St. Paul tidende. [volume], April 14, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
i.
v
e
31. Aatgang
I November i Fjor holdt ledende
Bankmænd i de tre nordiske Lande et
Fællesmode for at drøfte, hvad der
burde gøres for at fæstne et varigt
Værdiforhold mellem de forskellige
Landes Penge.
De udsendte fra dette Møde en læn
gere Udtalelse om denne Sag. Af den
ne Udtalelse hidsætter vi følgende
Hovedpunkter:
For at kunne angive Tings Værdi
med nogenlunde Sikkerhed, maa man
have en Værdimaaler ("standard of
value"), der vil holde sig uden større
Svingninger.
Forud for Krigen var Guld en saa
dan Værdimaaler i alle Lande, som
havde Guldmøntfod. Men ved Kri
gens Udbrud blev denne ophævet gen
nem Forbud mod Udførsel af Guld og
Suspension af Pligten til at betale*
Gæld m. m. Derved blev Guld selv en
Vare underkastet Prissvingninger og
kunde saaledes ikke tjehe som Værdi
maaler.
Nu gælder det om at faa en fast
Værdimaaler igen. Det behøver ikke
absolut at være Guld. Men endnu har
ingen kunnet vise noget bedre end
Guld, og indtil det sker, maa Opgaven
blive at faa Guldmøntfoden fæstnet
igen.
Hvert Land maa her tage sin egen
Bestemmelse og afgøre sin egen Møn
tenheds Værdi i Forhold til Guld.
Med .den nuværende større eller min
dre Afvigelse fra det tidligere gæl
dende vil der ikke kunne laves nogen
fælles evropæisk, end sige da interna
tional Overenskomst. Intet evropæisk
Land vil for Tiden fastsætte sine Pen
ges Værdi efter Dollarkursen. De
venter alle paa Forbedringer, og de
bør ikke vente forgæves.
De Forenede Stater har Guldmønt
foden i Virksomhed. Men kun naar
andre Lande faar det samme, kan der
komme Sikkerhed og Ro ind i Ver
denshandelen. Det letteste vilde være,
om England og U. S. først afgjorde
denne Sag i deres indbyrdes Forhold.
Naar det var gjort, da vilde andre
Lande følge efter, og man vilde skride
jævnt frem ad den rigtige Vej mod
Maalet: den internationale Værdimaa-r
ler.
Men dette Maal er ikke det endelige
det er egentlig, kun et Middel til at
naa det virkelige Maal, som er: øko
nomisk Sundhed. Denne Sundhed
blev nedbrudt af Verdenskrigen, og
det kan tage lang Tid, før den bliver
vunden helt tilbage igen. Men det vil
blive naaet, bare man tager roligt og
besindigt paa Sagen og ikke farer ind
i for mange løse Spekulationer.
Udgangspunktet bør som sagt være
en engelsk-amerikansk Forstaaelse el
ler Overenskomst. Efter den kan saa
f. E. de nordiske Lande tage fat paa
at bringe deres Kroneværdi paa en
fast og rigtig Fod i Forhold til
larep, og andre Lande»kan ligeledes
følge efter.
"One Big Union".
Chicago Federation of Labor har
med stort Flertal vedtaget en Beslut
ning, som erklærer, at alle Haandvær
kere og Arbejdere bør smeltes sam
men i "One Big Union".
Dette betyder, at I. W. W. nu har
erobret Federation of Labor. Lige si
den I. W. W. blev organiseret i Chi
cago i
1905,
Dolr
har "One Big Union" væ­
ret en af de vigtigste Planker i denne
revolutionære Forenings Platforiji.
Selve Tanken, saavel so mde forskel
lige Agitations-Midler og Maader, ibe
regnet Planen om "boring from with
in", er laant fra. de europæiske Syn
dikalister, soin fulgte disse Linjer un
der sin Virksomhed i den sidste Halv
del af forrige Aarhundrede. Det hav
de vist sig, at deres direkte Frontan
greb paa de mere besindige Arbejder
forbund ikke havde ført til noget, og
de besluttede at ændre Taktik og be
gynde at "bore indenfra", det vil sige:
at mejde sig ind i de Foreninger, de
vilde ødelægge, eller erobre, og drive
sin Agitation som Medlemmer af dis
se. Det viste sig, at de gjorde større
Fremgang paa denne Maade. I. W.
W. her i Landet »har draget sig- denne
Erfaring til Nytte /og har, fulgt denhe
Taktik i sin aabenbare eller maskerfede
en
Inger. A
t:_detenu hår lykkes I. W.
Krig mod de moderate Arbejderfor
W. at erobre det store Arbejderfor
bund i Chicago tyder paa, at Radikal
isme gør hurtig Fremgang her i Lan
det.
Trotsky og andre radikale russiske
Ledere havde i aarevis været Medlem
mer af I. W. W. her i Landet, da de
pludselig dukkede op i Petrograd og
der fik Anledning til at sætte I. W. W.
Programmet iværk. Vældige Forraad
af Guld faldt i deres Hænder, og disse
Midler har sat Soviet istand til at f^re
en kraftig Agitation i alle Lande, ibe
regnet de Forenede Stater. Det er
en velkendt Sag, at et betydelig. Antal
radikale Blade her i Landet og radi
kale Foreninger i de sidste Aar har
levet for en stor Del paa russisk Guld.
Et jødisk Bankfirma i New York har
været Mellemmand for disse Udbeta
linger og er det maaske endnu. Den
russiske Soviet er den anerkendte Le
der af den omfattende Agitation, som
gaar under Navnet "Verdensrevolutio
nen". Vor I. W. W. er et Led i denne
Bevægelse, som i Formen styres af
"Moscow Internationale", den tredje
eller fjerde Udgave af den første In
ternationale, som blev stiftet og orga
nisert af Karl Marx. Moscow Inter
nationale er den Form, hvorunder So
viet fører sin Krig mod den bestaaen
de Samfundsorden i alle Lande.
Man maa have disse Kendsgernin
ger for Øje for at kunne forstaa den
vidtrækkende Betydning af den af Ar
bejderforbundet i Chicago nylig ved
tagne Beslutning om at danne "One
Big Union".
UDFØRSEL AF AUTOMOBILER TIL
DE SKANDINAVISKE LANDE
Ifølge Meddelelse fra Handelsdepar
tementet blev der i Regnskabsaaret
1921 fra Amerika ialt exporteret 1186
Automobiler og Trucks til de skandi
naviske Lande. Heraf var 1084 Au
tomobiler og 102 Motortrucks.
Sverige var den bedste Kunde idet
ikke mindre end 920 Automobiler og
64 Trucks udførtes til Sverige. Deref
ter kom Danmark jned 109 Automobi
ler og 18 Trucks. Norge fik 55 Au
tomobiler og 20 Trucks. Den samle
de Værdi af Exporten beløb sig til om
trent 1,500,000 Dollars.
Tiltrods for de. nuværende daarlige
økonomiske Forhold i de skandinaviske
Lande, finder Handelsdepartementet
at alle tre Nationer staar paa et so
lidt Grundlag og Udsigterne til et for
øget Salg af amerikanske Automobiler
er udmærket, især hvis andre Automo
bilfabrikanter vil følge Henry Ford's
Exempel, at oprette Filialfabrikker i
København eller andet centralt belig
gende Sted, saa at Reparationer ikke
vil tage saa lang Tid som (fe tit gør
under de nuværende Forhold, hyor
Automobildele først maa forskrives
fra Amerika.
Cykloner i Sycleii.
Det nordlige og vestlige Texas og
sydlige Oklahoma blev hærget af Cy
kloner i Lørdags. Stormene kostede
mindst
10
Mennesker Livet.
Fra Billingers, Texas, meldtes, at 6
Personer blev dræbt i Rowena,
Lawton, 1 i Cisco, Texas, og i Elec
tra.
Stormene ramte Dothan og Ranger,
Texas, og Ardmore, Oklahoma.
Ejendomsskaden skal være nærved
$1,000,000.
Der meldtes fra Baird, at Læger var
sendt derfra til Oplin efterat Anmod
ning om Hjælp var modtaget. Det
blev sagt i Baird, at fire var dræbt og
35
saaret under Stormen imorges.
2
Rowena, Runels County, var det
første Sted til at mærke Stormen kort
efter Midnat.
19
i
Huse blev ødelagt.
Hjælp blev sendt fra Ballinger og
Mills.
StOrmen traf Lawton ved 8-Tiden
om Morgenen efter at have passeret
gennem Oljefeltbyerne Ranger, Cisco
og Electra, Texas.
Antallet af omkomne i de Cykloner,
der hærgede. Texas og Oklahoma, blev
iaften sagt at være 16. Noget ordent
lig Overslag Over Ejendomsskaden ha
•ves ikke, men den siges at andrage til
Hundredtusinder af Dollars.
-r- Naar én spansk- Adelsdame æg
ter en Mand, gaar hendes Titel over
paa Ægtefællen:?
-y'A:
k
Genoa Konferensen
Det er en stor Forsamling, som frå
de fleste civiliserede Lande holder
Møde i Genua. Om Udbyttet af For
handlingerne, som lige er begyndt, kan|
der næppe haves nogen Mening. Den
russiske Udenrigsminister Chitcherin.
slog straks paa Afvæbning men Bar
tou (Frankrig) blev vred, og Lloyd
George havde al sin Snildhed behov for.
at bevare Freden paa Konferencen.
Udsigterne for Fremtiden skifter
snart lysere og snart mørkere. De
nærmeste Dage vil vel vise, om der
kan ventes noget Udbytte af hele Hi
storien.
Fred i Danmark.
Den
5.
April blev Ledelserne for Ar­
bejdsgiverne og Arbejderne enige om
Fredsvilkaarene og to Dage senere
blev disse Vilkaar vedtaget af begge
Parters Generalforsamlinger. Dermed
er Arbejdsfreden i Danmark sikret.
Ex-Senator A. J. Gronna, N. Dakota,
er rejst til Rochester Hospital, Minn.,
for at underkaste sig en Operation.
"Børnekorstog".
Et "Børnekorstog" organiseres af
Socialistlederen Mrs. Kate Richards
O'Hare. Det vil drage fra St. Louis
til Washington mellem 12te og 15de
April. Hensigten er at faa Præsident
Harding til at befri Børnenes Fædre
og andre politiske Fanger, dømte for
Overtrædelse af Krigstids-Lovene.
Blandt dem, der foruden Mrs. O'Hare
vijl ledsage Børnene, er Damer fra
Oklahoma, Missouri og Arkansas,«
Mrs. H. Westerlund, Duluth, Minn.,
Mrs. W. B. Hough, Rockford, 111., og
andre fra Chicago, Philadelphia og
Detroit. Korstoget vil gaa til Terre
Haute, derfra til Chicago, Indianapo
lis, Cincinnati, Marion, O., Detroit,
Cleveland, Buffalo, New York City,
Philadelphia og Washington.
Jutta Bojsen-Møller.
En af de fromme stærke Kvinder,
som er Danmarks Maal, kunde i Gaar
fejre sin
85-Aars
20
Da hendes Mand, tvunget af Syg
dom, maatte opgive sin Præstteger
ning, oprettede Fru Bojsen en Høj
skole i Sorø, og den store Tilstrøm
ning, Skolen fik, satte hende i Stand
til at opdrage sin store Børneflok paa
6
Sjønner og
2
St, Paul, Minn, Fredag den 14. April 1922
Fødselsdag. Det er
^ru Jutta Bojsen-Møller, som fornylig
har været med til at fejre en anden
Mindedag, Dansk .Kvindesamfunds
Aars Jubilæum, den Forening, der i
de
16
50
Aar, Fru Jutta var dens For­
mand, har underkastet en stærk Ud^
vikling.
Kun
Aar gammel blev den stærkt
nationalt prægede Jutta gift med den
langt ældre Pastor Møller fra Sejling
ved Silkeborg, *og den unge Pige, der
intet kente til den besværlige Land
husholdning, maatte selv lære sig op
til dette Arbejde, hvilket vel nok er
en af Hovedaarsagerne til, at Fru Boj
sen senere saa ivrigt har t^get sig af
unge Kvinders huslige Uddannelse.
Døtre. Rundt fra hele
Landet og ikke mindst fra Dansk
Kvindesamfund' blev der i Gaar sendt
den aandsfriske og evnerige gam li
Dame mange hjertelige Lykønsknin
ger.
Toldloven og Farmerne.
Hidset var rundhaandet mod Land
bruget i det Toldforslag, det vedtog,
men det lader til, at Senatet vil over
trumfe det.
Tolden af Hvede sættes af Senatet
til
30
100
maa betale en Told af
100
70
Pund. Tolden paa Klid* "Shorts"
og andre Biprodukter er 10 pCt. af
Værdien. Tolden paa Havreskal, Byg
og Boghvede er opført med 10 Cents
pr.
Pund. Tolden, paa Hørfrø er
sat til 40 Cts. pr. Bushel paa. 56 Pund.
„Tolden paa Majs er sat til 15 Cts. pi*.
*$|u.sh. og paa Majsmel til 30 Cts. pr.
1061 ^undik Paa Rug sættes Tolden til
15 Cts. pr. Éush. og paa Rugmel til
40. Cts. pr. iøc'Pund.
Tolden paa Havre, knust Hayre og
s
"ry^ '3"v
Havremet sættes til henholdsvis 15
Cts. pr. Bush., 45 Cts. pr. 100 Pund
og 90 Cts. pr 100 Pund.
Tolden paa nymalket Mælk er sat
til 2% Cents pr. Gall, og paa Smør
8 Cts. pr. Pund. Paa Ost, hvis Værdi
er 30 Cts. pr. Pund, opføres en Told
af 5 Cts. pr. Pund. Er Osten dyrere,
bliver Tolden 20 pCt. af Værdien.
Levende Kvæg, der vejer under 1050
Pund, sættes til en Told af 1% Cent
pr. Pund. Vejer de mere, da 2 Cts.
Pr. Pund. Tolden paa Okse- og Kalve
kød sættes til 3^ Cts. Tolden paa
levende Faar opføres med $2.00 pr
Stk. Paa Lammekød sættes den til 5
Cts. pr. Pet.
Dette er altsammén udmærket
Vor Landmændene, Men Køberne af
^Landbrugsprodukterne er næppe saa
|glade derved, da det er dem, der kom
iéner til at betale Gildet. Og Land
brugerne i andre Lande, hvis Varer
jbliver udelukkede fra vort Marked, til
'Skyndes ikke til at gøre Indkøb her i
IjLandet, da de selvfølgelig helst køber
s det Land, hvor de kan finde et
Marked for deres Varer.
"Der er saaledes Argentina, som
Disse Dage har givet dets Gesandt i
^Washington Ordre til at forsøge om
fnuligt at faa de For. Stater til at ned
føette Indførselstolden paa Huder, og
fd, som dette Land særlig har at
føfdføre. Forhøjes vedkommende Told,
£maa der søges et andet Marked, og
samtidigt er der mindre gunstige Ud
sigter for vore Varers Afsætning i
Argentina.
Overfald og Mord.
Der er ingen Ende paa Overfald,
Mord og Røverier. I sidste Uge blev
i Chicago i Løbet af to Døgn 5 Mænd
^Mdt og dræbt. Den sidste Var den
24 Aar gamle Samuel King, der blev
skudt ihjel af sin Værtindes Mand,
medens han sad i sit Værelse. Morde
ren, Nathan Treger, har været separe
ret fra sin Hustru i 8 Maaneder.
I Minneapolis blev Abe Sinclair en
Aften paa Plymouth Ave. Broen an
tastet af to bevæbnede Mænd, som be
falede ham at holde Hænderne i Vej
ret medens de undersøgte hans Lom
mer. Røverne fandt bare et mindre
Pengebeløb og slog saa Sinclair i Ho
vedet med en Revolver. Han blev der
paa bundet og kneblet og i bevidsløs
Tilstand slæbt nedover en Trappe, som
fører til Gerber Badehus. Han blev
liggende paa Øen, indtil han Kl. 2
næste Eftermiddag, 16 Timer efter
Overfaldet, genvandt Bevidstheden.
Det lykkedes ham delvis at løsne Re
bene, han var bundet med, og at kravle
sig hen til Trappen, hvor han blev op
daget af en forbipasserende Automo
bilist, som bragte ham hjem.
A. E. Paegel havde en Aften netop
bragt sin Automobil ind i Garagen i
sit Hjem og skulde gaa ind i sit Hus,
da en Bandit viste sig og med Revol
ver i Haanden forlangte, at Paegel
skulde udlevere sine Penge. En an
den Bandit kom nu tilstede og satte
en Revolvermunding mod Paegels
Ryg, idet han truede med at skyde
Paegel, hvis han ikke' gav den første
Bandit sine Værdi
sager. Paegel maat
te give fra. sig
$67
,«Vli
i Kontanter og et
Uhr og en Slipsnaal til en Værdi af
$390.
En Søndag,t Eftermiddag brød flere
Banditter ind i den forliv. Bankør
Shattucks Hjem i New York, bandt de
sy
ir Medlemmer af Tjenerpersonalet
og lukkede dem derefter inde i en
Vinkælder, ligesom de ogsaa indespær
rede Shaltuck og Hustru.
I halvanden Time undersøgte de
derpaa Huset Og medtog Smykker til
en Værdi af
$30,000.
Imidlertid var det lykkedes en af
de bundne Tjenere at frigøre sig, og
han gav Melding til Politiet, der kom
tidsnok tiPat fange en af Røverne, en
spansk Skrædder, der var i Besiddelse
af en stor Del af Byttet. Han nægtede
imidlertid at sige, hvem hans Kam
merater var.
Samme Dag standsede 40 væbnede
Mænd et .Fragttog paa New York Cen
tral Banen i Nærheden af Poughkeep
kie, N. Y. Deres Bytte ibtev imid-i
lertid ikke saa stort som ventet, idet
det vat et Tog ladet med Sukker, i
Stedet for —7! som ventet et med
Silke og Penge, de h^vde standset
Détte -sidste kom først .senere,
Minnesota-Politik
St. Paul, Minn. De fire politiske
Konventioner, som nylig blev holdt i
Tvillingbyerne en i St. Paul og tre
i Minneapolis har vakt ikke liden
Opmærksomhed, ikke alene i Minne
sota, men ogsaa i andre Stater, som
har indført Ordningen med direkte
Nominationer af Kandidater for offent
lige Tillidshverv, som besættes ved
Valg. Disse Møder var "pre-primary
conventions". Saadanne Konventioner
har ikke Ret til at nominere Kandida
ter deres Myndighed paa det Felt ind
skrænker sig til at anbefale Kandidater
for det kommende Primærvalg.
Minnsotas Lov om Primærvalg har,
som bekendt, skuffet de Forventninger,
man stillede til den ny Ordning for
Nomination af Kandidater. Partilin
jer er blevet svækket eller udvisket,
hvilket har affødt politisk Friibytteri.
Det var Forudsætningen, at Kandida
ter, som ikke havde Overflod paa Pen
ge, vilde have bedre Udsigter i en
Kappestrid om offentlige Hverv, om
Retten til at foretage Nominationer
blev lagt direkte i Vælgernes'Hænder.
Erfaringer har imidlertid vist, at det
tidligere Konventions-System i det
hele var guristigere for Kandidater
med smaa Midler. De fleste andre
Stater, hvor Primærvalg er indført,
har gjort lignende Erfaringer.
Den bærende Grundsætning for det
ny System er imidlertid sund, og i
Minnesota var Folkemeningen be
stemt mod ethvert Forsøg paa at gaa
tilbage til den g^mle Ordning med
Konventioner. Men snart sagt alle er
kendte, at den gældende Lov var man
gelfuld, og at noget burde gøres for
at forebygge i alle Fald de værste
Ulemper, som direkte Nominationer
liavde ført med sig. Med dette Maal
for Øje blev en Lov om "pre-primary
conventions" vedtaget af. sidste Le
gislator. Disse Konventioner bestaar
af Delegater udkaaret p&a sædvanlig
Maade af Vælgerne inden de respek
tive Partier, og sammentræder for en
Tid før Aarqts Primærvalg finder
Sted, for at vedtage en Parti-Platform
og anbefale Kandidater til Nomination
ved de kommende Primærvalg. Ved
kommende Partiers Vælgere har fuld
Frihed og.Adgang til at stemme for
andre end de anbefalede Kandidater,
om de saa ønsker. Men de vil i saa
Fald vide, at den anbefalede Kandi
dat efter al Sandsynlighed vil have
Partiets Flertal for sig. Den ny Lov
gør det muligt for et Parti at enes om
et Program eller Platform hvilket
er en Nødvendighed, hvor man har
Parti-Styre samt forelægge Væl
gerne en Kandidatliste, som maa an
tages at have Støtte af Partiets Fler
tal. Hensigten hermed var, at sikre
Flertalsstyre ved at gøre det umuligt
for et vel organiseret og paagaaende
Mindretal at overraske og overvælde
et uorganisert Flertal. Som Forhol
dene havde udviklet sig i Minnesota
(saa vel som i andre Stater) var en
Lov som denne paakrævet.
De rietop afholdte Konventioner
var den første Prøve af den nyef Lov.
Den almindelige Mening er, al den
stod Prøven godt, og at bare nogle
mindre væsentlige Ændringer er nød
vendige. Dette betyder, at Primær
valg-Systemet er antaget for godt i
Minnesota. Det er ikke usandsynligt,
at andre Stater vil gaa. i Minnesotas
Spor paa dette Omraade.
Den republikanske Konvention, som
holdt til i St. Pa,ul, var den mest re
præsentative af de fire Partimøder.
Den talte h,enved 1,100 Delegater, af
hvilket mindst
150
var Kvinder, og det
var øjensynligt, at Vælgerne i de for
skellige Countyer havde gjort sit Bed
ste for at kaare repræsentative Ålænd
og* Kvinder til Delégater. Forbunds
Senator. Frank B. Kellogg blev enstem
mig anbefalet til Gennomination, og
Guvernør Preus og de andre nuvæ
rende Embedsmænd i Kapitoliet blev
ligeledes enstemmig anbefalet til Gen
nomination, med en Undtagelse, idet
Miss Grace JECaercher fra Ortonville
blev anbefalet til Clerk i Højesteret
ten. Ingen Kvinde har hidtil beklædt
denne Stilling i nogen af vore Stater.
Den vedtagne Platform dækker*,alle
-•i
Nr. 15
med Tilfredshed, især inden Partiets
Fremskridtsfløj. Den udtaler sig be
stemt for én fortsat Udvikling af
Samvirke (ko-operation) ved Mar
kedsføring af Farmprodukter.
Demokraterne, Nonpartisan League
og Arbejdernes Nonpartisan League
holdt sine Konventioner i Minneapo
lis. Ingen af dem gjorde noget, før
de fik se, Ihvad Republikanerne havde
gjort. Disse Konventioner var næppe
fuldt saa repræsentative som Republi
kanernes, men var vistnok Udtryk for
Flertalsstemningen inden de Mspekti
ve Partier.
Der var en hel Del Tale for Fusion
mellem Demokraterne og Nonpartisan
League samt Arbejdernes Parti. Far
merligaen var villig men de konserva
tive Demokrater vilde ikke have noget
at gøre med By-Radikalerrfe, og disse
vilde heller ikke vide af noget Fælles
skab med Demokraterne. De to Ligaer
blev imidlertid enige om at gaa sam
men under Navnet The Farmer-Labor
Party Arbejderne havde mest at sige
ved Valget af den fælles Ticket, som
altsaa vil repræsentere et selvstændigt
tredje Parti ved det forestaaende Pri
mærvalg. Man venter imidlertid, at
der efter Primærvalget vil blive gjort
ny Forsøg paa at faa i Stand i det
mindste delvis Samarbejde mellem De
mokraterne og det ny Tredjeparti.
Henrik Shipstead er Tredjepartiets
Kandidat for U. S. Senator han var
Arbejdernes Mand. For samme Hverv
anbefalede Demokraterne Mrs. Peter
Olesen, den veltalende irske Dame fra
Cloquet Det ventes imidlertid, at hun
vil blive tilraadet at trække sig til
bage før Høstvalget.
Den. fremskudte Rolle Kvinderne
spillede i disse Partimøder var ogsaa
noget nyt i Statens Politik. Kvinder
har deltaget 1 Partimøder ved tidligere
Anledninger i Minnesota, men paa
langt nær i samme Udstrækning som
denne Gang. Det er aabenbart,. at
Minnesotas Kvinder er tilsinds at gøre
Brug af sin Stemmeret, og at de alle
rede har lært sine politiske Lekser.
Dette viste sig ved alle Partimøder,
men klarest i det største af dem, den
^republikanske Konvention. Den ved
tagne republikanske Platform har en
Planke, som lyder saaledes: "yi er
klærer, at Samvirke mellem Mæ&d og^
Kvinder i alle officielle Komitteer in
den det republikanske Parti i Minne
sota er nødvendig for Partiets fremti
dige Velfærd og Fremgang". Denne.
Grundsætning blev fulgt ved Konven
tionens Organisation. En Kvinde blev
valgt til dens Sekretær, og Kvinder
tjente som Medlemmer af alle Komi
teer. Mrs. Fosseens Krav, at den ny
Stats Centralkomite skulde beståa af
et lige Antal Mænd og Kvinder, fik
Medhold og blev gennemført i alle
Distrikter med Undtagelse af Ho. En
Kvinde blev valgt til Viceformand i
den ny Stats-Centralkomite. Som Ta
lere gjorde Kvinderne det bedre end
Mændene de spildte ingen Tid paa
klingende Fraser, men forstod at fatte
sig kort, klart og fyndigt.
Ved de tre Konventioner i Minnea
polis havde Kvinderne mindre at sige
med Hensyn til Ledelsen af de respek
tive Partier, men*opnaaede til Gengæld
forholdsvis flere Pladser paa Kandi
datlisterne. En Kvinde blev endog
anbefalet til Hvervet som Forbunds
senator af den demokratiske Konven
tion. V
Man faar i det hele det Indtryk,a^t
Minnesotas Kvinder allerede er saa
omtrent fuldbefarne Politikere, og at
de fra nu af vil spille en meget frem-'
skudt Rolle i Statuens politiske Liv.
Kulstrejken.
Der er ingen Tvivl om, at denne bre
der sig og flere Og flere' "non union""
Arbejdere slaar Følgé med "union"
Mændene. Justitsminister Dougherty
har været i Indianapolis for at for
handle. om Sagen og erklærede sig
"tilfreds" med Udfaldet. Men noget
Resultat har man ikke hørt om.
Frankrig har seks. levende -Sol
dater, sopi ingen ved Navne eller
Slægt
register paa. Deres Hukommelse er
aldeles btømk gom. et Resultat af Kri
gens Rædsler.
-ra. 1',
V Vv* 1 \n\n Operation.
Cents pr. Bushel. Hvedemel,
Cents pr.