St. Paul tidende. [volume], March 31, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
ft
i. te-
LA V-
31. Aargang
Brev fra Paris
Landru for sidste Gang. Galejsla
vens Benaadning. Staten Mang
ier Penge. En god, men
mislykket Ide.
Paris, den
25.
Februar.
I Morges Kl. 6 faldt Landrus Ho
ved for Guillotinens Øxe. Lige til
det sidste havde han næret et ringe
Haab om at frelse Livet. Dels hav
de, som tidligere meddelt, Juryen, der
dømte ham til Døden, enstemmig ind
stillet ham til Præsidentens Benaad
ning, og dels var der i denne Uge
dukket et Momento frem, der mulig
vis kunde faa Betydning for hans
Skæbne. Et herværende Blad fik for
nogle Dage siden fra en Abonnent i
Montreal (Canada) Telegram om, St
der i nævnte By i længere Tid havde
boet en fransk Dame ved Navn Fru
Heon nu var hun imidlertid afgaaet
ved Døden og begravet paa Byens
Kirkegaard. Da Navnet Heon er ret
ualmindeligt, og en af Landrus "For
loveder" netop hed saadan, var der
jo en Mulighed for, at de to Damer
kunde være identiske. Og var dette
Tilfældet, vilde maaske ogsaa Lan
drus andre Ofre efterhaanden dukke
frem paa et eller andet Sted af Jord
kloden. Ved at indhente nærmere te
legrafiske Oplysninger om Montreal
Damens Alder og Udseende viste det
sig dog snart, at hun ikke var den,
man havde tænkt sig. Og saa brast
det Haab for Landru. Nu var Præ
sident Millerands Benaadning hans
eneste Redningsplanke. I Forgaars
havde hans utrættelige Defensor eji
flere Timers Audiens hos Præsidenten
for muligvis at frelse sin Klients Ho
ved men forgæves. Millerand
fandt ikke Anledning til i dette Til
fælde at gøre Brug af sin Benaad
ningsret. Juryens Dom skulde ske
Fyldest.
Men lige til det sidste fastholdt
Landru sin Uskyldighed. For et Par
Dage siden modtog han i Fængslet
sine to Sønner, til hvem han ytrede:
"Jeg er et Offer for den ubønhørlige
Skæbne aldrig er den falden saa
tungt paa noget Menneskes Skuldere
som paa mine," og kort efter bemær
kede han til sin Læge: "Jeg er for
beredt paa alt. Hvis jeg ikke bliver
benaadet, tager Retfærdigheden Livet
af en Uskyldig. For mig er det kun
et ubehageligt Øjeblik at komme
over, og bagefter skal jeg. nok klare
den med Vorherre!"
Den Benaadningsret, som Præsi
denten ikke vilde anvende overfor
Landru, har han imidlertid gjort Brug
af overfor en anden Straffefange, den
forhenværende Galej
slave, Jules Ca
rel, hvis romantiske Skæbne jeg i sin
Tid skildrede/ Men da de fleste sik
kert har glemt den, skal jeg i faå
Linjer genopfriske den. Nævnte Ju
les Carel var dømt til flere Aars Straf
arbejde over i Guyana en Dag lyk
kedes det ham imidlertid at flygte, og
han kom over til Amerika, hvOr han
slog ind paa Hotelfaget. Han naa
«de endog at blive Inspektør paa et
af New Yorks fineste Hoteller, men
da Krigen v.ar forbi, længtes han hjem
til Frankrig. I Strasburg fik han en
overordnet og vellønnet Hotelplads,
og kort efter gjorde han Bekendtskab
med en ung Krigsenke, der sad alene
med to uforsørgede Børn. Han til
bød hende Ægteskab og fik hendes
Ja, men før han holdt Bryllup, vilde
i han tilfredsstille en i længere Tider
næret Længsel at gense sit Barn
domshjem i Paris. Han tænkte med
en vis Ret, at efter saa mange Aars
Forløb var alt gemt og glemt, men
han forregnede sig. Udenfor sin gam
le Stamkafe paa Montmartre blev
han genkendt af Politiet og straks
bragt under Laas og Lukke for
at afvente en ny. Dom. Denne kom
til at lyde paa, at han skulde sendes
tilbage til Fængslet i Guyana, hvor
fra han i sin Tid var flygtet hans
ni Aars Anstrængelser for atter at
blive et nyVtigt Medlem af Samfun
det tog Dommerne intet Hensyn til.
Her gjorde imidlertid "Præsident
Millerand sin Benaadningsret gælden
de, men kun, til .en vis Grad. Jules
Carel skulde sendes .tilbage til Guy
ana, som vår hans virkeligt Hjem-
S'
750
I
1
I
sted men som1 fri Mand, ikke som
Fange! Mon den fordums Galej
sla
ve egentlig sætter synderlig Pris paa
denne Forny af Benaadning? Det er
næppe sandsynligt, og hans Advoka
ter har da ogsaa foretaget Skridt for
at opnaa Tilladelse for ham til at
blive i Frankrig.
I disse vanskelige økonomiske Ti
der er det ikke til at undres over, at
ogsaa selve den franske Stat gør sig
alle mulige Anstrængelser for at
skaffe Penger i Kassen, og det er
kun beklageligt, at den ikke fik det
forventede Udbytte af en ganske for
trinlig Ide, som den for nogen Tid
siden fik stillet til Disposition.
Som bekendt er Tobak og Tænd
stikker Statsmonopol i Frankrig, og
et opfindsomt Hoved fik da forny lig
den Ide, at Staten skulde bortauk
tionere Retten til at anbringe An
noncer paa samtlige Tændstikker, Ci
garet- og Tobakspakker, Cigarkasser,
etc.
Set fra et Reklamestandpunkt var
Ideen ganske fortræffelig. Det dreje
de sig hvert Aar om ikke mindre end
Millioner Tændstikæsker,
lioner Cigaretpakker og
175
Tobakspakker. En Vare,, der blev
opreklameret saa eftertrykkelig, maat
te hurtig blive kendt af hvert Barn i
Landet, og Staten regnede med, at det
vilde strømme ind med Tilbud, det
ene større end det andet. Og hvad
blev saa Resultatet? At der kun
meldtfe sig en eneste Reflektant, og
denne tilbød kun lurvede
Berberissen (the common Barber
ry) er en yndet Prydplante, men den
er en farlig Fiende af Farmerne, for
di den spreder sort Rust paa Hvede,
Rug, Byg og Havre. Det afgøren
de Bevis herfor blev først præsteret
af Danma-fk. Vort Landbrugsdepar
tement har nu i flere Aar ført en sy
stematisk Udryddelseskrig mod Bar
berissen i tretten Stater i Norden.
Det har fundet ud, at det virksomste
Middel mod denne Plante er at gra
ve op Rødderne og gøre det grundig.
Femogtyve Aar
I Mandags var det
hvert paa
1000
Mil­
550
Millioner
3
Millioner
Francs for denne enestaaende Rekla
mle, og en saa latterlig lille Sum vilde
Staten selvfølgelig ikke acceptere.
Det er nemlig ikke nok, at en Ide
er god, for at den skal slaa an den
skal bl.. a. ogsaa vsere jøkonomisk
overkommelig. I Amerika t. Eks.
vilde sikkert mange Fabrikanter med
Glæde have kastet sig over denne nye
Form for Reklame, men Franskmæn
dene er mere forsigtige. Den synes
dem som et voveligt Eventyr, et
Spring ud i det Uvisse, og de fore
trækker i saa Tilfælde at holde sig
tilbage fremfor at risikere at knække
Halsen. L. Sw.
Berberissen.
25
paa tilsammen
1
4
Aar siden Det
Østasiatiske Kompagni blev stiftet, og
det har i den Anledning udsendt et
Jubilæumsskrift, som i korte, men ma
lende Træk viser, hvad der er udret
tet, og hvor hurtig og storslaaet dette
danske Selskabs Udvikling har været
i deri Tid, som i Forhold til, hvad Aa
rene rummer, synes at være saa kort,
Der blev begyndt med
3
6000
Dampskibe,
Tons, og et mindre paa
Tons. Nu ejer Selskabet
22
Skibe
165,000
Værdi af over
160
Tons og en
37
Millioner Kroner.
Men til sig selv og en Mængde Dat
terselskaber har 0. K. i alt 122 Damp-,
Motor- og Sejlskibe paa næsten
600,000
Tons og til en Anskaffelsesværdi af
over
Millioner Kfoner.
Da Bogen kom med Posten, lige
som Bladet skal i Trykken, maa vi
nøjes med dette i Dag.
Hvorfor?
St. Louis Live Stock Exchange og
dens Medlemmer har negtet at sæl
ge for ko-operative Farmerf orenin
ger. Landbrugsminister Wallace an
ser dette for en Krænkelse af Packers
and Stockyards Aet og har stævtiet
St. Louis Folkene til at angive gyldig
Grund, hvorfor de ikke pligter at op
høre med den Trafik.
I Kongostaten findes en Slags
Faar, paa Hvilke der slet ikke findes
Uld.*
U *JÉ.
up#*
vfyldt
NYKOMMEREN OG IMMI
GRANTLOVEN.
Anden Artikel: Landingstilladelse
kan ikke gives forud.
Om en Immigrant skal faa Lov til
at lande eller ej er et Spørgsmaal,
det maa i første Instans afgøres af
Immigrationsinspektørerne for det
Distrikt, i hvilket Skibet lander. Til
ladelse til at lande kan under ingen
Omstændigheder gives før Immigran
ten er kommet herover.
Folk der bor i de Forenede Stater
og som gærne vil have deres Foræl
dre eller Søskende herover skriver
ofte for at faa at vide, om de kan
være sikker paa at vedkommende
faar Lov at lande. Saadan Sikker
hed kan aldrig gives. Det eneste som
Slægtninge i Amerika kan gøre, for
at hjælpe Immigranten til at faa Ad*
gang, er at sende denne et skriftligt.
Bevis for, at de kan og vil give Im
migranten et Hjem, vil hjælpe og bi?
staa ham paa enhver Maade, og vi),
være ansvarlig for at han aldrig vil
falde det offentlige til Byrde. Dette
Dokument kaldes et "Affidavit of
Support" og Dampskibskontorerne
har saadanne trykte Blanketter ,og
hjælper til at udfærdige dem. Folk
skriver ofte direkte til Commissioner
General of Immigration i Washing
ton og erklærer sig villig til at stille
enhver Kaution som han forlanger,
hvis han saa vil give Tilladelse til,
at deres gamle Forældre, eller en
blind eller døvstum Broder, maa faa
Lov til at komme herover og bo hos
dem. Som Svar vil de altid faa et
trykt Cirkulære, der forklarer, at det
er umuligt at give Tilladelse forud.
Loven berettiger the Secretary of La
bor til at tillade saadanne Immigran
ter at lands naar Slægtninge stilje^
Kaution for, at de ikke vil falde dét
offentlige til Byrde, men han kan ik
ke udøve denne Ret til efter Immi
granten er ankommet og er blevet
nægtet Adgang af Inspektørerne.
Hver ankommende Udlænding un
dersøges først af en Læge fra U. S.
public Health Service, og derefter af
Immigrantinspektøren. Hvis Lægen
eller Inspektøren mener, at der kan
være Tvivl om hvorvidt vedkommen
de er berettiget til at lande, saa hol
der han ham tilbage for nærmere
Undersøgelse af "Board of Special
Inquiry", der bestaar åf tre Inspek
tører. Hvis de erklærer at vedkom
mende i Følge Loven er udelukket
fra at låndé, saa kan Sagen appelle
res til Secretary of Labor, der enten
godkender Kendelsen, omstøder den,
eller tillader at Immigranten faar
Adgang til de Forenede Stater imod
at hans Slægtninge stiller Kaution for
ham. Men saadan Kaution eller an
den Garanti kan ikke tages i.Betragt
ning til efter at Inspektørerne har af
givet deres Kendelse og Sagen der
efter er appelleret.
Hvad forstaas ved Udlænding
(Alien).
En "Alien" er enhver som ikke er
amerikansk Borger enten ved Fødsel
eller ved Naturalization. Immigra
tionsloven er ens for enhver Udlæn
ding, enten de kommer paa første,
anden eller tredje Klasse. Loven
gælder ikke for en naturaliseret Bor
gers Hustru, selv om hun aldrig har
været i de Forenede Stater. Hun er
alligevel amerikansk Borger, og maa
rejse paa amerikansk Pas, da en Hu
stru har samme Borgerret som hen
des Mand. Med Hensyn til en na
turaliseret Borgers Børn, som aldrig
før har været i de Forenede Stater,
da kommer det an paa, dm de er født
før eller efter deres Fader fik Bor
gerret. Børn, hvis Fader var ameri
kansk Borger, da de blev født, er ved
deres Fødsel selv amerikanske Bor
gere, og naar de kommer herover,
maa de rejse, paa amerikansk Pas.
Børn, der var fødte før Faderen fik
sine Borgerpapirer, vedbliver at væ
re Udlændinge, og maa rejse paa Pas
fra det Land, hvori de har levet.
Men hvis de ankommer her før de er
21 Aar, saa faar de amerikansk
Borgerret det Minut de sætter Fod
paa amerikansk Grund efter at være
blevet indladt af Immigrationsinspek
tøren. Indtil de er blevet indladt er
de imidlertid underkastet alle Immi-
fIndtagelse
rationslovens Bestemmelser, med
af at de ikke kdmmer un­
vt
•*.
der Kvotaloven. Udlændinge, som
har deres Hjem i de Forenede Stater,
men som ikke har erhvervet ameri
kansk Borgerret, og som har været
paa Besøg i det gamle Land, betrag
tes ved Tilbagekomsten som "alien
immigrants", selv om de har deres
første Papirer, og kan altsaa nægtes
Adgang, hvis de ikke opfylder Lo
vens Bestemmelser (hvis de for Eks
empel ikke kan læse). Hvis deres
Besøg har varet mindre end seks
Maaneder er de dog fritaget fra
Kvotaloven.
Pasbestemmelser
Enhver Udlænding, som har i Sin
de at rejse til de Forenede Stater,
maa have Rejsepas fra den Regering
af hvilken han er Undersaat, og maa
have Passet viseret af den amerikan
ske Konsul. De eneste der ikke be
Køver Pas er Skibets Besætning og
Folk, der kommer direkte fra Cana
da eller andre omliggende Lande, ef
ter at have boet der for mindst et
Aar. Ingen anden Udlænding kan
faa Adgang, hvis han ikke kan frem
vise et lovligt viseret Pas. Selv om
man kunde komme ombord i et Skib
uden at have sit Pas i Orden, saa er
det umuligt at slippe gennem Immi
grationskontrollen. Der har i det
sidste Aar været mange ilfælde, hvor
Folk fra Mellem-Europa kom her
med Pas, der var ægte nok, men paa
hvilke den amerikanske Konsuls
Stempel var falsk. Selv om det er
klart bevist, at Immigranten ikke hav
de nogen Anelse om, at,han var ble
vet bedraget, og havde betalt de ti
Dollars, som Pasviseringen koster,
til en Mand, der ikke havde Autori
tet til at visere Pas, saa hjælper hans
Uskyldighed ham ikke han vil bli
ve sendt tilbage til det Land, som
lian k5m fra.
Undertiden forsøger fattige Immi
granter at komme til Amerika uden
at betale for Rejsen ved at snige sig
ombord før Afrejsen og holde sig
skjult under Rejsen. I det sidste
Regnskabsaar blev der bragt til Im
migrantstationerne ikke mindre end
3,539 saadanne "Stowaways", som
de kaldes. Da de som Regel hver
ken har Pas eller Penge bliver de
næsten altid hjemsendt. Det er me
get dumt-at prøve paa at komme her
over paa den Maade, da det strænge
Tilsyn medens Skibet er i Havn, gør
det omtrent umuligt for nogen at sni
ge sig i Land. Som Regel opdages
de inden et Par Dage efter Skibets
Afgang, og maa derefter slide for
Føden baade paa Vejen herover og
paa Hjemvejen.
For Sømænd er Reglerne højst for
skellige fra Reglerne for Passagerer,
saa de vil blive forklarede i en føl
gende Artikel.
—Viggo C. Eberlin.
Den danske Legations Presseafde
ling har fornylig faaet forskellige
Moving Pictures, som kan udlaanes
gratis til danske Foreninger, Kirker,
Højskoler o. s. v.
Der er forskellige Films at vælge
imellem, nemlig:
1. "Det skønne Danmark", en fire
reels Film, der viser næsten alle Egne
af Danmark og giver et udmærket
Indtryk af Landet som Helhed.
Denne Film er ny og overordentlig
interessant. Der haves kun et Eks
emplar af den.
2. Film af Kongeparrets Rejse til
det høje Nord sidste Sommer. Og
saa denne Film er i fire Reels, den
første viser Færøerne, den anden Is
land, den tredie og fjerde Grønland.
Disse Billeder har, allerede været fo
revist flere Steder og gjort megen
Lykke. Der haves for Tiden to Eks
emplarer af dennte Film.
3. Tre mindre Films: en fra Kø
benhavn, en fra Vejle og en fra Vi
borfe. Disse Films kan laanes enten
samlet eller enkeltvis i Forbindelse
tne4 andre Billeder.
Filmene er forsynede med enten
engelske og danske eller alene med
engelske eks ter. De udlaanes gra
tisy idet Modtagerne kun betaler for
^tpress-Forseiidelsen.
fienvendelser om Laan af disse
Films sendes til Press Department,
tijunsh Legation, 433 Southern
Building, Washington, D- C,
højere end i
z
-'•",
H\
Amerika
Ford og hans Arbejdere.
En Arbejdsuge paa
40
3,000
kring
50,000
1913.
bleven en fast Regel ved Ford Motor
Companys Anlæg. Fabriken holdes
lukket Lørdage og Søndage, og Ar
bejdsstyrken vil derved kunne forø
ges med
Mand. Der er nu om­
Mand beskæftiget i An­
lægget Mindstelønnen for Arbejds
folkene vil som hidtil være $6 Da
gen, men nye Folk, som ansættes, vil
faa den før Krigen gældende Mind
steløn af
$5
Dagen. Ford siger, at
den nye Ordning med frit baade Lør
dag og Søndag er meget heldig for
Arbejdsfolkene, som derved faar An
ledning til at være mere hjemme samt
mere Tid til Rekreation. Folk burde
have fri to Dage hver Uge, siger
han.
Skybrud i Kansas.
Natten til Fredag oversvømmede et
Skybrud Hovedgaderne i Burlington,
Kans. Skybrudet sendte en
dyb Bølge, der seriere steg til
5
Stemmeret for Beboerne af Columbia
Distrikt.
I Marylands Delegathus er fore
slaaet at opfordre Kongressen til at
danne en Stat af Distriktet eller paa
anden Maade give dets Indbyggere
Stemmeret. I Tilfælde af, at Kon
gressen afslaar at oprette en Stat, op
fordres Disjtriktets Indbyggere til at
komme til Maryland og som Borgere
af denne Stat udøve sin Stemme
ret.
Briserne.
Ifølge de Forenede Staters Land
brugsdepartement er Retailprisen paa
Fødevarer i Februar gaaet ned gen
nemsnitlig
3
Wholesalepriserne viste derimod i
Februar en -Tilbøjelighed til at gaa
den modsatte Vej. Gennemsnitlig er
de gaaet
2
Siden Februar
Fod
10
gennem Byens Hovedgader. En Pige
vides død fire Personer savnes og
Ejendomsskaden vil antagelig riaa op
til to Millioner Dollars.
Fod,
Procent sammenlignet
med Priserne i Januar. Siden iste
Marts 1921 er Gennemsnitsprisen paa
Fødevarer gaaet 11 Procent ned, men
de er fremdeles fra
26
til'
51
Procent
Procent op. Opgangen
tilskrives den raske Stigning i Bom
ulds-, Hvede- og Kreaturpriserne,
som indtraf i den første Halvdel af
Maaneden.
1921
er Wholesale­
priserne gaået 6j/2 Procent ned.
Bonus.
Det af Repræsentanthuset vedtag
ne Forslag om Bonus til Soldaterne
hviler nu i Senatets Komite. Sena
tor Smoot af Utah, Medlem af denne
Komite, har udtalt, at Forslaget sand
synligvis vilde blive betydelig for
andret. Den Bonus-Bill, som bliver
vedtaget i Senatet, vil indeholde Be
stemmelser om Bonus'ens Finansie
ring. Den vil ikke blive finansieret
ved Obligationer.
Paa et Spørgsmaal, om Senatet vil
dex forsøge Finansiering ved Hjælp
af en Salgsskat, som anbefalet af Præ
sident Harding, svarede Senatoren
fra Utah: "Jeg tror det, hvis vi kom
mer saa langt."
Senator McCumber sagde, at Ko
miteens Medlemmer paa Forhaand
vilde konferere med Præsident Hard
ing angaaende Bonus-iFinanciering.
Efter tre stormfulde Dage gjorde
North Dakotas Konvention i Fargo
for Nonpartisan League rent Bord.
De tidligere Statsledere Hlev styrtet,
og ehdog Arthur C. Townley, Na
tionalligaens Præsident, blev saadan
stillet, at han oplyste, at han vilde
tage Afsked. Hans "Magtbalancen
Plan for .Ligaen har slaaet fuldstæn
dig fejl.. En helt ny Statskomite blev
valgt/ blandt dem en Kvinde.
AA-lN
Forhenværende Guvernør Frazier
var den eneste af de'gamle"Førere, 5,700 Mile Jernbane er i de sid
der blev beholdt. Han skal opstilles ste fem Aar gaaet af Brug i de For
so« Kandidat for Senator. William^ enede. Stater. I samme Tidsrum er
langer er vendt tilbage .til Partiet.
1
7'
Nr. 13
Den afgaaede Postminister.
Postdepartementet staar Folket
nærmere end nogen anden Gren af
Landsstyret, og Postminister Will B.
tiays havde dette stadig for Øje un
der sin Bestyrelse af Departementet.
Rummet tillader ikke en udførlig
Oversigt over de mange Reformer
og Forbedringer, han indførte nogle
korte Antydninger faar være nok.
Det første han gjorde var at gjen
oprette et godt personlig Forhold
mellem Chefen og alle underordne
de og Arbejder i Departementet i og
udenfor Washington under Burle
son havde dette Forhold, som be
kendt, været alt andet end godt.
"Lad os prøve at gjøre vort Arbejde
lidt bedre for hver Dag," var hans
Valgsprog, og alle underordnede
fulgte hans Eksempel. Et Velfærds
raad af Postfolk blev organiseret og
fik snart 650 Underafdelinger i de
forskellige Dele af Landet. Landets
Forretningsfolk og Aviser imødekom
hans Anmodning om at ekspedere si
ne Postsager "saa tidlig som mulig,
og en bedre Posttjeneste var Resulta
tet. 21 Millioner „Skolebørn fulgte
hans Opfordring om at vise siørre
Nøjagtighet ved at adressere Jule
post. I Chicago og New York blev
Posttjenesten meget forbedret. Post
forsendelse af Magasiner og andre
Periodicals blev gjenoptaget. To
Cents Postage blev indført for de
fleste Lande i Syd- og Mellem-Ameri
ka. Bedre Samarbejde med Kongres
sens Postkomiteer blev indført. Mr.
Hays var en varm Talsmand for
Pressefrihed, og Posten blev atter
aabnet for en Del saakaldte radikale
Aviser, som var blevet frataget sin
Ret til at sendes med Posten. Kraf
tige Forholdsregler blev taget mod
Postrøverier, som havde antaget et
farligt Omfang. Departementets
Udgifter blev reduceret med 15 Mil
lioner Dollars om Aaret. Luftskibs
posten blev omorganiseret med det
Formaal at gøre den mindre livsfar
lig og brugbar til Landets Forsvar
i Nødstilfælde. Eksamination af
Kandidater for Presidential Post Of
fices blev indført. Markedsberetnin
ger og andre vigtige Meddelelser
blev sendt ud over Landet ved De
partementets traadløse Luftpost. I
Alaska blev Posttjenesten meget for
bedret.
Dette er en Del af de Forbedrin
ger Hays indførte i den korte Tid
han var Chef for Departementet, og
det maa indrømmes, at det var et
godt "Aarsverk".
Forskellige Meninger,
En
xDel
Washington-Korrespon­
denter har havt travlt med Historier
om Strid i Præsidentens Kabinet, el
ler en bitter Tvist mellem Cheferne
for Indredepartementet og Land
brugsdepartementet i Anledning den
paatænkte Omordning af Departe
menterne og Forslaget om at over
føre Forest Service fra Landbrugs
departementet til Indredepartemen
tet. En Magasin-Artikel af Chefen
for Forest Service blev anført som
Bevis for, at Krigen mellem de to
Statsraader er i fuld Gang. Men nu
har Statsraad Wallace oplyst, at den
ne Artikel blev skrevet og trykt i
1920, altsaa længe før der var noget
Harding Kabinet. Wallace tilføjer,
at han altid har staaet paa god Fod
med Statsraad Fall. Det er, siger
han, ikke noget paafaldende, at der
kan være forskellige Meninger om
slige Spørgsmaal som Administratio
nen af Alaska eller Omorganisatio
nen af Departementerne. Men del
te Meninger er et og personligt
Fiendskab noget ganske andet. Hi
storierne om Splid i Kabinettet er
kort og godt, "bunk".
Kularbejderstrejken.
Frank Farrington, Chef for Grube
arbejderforbundet i Illinois, og Præ
sidenterne for tre af Ku Igrubeej
er
for
eningerne i midtre Vesten vilde kon
ferere i Chicago i Gaar sopi et For
søg paa at afværge Kulstrejken den
i ste Aprjl.
der Bygget kun 300 Mile Spor
*,v 5 'Vi k
1
1 \n\n St. Paul, Minn., Fiedag den 31. Marts 1922
Timer er nu
Nonpartisan Leagued