St. Paul tidende. [volume], March 24, 1922, Image 9

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
p^'V?"'
i, ,/
V
fci
Roman af. Rudolf Lindau.
FØRSTE DEL.
(Fortsat.)
Men Robert forsikrede høfligt, men
bestemt, at han, til sin største Be
klagelse, saa sig nødsaget til at for
Jade det behagelige Selskab. Da Ba
ronessen mærkede, at hun ikke Isen
.•ger kunde holde den unge Mand til
bage, tog hun gnavent Afsked med
ham. Hun hørte til dem, der altid
føler sig krænkede, og som til enhver
Tid har eller søger en Grund til at
beklage sig over en eller anden af
^ine Omgangsfæller. Hendes Util
fredshed gav sig Luft, saa snart Ro
bert havde vendt hende Ryggen. Fru
Ashton, Isabella og Marie Lucaz
Jacques' yngste Søster, en nydelig Pi
.ge i 16-Aars-Alderen var dog ikke
synderlig taknemlige Tilhørere. Men
foruden de nævnte Damer var der
andre Gæster i Stuen og blandt disse
Friherre Gaston d'Alizieres, der navn
lig syntes at være villig til at tro alt
ondt om Robert Ashton, samtidig
med at han selv gjorde flere ond
skabsfulde Bemærkninger om ham.
"God Fornøjelse, Ashton, hils ham
fra mig," sagde d'Alizieres højt, da
Robert, efter at have bukket for Da
merne, lagde Haanden paa Dørgre
"bet.
Robert vendte sig langsomt om.
"Hvem?" spurgte han.
"Vennen!" svarede d'Alizieres dg
smilede spydig.
Robert trak paa Skulderen, åab
nede Døren og forsvandt.
"Tror ikke ogsaa Deres Naade,"
vedblev d'Alizieres, der var kommen
lidt ud af Fatning, henvendt til Ba
ronesse Lucaz, "at Vennen, som han
med en saadan Punktlighed skulde
staa til Tjeneste, snarere i denne
Forbindelse betyder en Veninde?"
Baronessen saa spørgende paa ham.
"Staar ikke Deres Søn paa en sær
lig god Fod med Ashton spurgte
han.
"For Guds Skyld, hvad mener De?
Skulde Ashton hun standsede be
styrtet.
"Naa aah jeg siger ingenting.
Men det er da ikke helt usædvanligt,
at gode Venner viser "hinånden Smaa
tjenester, og den Mulighed, at Hr.
Ashton kunde skylde Deres Søn, eller
at Deres Søn kunde skylde Hr. Ash
ton, synes mig ikke udelukket."
"For min Søn kan jeg svare," sag
de Baronessen, ubehagelig berørt ved
Sammenligningen mellem Robert og
Jacques.
"Og jeg indestaar for min Svoger."
De sagte,* men meget bestemt udtalte
Ord kom fra den blide stilfærdige
Fru Ashton, der, siddende ved -%i
den af sinz Tante, havde hørt paa
Samtalen jåden hidtU at have blandet
.sig i den. Den lifte, sarte Frue var
r»-. •.
Baronessen kastede et forsigtigt
Blik paa sin Datter da hun saa hen
de i ivrig Samtale med Isabella, sva
rede hun dæmpet, men dog saa højt,
at enhver i Stuen, der vilde, kunde
høre det:
"Hr. Robert Ashton befinder sig
ikke vel i vort Selskab, men jeg har
ikke Ret til at beklage mig derover.
Han er en Mand, der sover Dagen
bort paa Klubbens Divaner eller til
bringer sin Tid paa Væddeløbsbanen,
der sidder ved Spillebordet om Nat
ten, og hvis Eventyr, Tab og Ge
vinst i Spil og store Væddemaal er
Genstand for Beundring, ja, endog
gør ham til en Selskabets Afgud, en
Mand, der regerer over Moderne og
mener at være Herre over hele Ver
den, hvad jeg ikke synes gør ham syn
derlig Ære en saadan Mand kan
ikke føle sig tilfreds i vort Selskab.
Værst for ham! Jeg ser ham kun
sjælden og beklager mig ikke der
over. Naar han kommer her, brænder
Jorden ham under Fødderne, og næp
pe har han sat sig, før han søger
Lejlighed til at forsvinde. I Dag var
det en Sammenkomst med en, for
rige Gang, han var her, var det en
vigtig Forretning. Nu spørger jeg
Dem, Hr. Baron, hvad for en vigtig
Forretning har mulig kunnet kalde
paa Hr. Robert Ashton?"
"Maaske var en Veksel forfalden,
og der måatte gøres Udveje for at
forny den!" mente d'Alizieres.
"Maaske det havde jeg for Re
sten ikke tænkt paa. Jeg hører, at
han tynges af en kolossal Gæld, og
at han overalt forfølges af Kredito
rer. Det kunde man nok vide. Han
er yngste Søn, der kun havde en lille
Formue hjemmefra, og det Liv, han
har ført her de sidste Aar, har maat
tet sluge en betydelig Formue. Hel­|ment.
digvis kommer det ikke mig ved. Det
er ikke mine Penge, han i daarligt
.Selskab kaster ud ad Vinduet."
"Hvem ved!" indskød d'Alizieres
ondskabsfuldt.
1
1
1
1
bleg, men hun saa meget bestemt
ud. Hendes Læber var fast pressede
sapimen og de store, smukke Øjne vidt
opspilede. Hun lignede i dette Øjeblik
overordentlig sin Søster Isabella.
d'Alizieres legede befippet med
Kvasten af en Pude, der laa ved Si
den af ham paa en Stol. Baronesse
Lucaz stirrede paa sin Niece med syn
lig Forbavselse.
"Kære Charlotte," sagde hun efter
en kort Pause, "jeg begriber virkelig
ikke s
Lady Ashton lod ikke sin Tante
tale ud, "Du forstaar ikke, kære Tan
te, hvorfor jeg forsvarer min Mands
Broder, naar jegv hører, han bliver
bagtalt?"
"Naadigste Frue, De maa til min
dybeste Beklagelse have misforstaaet
mig." Alizieres havde rejst sig og
blev afvekslende bleg og rød, idet
han fremstammede Undskyldninger.
"Jeg beder Dem paa det indstændig
ste, lad mig forklare mig nærmere.
'Jeg vil ikke for alt i Verden, at De
iskal gaa med den Opfattelse, at jeg
skulde have villet bagtale Hr. Ashton,
hvem jeg nærer den største Hengi
venhed for. Tværtimod
Vred som Baronessen allerede var
ved Tanken om, at hendes Jacques
Skulde have laant Døgenigten Robert
Penge, og yderligere irriteret ved Nie-
cens uventede Indblanding, havde hun
ikke Taalmodighed til at høre Éa
ron d'Alizieres' indviklede Frase til
Ende. "Hvad Forklaring er der vel
at give, mit kære Barn," sagde hitn,
idet hun hævede sig i Lænestolen og
nu henvendte sig til hele Selskabet.
Det er dog virkelig ingen Hemmelig
hed for os, at Hr. Robert Ashton har
I levet langt over Eyne, at han skylder
Gud og hver Mand og daglig stifter ny
Gæld for at kunne fortsætte det Liv
han fører. Kan man maaske for en
Indtægt paa iooo eller 1500 Pund
thi mere har Robert aldrig haft
skaffe sig en Loge i Teatret og ved
I Væddeløbene, en Plads ved alle de be
tydelige Forestillinger eller en Mid
'tiag i Kafe Anglais? Er man dermed
i Stand til at sætte Tusinder paa en
Hest eller et Kort eller at give et
Aftenselskab i Figaro, hvor der præ
I seres rene Mesterværker af Koge
kunst? Skaffer man sig med en saa
beskeden Indtægt velfortjent Ry som
en af Paris' eleganteste og galanteste
Kavalerer
I største Vaande gned Baron Alizi
eres sig i Hænderne. Sagen var ble-
ven langt alvorligere, end han havde
ønsket. Al Skandale var imod ham.
Den Tanke, at Robert muligt kunde
udfordre ham, gjorde ham urolig, og
i sit Ukendskab til Forholdene bildte
han sig ind, at Fru Ashton vilde for
tælle sin Svoger alt, hvad hun havde
hørt under sin Samtale med Baro
nesse Lucaz.
"Undskyld, Deres Naade," sagde
han til Baronessen, "tillad mig et
Ord. Jeg er" Ashtons gamle Ven, og
ingen kender ham bedre end jeg. Jeg
forsikrer Dem, De tager fejl. De døm
mer ham for strBngt: Han har vel
nok en Smule Gæld, hvem har ikke
det? Men det er jo rene Bagateller.
Ganske vist vil jeg ikke paastaa, at
min Ven Robert er et Mønster paa
spidsborgerlig Dyd, men det siger
jeg Der er ikke i hele Paris et mere
godmodigt Menneske og paalideligere
Ven end han. Han er letsindig
Det var Baronessen for meget. I
Maanedsvis havde Alizieres givet hen
de Vaaben i Hænde, naar det drejede
sig om at angribe Robert. Da hun
nu saa sig ladt i Stikken af sin For
bundsfælle, rejste den gamle Kamp
lyst sig i hende. Hun følte sig stærk
nok til at kæmpe for sin Sag paa
egen Haand. Vant, som hun var, til
Kiv og Strid, var hun rigtig i sit Ele-
I lang Tid havde hun ikke haft
Lejlighed til at udgyde sin Vredes
Straaler nu vilde hun gøre det men
hun tatbe ikke Fatningen. Som en
dygtig General mønstrede hun først
sine Modstanderes Styrke, Alizieres,
Fru Ashton, Isabella og Marie. De
andre Gæster havde, uden at tage
Afsked, forladt Stuen under Alizieres'
og Baronessens Samtale. Baronessen
havde intet at' frygte.
"Hvis det behager Hr. Alizieres,"
sagde hun roligt, "lader vi Hr. Ro
bert Ashton ganske ude af Betragt
ning et Øjeblik. Jeg vil kun i An
ledning af Ordet "letsindig" gøre en
almindelig Bemærkning. Jeg har væ
ret ung i en Tid, da man ikke saa
nøje som nu skelner mellem Dyd,
Ærlighed og Ære. I min Tid var
en dydig Mand ogsaa en ærlig Mand,
og man kunde ikke tænke sig "en
Mand af Ære", uden at han maatte
vgere ærlig. I min Tid ansaa mart
ikke Mænd, der stiftede Gæld, som
de var ude af Stand til at betale, for
ærlige. Nu kalder man dem letsin
dige og béfitider „jlem behagelige. Det
jver tilgivelig ^Letsindighed at Ødelæg
ge en fattig Haåndvaerker, som man
i Aarevis har haft i Arbejde, men
'l1"
1
hvis Regninger man ikke har kunnet,
eller villet betale. Det er en tilgive
lig Letsindighed at berede Slægt og
Venner Nød og Sorg, at paalæggé
dem et Offer, de slet ikke kan magte,
blot for at man selv kan more sig
for de Penge, man har presset af dem
Ligegyldighed for andres Sorger og
Savn bliver, af dem, som ikke umid
delbart lider derunder, godmodigt og
medlidende oversat ved Letsindighed.
Man udgiver andres Penge, som man
hverken vil betale tilbage eller har
skaffet sig paa ærlig Vis, og det kal
der man Letsindighed. Jeg vil fortæl
le, hvad min salig Fader. din Bed
stefader, Charlotte, og en Hæders
mand kaldte de Folk, som levede
højt paa gode Venners og Slægtnin
ges Bekostning. Min Fader kaldte
dem ikke for letsindige Mennesker.
Han havde hverken Undskyldning e\
ler smukke Ord for dem. Han fandt
dem ligefrem for uærlige Personer,
der gør sig skyldige i den alminde
lige Forbrydelse at tilvende sig frem
med Ejendom' ved at misbruge Til
lid. Værs'artig, Hr. Baron, nu har
De Ordet. Jeg er virkelig nysgerrig
efter at høre, hvad De har at frem
føre til Forsvar for min Nieces Svo
ger, hvem De betegnede som letsin
dig!".
Men hele Selskabet var som lam
slaaet. Alle med Undtagelse af
Husets Datter vidste, at den af
døde Baron Lucaz havde misbrugt
hendes althengivende Kærlighed, for
at faa fat i det meste af hendes Med
gift og paa utilgivelig Vis sætte den
over Styr. Den afdøde Baron havde
været en udmærket Type paa Fru
Lucaz' "elskværdige, letsindige Øde
land". At hun gennem Aarene var
bleven bitter, vidste hendes Slægt og
Venner godt. Hun havde ofte, i an
dres Nærværelse, haft de heftigste
Scener med sin Mand. Men det var
denne Gang ikke Gæsterne forstaae
ligt, hvorfor hun netop gjorde Ro
bert til Genstand for sit Vredesud
brud, da denne ikke, dem bevidst,
havde givet hende særlig Anledning
til Misfornøjelse.
Henry Ashton, for hvem Charlotte
intet skjulte, og hvem hun endnu sam
me Aften gav en Beretning om Optri
net, havde derimod ikke vanskeligt
ved at finde Nøglen til Fru von Lu
caz' Optræden: "Den Sag er ganske
klar," sagde han, "hun tror, at Jac
ques vil lade sig ruinere gennem dit
Venskab med Robert, ligesom hun lod
sig ødelægge gennem Kærligheden til
sin Mand. I Robert ser og hader hun
sin Mands Fejl. Jeg vil hurtigst mu
ligt skaffe mig Underretning om, hvor
vidt Robert skylder Jacques noget,
og er dette Tilfældet, skal jeg nok
drage Omsorg for, at Sagen bliver
ordnet."
Efter at Gæsterne var gaaede, og
Fru Lucaz var bleven ene med sin
Datter, gik hun ophidset flere Gange
op og ned ad Gulvet. Saa kyssede
hun Marie, der med nedslagne Øjne
sad foran Kaminen, ømt paa Panden
og sagde blidt og venligt:
"Du skal ikke være ked af det, mit
Barn, fordi jeg er opbragt. Du har,
Gud være lovet, ikke med slige Per
soner som Robert Ashton at gøre,
og jeg skal nok sørge for, at du hel
ler aldrig faar det. Forhaabentlig vil
han faå at vide, hvad jeg har sagt
om ham, og jeg vil blot ønske, at det
maa foranledige ham til at afbryde sin
Forbindelse med os, specielt med
Jacques. Jeg kunde ønske at vide,
hvor meget han skylder din Broder.
Nu kan jeg forstaa, hvorfor Jacques
i de sidste Aar har brugt saa mange
Penge. Den Nar! at lade sig føre
bag Lyset af saadan en Døgenigt som
Ashton!"
Marie svarede med svag Stemme:
"Hr. Ashton er Jacques' ældste og
bedste Ven, det har Jacques ofte sagt
til mig. Hvad har han dog gjort,
siden du er saa forbitret paa ham?",
"Det skal jeg sige dig en anden
Gang. Skynd dig nu at klæde dig om
om en halv Time spiser vi."
Men da Marie var kommen ind i
sit Værelse, syntes hun ikke, det hav
de Hast med Omklædningen. Støttet
til en Lænestol blev hun staaende for
an Kaminen og stirrede hen for sig.
Over de unge, blide Træk lagde der
sig et Udtryk af fortvivlet Hjælpeløs
hed.
Imidlertid fortsatte Fru Ashton
og Isabella i Tavshed Livet i deres
Lejlighed i Paris. Begge havde me
get paa Hjerte,^men ingen havde Mod
til at sige noget.
Om Aftenen refererede Alizieres for
Massaloff Eftermiddagens Begivenhed,
dog saaledes, at Robert hørte det.
"De skulde have set Mama Lu
caz," sagde han tilsyneladende svært
ironisk, "hvor hendes nærige Moder
hjerte vaandede sig ved Tanken om,
at hendés liller Jacques skulde kunne
skylde den store Ashton noget. Jeg
søgte forgæves at bringe-hende
5
fra
denne Tanke, der, mellem os sagt,
ikke turde være saa helt udelukket.
Hun skabede sig som en Tiger, man
vil tage Ungerne fra. Mennesker, der
letsindigt gør Gæld, er Skurke, Ash
ton er letsindig, Ashton gør Gæld
ergo Det var yderst komisk."
Massaloff saa roligt og ufravendt
med sine mørke, tunge Øjne paa For
tælleren. Han syntes at/ifl'téresserv
sig for, hvad han sagde, nften hverken
med Ord eller Blik opfordrede han
Alizieres til at fortsætte. Denne hav
de gjort Regning paa en taknemlig
Tilhører han blev derfor forlegen, og
til sidst bestræbte han sig blot for
at gøre Vennen begribeligt, hvorledes
han havde forsvaret Robert Ashton
mod Frtl Lucaz' Angreb.
Endelig afbrød Massaloff ham: "Jeg
vil give Dem et Raad, min Herre,"
sagde han, "tal ikke for meget om den:
Sag den kunde nemlig let komme
Robert Ashton for Øre. Det er mu*
ligt, at han syntes mindre godt om
den, og at han gav sit Mishag til
Kende paa en Maade, der var Dem
mindre behagelig. Hermed anbefaler
jeg mig." Han vendte sig og gik
langsomt hen imod Døren.
Alizieres rejste sig hurtigt og naa
ede Massaloff, før denne var ude af
Værelset. "Maa jeg bede Dem ikke at
omtale denne Sag og i Særdeleshed
ikke til Ashton."
"Je& plejer ikke at udbrede ube
hagelige Historier," svarede Russeren
overlegent og koldt. Og uden at ind
lade sig videre med Alizieres vendte
han denne Ryggen og gik ind i den
anden Klubsal.
Dette fandt Sted Aftenen før den
Dag, paa hvilken vor Fortælling be
gynder, den 16de Januar 1865. Sent
om Natten havde Robert indfundet sig
ved Spillebordet og tabt en betydelig
Sum. Dagen efter fik han det før om
talte Brev fra sin Broder Heinrich,
hvori dennev bad ham om at komme
den næste Dag.
FEMTE KAPITEL.
Efter Maaltidet, som Robert Ash-
ton hans
Venner, Massaloff og Lu-
caz, havde indtaget i Kafe Durand,
var Robert gaaet hjem. Baron Lucaz
begav sig i en Droske, der ventede
uden for Kafeen, til Henry Ashton.
En gammel engelsk Tjener, som
Jacques havde kendt i mange Aar,
kom ham i Møde i Forstuen, tog hans
Overtøj og gik derpaa foran for at
aabne Døren og anmelde den sene
Gæst.
Husets Herre gav ham hjerteligt
Haanden. "Det er mig kært at se
dig," sagde han "du vil i Morgen
tidlig fra mig modtage et Brev, som
jeg lige har lagt i Postkassen, og
hvori jeg beder dig snarest muligt at
bestemme Tiden for en Samtale med
mig. Hvis det passer dig, gaar vi
ind i mit Værelse og drøfter den Sag,
hvorom jeg vilde tale med dig. Char
lotte og Isabella undskylder os nok."
Medens Henry talte, havde Jacques
hilst utvungent paa begge Damerne.
Nu vendte han sig igen mod sin Ven
og sagde, at han stod til Tjeneste.
"Værs'artig, det er allerede sent,"
sagde Henry, og idet han vendte sig
til sin Hustru og Svigerinde, sagde
hart: "Jeg siger Godnat med det sam
me thi det er muligt, det trækker ud
med Jacques og mig."
I det Værelse, hvor Henry førte
sin Gæst ind, brændte en god, flam
mende Ild. Foran Kaminen stod to
store Lænestole. Henry satte sig
mageligt til Rette i den ene og bad,
ved en Haandbévægelse, Jacques tage
Plads i den anden.
Der indtraadte en længere Pause,
som Jacques endelig afbrød.
"Jeg kan tænke, hvorfor du vil tale
med mig," sagde han "Robert volder
dig naturligvis Bekymringer igen. For
en halv Time siden skiltes vi vi spi
ste sammen, og jeg ved, at han har
skrevet til dig om Penge."
(Fortsættes.)
af
underholdende
og belærende Bø
ger, særlig pas
sende for For
eninger og Biblio
theker. Skriv og
iorhgr Dem om
Rabiat.
C. RtinHtH C*.
=v.. l.tv, ,V ,.".•...r, ?... ...- .7.^'!! -.,. .£., .......i :^,',\'I .^L.'^..^.,!$tol^..-',. ZX.^rtZ
C.
Dalboerne
Fortelling af Kristian Østergaard.
Forf. vil vise, hvorledes Nybyg
gerne bliver Amerikanere,
kommer til at elske deres Ny
bygd og cteres nye Forhold,
men alligevel bevarer Troskab
mod deres gamle Fædreland.
De gode, trofaste, danske Kvin
der har Forf. sat et Æreminde
i sin bog. Pris, heftet ..... ... .75
Bolshevistisk Barbari.. Norske
Skibskaptajnér, sdm nylig er kommet
hjem fra Nordruslånd, meddeler, at
de i Arkangel var Vidne til en for
færdelig Begivenheid1. En Dag blev
$50 syge prostituerede Kvinder af
5 DIGTSAMLINGER
Stub, Ambrosius, Digte.
UDSAVE
i
Egner sig fortrinlig ril Gavebrug.
og navnlig til Damerne.
Bøjerne er smagfuldt indbundet i
blomsterdekoreret Lærredsbind, og
med engelsk Guldsnit.
Samlingen bestaar af følgende 5 Bind:
Baggesen, Jens: Aarstiderne og andre
Digte.
Blicher. St. St.: Trækfuglene.
Ewald, Johs: Rungsteds Lyksalig
heder og andre Digte.
Heiberg, J. L.: Romancer og Sange.
5 Bind i Kartonbox $2.00
pr. enkelt Bind .50
MORGEN OG
AFTENSANGE
AF
BERNHARD SEVERIN INGEMANN
ILLUSTRERET AF CARL THOMSEN
INDEHOLDER:
Morgensange.
Nu ringer alle Klokker mod Sky Lysets Engel gaar med Glans
Nu vaagne alle Guds Fugle smaa I Østen stiger Solen op
Gud ske Tak og Lov- Morgenstund har Guld i Mund
Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa
Storken sidder paa Bondens Tag.
Aftensange.
Der staar et Slot i Vesterled Dagen gaar med raske Fjed
Til vor lille Gjerning ud- I fjærne Kirketaaroe hist- BliV hos os,
naar Dagen hælder Den skjønne Jordens Sol gik ned
Den store, stille Nat gaar frem Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som
har Fred Fred hviler over Land og By.
36 Illustrationer. 83 Sider, trykt taa svært Kunsttrykpapir.
Pris, smukt indb. $2.20.
Pris, heft $1.50
(Rasmussen
Company
DANSKE SALMEBOGER
ROSKILDE KONVENT SALMEBOG, VERSFORM.
ALLE TILLÆG, NY OG GAMLE TEKSTER.
Lommeformat, med forgyldt Kors, uden Guldsnit $2,25
Lommeformat, med forgyldt Kors, stærkt Shirtingsbind,
og Guldsnit $2.75
Lommeformat, smukt indbundet i blodt foret Shirtings
bind, og med Guldsnit $3.50
Et Kdbmandshus
Fprtélling af Kristian Østergaard
Af de mest tiltalende Skikkel
ser, er den prægtige Moder i
Købmahdhuset, den gode Aand
I Hjemmet, Børnenes og Ægte
mandens gode Ven, Hjælper og
R&adgiver. Den amerikanske
Bankierfamilie er det en For
nøjelse at tøse om. Pris hef
tet .65
Bolshevikéme stillet bp i en Række
paa Kajen dg skudt, hWéfter Ligene
styrtedes i Søen. Grtttidén til denne
Eksekution var efter pigende, at man
manglede
(Msdicin
og Lægehjælp.
Britisk Musæum/ der er Jordens
største Samling, blev grundlagt 1753. \n\n 720-22 So. 4th,Street
IBbsmvoUS. IO^B*
C. Rasmussen Co.
720-/22 South 4th Street Minneapolis, Minn.
720-722 So. 4tih Street, Minneapolis* Minn.
C. RASMUSSEN COMPANY
720-722 South 4th Street Minneapolis, Minnesota
KRISTIAN ØSTERGAARD
C. RASMUSSEN COMPANY,
720-722 So. 4tih Street, Minneapolis, Minn.