St. Paul tidende. [volume], April 07, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
31. Aargftng
AlkokolMidet
Et Blad skrev for nylig, at man ikke
ser saa mange fulde Folk nu som før
Forbudet, og det er et Bevis påa, at
de Folk lyver, der paastaar, at Druk
kenskabstilstanden er værre nu end
før Forbudet.
Et andet Blad svarer paa dette med
følgende:
"Ved et lignende Ræsonnement kun
de vi være kommen til den Slutning,
at faa eller ingen i Iowa kunde tale et
fremmed Sprog, naar der ikke var an
det end "amerikansk" at høre paa of
fentlige Steder efter Guv. Hardings
idiotiske Forbud mod fremmede
Sprog. Selv om Lov er aldrig saa
dum, saa er ikke mange Mennesker
saa dumme, at de vil udsætte sig for
"trouble" ved at avertere sig paa Ga
der og Hjørner som Overtrædere af
Loven. Og det er dumt at tro, at det
er bare Dumme, som drikker, og bare
Kloge, som er Totalister. Ligegyldigt
selv om de klogeste af de sidstnævnte
snakker om, at vi "lyver og ved, at vi
lyver", saa er det et lumsk Faktum
men Faktum ikke desto mindre at
der nu drikkes langt mere i Smug og
langt værre Sager, at der drikkes mere
paa Landsbygden end nogensinde, at
der nu drikkes af en hel Del uvoksen
Ungdom af begge Køn som før
ikke drak, og at der er ingen ivrigere
Støtter af Volsteadloven end Bootleg
gers og Moonshiners og de Doktorer
og Druggister, som profiterer paa den,
samt den Hærskares Mangfoldighed
af korrupte Embedsmænd, som den
lønner, som driver en ny Slags Sport
med den, og som udøver alskens Graft
under Dække af den."
Til denne Udgydelse maa først be
mærkes, at skønt man vel med Grund
kan stille et Spørgsmaaitegn ved det
te, at Lovbryderne er de ivrigste Støt
ter for Loven (det lyder i hvert Fald
selvimodsigende), og at voksen Ung
dom af begge Køn paa Grund af Lo
ven bliver Drankere (det lyder me
ningsløst) saa maa det jo erkendes,
at der drikkes meget i Smug og
"drikkes hæslige Ting.
Men naar Bladet kalder Loven
"dum" og aabenbart mener, at den
burde afskaffes, fordi den, overtrædes
i Smug og mange af den^-Haandhæ
vere maaske er "korrupte" Embeds
mænd da maa vi have Lov til at
sige: Stop nu, lille Ven!
Og naar Bladet ved sin haanlige
Omtale aabenbart vil støtte Lovbry
derne, da det mener, at Loven er ikke
bedre værd end at bryde, saa maa vi
sige: Betænk vel, hvad du gør, lille
Ven!
Enhver Person og ethvert Blad der
forsvarer Lovbryderne eller endog
undskylder dem, er ikke et Haar bé1
dre, end de er, ja endog værre, fordi
de i langt højere Grad nedbryder Ag
telsen for Landets Lov.
Lad være, at Loven er ufuldkom
men, saa den burde ændres. Men en
hver, der er overbevist herom, har kun
een Vej at gaa, om han vil være en
agtværdig Borger han maa arbejde
for ad lovlig Vej at faa Ændringen
frem.
Det, Man nu ikke sjælden møder: at
Loven spottes og lægges for Had af
"Samfundets Støtter" deriblandt
Blade, som pranger med Fremskridt
og sociale Reformer, som skulde ska
be Ret i Landet disse Spotterier er
noget af det værste, som sker i Sam
fundet. JFor haar de "bedre" Elemen
ter ikke agter Loven, hvad vil saa ikke
de ringere tænke og gøre. De vil sim
pelthen finde det "Sport" at bryde Lo
ven.
Det er klart for alle, s^t de groveste
Forbrydere i Samfundet: Mordere og
Voldtægtsmænd, ikke har nogen, de
sætter større Pris paa og venter sig
mere af som Støtter for deres Ferbry^
delser, end de Sagførere, der bruger
alle'Kneb og Midler for at fri Forbry
derne for Straf eller hjælpe dem til
saa let og kort en Straf som muligt.
Saadanne Sagførere er edsvorne
Samfundstjenere og hører til det "go
de" Selskab. Men inges ødelægger
Samfundet og brigger større Elendig
hed ind i Menneskers Liv end de gør,
baade over de Mennesker,«som er For
brydernes Ofre, og over Forbryderne
T-
selv. Disse øver nemlig deres For
brydelser i stor Udstrækning i Haab
om, at deres Sagførere nok skal fri
dem, og saaledes gaar de paa Forbry
derbanen.
Men mon nogen vilde tænke paa at
afskaffe Straffeloven, fordi et Sæt kor
rupte Embedsmand (for det er de
nævnte Sagførere) misbruger Loven
og derved volder ubodelig Fortræd?
Nej ingen tænker derpaa. Det
vilde dog kun være et Sidestykke til,
hvad ovennævnte Blad slaar paa, naar
det vil have Alkoholforbudet bort, bl.
a. fordi der er korrupte Embedsmænd,
som misbruger det.
Vi har Forbudet, fordi Alkohol har
været den store Kilde til navnløs
Elendighed og usigelige Lidelser
ikke saa meget for Drankere selv, men
mest for deres Hustruer og Børn.
Den Elendighed og de Lidelser har
Samfundet ikke alene Ret, men Pligt
til at sætte Stopper for.
Og vi har Forbudet, fordi det gen
nem et Par Menneskealdres Kamp og
Forsøg med alle mulige Midler paa at
redde de Lidende fra Alkoholens For
bandelser (Maadehold, otalaf hold,
høj Beskatning, "local Option" m. m.)
har vist sig, at disse Midler var frug
tesløse.
Ja, derfor har Samfundet følt sig
drevet til at indføre Forbudet. Det
er ikke et Lune, og det er ikke et
Snigløb mod Folket. Nej, det er kom
men, fordi ingen kunde standse det
længere. Og det er kommen paa jævn
grundlovsmæssig Maade.
Lad Fremgangsmaaden blive forbe
dret, hvis Erfaringen lærer, at det til
trænges. Men lad alle lovlydige Bor
gere staa sammen om selve Sagen:
Frigørelsen for Drikkeriets Forbandel
ser, som ingen hidtil har vist andet
Middel til end Forbudet.
Slaar dette Middel fejl, da vil det
først og fremmest være de "pæne"
Borgeres og Blades Skyld, som stiller
sig Side om Side med dem, der for at
tilfredsstille deres Lyst til Alkohol
trodser Samfundets Lov og Orden.
De "pæne Samfu ndsstøtter" vil faa
et stort Ansvar at bære, hvis Kilden,
som Forbudet vil stoppe til, faar Lej
lighed til fremdeles at forgifte Sam
fundet. Samarbejde offentligt og
privat af alle, som vil regnes for
Samfundsstøtter i god Forstand, vilde
let skaffe Loven Respekt-
Enighed
Præsident Harding og Kongressen.
Kongresmand Mondell af Wyoming,
den republikanske Fører, har givet en
Erklæring, hvori han bl. a. siger, "at
istedenfor det slette Forhold mellem
Præsidenten og Kongressen, som disse
Journalister og Blade forsøger at- faa
Landet til at tro eksisterer, har der
aldrig i de 25= Aar, jeg har været i
Kongressen, hersket et mere behage
ligt, hjerteligt, sympatisk, og harmo
nisk Forhold mellem Præsidenten og
Kongressen, især Repræsentanthuset,
end for nærværende.
Enhver, som vil umage sig med at
læse de Anbefalinger, som Præsident
Harding har gjort til denne Kongres
fra Tid til anden, og gennemgaa Kon
gressens Protokol, vil finde, at om
trent alle disse Anbefalinger er blevet
omsat eller nu udarbejdes til Love, og
dette gælder især Huset."
Mondell havde sin Tvivl om. hvor
vidt der nogensinde i Landets Histo
ric har været et mere intimt og frugt
bringende Samarbejde mellem Præsi
denten og Kongressen end netop nu.
For Farmeren.
At bli kvit Sewage er ligesaa vig
tigt for Helse og Hygge paa Farmen
som i Byerne. Farmers Bulletin 1227
oplyser, hvorledes en Farmer kan
ordne dette baade let og billigt. Den
faaes frit ved Henvendelse til Divi
sion of Publications, Dept. of Agri
culture, Washington, D. C. Med
det samme kan man lige saa godt
skrive til Bureau of Chemistry, sam
me Departement, efter et lidet Skrift
(Leaflet), som fortæller, hvorledes
en Farmer kan barke Huder og tilbe
rede, dem til fint Saalelæder. Det vil
lønne sig bidre end at sælge dem for
lidet eller intet, og sommetider for
mindre end intet.
ton,
Nyt Parti
Det knager i de gamle Fuger. Det
er en Aprilstid, vi lever i
"i den det gamle falder,
i den det ny faar Fæste
det volder lidt Rabalder
dog, Fred er ej det bedste,
men at man noget vil."
"Jeg vælger mig April,
fordi den Stormer fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den Evner ejer,
fordi den Kræfter vælter
i den bli'r Somren til."
At vi er midt i en saadan Bryd
ningstid nu efter Verdenskrigens Vin
ter er der mange Tegn, som tyder paa.
Et af disse Tegn er Opløsningerne i
de gamle politiske Partier og Forsø
gene paa at danne nye. Et af de sid
ste Forsøg i den Retning er f. Eks.
de forgæves Forsøg i sidste Uge paa
Samarbejde mellem Demokraterne,
Arbejderne og Non-Partisan League
i Minnesota. Man ønskede Samarbej
de for lettere at kunne magte den fæl
les Modstander det republikanske
Parti. Et andet Forsøg er det nylig
dannede Trédjeparti, der siges at re
præsentere
Farmere i de Forenede Sta­
ter. Den endelige Beslutning om at
danne et ny Parti, idet den store Kul
graverstreike begynder, ansees som
højst betydningsfuld. De
100
D. C. De
I
St. Paul, Minn., Fredag den 7 April 1922
Arbejdere og
600,000
bearbeidere, der nu nedlægger Arbej
det Landet rundt, har forenet sig med
Jernbanearbejderne og Farmerne for
at danne Rygraden i det ny Parti, er
klærede Fred C. Hoxve, Sekretær for
Nationalkomiteen, til United Press.
Dette Parti maa vel betragtes som
en ligefrem Fortsættelse af Farmer
Arbejderpartiet, som i Forfjor nomi
nerede Parley P. Parker til Præsident
kandidat.
Noget Navn er endnu ikke bestemt
for det ny Parti, der er en Følge af
Konferensen nylig i Chicago mellem
progressive Farmer- og Arbejderle
dere.
Præsidenterne for Jernbanebroder
skaberne vil yde al mulig Hjælp for
at faa dannet en Farmer-Arbejderbloc
i næste Kongres. Det umiddelbare
Maal er at samle alle Farmere og Ar
bejdere i en kompakt Organisation
der kan vælge ca.
Gru-
Repræsentanter
til Kongressen ved Valgene til Høsten
og skaffe permanent Repræsentation
i Regeringen for disse to Klasser. Re
præsentanter for Partiet vil blive
sendt udover Landet for at modarbej
de uønskværdige republikanske og de
mokratiske Kandidater ved Efteraars
valgene. Folk er allerede i Arbejde
i 14 Stater. De er bestemt paa at slaa
nuværende reaktionære Embedsmænd
og vælge progressive Repræsentanter
i deres Sted.
Istedenfor at tage Skridt til at væl
ge nogle Mænd til Kongressen og slaa
andre er Executivkomiteen enig om
at danne en permanent Organisation,
der repræsenterer Landets Producen
ter, sagde Sekretær Howe. Partiet
har aabnet Hovedkvarter i Washing­
14
Stater, hvor det al­
lerede har begyndt at organisere sig,
er Michigan, Illinois, Wisconsin, Min
nesota, North og South Dakota, Iowa,
Nebraska, Oklahoma, Montana, Idaho,
Washington, Wyoming og Pennsyl
vania.
"DRØMMENS OPFYLDELSE."
Perth Amboy, N. J.,
3.
Hr. Redaktør!
I "Ugebladet" for
April
Kirkegaard fremkom med en Artikel i
"Norden", hvori han paa det vérmeste
anbefalede Oprettelsen af et dansk
amerikansk Sangerforbund" etc.
I "Den DaAske Pioneer" skrev jeg
fra Minneapolis i
1922.
23.
Marts
læser jeg under "Drømmens Opfyldel
se", en Artikel skrevet af Hr. Lauritz
Olesen som paa ."Dansk Sangerfor
Hunds" Vegne begynder sin Artikel
med følgende:
"Det var i Februar
1922
1906
1904
en længere Ar­
tikel med Titlen "Dansk Sangerfor
bund", hvori bl. a. fremkommer føl
gende:
"Hvorfor skal vi danske Sangefe,
som i enhver Henseende kan konkur
rere med vore norske og svenske Brø
dre, lade os evig og altid tilsidesætte?"
"Der findes prægtige danske Sang
foreninger her i Landet, mere end nok
til at danne et Sangerforbund!"
"Lad os staa paa egne Ben."
"Vi Sangere skal slutte os sammen
i et1 mægtigt Sangerforbund. Vi vil
dyrke nordisk Sang, men fremfor alt,
først og sidst, mindes vort kjære
Hjémlands dyrebare Melodier."
"Tænk om vi havde haft et Forbund
nu da "Harmonien"s Danmarkstur
staar for Døren. Det vilde have været
ulige lettere for den entrepenante
Sangforening at have faaet realiseret
sin Plan, end som Tilfældet har væ
ret."
Dette var altsaa skrevet næsten to
Aar før Hr. Kirkegaards Opraab, men
det var langtfra det første. Gang paa
Gang, Aar ud og Aar ind siden
hat jeg talt og skrevet om Sammen
slutning af danske Sangforeninger og
"Ugebladet", "Pioneeren", "Heimdal",
"Spøgefuglen" og andre Blade har
havt Artikler fra mig angaaende Sa
gen.
Man kan berøve mig meget, man
kan kritisere mig, fordi jeg skriver,
hvad sandt er, man kan "trække paa
Skuldrene" og komme mad sarkasti
ske Bemærkninger, fordi jeg sætter
Amerika først, men man kan ikke tage fra
mig det, der er Sjælen i mit Liv, nem
lig Sangen og det Arbejde, jeg i nogle
og fyrretyve Aar har helliget dertil.
Ndar det sker, da brister min Taalmo
di^hed!
Hvem der tilkommer Æren for den
føiste Tanke og Opraab om et dansk
Sangerforbund i Amerika, behøver jeg
vel ikke at nævne her.
Venlig Hilsen, A. Kringelbach.
Priser paa Fødevarer.
Det gennemsnitlige Prisfald fra 15.
Februar til
15.
1879
1913.
Amerika
Et' sandit Ord.
"New York Times" skriver:
"Republikanere og Demokrater slog
sig sammen om en Plan for at mulk
tere Skatteydere
$4,000,000,000
ingen ved, hvor mange Milliarder til
med Henblik paa Kongresvalgene,
og intetsomhelst andet. Dette gøres
nøiagtig i det Øjeblik, da det bliver
indlysende, at Nedgang i Indkomst
skatteindtægtene gør det til en by
dende Nødvendighed at indskrænke de
nationale Udgifter. Ære være de
Republikanere og
28
foretrak at være Venner af de Forene
de Stater istedenfor at give sig ud for
at være "Soldaternes Venner" og tre
Gange tre Hurra for Alice Robertson
af Oklahoma, som atter har leveret
Bevis for sit Mod og sin Patriotisme."
Miss Robertson havde udtalt, at
Medlemmer af Huset stemte for Bo
nus-Billen for at skaffe sig Stemmer
ved de forestaaende Kongresvalg.
En Kongresmand fra Kentucky rej
ste sig og protesterede mod denne Be
skyldning. Protesten blev hilset med
Latter fra alle Kanter af Huset, og
ovennævnte Blad fortolker denne Lat
ter fra Kongresmændene som en
"skamløs Erkendelse af deres egen
Skam".
Laan til Landbrug og Kvægavl.
Krigsfinanskorporationen har god
kendt
I2|
chigan
mod
og
3
Procent i
2
Procent i
Norfolk og San Francisco og 1 Pro
cent i Chicago, Cincinnati, Columbus,
Little Rock, Louisville, Mobile, Min
neapolis, New Orleans og St. Paul.
For det Aar, der endte
15.
Marts
var det samlede Prisfald en detail paa
Fødevarer mellem
1922,
8
og
16
Procent i
Henhold til Sted men man regner, at
Priserne fremdeles er fra
20
til
40
Pro­
og
42
Demokrater, som
Laan til Landbrug og
Kvægavl, deraf til Iowa
$15,000,
$63,000,
$242,000,
$173,000,
Wisionsin
Mi­
$86,000,
$197,000.
McAdoo bliver Sagfører- i California.
William G. McAdoo, der nu ér bo^
sat i Los Angeles, har faaet Tilladel
se til at procedere for Californias
Domstole.
Minnesota Politik
Den republikanske Statskonvention,
som blev afholdt i St. Paul i Fredags,
opstillede alle de nuværende Statsem
bedsmænd for Genvalg undtagen Her
man Mueller, Clerk i Højesteret, i
hvis Sted efter en skgirp Konkurrence
nomineredes Miss Grace Kaerchner,
Ortonville. Gennomineret blev: For
Forenede Staters Senator, Frank B.
Kellogg, St. Paul for Guvernør, J. A.
O. Preus, Minneapolis for Viceguver
nør, Louis L. Collins, Minneapolis
for Generaladvokat, Clifford L. Hil
ton, Fergus Falls for Statssekretær,
Mike Holm, Roseau for Statskasse
rer, Henry Rines, Mora for Stats
Auditor, Ray P. Chase, Anoka for
Jernbane- og Varehusliommissær,
Ivan Bowen, Mankato.
Efterat Senator Kellogg ved første
Afstemning havde faaet
230
89
745
Stemmer
for Dommer Oscar Hallam
blev hans Nomination gjort enstem
mig. Partiet vedtog en Platform,
hvori dets Interesser i Problemerne
angaaende Landbruget, Arbejderne og
de tilbagevendte Soldater fremholdes.
Demokraterne holdt deres Konven
tion i Minneapolis samme Dag. De
opstillede Mrs. Peter Oleson, Cloquet,
til Forenede Staters Senator, efterat
John Lind, Minneapolis, absolut hav
de nægtet at lade sig nominere. Til
Kandidater for de andre Statsembeder
nomineredes: Guvernør, Edward In
drehus, Foley Viceguvernør, Miss
Emily Kneubuhl, Minneapolis Stats
sekretær, Claude Swanson/ Fairmont
Statskasserer, Walter S. Brown, Wa
seca Stats-Auditor, John E. Casey,
Jordan Generaladvokat, John Foley,
Austin Clerk i Højesteret, Frank
Hebl, St. Paul Jernbane- og Varehus
kommissær, Joseph P. Kilbride, Albert
Lea.
En Komite blev af den demokrati
ske Konvention udnævnt til at konfe
rere med Non-Partisan League angaa
ende Opstilling af Fælleskandidater.
Det ønskede Resultat blev imidlertid
ikke opnaaet.
Demokraterne vedtog en Platform,
hvori de blandt andet udtaler sig for
Woodrow Wilson-Demokratiets Idea
ler beklager Partigængeri, som førte
til Nederlag for Nationernes Forbund
fordømmer Kongressen for Undladel
se af at raade Bod paa de økonomiske
Onder fordømmer Planen om Opret
telse af Statspoliti udtaler Tro paa
Ideen om kooperativ Markedsførsel
modsætter dig Konventionsloven som
en Lov, hvis "endelige Formaal er at
ødelægge Primærvalgloven" erklærer
sig mod Industriretsplanen fordøm
mer Brooks-Coleman Billen som en
"Krænkelse af Home Rule", og er
klærer, at Soldater-Bonus burde beta
les med Skat paa Overskudsfortjene
ste.
Blandt Programpunkter, som de to'
Ligaer har vedtaget, er Ophævelse af
Esch-Cummins Transportlov Beskyt
telse og Udvikling under Regerjngs
kontrol af naturlige Hjælpemidler
Anbefaling af Soldater-Bonus, at til
vejebringes ved Skat paa Overskuds
fortjeneste Ophævelse af Udstedelse
af Retsordrer i Arbejdertvister ingen
Oprettelse af Statspoliti Ophævelse
af den nuværende Lyv tim Konventio
ner før Primærvalget Ophævelse af
Brooks-Coleman Sporvejslov, og Ind
førelse af "Initiative", "Referendum"
og "Recall".
tr
Nr. 14
UAFHÆNGIG KANDIDAT.
Mr. Herman Mueller, der siden 1918
har været Clerk of Minnesota Supreme
Court, har indtegnet sig som "inde
pendent" Kandidat tor samme^Embede
til det nu forestaaende Primærvalg i
Staten. Han har udført sin Tje
neste saa godt, at han med fuld Tillid
lægger sin Sag frem for Vælgerne for
at lade dem afgøre, om han ikke er
fuldt ud skikket til at fortsætte med
at varetage sin Post.
Den danske Tørv.
Fra de danske Tørvefabrikker blev
der fornylig indgivet et Andragende
til Regeringen, dels om en Fragtrfed
sættelse for Forsendelse af Tørv paa
Statsbanerne, dels om Benyttelse af
Tørv til Brændsel baade i Stats- og
private Virksomheder.
I denne Anledning afholdtes der if.
"Berl. Tid." paa Christiansborg et
Møde under Ledelse af Formanden
for Indenrigsministeriets Arbejdsud
valg, Departementschef H. Vedel, og
med Repræsentanter for Købstadsfor
eningen, Sogneraadsforeningen, Amts
raadsforeningen, Husmandsforenin
gen, Arbejdsgiverforeningen, De sam
virkende Fagforbund med flere.
Der forelaa bl. a. et Tilbud fra Tør
vefabrikanterne om at levere Tørv til
en fast Pris, naar det drejede sig om
Køb af bestemte større Partier.
Mødet varede i fem Timer, og der
førtes en lang Diskussion, i hvilken
deltog bl. a. Kommiteret Dalgas og
Direktør Poulsen, Carlsberg Brygge
rierne, og fra alle Sider var man enig
om paa bedst mulig Maade at støtte
den danske Brændselsproduktion.
En Del Statsinstitutioner vil sand
synligvis modtage det fra Tørvfabri
kanterne fremsatte Tilbud, og der tal
tes om, hvorledes man bedst skal. op
naa et Samarbejde mellem Tørvefa
brikanterne og de forskellige brænd
selsforbrugende Virksomheder.
Det overdroges sluttelig Indenrigs
ministeriets Arbejdsudvalg at arbejde
videre paa Sagen, hvorefter der senere
bliver indkaldt til et nyt Møde.
Irland skal være det Land paa
Jorden, hvor Hør trives bedst.
Der er 1400 Mænd uden Arbej
de i Oakland, Calif. De har Familjer
at forsørge.
Kulstrejken
Den store Kulstrejk gaar sin Gang.
Slag i Slag kommer Efterretningerne,
saa den ene Dags Nyheder er gamle
den næste. Strejken er
3die
100
Procent
virksom lyder det fra Arbejdernes Ho
vedkvarter. Andre Arbejdere gaar
paa Sympathistrejke, hedder det. Re
geringen vil ikke gribe ind, da den
almindelige Velfærd ikke er truet
Jer bliver ingen Kulmangel. Saa læn
ge det gaar i Fred, maa Folk selv om,
enten de vil arbejde eller éj. Repræ
sentanthuset ser dog lidt anderledes
paa Sagen. Dets Arbejdskomite agter
at faa sammenkaldt et møde af Gru
beejere og Arbejdere den
10.
April.
Saaledes staar det, da Bladet gaar
i Trykken. Men i Morgen kan alt
muligvis se anderledes ud.
En Sammenligning.
Det
20de
Aarhundrede og det
ligner hinanden i en Forstand: begge
betegner en Civilisations Undergang.
I det
3die
gik den hedenske Civilisa­
tion tilgrunde og afløstes af den krist
ne, og i det
20de
er den kristne ud­
levet og vil afløses af en anden saa
ledes siger den italienske Sociolog
Ferrero, der er en berømt Videnskabs
mand. Efter en lang og historisk-vi
denskabelig Sammenligning mellem de
to Civilisationers Aandsliv og Stats
ideer, hævder han, at den fra Heden
dommen medtagne Troes-Ide om Re
geringers Guddommelighed, som de
kristne Magter har fastholdt og til
læmpet efter dens Behov, forlængst er
sprængt af den demokratiske Stats
teori og kan ikke længer besværge
Masserne. Men dette Demokrati er
ogsaa mislykket "undtagen i Schweitz
og Amerika" (hvor Ferrero nemlig
ikke har været).
Det er altsaa en Opløsning her
spaas en Apriltid. Men om Som
meren, som skal følge, siges intet. \n\n 23,000,000
10,000,000
at Hr. Ivar
Marts var
Detroit, Philadelphia, Rochester, Salt
Lake City og Scranton
cent højere end i
Minnesota
North Dakota
South Dakota
for Mayor George E. Leach,
Non-Partisan League og Working
People's Nonpartisan Political League
har i Fællesskab opstillet følgende
Kandidater for Statsembeder: Forene
de Staters Senator, Dr. Henrik Ship
stead, Minneapolis Guvernør, Mag
nus Johnson, Kimball Viceguvernør,
Alderman G. T. Lindsten, Minneapo
lis Statssekretær, Miss Lillian Ander
son, Franklin Stats-Auditor, Mrs.
Eliza Evans Denning, Minneapolis
Statskasserer, Mrs. Susie Stageberg,
Red Wing Generaladvokat, Benjamin
Drake, Minneapolis Jernbane- og Va
rehuskommissær, W. W. Royster,
Glenwood Clerk i Højesteret, Miss
Victoria McAlmon, Minneapolis. De
to Ligaers Konventioner anbefalede
ogsaa George L. Siegel til Højeste
retsdommer, som vælges paa en upo
litisk Liste.