og Fotografi maa indsen
des til Sekretæren for The American
Scandinavian Foundation, 25 West
45th St., New York City, inden 15de
Marts.
Opforstringshusforeningen
i Danmark fejrer den 18. Marts sin
50 Aars Fødselsdag. Ethvert af den
ne Forenings ca. 400 Medlemmer har
i de sidste fire Aar af Drengealderen
været Elev paa Det kgl. Opfostrings
hus i København, som vistnok er
Danmarks ældste Skole, idet den blev
oprettet i 1753 paa Initiativ af J. H.
Bernstorff og under Protektion af
Frederik den Femte.
"Skorpe-Klubben" i Amerika er en
Afdeling af Foreningen den blev
stiftet for 2—3 Aar sitien i Chicago
med syv Medlemmer, men har senere
forgrenet sig udover Staterne, Ka
nada og Syd, Amerika og tæller nu
over 30 Medlemmer med Chas. J. Ry
berg, Chicago, som "Skalk" og Axel
Gundel, Chicago, som Sekretær.
Blandt øvrige mere bekendte Skorper
paa disse Kanter af Landet kan næv
nes Pastor Oswald E. Helsing, St
Cloud, Minn., Ingeniør Andreas Han
sen, Muskegon, Mich., og Ass. Kon
torchef ved Swift & Co., Th. F.
Schrøder, Chicago.
Paa Jubilæumsdagen vil en Repræ
sentant for Klubben overrække For
eningen derhjemme en Gave paa Kr.
$1^000, indsamlet mellem de amerika
niserede Fosterbrødre, som ogsaa høj
tideligholder Dagen ved Sammenkom
ster bl. a. i San Francisco, Chicago
og New York.
Den danske Dronnings Moder død.
Storhertuginde Anastasié Michai
lovna af Mecklenburg, Dronningen af
Danmarks Moderj -dødé i Søndags i
sin Villa i Eze nær Nizza. Huii var
født i i860 som Storfyrstinde af Rus
land.
^AZ^W^^^WHK^^^WWZNMZ^WVWW^W
Mod Nordvest
Strømmen gaar m|od Nordvest.
Aldrig før i de sidste 6 Aar er
der rejst saa mange "Hjemsøgere"
gennem Tvillingbyerne som i Tirs
dags i sidste Uge. Der var "Home
seekers' Excursion" med billige Bil
letpriser, og Folk brugte i stort Tal
Lejligheden.
Jernbaneembedsmænd forbereder sig
paa en meget større Strøm paa næ
ste Exkursionsdag den 28. Marts.
Billetpriserne for hen og hjem er
Enkeltpris plus $2.00. Dette vil
fremme Bevægelsen. Men denne bun
der dog dybere. O. L. Smith, Min
nesotas Landkommissær, udtaler, at
der i Iowa og Illinois, ja selv i Dako
taerne, er en Mængde Farmere, som
ser hen til det nordlige Minnesota i
Haab om at blive Landejere der. Der
kommer Bunker af Forespørgsler, og
der ventes meget stor Indvandring
til Staten i 1922. Andre rejser til
Dakotaerne, Montana og det sydlige
Canada.
Altsammen Tegn paa Liv og Be
vægelse og Tro paa Fremtiden.
Nød her i Landet.
Fra Muskegon, Mich., skrives der
til "Dansk Tidende":
"Arbejdsforholdene her er alt andet
end lyse de store Løfter fra Fabri
kerne om at sætte deres Virksomhe
der i fuldt Sving, har til Dato været
Usandhed for nogle Maaneder siden
lovedes der af Continental Motor Co.
Arbejde for 2,000 Mand omkring
Marts. Nogle faa antoges, og Folk
slog sig til Ro med, at Tiderne nu
vilde forbedre sig gradvis. I de sid
ste Par Uger har der imidlertid været
afskediget i Hundredevis, hvilket
selvfølgelig ikke mildner de i For
vejen nedtrykte Sind, og Fakta er^ at
der her i Byen er mange, der ikke har
det nødvendige at bide og braendé."
Brevskriveren minder dernæst om,
at der samles ind til trængende sul
tende i andre Lande. Men der er saa
megen Nød og saa mange underer
nærede Børn i vore Byer, at det vilde
være bedre at sørge for dem først.
"Prøv at afhjælpe Nøden herhjem
me, og I vil have fuldt op at gøre med
Arbejde. I vil ogsaa have mere Til
fredsstillelse ved at se, at eders Mid
ler ikke opsluges, før de rækker Be
stemmelsesstedet."
Ny Konference.
Repræsentanter for forskellige Han
delsforeninger vil møde i Washington
den 21. Marts med Medlemmer af de
Forenede Staters Handelskammer,
Handelsdepartementet og Komiteen
for Præsidentens "Konference for Ar
bejdsledighed" for at foretage en
grundig Undersøgelse af de trykken
de Forretningstilstande og drøfte Mid
ler til at raade Bod paa Situationen.
Forskningsorganisationer og priva
te har bidraget $50,000 til at foretage
denne Undersøgelse, som Konferen
cen venter at faa fuldendt paa seks
Maaneder.
Bedring?
I Staten New York "begynder prak
tisk talt alle Industrier at beskæftige
flere Folk. En tre Procents Stigning
i Antallet af beskæftigede Arbejdere,
den næststørste Stigning siden "de
trykkende Forretningstilstande ind
traadte", er anmeldt.
Rapporter er modtaget fra vidt
adspredte Egne tydende paa Bedring
af Forretningsforholdene. Blandt By
er, der melder afgjort Bedring i saa
Henseende, er Asheville, ,N. C. Co
lumbus, Ga. Johnson City, Tenn.
Macon, Ga. Boston, Mass. Omaha,
Neb. Passaic, N. J. Sacramento,
Calif., og San Francisco, Calif.
Prins Axel.
Den danske Prins Axel er jo, som
tidligere omtalt. Kaptajn paa Diesel
motorskibet Asia, der vil ankomme
til Portland, Oregon, paa Mandag.
Byens Chamber of Commerce havde
planlagt at modtage ham som Prins.
Men han har frabedt sig dette, og
vil kun modtages og kendes som Kap
tajn af sit Skib.
-T- Ørkenen Sahara er Omtrent en
Tredjedel større end hele Sverige.
MHfthSQT*
m^fcmcAt
^ei.€tf
1
Nr. 11
INDKOMSTSKATTEN FOR
HJEMREJSENDE.
En ny Fortolkning af Skatteloven.
Ifølge officiel Meddelelse fra Wash
ington til det danske Oplysningskon
tor er der nylig vedtaget en Foran
dring i Reglerne angaaende Indkræv
ning af Indkomstskat, der vil spare
store Summer for hjemrejsende der
ikke er amerikanske Borgere. Som
vi tidligere har meddelt har den hid
tidige Regel været, at enhver, der ikke
var amerikansk Borger, blev ved sin
Hjemrejse sat i Skat som "non-resi
dent alien" og maatte betale 8 Pro
cent Skat af alt hvad han eller hui*
har tjent over 1,000 Dollars. Under
den ny Regel vedbliver den hjemrej
sende at være "resident alinr indtil
Skibet sejler bort fra Amerika, og
naar han før Afrejsen gaar til Skat
tekontoret og gør Regnskab for,
hvad han har fortjent i Aarets Løb,
vil n ugift Person kun have at betale
4 Procent Skat af hvad han eller hun
siden den iste Januar har tjent over
1,000 Dollars, medens en gift Mand
vil have Skattefrihed for 2,500 Dol
lars og 400 Dollars ekstra for hvert
mindreaarigt Barn. Har en gift
Mand tjent mere end dette siden den
iste Januar maa han betale 4 Procent
Skat af det overskridende Beløb.
Det er af stor Vigtighed at enhver
der vil rejse hjem husker paa denne
nye Regel, da det meget let kan hæn
de at Kontoristen ikke kender den
nye Bestemmelse og vil forlange dob
belt Skat efter den gamle Regel.
Fra Indien.
Den berømte indiske Leder er ble
ven arresteret i al Stilhed i Ahmed
abad, 300 Mil fra Bombay, og bort
ført for at hindre Forsøg paa at befri
ham. Fængslingen af Gandhi, der af
de indfødte ansees for en "Mahat
ma" i Besiddelse af overnaturlige Ev
ner, er détr britiske Regerings direkte
Udfordring til det voksende Oprør i
Indien.
Mohandas K. Ghandi er Hoved
personen i den mærkelige "fredelige
Revolution", der har vakt Indiens
313,000,000 Mennesker som kanske al
drig før siden Sepoy-Oprørets Dage
Grundprinciperne i hans Kampagne
har været at afholde sig fra ethvert
Samarbejde med den indiske Rege
ring, men samtidig heller ikke ffore.
nogen Vold. Britiske Garnisoner
rundt om i Indien tog ekstraordinæ
re Forholdsregler for at hindre væb
nede Opstande blandt de indfødte,,
naar Efterretningen om Arrestatio
nen af M. K. Gandhi spredte sig.
Non-Kooperationisternes Propagan
da er falden i frugtbar Jord længere
mod Syd i Udiapur, hvor der er dan-
net en Hær paa flere tusen Mand be
væbnet med Geværer, Sværd, Buer og
Pile.
En Grund til Bekymring for Rege
ringen er det store Antal civile Funk
tionærer, der tager Afsked paa Grund
af Misnøje med de nuværende For
holde, særlig paa Grund af de For
nærmelser og den Fare, deres Hu
struer og Familier er udsat for.
Oprøret i Sydafrika.
Johannesburg var sidste Lørdag in
desluttet paa 3 Sider af Rebellerne.
Men de sidste Efterretninger viser, at
Oprøret er undertrykt. Den hurtige
Dæmpning af Oprøret skyldes hoved
sagelig den frie Brug af Bombeaero
planer, der kastede Bomber paa Re
bellerne og Mad og Ammunition t3
de belejrede Loyalister.
General Smuts' energiske personlige
Ledelse af Kampen mod de oprørske
Grubearbejdere og Boere har næstei*
g!jort Ende paa*Opstanden i Trans
vaal. v
Der har været højst spændende Be
givenheder under Kampene, Aeroplan
træfninger, Flyvere undkommen ef
ter dristige Undsætningstogter og tap
re Bedrifter udført af de indesluttede
Politi- og Troppeafdelinger. I nogle
Tilfælde har loyale Troppestyrker væ
ret omringet i flere Dage, før Aero
planer satte dem istand til at kæmpe
sig igennem.
I England betragtes et Lokomo
tiv som opslidt, fiaar dét har tilbage
lagt ialt ca. 170,000 Mil.
*Vw-* yt