St. Paul tidende. [volume], May 05, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Ér
31. Aafgang
I Torsdags var det ioo Aar, siden
General Grant fødtes i Point Pleasant,
Ohio. Paa Mindedagen holdtes h^f
et Folkemøde, hvor Præsident Har
ding talte fra en Platform foran den
lille Landsbybutik for en talrig For
samling, der var kommen til Grants
Fødeby for at hylde den store Gene
rals Minde.
Som jeg nu staar ved hans beskedne
Fødested, sagde Præsidenten bl. a.,
og i de Omgivelser, hvor han henleve
de sine ubemærkede Drengeaar, tviv
ler jeg paa, at nogen for tre Fjerdedels
Aarhundrede siden vilde have faldt paa
at lede her efter Aarhundredets stør
ste Feltherre. Dér er ikke saa faa,
som mener, at en Landsby ikke kan
fostre sfore Sønner men vor Historie
viser Eksempler nok paa, at den kan,
og her staar vi ved et af dem. Grant
blev Republikens militære Helt, en
Høvdingeskikkelse i Verdens Militær
historie, det uovertrufne -Eksempel
paa Ædelmodighed til alle Tider, det
mest slaaende Eksempel paa Mulighe
derne i det amerikanske Liv, den til
lidsfulde og ubarmhjertige Komman
dant i Kvg, og den beskedne og sym
pathiske Ansøger om Fred efter Sej
ren. Ansvaret og Nødvendigheden
satte det slumrende Geni i Flamme
hos ham. Taleren ønskedte, at det var
blevet Grant forundt at opleve at se,
hvor fast det Broderbaand, som bandt
Norden til Syden, var blevet som Føl
ge af hans Heltebedrift og hans Stor
sindethed efter Borgerkrigen, og at
Splidagtigheden mellem Norden og
Syden nu var blot et Minde. Grants
Kærlighed til Freden var bleven øget
ved hans dybe Kendskab til Krigens
Rædsler.
Minn
Grants Minde
ARBEJDSFREDEN I DANMARK.
Det var strenge Dage omkring den
i. April, da man i Danmark ikke vid
ste, om det skulde ende med Fred, el
ler Krigen skulde brede sig og øde
lægge Landet. Det lettede, da Freden
endelig vandt Sejr.
"Nationaltidende" skriver: Hvem
vandt, og hvem tabte vil man maaske
spørge. Begge Parter tabte og hele
Samfundet tabte.
Millioner og atter Millioner af Kro
ner er tabt. Produktionen har været
stanset i over to Maaneder. 100,000
produktive Arbejdere har været forsat
til de konsumerendes Rækker og har
levet af de opsparede Værdier, medens
intet nyt blev skabt.
De udenlandske Varer har haft frit
Raaderum og har vundet yderligere
Indpas i Landet i Ly af, at de pro
duktive Kræfter har bekæmpet hinan
den.
Stridens Regnebræt viser et kolos
salt Deficit for alle. Slaget er i Sand
hed tabt, men der er Tid til at vinde
et nyt.
Og Villien til at vinde det skulde
netop være" det positive Resultat,
Kampen bragte Samfundet.
Tabene skal vindes ind igen, baade
for de enkelte og for Samfundet. Vejen
til det er kun en: Der maa tages fat.
Stridigheder maa glemmes. Alt det,
der skilte, lægges tilside. Og i Stedet
maa Kræfterne forenes med det For
maal at sætte Produktionen op.
Vi maa føre Kampen udadtil i Stedet
for indadtil. Med de udenlandske
Producenter, som truer baade vore
fremmede Markeder og Hjemmemar
kedet. Paa Mandag sættes Hjulene
igen i Gang rundt om i Virksomhe
derne ud over Landet. Kampen gen
optages ikke Kampen for at ødelæg
ge os selv, men fbr at hævde os. For
at vinde tilbage det, der er tabt i de
to Maaneders indbyrdes Strid.
Bonus.
De republikanske Medleirfmer af
Senatets Finanskomite delte sig i to
bestemte Grupper over Soldaternes
Bonus-Bill. Resultatet bliver sandsyn
ligvis, at Komiteen vil have to for
skellige Lovforslag om Bonus i den
kommende Uge.
Ikke engang for en Tredjedel af
Jordens Beboere hører Brød til den
daglige Føde.
Der indtraf i Chile i Aaret 1921
249 Jordskælv.
1
Society
CWiloU^
Englands første kvindelige Medlem
af Underhuset opfordrede nylig i en
Tale paa et Massemøde i Baltimore
Kvinderne til at indføre i det offent
lige Liv de' Egenskaber, som de havde
indført i det huslige Liv Uselvisk
hed, Renhed og Godhed. Hun fortalte
Delegaterne til League of Wothen
Voters' Nationalkonvention, at de
handlede ret i ikke at danne et nyt po
litisk Parti. De burde forsøge at hæve
og forbedre de eksisterende politiske
Partiers Platformer ved at slutte sig
til dem.
Lady Astor gentog sin Opfordring
til Amerika om at slutte sig til Na
tionforbundet, omtalte Verdens Ulyk
ker, og hvad Forbundet allerede hav
de udrettet. Det havde allerede hin
dret tre Krige og registreret over 100
Traktater, sagde hun. "Vi ønsker
eders Hjælp i Forbundet for at faa
frem tilbageliggende Nationer, hvad
enten det nu gælder at beskytte Ver
den for Krige eller for Pest eller at
beskytte unge Piger for, hvad der er
værre end Pest."
Lady Astor bemærkede, at Kvinder
ne i nogle Lande fremdeles blev be
tragtet altfor meget som en fysisk iste
denfor en Aandsfælle. Man kunde ikke
være materialistisk i sit Hjemliv og
spirituel i det nationale Liv, ikke ma
terialistisk i sit nationale Liv og idea
listisk i sit internationale Forhold.
Begær skabte Krigsaand og var ufor
enelig med Fredens Aand. Det mate
rialistiske, graadige Menneske levede
og døde, det aandelige, moralske Men
neske døde aldrig. Saaledes ogsaa med
Nationerne. Ingen materialistisk, graa
dig, krigersk Nation har nogensinde
kunnet leVe, hvor mægtig den end har
været.
Gode Udsigter.
Dr. J. H. Worst, fhv. Præsident for
North Dakota Landbrugshøjskole og
nuværende Indvandrings-Kommissær
for Xorth Dakota, udtaler, at Avlings
udsigterne i den nordvestlige Del af
Staten er de bedste i
39
tigheden er gaaet ned mellem
Aar. Fug­
5
og
Fod i Marken, og skønt man er lidt
sen med Vaaronnen, er ca. en Tredje
del af Avlingen i dette Strøg Vinter
rug og staar pent. Mange ny Settlere
meldes at komme som Følge af Kam
pagnen for "1000,000 flere Naboer".
Daglig Mad.
Enhver Husmoder burde have en li
den Bog, som er udgivet af Onkel
Sam og heder: "A Week's Food for the
Average Family". Den fortæller, hvor
ledes en Husmoder kan faa mest mu
lig for. sine Penge og hvorledes Maal
tiderne bør ordnes for at blive saa næ
rende som muligt. Det lille Skrift har
Titelen Farmers' Bulletin No. 1228 og
faas frit ved Henvendelse til Depart
ment of Agriculture, Washington,
D. C.
ANGREB PAA TOLDFORSLAGET
Senator King betegnede den fore
liggende Bill som mfere uretfærdig end
Payne-Aldrich-Billen og Dingley-Bil
len. Den vilde forhøje Prisen paa alt,
som Folket kjøber, og var udarbejdet
til Fordel for "Farm-Trusten, Staal
Trusten, Kemikalie-T rusten, Uldfa
brik-Trusterne, nogle af Bomuldsfa
brik-Trusterne og den Masse af store
Organisationer, som i den svundne Tid
har udsuget Folket, og som i Fremti
den vil fortsætte sin Eksploiterings
politik."
... I Løbet af sin Tale gav Senator
King en Snert til Landbrugs-Blokken,
Fabrikanternes Blok og hvad han be
tegnede som andre Blokker og Grup
per. Han erklærede, at Dødsdommen
lød over politiske Partier, naar der var
en Opdeling i Farmergrupper, Arbej
dergrupper og Fabrikantgrupper.
Tyskland og en Overflod af tyske
Varer var bleven fremholdt som
Skræmmebilleder Komiteen, da For
slaget blev udarbejdet. Men aldrig
har der været et mere hypokritisk For
langende om Lovgivning end Kravet
paa Beskyttelse mod en Nation,'.som
var bankerot, ude af Stand til at møde
Erstatningskrav og bebyrdet med
Skatter i en Grad, sotn ingen anden
Nation nogensinde havde*erfaret.
6
Landbrugsministeren taler.
Landbrugsminister Wallace hdldt
forleden en interessant Tale om For
holdet mellem arbejdslønningerne og
Priserne paa Livsmidler saiiit ko-ope
rativ. Markedsføring som et Middel til
at skaffe Forbrugerne billigere Mad
varer uden i nævneværdig Grad at re
ducere Betalingen for Arbejderne.
Det nuværende System for at bringe
Kød og andre Madvarer til Forbru
gerne i Byerne er baade slet og dyrt,
sagde han, og hvis det skal vedvare
kan Madvarer ikke blive billigere,
medmindre Arbejdslønningerne redu
ceres. Fragtomkostningerne er en
vigtig Faktor men vi kan ikke vente
lavere Fragter, saa længe som flere
Klasser af Jernbapefolk har saa høj
Betaling som nu. Arbejdslønninger er
i det hele den største Del af Udgifter
ne baade for Fragt og i Handelen med
Varer, i stort som i smaat.
Ko-operativ Markedsføring er efter
Wallaces Mening den bedste Vej til
Prisiettelser. "Forskellen mellem den
Pris Farmeren faar," og den Pris For
brugeren betaler er," sagde han, "i
Gennemsnit 70 Cents af Forbrugerens
Dollar, eller mere end hvad Varen ko
ster at producere. Denne store For
skel skyldes hovedsagelig Tab ved
Markedsføringen. Det bedste Bote
middel er at gøre Vejen til Markedet
kortere ved Samarbeide mellem Sæl
gerne, ellers kooperativ Markedsføring.
Herved vil man blive kvit overflødige
Mellemmænd og Spekulanter, og Pro
ducenten saa vel som Forbrugeren vil
høste Fordel heraf." Hvis dette blev
gjort, vilde Madvarerne blive billigere,
selv om der ikke blev noget Nedslag
i Betalingen for det nødvendige Arbej
de ved Produktionen, Transporten og
Omdelingen af Varerne.
Mr. Wallace fremhævede ligeledes,
at mange Husmødre i Byerne kun har
sig 4selv at takke for, at Familiens
Madregning er større end nødvendigt.
De er saa optaget af Kortklubber og
Movies, at de har liden Tid tilovers
for Madstellet. De køber det dyreste
Kød, som lader sig tilberede i en Fart,
eller færdiglavet Mad, som selvfølgelig
er dyr, og lader det skure med dette.
Men det falder dem ikke ind at søge
Skylden hos sig selv for, at deres Mad
stel er meget dyrere, end det behøvede
at være.
Toldsatsr.
Siden Krigen har næsten alle Lande
fundet det nødvendigt at ændre sine
Toldlove i Retning af større Beskyt
telse for den hjemlige Produktion.
Dette gælder ogsaa England, Frihan
delens Vugge, og alle Dele af det bri
tiske Rige.
For Farmerne.
Den kongressionelle Landbrugsko
mite, hvis Formand er Sidney Ander
son, har nu offentliggjort den tredje
Del af sin Indberetning. Blandt dens
Slutningsresultater kan nævnes, at
Nedsættelse og delvis Revision af
Jernbanefragterne maa foretages af
Hensyn til Landbrugets Velfærd. La
vere Fragter paa Farmens Frembrin
gelser samt Farmmaskineri, Kul og lig
nende Artikler, som Farmerne træn
ger, er især paakrævet.
Skatterne.
Skatterne er høje her i Landet, men
det er meget værre i somme af de an
dre Lande. For nærværende er Skatter
ne per capita i efternævnte Lande, som
følger: England $128.90 Frankrig
$51.69 de Forenede Stater $32.10
Italien $13.93 Tyskland $3.48.
Bonus og Farme.
Ikke alle Soldater ønsker Bonus i
Kontanter. Indredepartementet har
modtaget Forespørgsler fra mere end
195,000 Veteraner, som gerne vil blive
Farmere og beder om Oplysning om,
hvor de kan finde offentligt Land.
Lad ikke Spekulanter faa nyre dine
War Savings Stamps fra dig. Hvis du
beholder dem til Januar næste Aar,
da de forfalder til Betaling, vil du faa
dine Penge ttféd 4% Procent Renter,
og
du ved, at
de.er
St. Paul, Minn., Fredag den 5. Maj 1922
gode- som: Guld.
Toldloven.
Formanden for Senatets Finansko
mite indledede Debatten om Toldfor
slaget med et Foredrag, hvori han re
degjorde for de særlige Forhold, hvor
under en Revision af Toldloven fore
tages denne Gang. Han sagde blandt
andet
"Ingensinde i Landets Historie har
Beskyttelsestold været mere paakræ
vet end nu for at holde i Gang hjem
lige Industrier, hvorved Millioner af
vort Folk finder sin Næring. Forskel
lefl mellem Produktionsomkostninger
ne ude og hjemme er nu saa stor, at
Toldsatser, som vilde give tilstrække
lig Beskyttelse mod de Lande, som ar
bejder billigst, vilde aldeles stænge
ude andre Lande fra vort Marked.
Der er saaledes to Ting vi maa have
for Øje ved den foréstaaende Toldre
vision. For det første, maa Toldsat
serne udjevne Forskellen i Produk
tionsomkostningerne hjemme og i Ud
landet og for det andet, maa Ame
rika arbejde billigere end nu, saa vore
Produktionsomkostninger kan nærme
sig Udlandets med det Resultat, at
Prisforskellen mellem amerikanske og
udenlandske Varer bliver udj
evnet el
ler, reduceret. Det foreliggende For
slag er udarbejdet med det dobbelte
Formaal at give nødvendig Beskyttel
se og rimelige Toldindtægter."
Det store Flertal af Folket deler
disse Synsmaader i Hovedsagen. En
hver indser, at rimelig Beskyttelse er
paakrævet, nu mere end nogensinde,
af Hensyn til vore Industriers Triv
sel og for at sikre vore Arbejdere sta
dig Beskæftigelse og gode Lønninger.
Mange er ogsaa enige i, at man bør
prøve at reducere Produktionsomkost
ningerne her i Landet i modsat Fald
staar vi foran denne Vanskelighed
hyis vi har Toldsatser, som beskytter
osr'mdd den bilfi^te~ild€ntørréske Pro
duktion, vil andre Lande blive stængt
ude fra vort Marked og omvendt, hvis
vi har Toldsatser, som tillader disse
andre Lande at konkurrere her, vil
vort Marked blive billigst. Det er ikke
saa let at finde en brugbar Middelsvej
her. Debatten i Senatet vil dreje sig
hovedsagelig om Forslagets Detailler,
ikke om dets almindelige Formaal.
Det antages, at en Toldlov i Over
ensstemmelse med dette Forslag vilde
give omtrent 350 Millioner Dollars i
Toldindtægter om Aaret. Et saadant
Beløb var meget respektabelt bare for
nogle faa Aar siden men det tæller
ikke stort i vore Dage. En betydelig
Nedsættelse af Toldsatserne vilde na
turligvis bringe meget større Toldind
tægter, idet Indførselen, af udenland
ske Varer vilde blive saa meget større
men det vilde ødelægge eller lamme
vor egen Industri. Og hvad Landet
først og fremmest trænger nu, er til
strækkelig Beskyttelse.
Fremgang.
Næringslivet viser stor Fremgang
sammenlignet med, hvad det var for
etAar siden. De to mest fremtræden
de Faktorer er det betydelige Opsving
i Produktioneji af Jern og Staal samt i
Bygningsindustrien. Dette gælder især
Marts Maan'ed, som viser en Frem
gang af 25 til 30 Procent over Februar.
Kulstrejken har til Dato ikke voldt no
gen videre Ulempe i Staalindustrien.
Større industriel Virksomhed bety
der færre ledige Hænder. "Help
Wanted" Plakater har atter vist sig i
Chicagos Staal-Distrikt. Fra praktisk
alle større Byer i Landet meldes, at
Arbejdsløsheden fremdeles er i Ned
gang. Tilgangen paa Farmarbejdere
i denne Del af Landet er nu omtrent
som sædvanlig, og Lønningerne har
ogsaa nærmet sig det normale.
Priserne paa Livsmidler viser fort
sat Nedgang ogsaa i Marts Maaned.
Samtidig meldes om en fastere^one
i Prisnoteringerne i Storhandelen.
En Kendelse.
Pen første Kendelse, som Land
brugsministeren har afgivet under
Packers and Stockyards Act, er én
Sejr for de ko-operative Farmer-For
etilnger, som sender Slagtedyr til
Stpckyarden i East St. Louis Som
tidligere oplyst, blev der anmeldt ICla
gé^pver St. Louis Live. Stock Ex
de ledende Opkøbere og
i
*'w,
1
Kvæghandlere ved Stockyarden i East
St. Louis Klagen gik ud paa, at de
havde nægtet at handle med uafhæn
gige Kompagnier eller-Foreninger og
praktisk talt havde boycottet disse.
Landbrugsminister Wallace lod holde
en Række Afhøringer i denne Sag, og
Resultatet af disse var en Ordre til
"boycotterne", som paalagde dem .at
slutte med sin ulovlige Fremgangs
maade.
Straks efter Vedtagelsen af den
nævnte Lov blev det fra visse Hold
gjort gældende, at den var for lempe.
lig. Men det har altsaa vist sig, at
den har Tænder, som kan bide.
Mod Skovbrande.
Forebyggelse af Skovbrande og
Transplanting er de vigtigste For
holdsregler til Genrejsning af Landets
Skove. Ødelæggelse ved Brand kan,
om ikke forebygges, i det mindste be
tydelig reduceres ved bedre Skovværn
mod Brand, og Transplanting paa
Land, som ejes af private, kan op
muntres ved Skattefrihed for ung
Skov i Vækst, som antydet af Guver
nør Preus i en Tale han forleden
holdt ved et Skovmøde i Chicago.
De nationale Skovreservationer, som
nu omfatter 23 Procent af Landets
Skove, er bedre beskyttet mod Bran
de end andre store Skovstrækninger i
Landet. En halv Million Dollars blev
brugt ifjor af the National Forest Fire
Service til at forebygge eller bekæmpe
Skovbrande paa disse Reservationer.
Fra Rusland.
For en Gangs Skyld kommer der
godt Nyt fra Rusland ogsaa. Guver
nør Goodrich, som har tilbragt en Tid
der som Leder af det amerikanske Ar
bejde til Lindring af Hungersnøden,
©g^som nylig ^r vendt tilbage, oplyser,
at Hungersnøden nu praktisk talt er
forbi. Der er Mad nok for Folket til
September, da Aarets Avling vil være
høstet. Den amerikanske Kommission
har derfor fundet det nødvendigt at
bruge alt af de 20 Millioner Dollars,
som Kongressen bevilgede i dette
Øjemed. Mr. Goodrich tilføjer, at der
igen begynder at komme Orden i Tin
gene, og at Forretningslivet begynder
at tage sig op igen. Alt tyder nu paa,
at Rusland vil kunne udføre Hvede
igen et Aar tidligere end antaget for
en Tid siden noget, som er af In
teresse for Farmerne i Nordvesten.
Sukkerroer.
Avlingen af Sukkerroer her i Landet
ifjor udgjorde 1,020,489 short tons paa
814,988 Acres, hvilket er en liden Ned
gang fra det foregaaende Aar, som
var en Rekordbryder paa dette Om
raade. Farmerne fik 49 Millioner Dol
lars for denne Avling. Gennemsnits
prisen pr. Ton Roer var $6.12 og det
gennemsnitlige Udbytte pr. Acre 60
Dollars. 92 Sukkerfabriker var i Virk
somhed 76 Dage i Gennemsnit.
REGERINGENS OLIEKILDER.
Senatet har vedtaget Senator La
Follettes Resolution for en grundig
Undersøgelse af Indre- og Flaadede
partementernes Udleje af Flaadens
Oliereserver i California og Wyoming
til private Olieinteresser.
Resolutionefi var Genstand for en
længere Diskussion. Angrebet paa de
omhandlende Lejekontrakter lededes
af Senator La Folletfe. Den paabyder
en Undersøgelse ved Senatets Komite
for offentligt Land og anmoder Rege
ringen om fuldstændige Oplysninger
med Hensyn til Lejekontrakterne.
Resolutionen blev ogsaa anbefalet af
Senator Poindexter af Washington,
Senator MfcCumber af North Dakota,
Ordfører for Tarif-Billen, gik ind paa
at lægge denne tilside længe nok til at
faa La Follettes Resolution behandlet
og stemt over. Senator La Follette
paastod, at Situationen med Hensyn
til Udlejen var en "Sammensværgel
se'. med Støtte af Oliemonopolet.
"Lejekontrakterne er saaledes ordne
de," sagde han, "at de sætter de store
Særinteresser* i StanW til at trække
Olien bort, som tilhører Folket, og sæl
ge deri tilbage til Regeringen for
Flaadens Skibe til ubhie Pristr."
,. .-%!,
&b
Nr. 18
Borgerkrig i Kina
En Hær fra Norden, fra Manchuriet
under General Chang-Tso-Lin og en
fra syd for Peking under General Wii
Pei-Fu kæmper udenfor Peking om
Magten. Begge Parter vil gøre sig til
Herre i Hovedstaden og sætte Præsi
dent Hsu-Shih-Cheng fra .Bestillingen,
da de regner ham for at være for svag
og eftergivende overfor de udenland
ske Magter. I Lørdags udkæmpedes
Historiens første Slag mellem Skibe
og en Luftflaade. I Canton sidder
Sun Yat Sen som Præsident og stiler
efter at samle Kina til en Er^ied. Han
sendte Mænd til Kommandøren paa
ni Krigsskibe, der laa i Floden ved
Canton for at forlange af dem at love
Neutralitet under hans Ekspedition
mod Peking. Kommandøren nægtede
at love Neutralitet, hvorpaa Can ton
Regeringen forlangte, at Eskadren
skulde overgive sig. Dette blev næg
tet, hvorpaa Kanonbaadene gjorde sig
klare til Kamp, antagelig i den Hen
sigt at bombardere Canton.
Pludselig viste tre Bombeaeroplaner
sig over Skibene og begyndte at ka
ste Sprængstof ned. Alle Bomber
faldt i Floden med Undtagelse af den
ene, som traf et af Skibene. Den
sprang med en forfærdelig Eksplosion,
ødelagde Skibet og sendte en Regn af
Vragstumper over de andre otte Ka
nonbaade.
Krigsskibene var aldeles hjælpeløse
overfor Luftskibene, da deres Kano
ner ikke kunde rettes mod Luften.
Overgivelsessignaler blev straks hei
set af hele Flaaden.
Disse Kanonbaade var de sidste af
Peking-Regeringens Flaade.
Slagene i Kinas Borgerkrig raser
idag over tre lange Fronter. Peking
er under Krigslov. Tropperne under
Chang Tso-Lin, den manchuriske Fø
rer, hvis Marsch mod den nordlige
Hovedstad hidførte den nuværende
Krig, vandt en stor Sejr- ved Ma
chang og tog flere hundrede Fanger.
General Wu Pei-Fu, der har skudt
sine Tropper fra Central-Kina mellem
Peking og den fremtrængende Styrke
under den manchuriske, Fører, paa
staar, at Japan staar bag Chang Tso
Lins Tog. Dette blev delvis bekræf
tet af Justin Brandt, en amerikansk
Forretningsmand. Han siger, at Ja
pan giver Chang Tso-Lin fysisk saa
vel som moralsk Støtte. Han passe
rede Togladninger med Soldater klædt
i kinesiske Uniformer, men talende
Japansk.
Bryan skriver til Harding.
I et Brev til Præsident Harding an
befaler William J. Bryan, at en Re
præsentant for de „Forenede Stater
sendes til Genua-Konferensen, ikke
nødvendigvis for at binde dette Land
til Konferensens Slutninger, men for
at raadslaa med Europas Nationer i
et Forsøg paa at rehabilitere Verden.
Han citerede Lloyd Georges Beklagel
se over, at de Forenede Stater ikke
var repræsenteret ved Konferensen i
Genua.
Bryan skrev videre, at det var "en
national og international Ulykke", at
de Forenede Stater ikke traadte ind i
Nationernes Liga. "Ansvaret herfor
er omtrent ligelig fordelt mellem Re
publikanere og Demokrater". "Men
Fortidens Fejl burde ikke være til
Hinder for klogere Handling nu og i
Fremtiden".
Gompers advarer.
v
Samuel Gompers har erklæret, at et
Fond paa flere Millioner Dollars bli
ver brugt i de Forenede Stater for
Bolshevikpropaganda, hvoraf "Stik
penge var tilbudt paa Steder, hvor det
vilde staa sig ilde for det amerikanske
Folk at blive forraadt."
Gompers mener, at de Forenede Sta
ters Anerkendelse af\ "Bolshevikty
ranniét" i Rusland vilde være et "unø
digt og skændigt Forræderi mod Civi
lisationen", og at intet kunde blive
"en større Ulykke for Menneskehe
den." Lenin er siger Gemmers
en "Bandit", beredt til
at
han kan faa som
som" tilhører' 'ét'"'Fc$t
af ham og hans LigOMDWj^'
*t^^'.hvad^
Vederlagr
for \n\n Historical
Lady Astor taler.
Brev lira Washington
War Savings Stamps.