St. Paul tidende. [volume], April 21, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
V
31. Aargang
Amerika
Kulstrejken.
En almindelig Kulstrejk burde være
en Umulighed i et saa oplyst Land
som dette., Kul er en nødvendig Be
standdel af det livgivende Blod, som
nærer Landets industrielle Virksom
hed, og Ophør af Kulproduktionen be
tyder Stilstand i Industrien og Kulde
i tusen Hjem. Hvorfor kan vi ikke
have den stadige Produktion og den
samme Orden i Kulindustrien som i de
fleste af de andre af Landets store
Industrier? Hvad Folket trænger og
kræver er stadig og tilstrækkelig Kul
forsyning til rimelige Priser. Kul kan
graves og fragtes hele Aaret rundt.
Ingen har noget imod, at Mineejerne
har en rimelig Fortjeneste, og mere
vil de antagelig ikke forlange alle vil,
at Arbejderne skal tjene nok til an
stændigt og sdrgfrit Ophold for sig og
sine, og mere vil de antagelig ikke
gp're Krav paa. Ilvorior kan ikke
denne Industri ordnes sa al ede s, at dis-"
se Krav kan ti lir edsstilles
Somme mener, at Landsstyret kan
Ipse Spprgsmaalet ved at overtage el
ler regulere Arbejdsvilkaar og Løn
ninger i Minerne. Selv Kulgravernes
Ordfører indrømmer, at der ikke kan
være tale om Regerings^lrii't, og 'han
har ligeledes afvist Landsstyrets Ind
blanding i Tvistemaalet. Baade Ar
bejderne og Mineeierne holder paa di
rekte Forhandling. Med andre Ord:
Begge Parter har frabedt sig Lands
styrets Indblanding i Sagen.
Men Landsstyret repræsenterer hele
•Folket, som er den tredje og vigtigste
Part i denne Sag, og vil ikke' undlade
at tage de Skridt, som er nødvendige
for at værne om de almene Interesser.
Mineejerne har afslaaet Arbejdernes
Forslag om Forhandling under Påa
skud af, at de, ifølge en nylig af en
føderal Ret afsagt Dom, vilde over
træde Antitrust Loven, om de skulde
blive enige med Arbejderne1 om nye
Lønningsvilkaar efter en saadan For
handling. 'Hertil svarer Justitsmini
ster Daughertv, at de ikke har neget
at frygte for i denne Henseenrle, og
han tilføier, at Landsstyret vil under
enhver Omstændighed sdrge for, at
Folket
"pinched" for Kul. Det
bliver
er at haabe, at begge Parter vil mærke
sig denne velmente Advarsel og med
gensidig god Vilje gøre sit bedste for
at faa Tvisten ordnet.
Omfattende Kulstrejker kunde ikke
finde Sted,"om Tvistemaal mellem Ar
bejdsgiverne og Arbejderne kunde ind
ankes for Folkemeningens Højesteret.
Men vi har ingen saadan Højesteret
for Kulindustriens Vedkommende. Vi
har Påastande fra begge Sider, men
ingen fuldt ud upartiske og trovær
dige Oplysninger om de væsentlige
Forhold og Kendsgerninger i denne
Industri. Som det er, kan ingen vide,
hvad han skal tro i denne Sag. Det
er Landsstyrets Sag at indsåmie og
fremlægge paalidelige Oplysninger til
Vejledning for Folkemeningen. Strej
ker, Lockouts og uretfærdige Arbejds
vilkaar i en landsvigtig Bedrift som
Kulindustrien kan ikke holdes gaaen
de i Strid med en
i Kongressen hvilende Bonusforslag
vil medføre en samlet Udgift af om
trent fire Billioner Dollars. Hverken
•England eller noget andet Land kan
opvise noget tilsvarende.
Hertil kommer, hvad de forskellige
Stater har gjort for sine respektive
Krigsmænd. Minnesota gik i Spidsen
med en Bonus af
$15
England,
Folkemening,
oplyst
som er sikker i sin Sag.
Soldaternes Bonus.
Under Diskussionen af Bonus
Spørgsmaalet har man fæstet sig for
lidet yed, hvad der allerede er gjort
for Soldaterne* af Landsstyret saa vel
som af de enkelte Stater. Medens de
var i Felten, havde vore Folk større
Løn og bedre Kost og Klæder, end
Soldaterne i nogen anden Hær, cg
Am.erika har ligeledes sørget for sine
afmønstrede Veteraner end noget an
det Land har gjort for sine. Som sær
lig Præsident Harding har fremhævet,
har vort Landsstyres første Omsorg
været, og maatte være, for* de saarede,
forkrøblede, syge og nødlidende Sol
dater, og Kongressen har ikke sparet
paa Penge for disse Øjemed. Lands
kassens Udgifter for disse Formaal vil
tidgøre $2,200,000,000 ved Udgangen
af Finansaaret 1923. Heri er ^befat
tet 25Q Millioner Dollars for en cash
bonus af $60 for hver Mand. De aar
ligé Bidrag til Veterans' Bureau Ho
spitalspleje og andre Formaål andra
ger til 450 Millioner Dollars. Det nu
for hver Maaned,
Statens Soldater havde gjort Tjeneste,
og skaffede Pengene ved et Laan
(bond issue) paa
30
Millioner Dollars
desuden: Forret for Soldaterne i of
fentlig Tjeneste, fri Uddannelse for
visse Øjemed, lette Vilkaar for at tage
Farmland, samt speciel Understøttelse
for trængende Veteraner. Dé fleste
af de andre Stater,
38
ialt, gik i Min­
nesotas Spor med lignende. Foranstalt"
ninger. Nogle af de demokratiske
Sydstater har endnu intet gjort men
alle andre demokratiske Stater og alle
republikanske Stater har sørget vel for
sine Soldater.
Man bør ikke glemme, at al Solda
terhjælp, enten den ydes af Landssty
ret eller de enkelte Stater, kommer fra
den samme Kilde: Skatteydernes Pen
g^epung. Det kan billigvis ikke næg
tes, at Skatteyderne, eller Folket, har
søgt at gøre sit bedste, efter Omstæn
dighederne. I denne Forbindelse kan
det være paa sin Plads at nævne, at
en Del af Soldaterne er imod Bon«s i
enhvefc Form de erklærer, at deres
Krigstjeneste var en simpel Pligt mod
Landet, ikke en Forretningssag. Paa
den anden Side har man lagt Mærke
til, at mange af dem, som har været
mest højrøstet i sit Krav paa Bonus,
er Folk, som enten ikke blev sendt
over Havet eller ikke gjorde Tjene
ste ved Fronten.
Vor Udenrigspolitik.
-I sin Ledelse af de udenrigske An
liggender, har den nuværende Admi
nistration vundet den ene Sejr efter
den anden. Bortseet fra X/Vashington
Konferensens enestaaende Resultater,
har det lykkes Regeringen at genvinde
Rettigheder, som blev stillet i Fare
som Følge af Krigen eller den fore
gaaende Regerings Forsømmelser.
Tilhængerne af League of Nations
har gjort gældende, at Landet gik uop
rettelig tabt af
Fordele, da det
mange
nægtede at tilræde Folkenes Forbund.
Statsminister Hughes har vist, at det
te var en forhadt Slutning. Han har
det med at sende diplomatiske Noter,
som det ikke er let at komme forbi.
Japan faldt hurtig tilføje med Hensyn
til Øen Yap. Den engelske Regering
har netop fattet- en Beslutning, som
er bygget paa den Grundsætning, at
Amerikanerne har samme Ret som
hvemsomhelst i alle Mandat-Lande.
Frankrige og.de andre Allie­
rede har ogsaa nu indrømmet, at Ame
rika .har Ret til at kræve, at Omkost
ningerne ved at holde en Okkupations
Hær ved Rhinen dækkes af de Beløb,
Tyskland betaler til Reparationskom
missionen. Deres første Svar var, at
vi burde sende vor Regning til Tysk
land men de kom paa andre Tanker
efter at have læst Hughes' andet Ind
læg i Sagen. England har ogsaa op
lyst, at det om nogle Maaneder vil be
gynde at betale Renter af det Laan
det fik under Krigen, og har desuden
taget Skridt, hvis Formaal er at bringe
de andre Skyldner-Lande til at gøre
det samme.
Medens den nuværende Administra
tion har styret klar af. entangliiig
alliances", har den med mærkbart
Held greiet mange leje Forviklinger,,
som den fik i Arv fra den foregaaende
Administration paa Udenrigspoliti
kens Omraade.
Porto til fremmede Lande.
For kort Tid siden udsendte det
amerikanske Postvæsen Meddelelse
om, at de havde nedsat Portoen paa
Aviser, der sendtes til fremmede Lan
de, fra 1 Cent for 2 Ounces til 1 Cent
for 4 Ounces. Nu meddeler de, at
forskellige Lande har gjort Indsigelse
herimod og opkræver Strafporto fra
Adressaten. Det er derfor blevet VédJ
taget! at gaa tilbage til den Sainle
Porto, Cent for 2 Ounces, indtil W
dtenspostforeningen har) afgivet Be
stemmelse om, hvorvidt de Forenede
Stater har Ret til at nedsætte Portoen
til andre Lande.
Uvejr
OVERSVØMMELSER.
Illinois, Indiana og Ohio sidst i
Ugen og Søndag over prisgivet tis
store Oversvømmelser. Efter fem
Ugers næsten daglig Regn gik Flo
derne i Mississippi-, Ohio- og Missou
ridalene i Lørdags over deres Bredr
der, bevirkende Skade for Million©?
af Dollars og store Lidelser. Hundre?
der er drevet fra sine Hjem.
Farmerne led størst Tab ved Druk
ning af deres Kvæg og ved at hindres
i at tage fat paa Foraarssaaningén
som Følge af det kolde, regnfulde
Vejr. Størst er Skaden langs Illinois
floden, hvor Dæmninger har svigtet
og Tusinder af Acres er oversvømmet.
Tusinder ex husvilde og Skaden an
slaaes til $5,000,000. Svækkede Dæm
ninger, der beskyttede værdifuldt?
Land langs Floden, svigtede under
Vandtrykket. Familier i East Peoria
flygtede til højere Steder efter at have
faaet Varsel om, at en Dæmning, der
beskytter Distriktet, kunde give efter,
naarsomhelst og slippe en 20 Fod høj
Vandmur løs over Byen. Jernbanetog,
der gik over "Rubber" Skinner paa et
af Vand undergravet Banelegeme,
krøb afsted med en Hastighed af fem
Mil i Timen. Mange Steder stod Van
det over 6 Tommer over Linien. Flygt
ninge fyldte Skoler og Kirker, der var
aabnet. Vogne og Automobiler ar
bejdede hele Na'tten med at føre Møb
ler og andre Husudstyr til højere Ste
der.
Byen Beardstoxvn, hvis 8000 Ind
byggere er- vante med Højvande, har
havt det største Tab i Byens Historie
som Følge af Oversvømmelsen. 6000
Mennesker, samlet paa Højderne
rundt Beardstown var ængstelige for
at deres Hjem, oversvømmet af Illi
noisfloden, skulde opsluges af det
Kviksand, hvorpaa de er bygget.
Byens vestlige og sydlige Del .er-byg
get paa Kviksand. Grunden under
tre Huse begyndte at synke, og Bro
lægningen forsvandt paa flere Steder.
Jernbanevogne med Telte blev af
det- Røde Kors sendt til Flygtninge
langs Illinoisfloderne. Efter at have
modtaget Anmodninger om Hjælp fra
Cairo, Beardstown og andre af Flom
hjemsøgte Byer, begyndte det Røde
Kors øjeblikkelig at sende Telte og
træffe Foranstaltninger for at sende
andre Forraad.
Familier,blev drevet fra deres Hjem
i Pekin, hvor Vandet naaede en Højde
som aldrig før i Stedets Historie. For
at ikke Vandet skulde dæmmes op af
Broen over Floden i Pekin blev denne
svunget tilside.
Dæmningen i La Grange svigtede
og en
27
svømmede
Fod høj Vandmængde over­
25,000
St. Paul, Minn., Fredag den 21. April 1922
Acres frugtbart
Farmland. Naples staar under Vand.
Lavland langs Floderne i Indiana
var oversvømmet og stor Skade var
anrettet paa Kvæg og Vinterhvede.
Det er den største Oversvømmelse,
Indiana har oplevet siden
1913.
Der holdtes Vagt ved Wisconsins
Floder, som var fulde til Randen, og
Lavland langs Saiota- og Hooking
Floderne i Ohio er oversvømmet.
Med Tiden for Saaning af Havre
allerede inde imødeser Farmerne med
Bekymring Sommeren og frygter for,
at de ikke vil faa nogen Havreavling.
Allerede saaet Havre er blevet ødelagt
af altfor meget Vand paa Lavlandet.
Floderne svulmer for hver Dag.
Storme og Oversvømmelser uden Si
destykke i de sidste halvhundrede Aar
hjemsøgte Illinois og Indiana i Man
dags, Jhærgende Landsbyer og Farme
og anrettede enorm Skade.
Et Skybrud i Indiana øgede Ulyk
kerne.
Den opsvulmede Mississippiflod ved
blev at stige langsomt. Kl. 8 Mandag
Morgen naaede Vandet et Overflods
stadium af 32,7 Fod ved St. Louis, en
Stigning af 2 .Fod over Natten. Øsen*
{de Regn antyder, at Stigningen vil
s, vedvare.
Fra Åldridge, 111., meldes, at ca. 10,
Jooo Acres mellem Grand Towér og
Åldridge er oversvømmet og længere
syd paa McClure-Siden af Big Muddy
floden er ca. 40,00} 'Acres gennem
:•trængt Vand. Mississippien flyder
over Dæmningen søndenfor her og fyl­
der Basinet. Vandet strømmer over
Dæmningen paa Nordsiden af Big
Muddy den svigtede i forrige Uge
og Vandet nærmer sig nu Toppen
af en privat Dæmning. En Strækning
af
5
Kvadratmil staar nu under Vand,
og der var, da dette meldtes, Fare for
75,000
200
Acres Majs- og Hvedeland.
Familier paa den
25
Strækning mellem Grand Tower og
McClure er isoleret paa en Højde og
kan bare komme sig derfra med Baade.
Kvæg
nu derfra med Baade.
føres
Tab af Menneskeliv er ikke meldt.
Saaledes kunde der fortsættes med
Beretninger fra Egnene langs ned med
Mississippi og langt ind i Landet til
begge Sider.
CYCLONER.
Til Oversvømmelserne er nu føjet
Cyclonens Rasen over Landet fra
Kansas og øst paa Iowa, Missouri,
Illinois, Indiana, Arkansas osv., er
ramt i stor,Udstrækning. Mange Men
nesker er dræbte og endnu flere saa
rede. Det er Naturkatastrofer, mere
ødelæggende end længe hørt om.
Et Eksempel vil vise, hvorledes
Forholdene er.
En Cyclon har praktisk- talt jævnet
Irvington,Til., med Jorden i Mandags.
Stormen traf Landsbyen, medens
Indbyggerne sov, kort før Kl. 3 om
Morgenen. Huse styrtede sammen og
begravede Mennesker, og der var en
frygtelig Opstandelse og
v
Jammer.
Stormen varede bare nogle faa Minut
ter, men det regnede længe, saa tiet
var vanskeligt at hjælpe.
Da det begyndte at lysne om Mor
genen, begyndte man at lede i Ruiner
ne efter de savnede. Hjælp blev hur
tig sendt fra nærliggende Steder.
Irvington er eii Landsby paa ca. 250
Indbyggere, 6 Mil §ønderfor her.
Storme vestenfor Pittsburgh har
foraarsaget alvorlige Afbrydelser af
Telegraf- og Telefonforbindelser, op
lyser" American Telegraph and Tele
phone Co.
Det saa i Søndags mere ud som Jul
end som Paaske i Salt Lake City.
Over hele Byen var et Lag Sne fra
seks til tolv Tommer tykt.
Medens Sne og Slud dækkede Colo
rado, Kansas og Nebraska, blev Mis
souri og Iowa pisket af svære Hagl,
der snuste Vinduer og anrettede stor
Skade paa Avlinger. Flere Tommer
Sne faldt i Colorado.
Tornadoerne opstod i nordøstlige
Arkansas, hvor de hærgede flere Mil
Farmland og saa pludselig hævede sig
for at slaa ned paa Irvington og Cen
tralia, Grubebyer i „Illinois. I Irving
ton blev
7
20
dræbt og alle Huse undta­
gen et Børnehjem ødelagt. Hedrick,
111., blev jævnet med Jorden og 8 Per
soner dræbt. Plainfield, 111., blev bog
stavelig talt blæst bort. Et Omraade
paa
Kvadratmil blev hærget, da Cy­
klonerne gik østover ind i Indiana.
Antallet af dræbte og saarede (saare
de i Parentes) opgives som følger:
Omtrent
50
er dræbte og hundreder
saarede som Følge af disse Cycloner,
der hærgede Midtvesten. Tornadoer
spredte Død og Ødelæggelse i den
oversvømmede Mississippidal. Haar
dest rammet blev Illinois og Indiana.
Fremad!.
Landets Industrier har til Dato ikke
følt Virkningerne af Kulstrejken i
nævneværdig Grad. Bedringen i Staal
industrien fortsættes. Staalværkerne
driver nu med 71 Procent Kapacitet,
og Pladeværkerne har 75 Procent i
Drift. Antallet af Arbejderne i repræ
sentative Industrier ver 2.5 Procent
større ved Slutningen end ved Begyn
delsen af Marts. Der var aftagende
Arbejdsløshed i 43 af Landets 65 stør
ste Byer i Maanedens Løb. Forhol
dene i Vestens Farmer-Distrikter vi
ser et mærkeligt Omslag til det bedre,
og der er atter Penge blandt Folk i
disse Strøg. Gary havde Ret. Tro
paa Fremtiden, ærligt Arbejde og en
ny Toldlov er nu alt, som skal til for
at bringe de gode gamle republikanske
Tider tilbage i Landet. v
i.
Mange kan faa sine Dollars til
at tække langt i Vårtåen men ingen
kan købe et Stede i Himmelen for
dem.
Udlandet
IRLAND.
Nyt og atter nyt hver eneste Dag.
Men alt det ny gaar paa den samme
Melodi: Kamp mellem Fristatsfolke
ne og Republikanerne. Overfald, Sky
den, Forsøg paa at myrde Collins og
fange Griffith, osv., osv. det er,
hvad der telegraferes ud over Verden
fra den grønne 0.
MØDET I GENUA.
Den første Uge af Genua Mødet
bragte ikke store Resultater, og den
anden vil det heller næppe. Det har
staaet og staar fremdeles paa Strid
mellem Russerne og de Allierede: De
sidste vil have de første til at after-
kende den russiske Krigsgæld og stille
Garantier for, at Udlændinger, der an
bragte Penge i Rusland, vilde blive
beskyttet. I en Erklæring siger Rus
serne, at de ikke kom til Genua for
at indgaa Forpligtelser, saa fremtidige
Slægter vilde blive trælbundne af In
demnitetsbyrdcr.
Alligevel synes det at være hvad
som. i forrige Mandags syntes en
Umulighed en Tilbøjelighed til Til
nærmelse mellem Frankrig og Rus
land. De russiske Delegater har paa
disse syv Dage fundet, at trods Uenig
hed mellem Franskmænd og Englæn
dere kan de ikke gøre Regning paa
noget Brud mellem de to fornemste
allierede. Deres eneste Haab om at
naa deres Ønskers Maal ved Konfe
rensen bestaar saaledes i en Forstaael
se med Frankrige.
De franske Delegater indser paa de
res Side, at et Brud med England og
en Konflikt med Rusland faktisk vilde
betyde Frankriges Isolation. Om
stændighederne tvinger dem saaledes
til at forsøge at komme til et Kom
promis med Rusland.
TYSK-RUSSISK TRAKTAT,
En Traktat mellem Tyskland og
Rusland blev undertegnet i Rapallo.
Traktaten blev underskrevet af de to
Landes Udenrigsministre, Georg
Tchitcherin for Rusland og Dr. Wal
ter Rathenau for Tyskland. Den op
hæver
-Litovsk-Traktaten og
Brest
.genopretter fuldstændig diplomatisk
Forbindelse paa lige Fod.
Den ophæver alle Krigsfordringer
saavelsom Fordringer som Følge af
Nationalisering af Ejendom.
Denne Traktat er vistnok nærmest
som en Bombe, kastet ind og sprængt
i Genua Mødet. Tyskland anerkender
Soviet-Regeringen begge slaar de
overfor hinanden en tyk Streg over
hele Fortiden og enes om at hjælpes
ad med at bringe alt paa F.ode i de
to Lande: Industri, Handel, Land
brug, kort sagt: alt, hvad der hører til
for at der atter kan blive gode Kaar
for Folkene. Og saa indbyder de de
Allierede til at gaa med ind i dette
nye Forbund de Allierede, som al
lernaadigst har tilladf de to Syndere
at møde i Genua for at staa til Rette
og, modtage naadig Straf i Form af
dikterede Vilkaar for Betaling af de
res Gæld. De gamle "Statsmænd"
ved knap, hvad de skal tænke.
Den græsk-tyrkiske Krig.
General Popoulas, Chefen for de
græske Tropper, melder: Paa Afiun
Karahissar-Fronten angreb en fiendt
lig Styrke paa 1,000 Mand bevæbnet
med Artilleri vore Linjer i det sydlige
Afsnit den 12. April. Kampen varede
indtil Aften. Fjenden var ikke i Stand
til at naa et eneste af sine Maal og
blev nødt til at retirere om Aftenen
efter at have lidt meget store Tab.
Vore Tab var ubetydelige.
Fjendtlighederne mellem Grækerne
og de tyrkiske Nationalister i Lilleasien
er saaledes genoptaget i større Maal
end tidligere.
Hvor peger det hen?
Minneapolis Trades and Labor As
sembly repræsenterer de forenede Ar
bej
der foreninger i Møllebyen. Den
tilhører American Federation of La
bor. Socialisterne har i længere Tid
havt Flertal inden Foreningen, men
har undladt at gøre fuld Brug af sin
Magt. De yderliggaaende Elementer
blandt Socialisterne har imidlertid
Nr. 16
gradvis vundet større og større Ind
flydelse, til de nu har opnaaet Flertal.
Følgen er, at Minneapolis Trades and
Labor Assembly er gaaet samme Vej
som Chicago Federation of Labor: den
er erobret af I. W.»W. Dette viste
sig forleden Aften, da Foreningen ef
ter en stormende Debat vedtog med
stort Flertal en Beslutning, som kræ
ver, at American Federation of Labor
skal tage de nødvendige Skridt til at
sammensmelte de forskellige Fagfor
eninger i Fælles-Foreninger for hver
Industri. Disse "industrial unions"
skal saa smeltes sammen i "One Big
Union". Derefter blev en Beslutning
vedtaget, som anbefaler, at Medlem
mer af Trades and Labor Assembly
bør blive staaende som Medlemmer af
American Federation of Labor. "One
Big Union" er den ledende Grundsæt
ning, hvorpaa I. W. W. er bygget. Et
overvejende Flertal af Arbejderne i
Minneapolis har altsaa nu erklæret sig
for dette Program.
I. W. W. har erobret denne For
ening saa vel som Arbejderføderatio
nen i Chicago ved systematisk Agita
tion blandt Medlemmerne, eller ved at
"bore indenfra". Og det Ileld den har
havt, gør det naturligt, at den vil føl
ge samme Taktik i sit Angreb paa
Landets stærkeste Arbeiderforbund,
American Federation of Labor.
I. W. W. virker for den samme
Samfundsordning, som man nu har i
Rusland: at indføre Soviet-Styre i
Amerika er dens Maal. Og de betyde
lige Sejre den har vundet i to af Lan
dets største Byer viser, at den gør
Fremgang. Sindige og ærlige Arbej
dere bør overveje, hvor det vil bære
hen, om den rødeste Radikalisme skal
vedblive at vinde Magt og Indflydelse,
som den har gjort i det sidste.
'American-Scandinavian Foundation.
Som et Led i American-Scandina
vian Foundation's Virksomhed for at
vedligeholde Kulturudvekslingen mel
lem de Forenede Stater og de skan
dinaviske Lande, uddeler Foundation
aarlig 20 Stipendier til Hjælp for Stu
derende ved skandinaviske Universite
ter. 250 Studenter har nu ialt nydt
godt af disse Stipendier. Og de 20
for næste Vinter er nylig uddelt. De
er alle paa to nær paa et Tusind Dol
lars. Der var ialt 160 Ansøgere om
Stipendierne, og de heldige blev ud
valgt af en Komite bestaaende af Pro
fessorerne William Hovgaard og H.
P. Talbot af Massachusetts Institute
of Technology, Professorerne H. E.
Cliff ord og George G. Wilson af Har
vard, Professorerne William W. Law
fence og William Campbell af Colum
bia, Dekanus J. W. Toumey af Yales
Forstskole, C. H. Marvin, Chef for
de Forenede Staters meteorologiske
Bureau, Dr. Henry Godard Leach af
New York og James Creese, Fotinda*
tion's Sekretær. 2
Stipendiaterne til Danmark er: Otto
Edwin Albrecht, Philadelphia, fra
Pennsylvania Universitet, for at stu
dere Filologi Olive Dame Campbell,
West Medford, Mass., Sekretær for
Conference of Southern Mountain
Workers, for at studere Folkehøjsko
lerne Stephen Joseph Herben, Jr.,
Maplewood, N. J., fra Rutgers College
og Princeton Universitet, for at stu
dere Filologi og de norske^ Sagaer
Catharine Elizabeth Koch, Northamp
ton, Mass., fra Michigan Landbrugs
skole og Cornell Universitet, for at
studere Agronom! Robert B. Lind
sey, Cambridge, Mass., fra Brown
Universitet og Massachusetts Insti
tute of Technology, for at studere
Mathematik.
1
Syv af Stipendiaterne er af skandi
navist Herkomst. Blandt de mest in
teressante Forskninger, som vil blive
foretaget af disse Stipendiater, er det,
som vil blive udført af Dr. W. C. We
stergaard af California Universitet,
der vil samle fra Statsarkiverne i
Stockholm og København Materiale
til en Historie om Sømagten i -Øster
søen.
Bonus-Billen.
Senatets Republikanere besluttede i
et^Partimøde i Tirsdags at faa vedta
get en Soidåtérbonus'BiH i Kongres
sens indeværende Session. \n\n Mil lange