St. Paul tidende. [volume], March 24, 1922, Image 6

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Galdesten. "For seks Aar si
den blev jeg meget syg og havde
stærke Smelter i mit hele Lege
me," skriver Fru Ch. Edlurid,
Chicago, 111. "Jeg maatte holde
Sengen 'i tre Uger. Doktoren gav
mig ingen Medicin, men gav mig
Morfinindsprøjtninger. Jeg blev
saa taget til Hospitalet, hvor de
vilde operere mig, men jeg vilde
ikke indvillige. En anden Doktor
blev tilkaldt. Han sagde, at jeg
led af Galdesten, og at kun en
-Operation kunde frelse mig. Jeg
afslog det atter. Doktoren kom
adskillige Gange og sagde til
sidst, at jeg kun kunde leve en
Uge til. Jeg besluttede at prøve
Dr. Peters Kuriko, hvorom jeg
havde læst saa meget. En Aften
en Uge senere mødte Doktoren
min Søn og spurgte, om jeg
endnu var i Live. "Hun gør nu
alt Husarbejdet," svarede min
Søn. "Jeg er højlig forbauset,"
sagde Doktoren, "thi dette over
træffer den medicinske Viden
skab". Dette skete for omtrent
seks Aar siden. Jeg har ikke
følt mig saa rask i 33 Aar, som
siden jeg begyndte at bruge Ku
riko." Dette vidunderlige Urte
præparat bliver ikke solgt af
Apotekere specielle Agenter le
verer det. Skriv til Dr. Peter
Fahrney & Sons Co., 2501 Wash
ington Blvd., Chicago, 111.
Viking Distriktet
I Alberta, Canada,
(Skandinavisk Settlement 80 Mil iy4
far Edmonton paa Grand Trunk
»•fa«) er bekjendt for sine sikre
aarfise Afgrøder. Alle Kornsorter
rejste med Sukces, ca. 20 Tom. Segn 1
Sesonen. Heste og Kreaturer færdes
ude hele Vinteren. Ingen Snestorme.
CTjli— s- fiodt Marked Ser all«
Farmprodukter. Mejeri, consolidated
•koge, 1. KL Hotel, nyt Hospital i VI-
Gode Veje, Telefon og Postrute
over alt. Kvaliteten af Jorden ei
svier, sort Loam med Clay Subsoil. Ri
gelig* Tand fra 15 til 25 Fods Dybde.
Raa Prairieland kan endnu faas fra
§13 til $25 pr. Acre. Improved Farroe
fra $25 til $50 pr. Acre. Fer alle Op
lysninger skriv paa Dansk eller Ba
gelsk til
lebey Ce., liking, Canada
eller
D. M. FREDERIKSEN,
Sil Phoenix BIdg., Minneapolis, Miaa.
VI vil ligesaa være i Stand til at
give paalidelige Oplysninger vedrøren
de de nyligt startede Olie- og Gasdrøn
de 1 Distriktet, af hvilke Autoriteterne
venter sig store Resultater.
Danish-Norwegian-Enflish ami
Enølish-N orweøisn-Denisk
New edition,
der nu
er
udkommet i talrige Oplag bar
derved end yderligere bekruiftet sit Omdømme
•om den mest
fuldkomne og praktiske Lærebog i Engelsk.
Por Nykommeren.der staar aldeles ukiendt
»ed Sproget, er deu c-t fui trinlijjt HjæJpcnii'l.
del. der sætter ham i-Stund til a Leve sip stiv
'det engelske SproR i en fui l-lilsvis ko-t Viti
og hurtigt.at gjøre sig forsiaaelig paa Eo
•gelsk. Det t-r tkn bedst«.1 og inettt hensigts.
mæsBige Licrehog i Engelsk, der hidtil er
fremkommet, i rim giver en letfatteligt o£
tillige grundig Foi klaring over alle forekotn
menile Ord.,ogrr désuclen fors-tiet medet -af
ere Tusinde Ord bvstnaende Lexikon.
Pin',
den,-der ønsker at kere Sproget vg fuldkorn
mengjøre sig i dette, er bugen ubetalelig.
^AerligiiinKer har vist sig ringere eu«l
BitoesflOO Timer, I., og Enhver, der prøvet
-den, anbefaler den bered villigt til andre
•«m den
jbedke,' mest praktiske, nøjagtigste,
letteste og billigste Laerebog'
det engelske Sprog.
a
5BfTU
i.
91
HVORf VOKSjBR jtiLEROSEN
I AMERIKA?
Lidt Biomater Symbolik.
"Jul6n varer ved til Paaske." Saa
blomstrer vel ogsaa Julerosen til Ptia-/
ske?
Den store betydningsfulde Sandhed
i Ordet: Julen varer ved til Paaske,
er den, at Juleglæden fuldkommes
først med Paasken. Lidelseris Paa
ske Opstandelsens Paaske. Ef
ter Fuldbringelsen paa Golgatha af
den største Sejr, siger Frelseren,
der blev født Julenat, til os: Jeg le
ver og I skulle leve. Jeg var død
men se, jeg lever i al Evighed. Jeg
er Opstandelsen og Livet. Jeg giver
mine et evigt Liv, og de skal ingen
lunde fortabes. Julen varer ved
til Paaske, den store Paaske med
Evighedslivet hos Herren.
Men det var Blomsten: Julerosen.
Deri skønne Blomst, der lig Vinter
gækken Sneklokken Dorthea
Lillien trodser Sne og Frost og
varsler Foraar. Julerosen er bleven
saa "kendt, at ved Jul udkommer der
et Julehefte, som bærer dens Navn:
Julerosen, Julens Blomst Paasken
har Blomster. Den dejlige Fuksia,
som bærer det skønne Navn: Kristi
Blodsdraaber Kristus Taarer
Lidelsens Blomst med Forsoning og
Fuldbragt og Sejrens Paaskeblomst:
"Bondeblomst i Landsbyhave". Den
gule Paaskelillie, til hvis Pris Grundt
vig har skrevet det vidunderlig dej
lige Digt: "Paaskelillien".
Ikke mindre skøn er Blomsten for.
Pinsen Helligaandens Blomst, d^ri
dejlige hvide Pinselillie. Med Evig
heden for Øje kan vi synge den glade
Sang: "Nu kom vor Pinselillie Tid,
nu har vi Sommer skær og blid."
Julerosen, ikke den dejlige virkelige
Rose, om hvilken Biskop Brorson har
skrevet den skønne Julesalme'
"Den yndigste Rose er funden,
blandt stiveste Torne oprunden",
men den lille hvide Julerose, der kom
mer i Sneen ved Vintertid, hvor vok
ser den i Amerika?
For en Del Aar tilbage fik jeg i
Potte en Julerose fra Danmark. Den
blev bevaret et Par Aar, men syg
nede hen, blev plantet i Haven, og
saa døde den. Dog der kom forinden
i Potte og Have et Par smaa Blom
ster, dog ikke som i Danmark.
Min afdøde Ven Jacob A. Riis
hjembragte en Gang fra Michigan
Julerose-Planter. Han sagde, "den
amerikanske Julerose" den lignede
aldeles den danske. Mod Efteraaret
fik han sendt en Del flere Planter.
Under det Vindue, hvor hans Skrive
bord stod, Stolen, han sad paa, var
lavet af en Planke af det gamle
Krigsskib "Niels Juul" den købte han
under et Danmarksbesøg der la
vede han et lille Drivhus, Glas over
og plantede Julerosen. En af hans
sidste Jul i Richmond Hill skrev han
til mig: "Du skal komme ind og
selv plukke Juleroser, de er i Blomst."
Jeg fik ikke saa faa udsprungne med
j: hjem til Jul for Kirke og Stue. Da
han flyttede til Massachusetts flytte
de han Juleroserne/med.
Jeg fik flere plantet ind i Haven
ved Kirken, men det gik dem, som
Julerosen fra Danmark, en lille uan
selig Blomst, og saa døde de. Jeg
gav en Plante til en Familie af Me
nigheden N*. Thomsen, som har
deres smukke Hjem: "Villa Linneus"
i Hollis, L. I. Fru Thomsen har et
Blomsterflor i Stue og Have. Efter
sidste Taksigelsesgudstjeneste var vi
alle fra Præstehjemmet i "Villa Lin
neus" der stod i Haven Jacob A.
Riises Julerose med fuldt udsprungen
Blomst. Fru Thomsen sagde, den
skulde jeg have,'da hun fik Planten
af mig, og trods al Protest blev den
plukket, da jeg skulde hjem, og den
stod længe paa mit Bord, og der
kom endnu en til Jul.
Nu er det jeg gerne vilde spørge:
Hvor vokser Julerosen i Amerika?
Jeg forstod Riis fandt den ved at
strejfe om i Michigans Skove, og der
fra fik en Mand til at sende flere. Ste
det husker jeg ikke. Han fortalte mig
en Gang ved at vandre om i Canadas
Skove fandt han Blomster som i Dan
mark. Vokser Julerosen i Michigan
Skove? Det kunde jo være, at en
Gartner i Michigan skaffede ham dem.
Derfor: hvor vokser Julerosen?
Til lidt Vejledning dette: dens
Navn er: Heleborus- eller Helleborus
nignum, den europæiske Sorte Helle
borus. Julerosen blomstrer om Vin
teren og Foraaret. Saa er der Helle
borus Vevatrum Album, eller Den
hvide Helleborus. De skal indeholde
Gift men anvendes tillige i Medicin.
Hvor vokser de i Amerika?
Sidste Foraar ved Paaske og lidt
længere hen blev jeg opmærksom paa
en "Blomsterplante, sém jeg mærke-
lig nok i alle de Aar, jeg har værpt
i her, ikke har lagt videre Mærke til.
Jeg var i Oxford, N. J., og holdt.
Gudstjeneste for de faa trofaste Dan
sker dér er tilbage. Som sædvanlig
skulde jeg ud for at finde Foraars
blomster. I to Smaaskove fandt jeg
en Plante, der skød op med et helt
rundt Blad de stod som smaa Para
plyer. fuldstændig runde men siden
delte Bladet sig i to, og det blev to
Blade i Form af Julerosen, mere let
grønne, og mejlem de to Blade kom
en hvid Blomst som Julerosen. Da
jeg var bleven opmærksom paa den,
saa jeg Planten andre Steder i New
Jerseys Skove, og da jeg i Som
meren rejste til Chicago, saa jeg fra
Jernbanen jeg hcflder af at bota
nisere paa Jernbanerejser den sam
me Plante et Par Steder, hvor der
var Skov. Den findes altsaa* flere
Steder i Amerika. Er det en Helle
borus? Én Julerose, der blomstrer
ved Paaske? "Julen varer ved til
Paaske". Jeg har plantet nogle ind i
Kirkens Have. Foraaret vil vise, hvad
de bliver til.
Efter at være bleven opmærksom
paa denne Paaske-Julerose, synes det
mig den i kristelig Blomster Symbo
lik er ualmindelig skøn og betegnen
de. Det ene runde Blad, der skyder
op er et Symbol paa Den Ene Gud,
med Rigdomsdybet i Evigheden. I
Tidens Fylde aabenbarede han sig
som den treenige Gud. Aabenbarede
sig alt i den gamle Pagt i den "aro
nitiske", "Herrens trefoldige Velsig
nelse". I den nye Pagt i sin hele Fyl
de. Efter Jul, Paaske og Pinse:
"Perlen i den gamle Pagt,
med Pagten ny, med Daabens Pagt."
Planten skyder op med det ene
runde Blad, det deler sig i 3. De to
grønne Blade dækker i Midten den
skønne hvide Julerose. Dér bliver kun
disse 3. "Den yndigste Rose" i Guds
forborgne Raad, som Johannes saa 1
Synet: "Lammet i Tronens Midte."
Jeg er kommen til at holde en Del
af denpe Skovens Foraarsblomst. Jeg
ved hvor den blomstrer, men spør
ger: Er det en Julerose, der blom
strer ved Paaske Helleborus?
Lad mig medtage endnu en Blomst
fra Riises Have. Han hjembragte en
Gang fra Skoven, jeg tror ogsaa fra
Vesten, en Blomst, der i kristelig
Symbolik betegner Treenigheden.'Den
blomstrede i hans Have, og blev og
saa flyttet til Massachusetts der
vokser den i Skoven. I Skove har
jeg aldrig set den, kun i Haver og ved
Blomsterudstilling nogle Gartnere
sælger dens Rod til Haveplantning.
Dens Navn er: Trillium Trilliz
Triple-woven Den Trebladede Nat
skygge. Den skyder op med en Stæn
gel der sætter 3 grønne Blade, atter
fra dens Midte en Stængel, saa kom
mer den hvide Blomst med to Gange
3 hvide Blade, enkelte, de første 3
grønne, og saa 3 hvide. De der vok
ser i Massachusetts er lidt mindre
med blegrødt Skær. De 3 Gange 3,
der træder frem som Tre-Enigheds
Symbol. En skøn Foraarsblomst.
Hvor vokser den i Amerika udenfor
Ny Englands Stater? Webster hen
fører Julerosen til Crowfoot, hørende
til Ranunkelfamilien og siger, nogle
er Ukrudtsplanter, andre Blomster
planter af stor Skønhed.
Vi er i Februar, lad mig endnu
medtage Sneklokken Vintergækket
Dorothea-Lillien til 6te Februar.
Legenden siger: Den hellige Do
rothea var en ung Pige, der i det 3die
Aarhundrede levede i Kapadocien.
Den hedenske Landshøvding fattede
en ukysk Kærlighed til hende, og
hun fik Valget mellem Vanære eller
Døden. Hun valgte Martyrdøden.
"Den 6te Dag i Blide det var,
jeg vil det ikke fordølge,
da hørte man Graad og megen Bøn
fra Guds Børns Hjerte og Munde
da led stor Ve de Kristne,
alt fra de hedenske Hunde."
Da Dorothea frejdig gik til Døden,
sagde Landshøvdingen med Spot: "Nu
gaar du jo til din Brudgoms Hav?
vil du ikke sende mig Blomster det'
fra, saa jeg ved, du er kommen der?"
Dorothea sagde: "Hvis jeg kan, skal
jeg gøre det men selv om jeg ikke
kan,- skal du dog vide, jeg gaar til
Paradis, og der lever jeg."
Da hun havde lidt Martyrdøden,
stod en Engel i Straafeglans hos
Landshøvdingen med en lille Kurv
i Haand og i den laa Sneklokken,
Vintergækken, og det lød: "Her er
Blomsten fra Dorotheas Brudgoms
Have."
"Vil du saa tro, hun lever i Ro,
hos Brudgom i Paradis Have?"
Da bøjede Hedningen sig og søgte
Daaben, og kom selv til at lide Mar
tyrdøden. Dorothea betyder Guds
Gave, og Guds Gave er et evigt Liv,
trods Vinter, Sne og Død. Der kom­
mer Foraar, evig Sommer. Siden er
Sneklokfceri Dorotheas Lillie Mar
tyr Lillien der forkynder Sejer
over Død og Grav bebuder Paaske.
Nu lacker jeg Spørgsmaalét gaa vi
dere til de, der kan mere Latin med
bedre Blomsterforstand end jeg.
Vor Frelsers Kirke, Brooklyn, New
York, St. Dorothea Dag, 6. Fe
bruar 19
22.
Hestene.
Hvor gjorde man dog en stor For
seelse, da man rundt omkring i alle
Byerne blev enige om at afskaffe
Hestene og skaffe sig Trucks og Au
tomobiler til at fylde disse Dyrs
Pladser.
Maskinerne er og kan være meget
behagelige. Men med dem er fulgt
^n saadan Begærlighed og Lyst til
at køre omkring for at se alt, baade
fjernt og nsfcr. Og det skal ske med
en Hurtighed. Dette har gjort sin
Virkning baade paa Gammel og Ung.
I de store Byer mærker man det
mest. Der gaar vist næppe en Dag,
uden at nogen bliver dræbt eller lem
læstet, og bliver bragt paa Hospita
lerne rundt omkring. Dette tiltager
eftersom flere faar Automobiler. Gaa
ende Personer skal have Øjnene op
ladt, naar man færdes paa Gaderne.
Her kommer det af Amerikanerne
saa meget brugte Ord til Anvendel
se: "Take care of yourself". Ja, for
Automobildriverne gør det som Re
gel ikke. Der er kommen et saadant
umaadeligt Hastværk over Menneske
ne ved Brugen af disse prægtige Kø
retøjer.
Naar man i Bladene hver Aften
læser om de mange Ulykker, der sker,
saa bliver Skylden som oftest lagt
paa Personen, som er død. Det er jo
det nemmeste at overkomme en saa
dan Sag, som hører til Dagens Or
den.
Tilbage til Hestene. Disse from
me, tro og flittige Dyr, som altid har
været Menneskene til saa megen
Nytte, disse prægtige Dyr, har helt
maattet bort fra Byerne, da de var for
langsomme, men de havde megen
Forstand, for om en Kusk, som kørte
dem, var nok saa beruset, havde He
stene Forstand nok til at gaa uden
om et Menneske for ikke at beska
dige vedkommende Person.
En Automobilkusk derimod behø
ver ikke at være meget beruset, før
han dristig kan køre ind paa et helt
Læs af Mennesker.
Hvornaar mon der bliver tagdt fat
rigtig for Alvor for at hindre noget
af dette onde, saa at gaaende Per
soner igen kunde have lige saa gode
Rettigheder som de kørende.
Det kendes ogsaa paa vore Haver
omkring i Byerne paa mere end en
Maade, at Hestene er gaaet bort.
Over en Million Tons Tomater.
Tomatdyrkning har taget et meget
stort Opsving i de Forenede Stater i
den sidste Menneskealder, skriver U.
S. Department of Agriculture. Rap
porter fra de store Tomatdistrikter
viser, at der sidste Aar var plantet
250,000' Acres Tomater udelukkende
for Kogenernes Brug. De frembrag
te lidt over en Million Tons Toma
ter, der alle blev konserverede i
Blikdaaser. Hvor mange Tusinde
Tons der blev henkogt i private Hjem
er det umuligt at sige.
Tomaten er en amerikansk Plante,
mén synes have været ukendt ind
til det sidste Aarhundredes Begyndel
se. Dengang var Folk m'eget bange
for clen, da den blev betragtet som
meget giftig. Senere hen fandt man
ud at den smukke Frugt var aldeles
uskadelig og meget velsmagende, og
under Navnet "Kærlighedsæble" fandt
den lidt efter lidt Vej ind i Haverne,
nærmest som en Prydplante. Ved
Halvfemsernes Begyndelse blev der i
de Forenede Staters Kogerier hen
kogt 75 Millioner Quarts Tomater
aarlig. Nu producerer Kogerierne
250 Millioner Quarts om Aaret, eller
2^/2 Quarts for hver Mand, Kvinde
og Barn i hele Landet. Det er selv
følgelig stor Forskel paa Tomatdyrk
ningen, naar man gror dem i Acre
vis i Stedet for kun at have nogle faa
Planter i sin Have. L^ndbrugsdepar
tementet har lige udgivet en Bog an
gaaende Produktion of Tomater for
Kogerier, og i den Bog gives der ud
førlig Forklaring om hvorledes de
store Tomatfårme bærer sig ad baa
de med at dyrke Planten og med af
h^ste den modne Frugt. Bogen sen
des gratis til, enhver der skriver til
Department of Agriculture, Washing
ton, D. C., og beder om "Farmer's
Bulletin 1233."
Charles M. Sheldons Bog "In His
Steps" er solgt i
Eksempla­
rer. Indholdet var først holdt i Præ
dikener, som saa senere udkom i den
meget bekendte Bog.
—Gudernes Hævn. Heftet.. .40
—Hans Fædres Gud. Heftet .40
—I Nordens Skove. Heftet. 75
—Jernkælen. I to Dele. Heftet.... LV
—Jerry, 1—11. Heftet LV
—Kong Alkohol. Udvalgte Arbejder.
Heftet .40
—Kvinde Mod. Heftet .40
—Maanedalen. I to Dele. Heftet 1.60
—Michael, Jerrys Broder. I to Dele.
Heftet ... .80
—østersrøvernes Krøge. Heftet.... .40
—Spændetrøjen... Udvalgte Arbejder,
I—II, Heftet .80
—Sydhavet. Heftet .75
—Vagabond Liv. Heftet
—Mexicaneren. Heftet .40
London, Jack: Alverdens Fjende. Hef
tet .40
—Tasmans Skildpadder. Heftet .40
—Bokseren. Heftet .40
—Den hvite Stilhet. Heftet 35
London, Jacti:
IH. Heftet s»
Lagerløt seima: Kejseren at Por
tugal. 1 denne Bog træffer Læse
ren en fattig'Arbejdsmand, lige fat
tig paa Følelser som paa Gods, men
hvem Faderkærligheden forvandler
og giver Vækst, indtil den forvirre*
hans Aand og sluttelig dræber ham.
2.S2 .sider. Elegant indb. 2.6P
Langeland, Knud: Nordmændene i
Amerika. Indb .50
Larssen, Otto: Den hvide By. Hef
tet 75
Laursen, Emilie: Rubens Oplevelser.
50
Heftet
Loti, Pierre: Islandsfiskeren,
tet
—Galeislavens Sorg.
—Matrosen. Heftet
Leffler, A. Chr.: Edgren:
M.
Madsen, Johanne: Vennerne fra Etre
lel. Heftet 75
—Født Dryer. Heftet 75
Madsen, Victor: Jordens Udviklings
historie. Indb 50
Madsen, E. F.: Fra de stille Skove.
Indbunden 1.00
Madsen, E. F.: Fra de stille Skove.
Heftet 50
Margrethe:
De nykonfirmerte 1.75
—Doktorens Plejedatter. Indb 55
—Bf Stortnvejr. Indb i.50
—iDoktorens, Børn. Indb. .55
Malling, Mathilda: Munkeboda. Ind
bunden 1.00
—Guvernørens Frue. Pragtudgave.
Indbunden 1.75
Marryat, Kap
ti:
Perdval Keéhe. Indb. 1.50
—Midshipman Easy* Indb. .60
Mørek. Povl: Amerika-Breve. Indbun
den l.Ob
—Paa glemte Veje. Indb 1.25
Maupftssaht, Guy De: Pierre og Jean.
Indbunden 1.50
—Flommen og andre Fortællinger.
Indbunden 1.50
-—Miss Harriet, Indb. 1.50
Meltzer, H.: Politinotitser. Heftet .25
—Til og fra Amerika, Ole Højland.
Heftet 75
Musset, Alfred de: De to Elskerinder.
Heftet 25
—Et Barn, af Aarhundredet. Hef
tet 50
Mau, E.:, 400 Fortællinger for Skolen
og Hjemmet. Indb 1.50
Muhlbach, Louise: Kejserinde Jose
phine. Heftet 75
Magtihild og Olav. Heftet 35
Marie: Gjennem Kamp. Indb. 75
Maurer, Axel: Babylons Konge. Ind
bunden 1.25
Indbunden 60
Macduff, John R.: Escols Vinduer.
Indbunden 75
Munk, Kapt.:
Den sorte Napoleon. Heftet 75
Møll&r, Frtinbdt Chr.:
Slægtlivet. Heftet 1.00
Mann, Thomas: Hans kongelige Høj
hed. Heftet .60
Martinsrø, Embrit: Sigurd Framnæs.
Heftet .36
Mairet, Jeannié: I gode Hænder.
Heftet .35
Mathews, William: hvorledes mpn
kommer frém i Verden, Heftet 1.00
Mason, A. H.: I Ømeskyggen. Hef
.50
t£t
tx og Ostenfeld:
Planteverdenen, indb.
»S
^o^ndb.
Usynlige Magter. Indb.
Puk. TnHh
'720-722 So th St.
Da nogle af nerfestasende Boger kun findes i faa Éxem
piarer, beder Dem, opgive med Ordren hvilke andre vi
maå
sénde som "second choice."
HmniiHiiiimniirommmmiiwiuMwnmummmtmniiimnimwiini
London, Jack:
Afgrundens Folk. Heftet J$ .75
—Den Natfødto, Heftet .40
—Det store Vlddnder. En Fortsæt
telse af Hvor Guldfeberen rasér.
(eftet
Solens Søb.
*75
Naar Naturen kalder. Heftet ,75
—Ulf Larsen. En Historie fra Stil
lehavet Heftet ILO
—Ulvehunden. Heftet l.0u
Labanloge, Édouard: Paris 1 Amerika.
Hef
40
25
.25
Heftet
Sommer-
drømme. I—II Del.) Indb 1.50
Lambek, C.: Verdsligt Aandsliv. Hef
tet 85
Lefolie, H. H.: Fortællinger og Sagaer
for Hjemmet og Skolen. (1. Sam
ling.) Indb 50
Lermontoff: Vor Tids Helt. Hef
tet .50
Locke, William J.: Det vidunderlige
Aar. Heftet 1.00
Lund, Oscar W.: En Guldkur og Digte.
111. Heftet 20
Løland, Basmus:
Norsk Eventyrbok. Indb 75
—Emne. Indb 1.25
—Hugtekne 1.60
—Gamle Ungkarar. Indb 65
Moe, Axel: Junker Vibeke. Indb. 1.00 Paa det jævne, Skitser og Fortællinger
Merimér, Prosper: Carmen. Indb. .65
Muusmann, Carl: Den.flyvende Cir
kus. Indb 1.50
Molbech Chr. K. F.: Ambrosius. Ind
bunden .75
Masoch, Sacher: Bryllupet i Ispalad
set. Indb 1.00
Muller, Johs. Paludan: Memento Mori.
1.76
1.00
.66
.85
Alt sendes Portofrit ved Modtagelse af Beløbet.
wawwwnunamgaawmiwnBiiuwiiniimnnnawiaawaiiiH^
Mexicos Erobring. Indb. 50
Meyer, Johan:
Domkirken I Troodhjeoi
Mendes, Catulle: Røde Breve. Hef
tet L5
.75 Maorier, Georg du: Trilby. Heftet .75
Heftet 75 Martyren St. Andrews. Heftet... .25
Mindeblade .76
Munch, S. St.: Minder fra en Jerusai
lemsfærd .75
Møller, Otto M.: Guld og Ære. Hef
tet .40
N.
Nicolai. Ved Nytaarptid i Nødcfefee
Prseitegaard. Igennem en Aar ræk
ke har denne fornøjelige og hyg
gelige Bog hørt til dé mest yndede
Bøger indenfor den danske Littera
tur og været en af de mest benyt*
tede Gavebøger. 329 Sider. Ele
eat indb. 3.2
Nielsen, Yngvar: Norge i 1814. Ind
bunden 75
Nielsen, O. Danholm: Trafik, Smaafor
tællinger. Heftet .40
Nilssen, Kaia Bruland: Skjærgaards
liv. Heftet 50
Nesse, Sigurd:
Vaaronn. indb 1.25
Nexø, Martin Andersen: Bornholmer
Noveller. Indb .75
Nieritz, Gustav:
Udvandrerne Indb. 25
Normann, Regine: Dengang. Indb. 1.75
—Bortset 75
Normann, Regine: Bortsat. Hef
tet .70
Norregaard, B. W.:
Krig. Indb« 1^75
Nyvold, Hans: HoHaaier-HiMWt Hi*
tet SS
Nylander, John William:
Gutterne paa Metsole. Heftet... .75
Signalet P. H. Indb 1.25
O.
Orezy, Baronesse:
Blaa|ilokkerne. Heftet 1.00
—Lord Tony's Hustru. Heftet l.OO
Olson, Ole B.: Mindeblade. Heftet .50
Olsen, Beck: Min Amerikafærd. Hef
tet 40
Oehlenschlager, Adam:
Heftet 3.50
Oehlenschlager, Adam: Helge. Ind
bunden 4.00
Ottosen, Johan:
Sønderjylland. Heftet 1.50
Oxenham, John: Den lange Vej. Ind
bunden 75
Øxenstierna, M. G. LeåjenskjØld:
Kongens Kaper. Indb 1.25
P.
Pauli-Petersen, N. P.: Fra en engelsk
Fangelejr. Heftet .35
Pontoppidan, Henrik: Ung Elskov..
Det er en lille stilfærdig, men me~
get tragisk Kærlighedshistorie.
om alle denne Forfatters Bøger er
den glimrende fortalt og fuld af
yndefulde Naturbeskrivelser. 150
Sider. Elegant indb 2JQ
Pontoppidan, Andreas:
Efteraarsløv. Indb 1.00
Pedersen, O. G.: Fortællinger for Børn.
Heftet .35
Petersen, Erik L.: Det Kristiania, som
forsvinder. Indb 50
Pettersen, Amalie:
Omkring Petterpladsen. Indb 2.25
Poulsen, John: Sjødronningen. Ind
bunden 75
—Do., indbtitiden 1.00
Prevost, Marcel: Pierre og Therese.
Heftet .-. 60
—Fyrstwdiky af Ermingé. flettet .50
Prydz, Al vilde: I MolL Heftet.... .60
—Undine. Heftet .60
—Akkorder^, Heftet .75
Pryd*, AlvilBe: Ulvedalen. Ind. 1.25
Pemberton, Max:
Kaptein Blik*. Indb. .60
Pemberton, BiaoÉ:
Spionen, fra.Kronetadt Heftet .65
Perus Erobring. Iiidb. 56
Pedereeef, J.: En Mamboers Kritik af
vor Beligion og Politik. Heftet .50
Paulsen, Carl: En dansk Soldats
ErihstUnger. Heftet —.—......... .25
Poe, Edgar Allen: Guldtorbisten. Hef
tet L5
Pinkerton's Detektivfortællinger. Mor
deren og Spaakvinden. Indb 50
Prinsesse Caroline Murats Erindringer
fra Napoleon den 3.'g Hof og Sam
tid... Indb 1.50
Pellieos, Silvie:
I østerrigsk Fangenskab.. Erindrin
ger fra Fængslerne i Milano, Bly
kamrene 1 Venedig og Spielbergs
Kasematter. Heftet .75
PetØfi, Alexander: Bøddelens Strikke.
Indbunden l.OO
Protestanterne i Sevennerne. En For
tælling om Frankrig før Revolutio
nen. Indb 75-
af forskjellige Forfattere. I—II
Del). Indb 2.00
Parker, Gilbert: Alixe. Heftet l.OO
Peat, Harold R.: Private Pet. Hef
tet 75
Q.
Queux, Wm. Le: De fire Ansigter.
Indbunden 75^
Queux, William Le: Ondskabens Af
grund. Heftet .40
R.
Rasmussen, H. V.: Blodvidnerne. Hef
tet SO
Rasmussen, R.: Nordnesgutten. Ind
bunden 50
Riverton, Stein: Skyggerne. Hef
tet LA
De røde Draaber. Heftet .25
Greven af Oslo. Indb. US'
—Den røde Enke. Ittdti. I.60
—SKjifltié iSpor. indb. 1.20
I Indb. 1.50
Rumohr, (P. P.): Niels Juel, historisk
Roman. Indbunden
2.6O
—Tordenskjold. Indbunden. Illustre
ret Pragtudgave 6.25
Rleber, Aasta Smith:
Naar Kaldskodden kommer. Indbun
den 1.60
Bil
'V./U
Minneapolis, Mim,. \n\n revised and improved
with list of proper Danes
of persons, countries, towns,
rivers, mountains, etc., and list
of the irregular verbs and their
conjugation, alphabetically ar-
433 pee« in desirable cloth
binding $1.76
Bur ft Swdisk-Entlisk and
EnjflukSwiditk Dictionary,
arranged siaailariy to the above,
but sdyktiy smaller in sise, pr.
copy, postpaid $1.00
C. RASMUSSEN CO.,
720-722 So. 4th Street,
Minneapolis, Minn.
lOO Timer 1 E-zxgelsK 210 si
der,
R. Andersen.
Jes Christensen.
22,000,006
C. Rasmussen
Helge. 111.