St. Paul tidende. [volume], May 19, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
»v*s
31. Aargang *0/
Nationeries Forbund
Det siges ofte af dem, der_ yil dis
kreditere fhv. Præsident Wilson og
hans Plan om et Folkeforbund, at det
der blev dannet ved Freden i Versail
les, er dødt. Og man har ikke haanen
de Ord nok om det.
Det har dog vundet adskillige Sejre
dets Kommission har løst det øvre
shlesiske Spørgsmaal, idet den gen
lange Maaneder taalmodigt og ofte
tilsyneladende frugtesløst Arbejde en-,
delig har naaet at faa Tyskerne og Po
lakkerne til at gaa ind paa en fredelig
Ordning, saa den Trudsel om .Krig,
som laa der og ulmede, nu er bragt
ud af Verden. Det er dog slet ikke saa
lidt, der er naaet.
Og i Albanien er -der ved Forbundets
Virksontfied fredlagt et andet Hjørne
af Europa, der raskt holdt paa at blive
en Skandale og Kilden til en ny Krig.
Intet andet Maskineri kunde have'be
sørget dette Arbejde, og Forbundet
havde ved sin Indskriden løst ét
Spørgsmaal, der havde plaget Verden
siden 1913.
Nu kommer saa sidst Efterretnin
ningen om, at Forbundet har sat den
internationale Domstol i Virksomhed
for hele Verden, idet man har beslut
tet, at Rusland, Tyskland, Tyrkiet,
Ungarn og Mexico kan indbringe Sa
ger for Domstolen, forudsat at de paa
Forhaand gaar med paa at antage dens
Afgørelser og ikke erklærer Krig over
Tvistemaal for Domstolen. Disse Na
tioner var de eneste, der tidligere ikke
havt havt Adgang til at indbringe Sa
ger for Domstolen.
Beslutningen giver Domstolep vir
kelig Verdensjurisdiktion for første
-Gang. Raadet bestemte, at Lande, der
tillades at procedere for Domstolen,
maa bestride endel af Udgifterne med
Afhøringer for Domstolen i Sager an
lagt af dem. Rusland, Tyskland og
de andre i Beslutningen nævnte Lande
'behøver nu bare at underrette Nation
forbundets Generalsekretær om sit Øn
ske om at forelægge Domstolen spe
cielle Spørgsmaal. Generalsekretæren
vil derpaa underrette Medlemmerne
af Nationforbundet derom.
ET NYT HÆFTE.
Jeg vil herved oplyse, at, jeg har
faaet trykt et lille Hæfte med en Jlæk
ke Bladartikler, som jeg før og efter
Vaabenstilstanden skrev i "Des
Moines Register", medens jeg var i
Brayton, Iowa, og i "Duluth Herald"
efterat jeg var flyttet til Hutchinson,
Minn.
Jeg synes selv, at de fortjener at ken
des af flere af vore Folk, end dem,
som læser disse Blade, og at selv for
dem, som læste dem i disse Blade, kun
de det maaske have- sin Betydning at
faa Lejlighed til at læse dem samlet.
Det er brændende Spørgsmaal, jeg har
behandlet i disse Artikler. Det er
Spørgsmaalene om "Americanism",
om "The Hyphen" og om "The Lan
guage Question".
P/y,
C*/
Det er vel overflødigt at bemærke,
at Bladartiklerne er skrevet paa en
gelsk.
Jeg har endnu ganske enkelte af de
500 Eksemplarer af mine "To Fore
drag", som jeg udgav for godt en
Maaned siden og sælger dem for 10
Cts. Stykket.
Opraab til Kristianenserne i Amerika.
I Anledning af Kristiania Bys 300
Aars Jubilæum 1
lig I
1
V
St. Paul
/ar faaet trykt 500 Eksemplarer
af Qiose Bladartikler, som jeg selv for
handler, og jeg haaber, at mange af
Ugebladets Læsere vil købe dem. Jeg
forlanger 25 Cts. pr. Eksemplar, og for
hver 10 Bestillinger med Betaling gi
ves et Frieksemplar.
Idet vi meget anbefaler vore Læsere
at gøre sig bekendt med Past. Strand
skovs ovennævnte Hæfte med hans
Bladartikle paa Engelsk, skal vi- til
føje, at de er 9 i Tal, og at i dem har
Forfatteren kort, klart og slaaende
fremstillet de historiske Kendsgernin
ger med Hensyn til Sprogbrug og
Sprogfrihed her i Landet samt paavist
den af Friheden og Mangfoldigheden
følgende stærke Udvikling af baade
Befolkningens Kærlighed til Landet
og 'dets borgerlige Orden saavelsom
den storslaaede Dygtighed og Evne til
paa alle Omraader hurtigt og grundigt
at udrette mere, og betydningsfuldere
Ting, end noget andet Land kan op
vise, ogsaa nu, da det gjaldt om at
samle alt og alle til den store Kamp
for Frihed og Selvhævdelse.
I denne Paavisning ligger en stærk
Opfordring, ja vel egentlig en Udfor
dring til dem, som nu paastaar, at
Amerikas fremtidige Styrke og Stor
hed (nogle siger endog: dets Bestaa
en) vil afhænge af Sammensmeltning
og Afskaffelse af alle Sprog undtagen
Engelsk en Udfordring til at svare
paa det Spørgsmaal: Hvorfor mon det,
der hidtil har virket saa udmærket, nu
pludselig skulde være bleven en Fare,
en Ulykke for Land og Samfund?
Enhver ligegyldig om enig eller
uenig med Pastor Strandskov med
Hensyn til Fremtiden maa give
ham Ret med Hensyn til den svundne
Tid, og burde derfor føle sig opfordret
til at klare sine Tanker om Fremtiden
og svare paa ovenstaaende Spørgs
maal.
1924
har Kristiania
Lagene i Amerika forenet sig for at
give sin gamle By en Mindegave som
et beskedent tegn paa den Kærlighed
vi alle nærer for vor Hjemstavn.
Efter Samraad med Autoriteter der
hjemme skal denne Mindegave bestaa
af en Samling Smaahuse, der skal stil
les „til fri Afbenyttelse for Kristiania
Familier, hvoraf et eller flere Medlem
mer er angrebet af Tuberkulose. Hvert
Hus vil faa sin lille Have, og alt vil
blive gjort for at faa det hele saa til
talende og praktisk som muligt.
Paa denne Maa de giver vi ikke alene
vor Hjemstavn et synligt Bevis paa
vore kærlige Tanker men vi.opnaar til
lige, at vor Gave bliver til Velsignelse
for netop de af vore Bysbørn, som
trænger det mest.
Vi-ønsker ikke, at denne Indsam
ling skal misforstaaes: Det er ingen
Nødhjælp vi skal skaffe til Veje. Nej,
vi vil kun faa Lov til at bringe et Be
vis for, at vort gamle Hjem har en
stor Plads i vort Hjerte! Og kan vi
samtidig række en hjælpende Haand
til de, der lider under Tæringens Her
jinger, anser vi os dobbplt lykkelige.
Dette er Mindegavens Tanke!
Vi retter herved en hjertelig Opfor
dring til alle interesserede om at være
med paa dette, efter Evne og Anled
ning.
Minneapolis, Minn.
Kulpriserne.
Hoover har gjort Skridt til ved en
Kpnference at iaa sat en Stopper fpr
Kulprisernes Forhalse.
f.-
c.
Brev fra Paris
(To Byer. Fra Eventyret til Virke
ligheden. Enkernes Hus.)
Paris den 24. April.
Naar man i længere Tid har været
bosat i et Lands Hovedstad, føler man
omsider en vis Trang til ogsaa at lære
et Par af samme Lands Provinsbyer
at kende. Et fransk Ordsprog siger
ganske vist: Naar Paris tager sig en
Pris, nyser- hele Frankrig, og vil der
med betegne, at hele Frankrig saa at
sige er koncentreret i Paris, men dette
slaar nu ikke altid til.
Med visse Mellemrum er der altid
en eller anden større, fransk Provins
by, der for kortere eller længere Tid
fanger hele Landets og en Del af Ud
landets Interesse. Dette gælder i før
ste Række Lyon med sin berømte
"Messe", der ganske har taget Luven
fra Leipzig, og hvor Forretningsfolk
i Tusindvis sætter hinanden Stævne.
For Tiden er det Marseille, der dra
ger de rejselystne Franskmænd til sig
i Anledning af den store Koloni-Ud
stilling, som nylig er aabnet der. Fri
stet af denne Udstillings store Sukces,
lod jeg mig i forrige Uge af en Pari
ser-Kollega forlede til at aflægge den
et Besøg dog ikke uden en vis Be
tænkelighed. P. L. M., som Jernbane
linjen Paris-Lyon-Marseille kortelig
kaldes, har aldrig haft noget godt Ry
paa sig, formedelst de talrige røverske
Overfald og andre Ulykker, der finder
Sted paa denne Strækning. Et villigt
Hoved paastod tilmed en Gang, at P.
L. M. betød "Pour la mort" (Til Dø
den!) Endnu for faa Maaneder siden
hændte det en Nat, at de Rejsende i 1.
Klasses Sovevogn blev totalt udplyn
drede, og for et Par Dage siden var
en Bande Tyve atter paa Spil. Imid
lertid slap jeg uskadt ned til Marseille,
paa hvis Udstillingsterræh jeg i Løbet
af et Par Timer saa at sige foretog
en Rejse Jorden rundt og lærte og saa
en uhyre Mængde.
De fleste tænker sig Frankrig som
et Land, der er begrænset af RJiinen,
Alperne, Pyrenæerne, Kanalen, Mid
delhavet og Atlanterhavet, uden at
ane, at Frankrig i de andre fire Ver
densdele ejer Lande og Kolonier, hvis
Areal er over tyve Gange saa stort
som selve Frankrigs og med en Be
folkning, der langt overgaar Moder
landets.
At udbrede Kendskab derom og
vise, at næst efter England er Frank
rig Verdens største Kolonimagt, har
været denne Udstillings Hovedopgave.
Ingen Udgift har været sparet for at
fremtrylle et Billede af hine fjerne Eg
ne. Pagoder i indisk-kinesisk Stil
veksler med Templer og Moskier fra
Tunis og Marokko, og rundt om i dis
se Bygninger færdes Indfødte i defes
maleriske Dragter og fremviser med
Stolthed det paagældende Lands Pro
dukter*. Man lærer her Folkeslag at
kende, hvis Navne man aldrig har
hørt, og naar det elektriske Lys om
Aftenen kaster sine Straaler over det'
mægtige Udstillingsterræn, kan man
for et Øjeblik tro sig hensat til Tusind
og en Nats Eventyrrige. Saa feagtigt
virker dette Skue.
Dagen efter min Hjemkomst til Pa
ris tog jeg til Reims. En mere slaaen
de Kontrastvirkning kunde vel næppe
tænkes. Fra den brogede, livfulde
Handelsstad ved Middelhavet med he
le Orientens Præg over sig, i Forbin
delse med en Udstilling, der førte en
ind i selve Eventyrets Verden og
saa lige derfra til Reims, det ulykke
lige Reims med" Martyrglorien fra
Verdenskrigen over sig.
Hvordan mon det nu saa ud der?
Jeg var der for et Par Aar siden og
glemmer aldrig denne sørgelige Van
dring mellem Træbarakker, faldefær
dige Ruiner og sønderskudte Huse.
Byen var næsten som uddød, og jeg
rystede vantro paa Hovedet, da man
fortalte mig, at den endnu havde 25 a
30,000 Indbyggere (før Krigen det
firedobbelte). Hvor sov og boede alle
disse ^Mennesker? De beboede fituse
kunde hurtig, tælles, men mafcske hav
de man installeret sig i Kælderne, lige
sota i Krigens Dage.
Og nu skulde jeg efter to Aars F.or
tøh gense den saa haardt prøvede Stad.
Jég glædede -migv pstii Forhaand til at
.'
t«•"x:-"-'
St. Paul, Minn., Fredag den 19. Maj 1922
se den i alt Fald delvis genopbygget og
det daglige Liv pulsere nogenlunde
normalt, men jeg blev bittert skuffet.
Byen gjorde et ligesaa halvdødt Ind
tryk som for to Aar siden, og af "Gen
rejsningen" var der kun yderst lidt at
se. Enkelte Steder fik jeg ganske vist
Øje paa et splinternyt Hus, i hvis Vin
duer der ^prangede Plakater med
Paaskriften "Til Leje". Det virkede
helt underligt at se en saadan Plakat,
som man aldrig træffer paa her i Pa
ris. Bygges der her et nyt Hus, er
det længe i Forvejen udlejet fra Kæl
der til Kvist.
Da jeg om Aftenen vendte hjem fra
Reims, forefandt jeg en Invitation til
"de ærede Pressefolk" om den næåte
Formiddag at tage* et Hus i pjesyn,
som Paris' offentlige Velgørenheds
Institution havde ladet opføre for
Krigsenker med mange Børn. Mange
af disse havde hidtil boet i rene "Hul
ler", for hvilke de maatte betale 25
Francs om Ugen i "Husleje", om man
tør bruge dette Udtryk*. Og nu til
bød man dem en Lejlighed med Gas
og Elektricitet for 1 Franc (ca. 40
Øre) om Dagen.
Imidlertid var mange af Kvinderne
lidt betænkelige ved at modtage dette
Tilbud. "Hvad skal vi med vore
Halmmadratser og fattige Klude i, en
saadan Lejlighed?" ytrede de. "Vi har
jo heller ikke et eneste Stykke Møbel
at stille op i den."
"Naa, er det Møbler, I mangler,"
svarede Direktøren for Velgørenheds
Institutionen, "saa skal I ogsaa faa
dem."
Og nu bor 80 Krigsenker med deres
Børn, ialt 255 menneskelige Væsener,
i en møbleret Lejlighed for en Franc
om Dagen.
Man fristes næsten til at ønske, at
man var Krigsenke.
L. Sw.
Enestaaende Indvandring.
Tyskeren Carl Schallbruch ankom
nylig til Amerika med hele sin verds
lige Ejendom, indbefattet sin Fabrik
og alle sine Arbejdere.
Fabriken, der tilvirker Lommeknive,
medførtes nedpakket i 10 store Kasser,
og hans medbragte Arbejdsstyrke be
staar af hans Hustru, tre kraftige Søn
ner og fem raske Døtre samt en Svi
gersøn og en Svigerdatter. To andre
gifte Sønner og en gift Datter og de
res Børn ventes at ankomme med et
af de næste Dampskibe. Fabriken skal
begynde sin Virksomhed i Newark.
Børnene udfører det lettere Arbejde,
som Afpolering og Indpakning, efterat
det groveste Arbejde er udført af de
^oxne.
Mere Arbejde.
Fra 34 Stater og District of Colum
bia meldes, at for hvert 100 Stillinger
averteret i Løbet af Maaneden var der
150 Ansøgere, mod 201 i Marts, 205
i Februar og 225 i Januar. Dette er
en Nedgang af 33 Procent fra det An
tal, der søgte om' Arbejde 'i de fire
første Maaneder i Aaret.
Der er stadig og vedvarende flere
Folk, der faar Arbejde, hvilket tyde
lig viser Opgang i Industri- og For
retningslivet.
Krigen i Chicago.
Det gaar haardt til i Chicago med Ar
bejderuroligheder ja ligefrem Krig.
To Politimænd blev forleden Dag
skudt, og tre bekendte Arbejderledere
Murphy, Shea og Mader er ar
resterede un(ler Anklage for Mord.
Disse tre Arbejderledere har dog gen
nem sine Sagførere udstedt Benægtel
se af Delagtighed, direkte eller indi
rekte, i Rædselsregimentet.
Mrs. Anna D. Olesen.
Den demokratiske Kandidat for U.
S. Senator fra Minnesota, Mrs. Anna
D. Olesen, Cloquet, som vi omtalte i
sidste Uge, deltog i en "Settlers Re
union" i Bonanza Springs, Big Stone
Lake, den 17. Mij og holdt der en god
og kraftig Frihedstale for den talrige
Forsamling, hvoraf en stor Del van
Norske, saa hup gjorde dxt delvis til
en 17. Maj Tale. VI skal bringe et
Uddrag af den i næste Uge.
^Veftføuftrigenkpétøde os underti
den $24,000,000da»Sg.
V i V Y
de.
,vy:. x- fw\ r*fry "S "W &*.
Brev fra Washington
Washington, D. C. Udfaldet af
Primærvalgene følges med levende In
teresse i Kongressen. Medlemmer af
Senatet og Huset, som er Kandidater
for Genvalg, søger at læse sin Skæbne
i Resultatet af de foreløbige Afstem
ninger. Primærvalget i, Indiana har,
som venteligt var, været fulgt med
spændt Opmærksomhed. Demokra
terne, som stadig er paa Jagt efter
Mærkesager, gør gældende, at Udfal
det maa. betragtes som en -alvorlig
Skrabe for Administrationen.
Republikanerne hævder, at dette er
en fuldstændig fejlagtig Opfatning.
De anfører, at Administrationen og
dens Politik ikke paa nogen Maade var
et Stridsspørgsmaal mellem de to Kan
didater for Nominationen for Senator.
Administrationen blander sig ikke ind
i Fejder mellem Grupper eller Kandi
dater inden Partiet i nogen Stat. Den
har hidtil holdt sig fuldstændig neu
tral i alle saadanne Spørgsmaal og vil
vedblive at gøre det. Præsidenten kan
personlig foretrække en Kandidat for
en anden men hans officielle Hold
ning paavirkes ikke heraf. Han følger
strengt Regelen: "Hands off". Se
nator New er en af hans personlige
Venner, og Præsidenten, som enhver
anden i. hans Sted, havde vel helst
ønsket at se New sejre men hans
Modstander var en anden god Repu
blikaner, og Harding rørte ikke en
Finger for at hjælpe sin personlige
Ven.
Kampen i Indiana var en Styrke
prøve mellem to usædvanlig dygtige
Mænd og erfarne* Politikere. De har
en noget forskellig Opfatning af som
me Spørgsmaal, og de er ogsaa ulige,
hvad Karakteren af deres Evner an
gaar men begge er Mænd af frem
ragende Dygtighed og frygtløst Mod.
Senator New tog Ordet for almindelig
Værnepligt, uagtet Folkemeningen gik
.stærk i modsat Retning og under Pri
mærvalgkampen angreb Beveridge, i
de stærkeste Ordelag, baade Adåmson
Loven og Anti-Trjist Loven. Dette
viser politisk Mod, som skaber Re
spekt blandt Modstandere saa vel som
blandt Meningsfæller.
Begge stillede sig under Valgkam
pen paa Administrationens Side. Beve
ridge erklærede, at han vilde støtte
Administrationen, om han skulde blive
nomineret og valgt. Dette gør det af
med den Paastand, at hans Sejr var
et Mistillidsvotum mod Administra
tionen. Efter Valget udtalte han, at
hans Nomination havde genoprettet
Enighed inden det republikanske Par
ti i Staten, og at det nu vilde være
Slut med al Splid inden dets Rækker.
New udtalte sig paa samme Maade.
Senator McCormick, Formand for Se
natets republikanske Valgkomite, hil
ste Beveridge officielt velltommen til
bage til Senatet, hvor han tidligere har
gjort Tjeneste i en Række Aar med
sjælden Dygtighed.
Carl Lumholtz død.
Dr. Carl Lumholtz, den bekendte
norske Opdagelsesrejsende og Viden
skabsmand, døde nylig under et Op
hold ved Saranac Lake i New York
Stat, 7
"i Aar gammel.
Dansk Gymnastik og Folkedans.
Sidste Efteraar dannedes der i Hart
ford, Conn., en dansk Gymnastikfor
ening med det Formaal at fremme
Gymnastik og Folkedanse blandt Dan
skerne der i Byen. Tanken er ud
gaaet fra Ungdomsforeningen, og man
ge af dennes Medlemmer er ogsaa
aktive Gymnaster. Ledere er Hr. og
Fru Nørregaard fra "Vennelejr" i
Unionville. Baade Hr. og Fru Nørre
gaard er jo højskoleuddannede og har
haft flere Aars Erfaring baade med
Hensyn til Gymnastik og Folkedanse,
idet de har undervist baade ved Høj
skoler hjemme i Danmark og herovre.
Afslutningen paa Vinterens Øvelser
var en Opvisning Lørdag den 6. Maj
Kl. 8 Aften.: E^er var først Opvisning
af Dameholdet under Fru Nørregaards
Ledelse, derefter Herrerne under Hr.
Nørregaards Kommando og til Slut
Folkedanse i Originaldragter. •i"
Tattgen er Flyvernes Værste Fjén-
i'J'rJ i"$* '.XAl-'
-p'
v'o^v,•««'••
V-,.
/*.. -., $#
Nr. 20
BORNHOLMSK LITERATUR.
Bornholmske Sansager og Sange. Af
Karl M. Kofod. Faas hos C. Ras
mussen Co., Minneapolis, Minn.
Pri§ $1.00 portofrit.
Dialekt-Literaturen har efterhaan
den fundet ikke saa faa Dyrkere i Dan
mark baade Jylland, Fyn og tildels
Sjælland har forlængst gode Samlin
ger. Heller ikke Bornholm er uden
en saadan Literatur, som tilmed i For
hold til Antallet af de Læsere, der
fuldt ud kan skatte den, er mindst lige
saa righoldig og indholdsrig som no
gen i Danmark.
En af de mest' produktive og tillige
mest indgaaende sprogkyndige born
holmske Forfattere er Lærer Karl M.
Kofod i Rønne, som tillige udmærker
sig ved sin enestaaende Evne til med
Forstaaelse at skildre den bornholm
ske Folkekarakter. Den ovennævnte
Samling "Sansager og Sange" er den
tredje i Rækken, i hvilken Forfatte
ren lunt og troværdigt fortæller "San
sager" det der i almindeligt Dansk
nærmest svarer til Eventyr og smaa
Krøniker fra det daglige Liv blandt
Bønder og Byfolk baade i Nutid og i
Fortiden, da Bornholmerne stod under
Lybfekkeres og Svenskeres Aag. En
brillant lille Bondekomedie "Harra
slævan" fortjente at "oversættes" til
Brug for Dilettanter med andre Tun
gemaal men den er en Skat, som i
hvert Fald enhver Bornholmer burde
sætte sig i Besiddelse af.
Bogen- er "mest for Bornholmere",
af den gode Grund at den ikke let kan
læses af andre men der er jo ikke
saa faa af dem her i Amerika. Og de
bør nu paaskønne den enestaaende Lej
lighed, som her bydes dem til at nyde
dette friske og fornøjelige Pust fra
Sø, Klipper og Skove ved og paa
"østersøefis Perle" med dens rige Hi
storie og paa dens eget klangfulde
Sprog.
.Brug Lejligheden. Køb og læs
Bogen.
Bornholmer.
DEN STORE BRAND I AALBORG.
Den før omtalte vældige Brand i
Aalborg opstod ved en Kortslutning.
En ung Mand, som bor nær Brandste
det, saa kort før Ildens Udbrud en blaa.
Flamme løbe hen ad den elektriske
Ledning, og en Familie har set det
samme. Mest afgørende er det imid
lertid, at man paa Elektricitetsværket
ca. ti Minutter før Branden konsta
erede, at der maatte være sket en
Kortslutning et eller andet Sted i
Byen.
Over store Dele af "Jylland kunde
man se det mægtige Brandskær, i en
Ig-andsby ca. 2% Mil fra Aalborg var
Skæret saa stærkt, at Beboerne kunde
sidde ude i Gaderne og læse deres
Avis. Ja, det paastaas, at Skæret
kunde ses ved Skagen og vest paa ved
•Vesterhavet. Skaden anslaas til tre
Millioner Kr. Jysk Andels-Foderstof
forretning har paa Pakhuse og Ma
skinanlæg lidt Skade for ca. 700,000
Kr. Hertil kommer Lagrene, som re
præsenterede en Værdi paa ca. en halv
Million. Det lykkedes at redde 15,
000 Tønder Majs, der var oplagret i
Siloen. For Aalborg Foderstofimports
Vedkommende anslaas Skaden til en
kvart Million Kr., for Korn- og Foder
stofimporten til mindst 350,000 Kr.
Trælasthandelen har lidt Skade for
mellem en' halv og trekvart Million.
Desuden er enkelte mindre Pakhuse
samt Elektricitets- og Telefonlednin
ger ødelagt.
Det er 21 Aar, siden Aalborg er ble
vet hærget af saa stor en Brand. Det
var den Gang Aalborg Trælasthandels
Tømmerlager, som brændte.
Dødsfald.
Den ualmindelig dygtige Skuespil
'lerinde Fru Ellen Rindom i København
er iflg. amerikanske Blade død som
Følge af Forgiftning. Tanken er, at
det skulde være Selvmord, foraarsaget
af Nedtrykthed over ikke at kunne faa
Lejlighed til rigtig at udreté noget.
Men paafidelige Oplysninger om enten
det ene eller det andet har vi ikke ericl
nu kunnet faa eller findel
45 pCti
af Befolkningen i de
Forenede Stater bor paa 11 pCt. af
Landets AneaL \n\n V v- x- A .-
Da jeg havde skrevet en af mine
Artikler 1 "Des Moines Register",
skrev Redaktøren af "The Evening
Tribune" i Des Moines: "Mr. Strand
skov of Brayton shows a better per
ception of the dangers involved in the
whole language question than most
men and expresses his idea with force.
We should never forget the result
of prohibiting all use of foreign lan
guages over in European countries.
We should never forget that the clas
sic modern examples of this policy are
Alsace Lorraine and Prussian Poland.
It is true that the suppression of
native tongues on seized territory has
a different aspect from the suppression
of native tongues aipong immigrant
populations. The difference, though,
is important only if we are indifferent
to preserving among the immigrants
the glad, thankful feeling of being iri
a free country.
Moreover the steps from language
intolerance to a schoolmade, discip
linary and perfunctory patriotism are
not numerous nor hard to take.
Europe, taught by tragic experience,
is getting away from these things,
America should not be so shortsighted
as to think there is nothing to beware
ofr
w w. bP
H. C. Strandskov,
Hutchinson, Minn.
Dr. Niels Juell, Formandj
Metr, Bank Bldg.,
Minneapolis, Minn.
John H. Bovim, Kasserer,
10 Lumber Exch.,
Otto Clausen, Sekretær,
3260 Fullerton Ave.,
Chicago, 111.