I
31. Aargang
70 AAR.
Admiral Richelieu, der sidste Aar
atter besøgte Amerika, fyldte den 24.
Februar 70 Aar og er i den Anled
ning blevet fejret med Hyldestartik
ler i den danske Presse.
Da der sidste Aar fremkom for
skellige urigtige Meddelelser om
Admiralen i de amerikanske Blade,
vil følgende Oplysninger maaske ha
ve deres Interesse.
Stamfaderen til de danske Riche
lieuer tilhørte en Gren af den fran
ske Familie Richelieu og kom fra
Byen Conflance i Frankrig, ikke som
fejlagtig nævnt i den amerikanske
Presse, fra Coblens i Rhinprovinsen.
Det synes at have været Forfølgel
sen af Huguenotterne, der drev Jo
han Daniel de Richelieu til Dan
mark, hvor han straks blev Oberst i
Kavalleriet. Han døde som Chef
for det Akkerhuske Dragonregi
ment, og alle hans Efterkommere
har været officerer lige ned til Admi
ral Richelieus Fader, der var Præst,
først i,Løjt i Slesvig og senere paa
St. Thomas, hvor han døde i 1859
efter kort Tids Ophold, sandsynlig
vis af den gule Feber.
Andreas du Plessis de Richelieu er
født i Løjt ved Aabenraa den 24.
Februar 1852 og var saaledes 7 Aar
gammel, da Familien rejste til Vest
indien. Skønt Opholdet der kun
blev af kort Varighed, gav det maa
ske den unge Richelieu den Udlæng
sel, som senere førte ham til Øst
asien. Eller maaske denne Rejse
trang laa i Slægten, hans Fader hav
de søgt til Vestindien, og hans Bed
stefader havde i en Aarrække været
Guvernør i den danske Koloni paa
Guinea Kysten.
I hvert Fald var Andreas de Ri
chelieu kun 15 Aar gammel, da han
efter at have frekventeret Ros-'
kilde og senere Aarhus Latinskole
første Gang rejste til Østasien,
hvor han forblev i fire Aar. Han
vendte da hjem, tog alle Navigations
Eksamener, saavel som Eksameiv
som Reserveløjtnant i Flaaden, og
gjorde Tjeneste som saadan i Ma
rinen indtil 1874, da han igen rejste
til Østen, denne gang medbringende
et personligt Brev fra Kong Chri
stian den 9. af Danmark til Kong
Chulalongkorn af Siam.
Det er kendt, hvordan han her
steg fra den ene Post til den anden
gennem 28 Aar: Kaptajnløjtnant,
Kaptajn, Kommandør, Yachtkaptajn,
Kontreadmiral, Viceadmiral og en
delig Marineminister 1899—*1902.
I 1902 maatte Admiral Richelieu
paa Grund af svækket Helbred rejse
hjem til Danmark, men her tog han
snart fat med ny Kraft og blev hur
tigt en af de ledende Mænd i dansk
Handel og Industri. Paa et Tids
punkt, da Det Forenede Dampskibs
Selskab var langt nede, tog han Tøj
lerne som administrerende Direktør,
og bragte Selskabet paa Fode igen.
Den Sukces, Østasiatisk Kompagni
og Burmeister & Wain har haft, har
'han sin Del af Æren for, og han har
ligeledes udrettet et stort Arbejde
som Formand for Landmandsban
kens Bestyrelse
Stærkt nationalt interesseret, som
Admiral Richelieu er, og selv Søn
derjyde, har han altid arbejdet for
den sønderjyske Sag, og siden 1919
har han været Formand for Dan
markssamfundet. Politik d. v. s. de
store Linjers Politik, har altid haft
hans Interesse, og i de begivenheds
rige Krigsaar sad han som Medlem
af Landstinget.
Trods sine 70 Aar er Admiral
Richelieu stadig fuld af Energi og
Arbejdslyst
T—
særlig er det hans
Haab, at Amerika meré og mere vil
faa Øjnene op for Danmarks ideelle
Beliggenhed som Stabelplads for
Nordøsteuropa, og at de amerikan
ske Storhandlende og Fabrikanter i
stadig større Udstrækning vil gøre
København og dens udmærkede Fri
havn til Fordelirigscentrum for de
res Handel paa hele det baltiske
Marked., v
Naar eri 'Østers ér 3 Aar gam*
mel, er den paa Størrelse med en To
øre, v
1
iwS'iffill'1W\M
DRØMMENS OPFYLDELSE.
Det var i Februar 1906, at Hr.
Ivar Kirkegaard fremkom med en
Artikel i "Norden", hvori han paa
det varmeste anbefalede Oprettel
sen af et dansk-amerikansk Sanger
forbund. I velvalgte, hjertelige Ord
skildrede Kirkegaard det gode og op
løftende ved en saadan Sammenslut
ning, og hvor meget det vilde bidra
ge til at bringe dansk Tonekunst
frem i den musikalske Verden til den
Plads den burde indtage.
Kirkegaards Opraab vakte en Del
Opmærksomhed blandt de danske
Sangforeninger men alligevel faldt
de tilbage i den gamle Gænge. Dog
døde Tanken om et dansk Sanger
forbund ikke thi i 1920 blev Ideen
igen optaget af Hr. Rudolph Mar
ker, som ved ihærdig Agitation bi
bragte Harmoniens og Dansk Arbéj
dersangforenings Sangere Forstaael
sen af det gode ved en saadan Sam
menslutning. En Komite blev ned
sat til at arbejde videre for Sagen,
og det lykkedes at faa følgende
Sangforeninger interesserede: Bra
ge, Kenosha, Wis. Elberg, Racine,
Wis. Harmonien, Muskegon, Mich.
Belcanto, Detroit, Mich. samt Har
monien og Arbejdersangforeningen,
Chicago.
Et Møde blev sammenkaldt, hvor
de forskellige Foreninger var repræ
senterede, en Bestyrelse blev valgt,
og tillige blev det første Sangerstæv
nes Afholdelse i Chicago bestemt.
Agitatoren for Sangerforbundets Op
rettelse, Rudolph Marker blev valgt
til dets Sekretær.
Komiteen gik straks til Arbejde,
og det synes, som om Lykken har til
smilet os i alle vore Foretagender,
først ved at sikre os en Leder som
Danskeren Hr. Carl Busch, hvis
Navn har Klang i den musikalske
Verden, og hvis Værker er aner
kendt af alle. Navnet Carl Busch
vil kaste Glans over Affæren. Der
næst fik vi 50 Mand af Chicago Sym
foni-Orkester, hvortil videre Kom
mentar er unødvendig. Derpaa blev
Hr. Reinold Werrenrath engageret
som Solosanger. Werrenrath, Bary
ton af første Rang, hvis Kunst er
kendt fra Kyst til Kyst, samt et Kor
af cirka 200 Sangere.. Vi tror med
Rette at kunne kalde dette et godt og
lødigt Program, hvor enhver vil faa
fuld Værdi for Indsatsen.
Orchestra Hall, dette Musikkens
Tempel, maa være fyldt til sidste
Plads den 5te og 6te Maj af danske
Mænd og Kvinder.
Komiteen har haft den Glæde og
Tilfredsstillelse at blive mødt med
den hjerteligste Velvillie og Interes
se, hvor end vi henvendte os. Fra
den Danske National Komite og fra
alle Foreninger har vi faaet Løfte
om Assistance. Fra den danske Ko
lonis mest fremragende Mænd til
den jævne Arbejder kommer Løfter
om Ko-operation. Alle synes at væ
re besjælede af samme Tanke, alle
sætter Skuldrene til Hjulet for at
gøre denne Affære til en Mindefest,
der vil skabe Glæde og mere Sam
menhold blandt alle Danske i Ame
rika og kaste Glans over gamle Dan
mark.
Paa Dansk Sangerforbunds Vegne,
Lauritz Olesen.
Præsidentskifte.
"Dansk Tidende", Chicago, medde
ler:
"Paa Grund af private Forretnings
hensyn fratræder Hr. A. Franck-Phi
lipson Posten som Præsident for Ak
tieselskabet "Dansk Tidende", og Hr.
Lauritz Olesen indtræder i hans Plads.
Franck-Philipson vil dog vedblivende
være Medlem af Bestyrelsen, men da
Fabrikationen af Tarx det nye .Kul
tjæreprodukt vil optage al hans Tid,
har han set sig nødsaget til at opgive
sin Aktivitet ved' Bladet. Hr. Kristian
Baun vil i Fremtiden ikke alene som
hidtil være Bladets Redaktør, men og
saa oyertage Ledelsen af Bladets For
retninger.
Antallet af Immigranter fra de nor
diske Lande i 1921 vår betydeligt
højere end de har været siden Krigens
Begyndélse, men lavere end det har
vaerét i Aarefte 1901—1913. Højde
punktet blev naaet i 1903 da omtrent
éd,00b Immigranter atikotin.
Amerika
NYKOMMEREN OG IMMI
GRANTLOVEN.
Første Artikel: Immigrantloveri,
i Hovedtræk. w
Der har aldrig før været skrevet
en klar og samlet Oversigt over Én
migrationslovens Forlangender til
Trods for at omtrent enhver fren
medfødt er interesseret i de te
Spørgsmaal, især naar de ven er
Slægtninge eller Venner herov r.
Foreign Language Information S' Ser
vice's Immigrationskommittee Hp
derfor udarbejdet en Række af stiks
Artikler, der hver for sig behand
et særskilt Spørgsmaal. Disse 1
tikler er blevet læst og godkendt
Immigrationsvæsenet. Den første
dem følger her.
De Forenede Staters Befolk]
bestaar næsten udelukkende af li
vandrere eller deres Efterkommeje.
Nogle Familier har boet her Mt
længere end andre, men naar man
undtager Indianerne nedstammer et
hvert Menneske i Amerika fra Jsif
Indvandrer fra en anden Verdensdel:
Af de 105 Millioner Mennesker, ejer
levede her i Landet ved Folketællin
gen i 1920, var henved 14 Milliotier
fødte i andre Lande og henved 16
Millioner var fødte her af Foræl
dre, der var indvandret fra anejre
Lande. 7 Millioner mere havde fri
ten Fader eller Moder, som var Im
migrant. Af Landets hvide Befolk
ning er 13 Procent indvandret her|il,
næsten 15 Procent er Børn af Ind
vandrere, og 6V2 Procent er Børn pf
Ægteskab, i hvilke den ene Ægtefæl
le var en Indvandrer. Med andre
Ord: Mere end en Tredjedel af vbr
Befolkning er enten selv indvandret
hertil eller er Børn a£- IndvsmdfÉPB
I Aaret 1820 blev der for første
Gang holdt Regnskab over Indvan
dringen, og det viste sig at 8,385
remmedfødte indvandrede i det
Aar. I de følgende hundrede Aar
steg Indvandringen som Regel fra
Aar til Aar indtil Højdepunktet naa
edes i 1907, da omtrent tretten hun
drede tusinde Indvandrere fik Ad
gang til de Forenede Stater. I de
tolv Maaneder før Krigens Udbrud'
landede her 1,200,000 Immigranter.
Under Krigen gik Antallet betydeligt
nedad, til det naaede sit laveste
Punkt i 1918 med kun 110,000 Ind
vandrere.
Efter Krigens Slutning kom der
atter Liv i Immigrationen og i Regn
skabsaaret, der endte den 30. Juiii
1921, fik 805,000 Indvandrere Lov
til at lande her. I Maj 1921 vedtog
Congress den første Lov,' der for
søger at dæmme for Indvandrer
strømmen. Denne saakaldte Kvota
lov begrænser det aarlige Antal af
Indvandrere fra hvert enkelt Land
til tre Procent af det Antal Indvan
drere fra det paagældende Land, soiii
boede her i 1910. Loven, som kqn
gælder for et Aar, men som aldeles
sikkert vil blive forlænget for to Aar
mere, tillader en aarlig Indvandring
af højst 355,000 Immigranter, men
da hvérken England, Tyskland, Rus
land eller de skandinaviske Lande vil
sende det Antal Immigranter, som
Loven tillader, saa antages det at
højst 265,000 vil lande her i dette
eller de to næste Aar.
Indtil 1882 havde de Forenede
Stater ingen Immigrationslov, idet
Tilsynet med Indvandringen var
overgivet til hver enkelt Stat. Im
migrationsloven af 1882 gav Tilsy
net til de Forenede Staters Regering,
og forbød Indvandring af straffede
eller sindssvage Personer, samt alle
der kunde formenes "at ville falde 'det
offentlige til Byrde. I 1885 skærpe
des Loven ved Tilføjelsen af Forbyd
imod Landing af Kontraktarbejdede,
eller Folk som kommer her med Løf
te om Arbejde. I 1907 nedsatte
Congress en Kommission til at under
søge Immigrationsspørgsmaalet og
som Resultat af denne Kommissions
Arbejde vedtoges Immigrationslovjn
af 1917, der endnu staar ved Magt.
Kvotaloven af 1921 er kun et mid
lertidigt Tillæg til Immigratiohsjp
ven, men forandrer iøvrigt ingen fif
Lovens bestemmelser. .'
Ingen Udlænding kan faa Adgang
til de Forenede Stater undtagenlfti-
St. Paul, Mjtin., Fredag den 24. Marts 1922
t-r
migratidnsinspektørerné er overbe
viste om, at han opfylder visse For
langender. Disse er i korthed føl
gende:
1. Udlændingen maa ankomme her
som passager forsynet med Pas der
ei* viseret af den amerikanske Kon
sul, eller som Sømand.
2. Kvotaet fra det Land hvor hun
eller han er født maa ikke være naaet.
3. Han maa ikke være Kontrakt
arbejder. (maa ikke have L^øfte om
nogen bestemt Plads eller Arbejde):.
4. Maa kunne læse tredive Ord i
sit eget Sprog.
5. Maa ikke tilhøre nogen af
de udelukkede Klasser (straffede el
ler sindssvage, sygelige eller legems
beskadigede, Tiggere, Vagabonder,
Anarkister, Polygamister).
6. Der maa ikke være nogen
Grund ti lat tro at han eller hun vil
falde det offentlige til Byrde.
Ovenstaaende seks Forlangender
er fremsatte i den Orden, i hvilken
Immigrationsirtspektørerne undersø
ger om Immigranten er værdig til at
blive indladt i de Forenede Stater.
Enhver .der opfylder alle seks For
langender vil blive indladt. Hvis
man slipper op paa et eneste af dem
vil man rimeligvis blive nægtet Ad
gang og vil blive tilbagesendt med
det Skib man ankom med. De for
skellige Forlangender vil blive nær
mere behandlede i de følgende Ar
tikler.
—Viggo C. Eberlin.
Kulstrejken.
Den største Hindring for fortsat
Bedring nu er Striker eller truende
Striker. Mange Textile Fabriker i
Ny England, nævnlig i Rhode Island,
staar stille paa Grund af Tvistemaal
mellem Fabrikejerne og Arbejderne.
Fabrikejerne p#»SÉa«¥r^afc eftten Hrtaa
Arbejdslønnen reduceres, eller ogsaa
maa de stanse Driften. Arbejderne
svarer, at de ikke kan opholde sine
Familier for mindre, end de nu faar.
Farligere og mere omfattende i sin
Virkning er den Arbeidsstansning,
som vil indtræde i de centrale Kul
distrikter, hvis ikke Mineejerne og
Kulgraverne enes, før den 1. April,
om en ny Lønningsskala for de næste
to Aar. Chefen for Arbejdsdeparte
mentet har efter Paalæg af Præsiden
ten gjort alt muligt for at faa istand
en Konference mellem Arbejdsgiver
ne og Arbejderne, men hidtil forgæ
ves. Regeringen vil i ethver Fald
søge at forebygge almindelig Kul
mangel. Men en omfattende og
langvarig Kulstrike vil under alle
Omstændigheter virke lammende paa
det industrielle Liv, og det paa en
Tid, da der skal lidet til for at stanse
eller forsinke den indtraadte Bedring.
Det er at haabe, at de stridende Par
ter kan blive enige i Tide.
Fire-Magts Traktaten.
Den hidsige og langvarige Kamp
om Fire-Magts Traktaten vil ende
med Stadfæstelse. Dette er i det
mindste, hvad de bedst underrettede
Folk i og udenfor Senatet tror for
nærværende/ Vanskeligheden ligger
i at faa Sagen under Afstemning.
Som bekendt, har Senatet ingen Re
gel for Afslutning af Debatjten i en
Sag, og som Følge heraf lykkes det
ofte et Mindretal at hindre Vedta
gelsen af et Forslag ved at "snakke
det ihjæl". Det er dette Traktatens
Modstandere lægger an paa. De ved,
at Folkemeningen i Landet er afgjø
rende for Stadfæstelsen men de haa
ber, at dette Tryk kanske vil bl! min
dre, om de kan trætte Folket ud ved
at trække Sagen i Langdrag ved uen
delig filibuster Taktik. Det er sær
lig Wilson-Demokraterne og nogle
faa Republikanere, som opbyder alle
Midler for at hindre Stadfæstelse.
Bryan har advaret sit Parti n^od Føl
gerne af Forkastelse, og nogle faa
Demokrater vil stemme for Trakta
ten. Men Partiets overvejende Fler
tal i Senatet følger Wilsons Raad i
denne Sag. Man er dog sikker paa
Ratifikation, om Sagen kan bringes
under Afstemning, og Republikaner
nes Leder, Lodge, gjør sit bedste*
for at det kan ske saa snart som mu
ligt. At den langvarige og ubeher
skede Debat gjør et alt andet end
godt Indtryk, i Udlandet siger sig
sq!v.
Fremmedsprogspressen
I "American Legion Weekly" fin
des følgende lige. saa uventede som
forstaaelsesfulde Redaktionsartikel:
"Meget af den almindelige Frygt
for Fremmedsprog-Pressen i Ameri
ka skyldes udelukkende Uvidenhed
om dens Virksomhed og Indhold.
Ligesom et Barn er mørkeræd ikke
for selve Mørket, men for hvad dette
kan skjule, saaledes gaar Amerikane
ren ofte ud fra, at den for ham ufor
staaelige Masse Skrifttegn, som hans
jødiske, italienske eller polske Med
passager paa Sporvognen gransker
med tydelig Forstai'aelsé og Interesse,
maa indeholde et Budskab af saa
frygtelig Betydning, at ingen vilde
vove at fremsætte det paa ærlig En
gelsk.
Udgiveren af et Fremmedsprog
blad er selvfølgelig i den Forretning
af samme Aarsag som hans ameri
kansk-født Kollega er i Avisfor
ning hovedsagelig som en Næ
ringsvei. Forbundet hermed er Be
stræbelsen for at være af bestemt
Nytte for Læserne. Den eneste For
skel er, at den amerikansk-fødte
Bladudgiver søger at naa hele Læse
kredsens Befolkning, medens den
fremmedfødte Udgiver begrænser sin
Virksomhed til en bestemt Del af den,
som selv om den ønsker det, ikke kun
de læse Bladet, hvis det var trykt paa
Engelsk.
Fremmedsprog-Bladene bør ikke
betragtes som en Hindring for Ame
rikaniseringen, men som en nyttig og
virkningsfuld Mark for dens Udvik
ling. De fleste af dem har en
Spørgsmaal- og Svar-Afdeling angaa
ende amerikansk Regeringsform al
le er rede til at besvare Spørgsmaal
beregnet til at hjælpe den uforstaa
ende Nykommer, som bestræber srg*
for at sætte sig ind i amerikansk Le
vevis. Nogle af disse Blade gør saa
god Tjeneste i denne Retning, at det
maa beklages, at de ikke bliver over
sat og derved gjort mere tilgængelige.
Fremmedsprog-Blade vil bestaa i
Amerika, saa længe der er Mænd og
Kvinder her, som bevæger sig lettere
i et andet Sprog end Engelsk. Naar
den anden Generation af Immigran
terne allerede er mere kyndig i En
gelsk naar den første Generational
lerede efter dens Ankomst forstaar,
at den maa lære Engelsk, medmiijJre
den vil risikere at møde en uhyre øko
nomisk Hindring naar der er Skoler
og specielle Læremidler ved Haan
den til Fremskyndelse af den Frem
medfødtes Beherskelse af Sproget,
som han maa adoptere ved at adop
tere det v e Land saa nærmer dci
Dag sig, da Fremmedsprog-Pressen
vil finde sit Felt begrænset, hvis der
sker en Indskrænkning i Indvandrin
gen. Og da Virkefeltet indskrænkes
og,-Bladets oprindelige Opgave er fyl
destgjort, vil det med Tiden træde
ind i den engelske Presses Rækker.*
Det vil alt foregaa i en jevn Udvik
ling. Ethvert uklogt Forsøg paa at
fremskynde eller forsinke en saadan
Proces vil uundgaaelig forfejle sit
eget Formaal."
To Dødsfald i Minneapolis.
Den 89 Aar gamle Hædersmand
Charles M. Loring døde i Lørdags Af
tes i sit Hjem, 100 Clifton Ave. her
i Byen. Hans Betydning for Minne
apolis siden han i i860 som ung Mand
kom hertil er vel kendt af alle og har
faaet udførlig Omtale i Dagspressen
nu ved hans Død. Særlig er det jo
Parksystemet og Gaderneé Beplant
ning med Træer, der skylder ham saa
meget, men ogsaa Opførelsen af Kunst
museet. Hans private Forretning var
Mølleriet. Begravelsen fandt Sted i
Tirsdags.
Lorings Nabo Eugene I. Carpenter,
300 Clifton Ave., døde i Søndags i Pa
sadena, California. Han blev kun 57
Aar gammel, men havde været é"n me
get virksom Mand baade i sin private
Forretning (mest Tømmer) og i Byens
Liv. For Klurtst
!og
Musik havde han
i særlig Interesse. Han var Vicepræsi
dent for Kunstmuseet, i flere Aar Præ
sident for Apollo Club og med i Be
styrelsen for Orkesterforeningsep, Li
get komin^r her ti
1-Byen, bg Begra
velsen er bestemt til i Morgen.
Nr. 12
Bedre Tider.
Landets Farmere kommer sig hur
tig paa Fode igen. Den meget be
tydelige Stigning i Prisen paa Farm
produkter i Løbet af de sidste fem
Maaneder har lettet det tunge Tryk,
som hvilede over Landbruget, dæm
pet den herskende Uro i Sindene og
vakt nye Haab hos Landsfolket.
Farmerne kan atter saa med Udsigt
til, at Høsten vil lønne sig. Denne
Bedring skyldes for en Del den lang
somme Forbedring i de økonomiske
Forhold, som kan mærkes her og i
andre Lande, og for en meget væ
sentlig Del den betimelige Haands
rækning, som Farmerne fik af War
Finance Korporationen da Hjælp
mest trængtes. Siden August ifjor
har den nævnte Korporation stillet
til Raadighed for Landets Farmere
187 Millioner Dollars i Form af
Banklaan og 58 Millioner, som er
blevet forvaltet af ko-operative Far
mer Foreninger og desuden er 57
Millioner anvendt for at lette og
fremme Udførsel af Farmprodukter.
Disse Laane-Midler kom, som sagt,
netop da Kniben var værst, og med
faa Undtagelser blev Pengene for
delt blandt dem, som mest trængte
Hjælp. Denne Assistance og de sti
gende Priser har ikke alene rettet paa
Forholdene i Landdistrikterne, men
styrket Haabet om bedre Tider
blandt Folket i det hele. Som Præ
sident Harding nylig træffende har
sagt: "Naar Landbruget atter kan
glæde sig ved Velstand og se Fremti
den trygt imøde, vil vi være langt
paa Vej til Genoptagelse af lønnende
Drift i alle Retninger." Denne al
mindelige Bedring er allerede ind
traadt. Der er større Liv i Fabrik
industrien bedre Efterspørgsel efter
Brugsvarer og aftagende Arbejdsløs
hed. Ton^hJ de financielle Marke
der er ogsaa mere tillidsfuld. Hvad
særlig Farmerne angaar, er det at
mærke, at ganske mange allerede bar
tilbagebetalt Laan de fik af Finance
Korporationen, helt eller delvis.
Trinitatis Kirkekoncert.
Søndag Eftermiddag var Kirken
fyltft til Trængsel. Organist Dupont
Hansens Komposition: Triumf March,
aabnede et Program, der bød paa alt,
som var smukt og godt indenfor den
musikalske Verden.
Kirkens blandede Kor vakte Beun
dring hos den mest kritisk anlagte
Tilhører. Der er Stil over dets Præsta
tioner. Wénnerbergs "Lover Gud i
Helligdom" høres "aldrig uden at væk
ke Andagt.
Men størst Ros og Ære tilkommer
der dog dette saa vel indøvede Kor
for Udførelsen af Festkantaten, der er
forfattet af Hr. Pastor Adam Dan og
komponeret af Hr. Dupont-Hansen.
Af Kirkemusik syntes man, at denne
Komposition og Digtet var det smuk
keste, man havde hørt indenfor den
danske Kreds i Chicago. Tekstudtalen
var her distinkt og fejlfri og bar Vidne
om forstaaende Indøvelse og Studium
hos Stemmerne. Den Stilhed der, som
Skik og Brug er i Kirken, fulgte den
ne gribende Udførelse af Poesi og Mu
sik, talte maaske højere end Alverdens
mægtigste Haandklap eller Larm om
Tilhørernes Modtagelse af Numret.
Dagens eneste Solist, Hr. Oscar Ru
bardt, hvis Stemme for længst har vun
det Anerkendelse, bidrog sit til Da
gens Feststemning. Kun forbavsedes
man over ikke at kunne høre hans
Tekstudtale i Hr. Dupont-Hansens
Komposition: "Fra Helligdommen
brød den Kilde". Efter et Par Timers
Forløb afsluttedes denne Højtidelig
hed. Kl. ca. 5 talte Hr. Pastor Dorf
over Emnet: Kirkens Arbejde i For
tid og Nutid. Taleren citerede Aposte
len Pauli Ord: "Jeg skammér mig ik
ke ved Evangeliet", og gik herfra over
til at skildre Kirkens Opgave som den:
at sætte paa ret Køl "den Næstekær
lighed, der nu til Dags synes at være
gaaet over Styr," herunder nævnede
Pastor Dorf Eksempler paa manglen
de Næstekærlighed bl. a. den trevne
Hjælp der ydedes nødlidende i Rus
land. Foredraget varede ca. tre Kvar
ter og fujgtes med Interesse.
Herefter samledes man i Kirkens
Undersal til et Fælesmaaltid, hvori
Kirkens nærmeste Venner deltog.Admiral Richelieu