Newspaper Page Text
»v*s 31. Aargang *0/ Nationeries Forbund Det siges ofte af dem, der_ yil dis kreditere fhv. Præsident Wilson og hans Plan om et Folkeforbund, at det der blev dannet ved Freden i Versail les, er dødt. Og man har ikke haanen de Ord nok om det. Det har dog vundet adskillige Sejre dets Kommission har løst det øvre shlesiske Spørgsmaal, idet den gen lange Maaneder taalmodigt og ofte tilsyneladende frugtesløst Arbejde en-, delig har naaet at faa Tyskerne og Po lakkerne til at gaa ind paa en fredelig Ordning, saa den Trudsel om .Krig, som laa der og ulmede, nu er bragt ud af Verden. Det er dog slet ikke saa lidt, der er naaet. Og i Albanien er -der ved Forbundets Virksontfied fredlagt et andet Hjørne af Europa, der raskt holdt paa at blive en Skandale og Kilden til en ny Krig. Intet andet Maskineri kunde have'be sørget dette Arbejde, og Forbundet havde ved sin Indskriden løst ét Spørgsmaal, der havde plaget Verden siden 1913. Nu kommer saa sidst Efterretnin ningen om, at Forbundet har sat den internationale Domstol i Virksomhed for hele Verden, idet man har beslut tet, at Rusland, Tyskland, Tyrkiet, Ungarn og Mexico kan indbringe Sa ger for Domstolen, forudsat at de paa Forhaand gaar med paa at antage dens Afgørelser og ikke erklærer Krig over Tvistemaal for Domstolen. Disse Na tioner var de eneste, der tidligere ikke havt havt Adgang til at indbringe Sa ger for Domstolen. Beslutningen giver Domstolep vir kelig Verdensjurisdiktion for første -Gang. Raadet bestemte, at Lande, der tillades at procedere for Domstolen, maa bestride endel af Udgifterne med Afhøringer for Domstolen i Sager an lagt af dem. Rusland, Tyskland og de andre i Beslutningen nævnte Lande 'behøver nu bare at underrette Nation forbundets Generalsekretær om sit Øn ske om at forelægge Domstolen spe cielle Spørgsmaal. Generalsekretæren vil derpaa underrette Medlemmerne af Nationforbundet derom. ET NYT HÆFTE. Jeg vil herved oplyse, at, jeg har faaet trykt et lille Hæfte med en Jlæk ke Bladartikler, som jeg før og efter Vaabenstilstanden skrev i "Des Moines Register", medens jeg var i Brayton, Iowa, og i "Duluth Herald" efterat jeg var flyttet til Hutchinson, Minn. Jeg synes selv, at de fortjener at ken des af flere af vore Folk, end dem, som læser disse Blade, og at selv for dem, som læste dem i disse Blade, kun de det maaske have- sin Betydning at faa Lejlighed til at læse dem samlet. Det er brændende Spørgsmaal, jeg har behandlet i disse Artikler. Det er Spørgsmaalene om "Americanism", om "The Hyphen" og om "The Lan guage Question". P/y, C*/ Det er vel overflødigt at bemærke, at Bladartiklerne er skrevet paa en gelsk. Jeg har endnu ganske enkelte af de 500 Eksemplarer af mine "To Fore drag", som jeg udgav for godt en Maaned siden og sælger dem for 10 Cts. Stykket. Opraab til Kristianenserne i Amerika. I Anledning af Kristiania Bys 300 Aars Jubilæum 1 lig I 1 V St. Paul /ar faaet trykt 500 Eksemplarer af Qiose Bladartikler, som jeg selv for handler, og jeg haaber, at mange af Ugebladets Læsere vil købe dem. Jeg forlanger 25 Cts. pr. Eksemplar, og for hver 10 Bestillinger med Betaling gi ves et Frieksemplar. Idet vi meget anbefaler vore Læsere at gøre sig bekendt med Past. Strand skovs ovennævnte Hæfte med hans Bladartikle paa Engelsk, skal vi- til føje, at de er 9 i Tal, og at i dem har Forfatteren kort, klart og slaaende fremstillet de historiske Kendsgernin ger med Hensyn til Sprogbrug og Sprogfrihed her i Landet samt paavist den af Friheden og Mangfoldigheden følgende stærke Udvikling af baade Befolkningens Kærlighed til Landet og 'dets borgerlige Orden saavelsom den storslaaede Dygtighed og Evne til paa alle Omraader hurtigt og grundigt at udrette mere, og betydningsfuldere Ting, end noget andet Land kan op vise, ogsaa nu, da det gjaldt om at samle alt og alle til den store Kamp for Frihed og Selvhævdelse. I denne Paavisning ligger en stærk Opfordring, ja vel egentlig en Udfor dring til dem, som nu paastaar, at Amerikas fremtidige Styrke og Stor hed (nogle siger endog: dets Bestaa en) vil afhænge af Sammensmeltning og Afskaffelse af alle Sprog undtagen Engelsk en Udfordring til at svare paa det Spørgsmaal: Hvorfor mon det, der hidtil har virket saa udmærket, nu pludselig skulde være bleven en Fare, en Ulykke for Land og Samfund? Enhver ligegyldig om enig eller uenig med Pastor Strandskov med Hensyn til Fremtiden maa give ham Ret med Hensyn til den svundne Tid, og burde derfor føle sig opfordret til at klare sine Tanker om Fremtiden og svare paa ovenstaaende Spørgs maal. 1924 har Kristiania Lagene i Amerika forenet sig for at give sin gamle By en Mindegave som et beskedent tegn paa den Kærlighed vi alle nærer for vor Hjemstavn. Efter Samraad med Autoriteter der hjemme skal denne Mindegave bestaa af en Samling Smaahuse, der skal stil les „til fri Afbenyttelse for Kristiania Familier, hvoraf et eller flere Medlem mer er angrebet af Tuberkulose. Hvert Hus vil faa sin lille Have, og alt vil blive gjort for at faa det hele saa til talende og praktisk som muligt. Paa denne Maa de giver vi ikke alene vor Hjemstavn et synligt Bevis paa vore kærlige Tanker men vi.opnaar til lige, at vor Gave bliver til Velsignelse for netop de af vore Bysbørn, som trænger det mest. Vi-ønsker ikke, at denne Indsam ling skal misforstaaes: Det er ingen Nødhjælp vi skal skaffe til Veje. Nej, vi vil kun faa Lov til at bringe et Be vis for, at vort gamle Hjem har en stor Plads i vort Hjerte! Og kan vi samtidig række en hjælpende Haand til de, der lider under Tæringens Her jinger, anser vi os dobbplt lykkelige. Dette er Mindegavens Tanke! Vi retter herved en hjertelig Opfor dring til alle interesserede om at være med paa dette, efter Evne og Anled ning. Minneapolis, Minn. Kulpriserne. Hoover har gjort Skridt til ved en Kpnference at iaa sat en Stopper fpr Kulprisernes Forhalse. f.- c. Brev fra Paris (To Byer. Fra Eventyret til Virke ligheden. Enkernes Hus.) Paris den 24. April. Naar man i længere Tid har været bosat i et Lands Hovedstad, føler man omsider en vis Trang til ogsaa at lære et Par af samme Lands Provinsbyer at kende. Et fransk Ordsprog siger ganske vist: Naar Paris tager sig en Pris, nyser- hele Frankrig, og vil der med betegne, at hele Frankrig saa at sige er koncentreret i Paris, men dette slaar nu ikke altid til. Med visse Mellemrum er der altid en eller anden større, fransk Provins by, der for kortere eller længere Tid fanger hele Landets og en Del af Ud landets Interesse. Dette gælder i før ste Række Lyon med sin berømte "Messe", der ganske har taget Luven fra Leipzig, og hvor Forretningsfolk i Tusindvis sætter hinanden Stævne. For Tiden er det Marseille, der dra ger de rejselystne Franskmænd til sig i Anledning af den store Koloni-Ud stilling, som nylig er aabnet der. Fri stet af denne Udstillings store Sukces, lod jeg mig i forrige Uge af en Pari ser-Kollega forlede til at aflægge den et Besøg dog ikke uden en vis Be tænkelighed. P. L. M., som Jernbane linjen Paris-Lyon-Marseille kortelig kaldes, har aldrig haft noget godt Ry paa sig, formedelst de talrige røverske Overfald og andre Ulykker, der finder Sted paa denne Strækning. Et villigt Hoved paastod tilmed en Gang, at P. L. M. betød "Pour la mort" (Til Dø den!) Endnu for faa Maaneder siden hændte det en Nat, at de Rejsende i 1. Klasses Sovevogn blev totalt udplyn drede, og for et Par Dage siden var en Bande Tyve atter paa Spil. Imid lertid slap jeg uskadt ned til Marseille, paa hvis Udstillingsterræh jeg i Løbet af et Par Timer saa at sige foretog en Rejse Jorden rundt og lærte og saa en uhyre Mængde. De fleste tænker sig Frankrig som et Land, der er begrænset af RJiinen, Alperne, Pyrenæerne, Kanalen, Mid delhavet og Atlanterhavet, uden at ane, at Frankrig i de andre fire Ver densdele ejer Lande og Kolonier, hvis Areal er over tyve Gange saa stort som selve Frankrigs og med en Be folkning, der langt overgaar Moder landets. At udbrede Kendskab derom og vise, at næst efter England er Frank rig Verdens største Kolonimagt, har været denne Udstillings Hovedopgave. Ingen Udgift har været sparet for at fremtrylle et Billede af hine fjerne Eg ne. Pagoder i indisk-kinesisk Stil veksler med Templer og Moskier fra Tunis og Marokko, og rundt om i dis se Bygninger færdes Indfødte i defes maleriske Dragter og fremviser med Stolthed det paagældende Lands Pro dukter*. Man lærer her Folkeslag at kende, hvis Navne man aldrig har hørt, og naar det elektriske Lys om Aftenen kaster sine Straaler over det' mægtige Udstillingsterræn, kan man for et Øjeblik tro sig hensat til Tusind og en Nats Eventyrrige. Saa feagtigt virker dette Skue. Dagen efter min Hjemkomst til Pa ris tog jeg til Reims. En mere slaaen de Kontrastvirkning kunde vel næppe tænkes. Fra den brogede, livfulde Handelsstad ved Middelhavet med he le Orientens Præg over sig, i Forbin delse med en Udstilling, der førte en ind i selve Eventyrets Verden og saa lige derfra til Reims, det ulykke lige Reims med" Martyrglorien fra Verdenskrigen over sig. Hvordan mon det nu saa ud der? Jeg var der for et Par Aar siden og glemmer aldrig denne sørgelige Van dring mellem Træbarakker, faldefær dige Ruiner og sønderskudte Huse. Byen var næsten som uddød, og jeg rystede vantro paa Hovedet, da man fortalte mig, at den endnu havde 25 a 30,000 Indbyggere (før Krigen det firedobbelte). Hvor sov og boede alle disse ^Mennesker? De beboede fituse kunde hurtig, tælles, men mafcske hav de man installeret sig i Kælderne, lige sota i Krigens Dage. Og nu skulde jeg efter to Aars F.or tøh gense den saa haardt prøvede Stad. Jég glædede -migv pstii Forhaand til at .' t«•"x:-"-' St. Paul, Minn., Fredag den 19. Maj 1922 se den i alt Fald delvis genopbygget og det daglige Liv pulsere nogenlunde normalt, men jeg blev bittert skuffet. Byen gjorde et ligesaa halvdødt Ind tryk som for to Aar siden, og af "Gen rejsningen" var der kun yderst lidt at se. Enkelte Steder fik jeg ganske vist Øje paa et splinternyt Hus, i hvis Vin duer der ^prangede Plakater med Paaskriften "Til Leje". Det virkede helt underligt at se en saadan Plakat, som man aldrig træffer paa her i Pa ris. Bygges der her et nyt Hus, er det længe i Forvejen udlejet fra Kæl der til Kvist. Da jeg om Aftenen vendte hjem fra Reims, forefandt jeg en Invitation til "de ærede Pressefolk" om den næåte Formiddag at tage* et Hus i pjesyn, som Paris' offentlige Velgørenheds Institution havde ladet opføre for Krigsenker med mange Børn. Mange af disse havde hidtil boet i rene "Hul ler", for hvilke de maatte betale 25 Francs om Ugen i "Husleje", om man tør bruge dette Udtryk*. Og nu til bød man dem en Lejlighed med Gas og Elektricitet for 1 Franc (ca. 40 Øre) om Dagen. Imidlertid var mange af Kvinderne lidt betænkelige ved at modtage dette Tilbud. "Hvad skal vi med vore Halmmadratser og fattige Klude i, en saadan Lejlighed?" ytrede de. "Vi har jo heller ikke et eneste Stykke Møbel at stille op i den." "Naa, er det Møbler, I mangler," svarede Direktøren for Velgørenheds Institutionen, "saa skal I ogsaa faa dem." Og nu bor 80 Krigsenker med deres Børn, ialt 255 menneskelige Væsener, i en møbleret Lejlighed for en Franc om Dagen. Man fristes næsten til at ønske, at man var Krigsenke. L. Sw. Enestaaende Indvandring. Tyskeren Carl Schallbruch ankom nylig til Amerika med hele sin verds lige Ejendom, indbefattet sin Fabrik og alle sine Arbejdere. Fabriken, der tilvirker Lommeknive, medførtes nedpakket i 10 store Kasser, og hans medbragte Arbejdsstyrke be staar af hans Hustru, tre kraftige Søn ner og fem raske Døtre samt en Svi gersøn og en Svigerdatter. To andre gifte Sønner og en gift Datter og de res Børn ventes at ankomme med et af de næste Dampskibe. Fabriken skal begynde sin Virksomhed i Newark. Børnene udfører det lettere Arbejde, som Afpolering og Indpakning, efterat det groveste Arbejde er udført af de ^oxne. Mere Arbejde. Fra 34 Stater og District of Colum bia meldes, at for hvert 100 Stillinger averteret i Løbet af Maaneden var der 150 Ansøgere, mod 201 i Marts, 205 i Februar og 225 i Januar. Dette er en Nedgang af 33 Procent fra det An tal, der søgte om' Arbejde 'i de fire første Maaneder i Aaret. Der er stadig og vedvarende flere Folk, der faar Arbejde, hvilket tyde lig viser Opgang i Industri- og For retningslivet. Krigen i Chicago. Det gaar haardt til i Chicago med Ar bejderuroligheder ja ligefrem Krig. To Politimænd blev forleden Dag skudt, og tre bekendte Arbejderledere Murphy, Shea og Mader er ar resterede un(ler Anklage for Mord. Disse tre Arbejderledere har dog gen nem sine Sagførere udstedt Benægtel se af Delagtighed, direkte eller indi rekte, i Rædselsregimentet. Mrs. Anna D. Olesen. Den demokratiske Kandidat for U. S. Senator fra Minnesota, Mrs. Anna D. Olesen, Cloquet, som vi omtalte i sidste Uge, deltog i en "Settlers Re union" i Bonanza Springs, Big Stone Lake, den 17. Mij og holdt der en god og kraftig Frihedstale for den talrige Forsamling, hvoraf en stor Del van Norske, saa hup gjorde dxt delvis til en 17. Maj Tale. VI skal bringe et Uddrag af den i næste Uge. ^Veftføuftrigenkpétøde os underti den $24,000,000da»Sg. V i V Y de. ,vy:. x- fw\ r*fry "S "W &*. Brev fra Washington Washington, D. C. Udfaldet af Primærvalgene følges med levende In teresse i Kongressen. Medlemmer af Senatet og Huset, som er Kandidater for Genvalg, søger at læse sin Skæbne i Resultatet af de foreløbige Afstem ninger. Primærvalget i, Indiana har, som venteligt var, været fulgt med spændt Opmærksomhed. Demokra terne, som stadig er paa Jagt efter Mærkesager, gør gældende, at Udfal det maa. betragtes som en -alvorlig Skrabe for Administrationen. Republikanerne hævder, at dette er en fuldstændig fejlagtig Opfatning. De anfører, at Administrationen og dens Politik ikke paa nogen Maade var et Stridsspørgsmaal mellem de to Kan didater for Nominationen for Senator. Administrationen blander sig ikke ind i Fejder mellem Grupper eller Kandi dater inden Partiet i nogen Stat. Den har hidtil holdt sig fuldstændig neu tral i alle saadanne Spørgsmaal og vil vedblive at gøre det. Præsidenten kan personlig foretrække en Kandidat for en anden men hans officielle Hold ning paavirkes ikke heraf. Han følger strengt Regelen: "Hands off". Se nator New er en af hans personlige Venner, og Præsidenten, som enhver anden i. hans Sted, havde vel helst ønsket at se New sejre men hans Modstander var en anden god Repu blikaner, og Harding rørte ikke en Finger for at hjælpe sin personlige Ven. Kampen i Indiana var en Styrke prøve mellem to usædvanlig dygtige Mænd og erfarne* Politikere. De har en noget forskellig Opfatning af som me Spørgsmaal, og de er ogsaa ulige, hvad Karakteren af deres Evner an gaar men begge er Mænd af frem ragende Dygtighed og frygtløst Mod. Senator New tog Ordet for almindelig Værnepligt, uagtet Folkemeningen gik .stærk i modsat Retning og under Pri mærvalgkampen angreb Beveridge, i de stærkeste Ordelag, baade Adåmson Loven og Anti-Trjist Loven. Dette viser politisk Mod, som skaber Re spekt blandt Modstandere saa vel som blandt Meningsfæller. Begge stillede sig under Valgkam pen paa Administrationens Side. Beve ridge erklærede, at han vilde støtte Administrationen, om han skulde blive nomineret og valgt. Dette gør det af med den Paastand, at hans Sejr var et Mistillidsvotum mod Administra tionen. Efter Valget udtalte han, at hans Nomination havde genoprettet Enighed inden det republikanske Par ti i Staten, og at det nu vilde være Slut med al Splid inden dets Rækker. New udtalte sig paa samme Maade. Senator McCormick, Formand for Se natets republikanske Valgkomite, hil ste Beveridge officielt velltommen til bage til Senatet, hvor han tidligere har gjort Tjeneste i en Række Aar med sjælden Dygtighed. Carl Lumholtz død. Dr. Carl Lumholtz, den bekendte norske Opdagelsesrejsende og Viden skabsmand, døde nylig under et Op hold ved Saranac Lake i New York Stat, 7 "i Aar gammel. Dansk Gymnastik og Folkedans. Sidste Efteraar dannedes der i Hart ford, Conn., en dansk Gymnastikfor ening med det Formaal at fremme Gymnastik og Folkedanse blandt Dan skerne der i Byen. Tanken er ud gaaet fra Ungdomsforeningen, og man ge af dennes Medlemmer er ogsaa aktive Gymnaster. Ledere er Hr. og Fru Nørregaard fra "Vennelejr" i Unionville. Baade Hr. og Fru Nørre gaard er jo højskoleuddannede og har haft flere Aars Erfaring baade med Hensyn til Gymnastik og Folkedanse, idet de har undervist baade ved Høj skoler hjemme i Danmark og herovre. Afslutningen paa Vinterens Øvelser var en Opvisning Lørdag den 6. Maj Kl. 8 Aften.: E^er var først Opvisning af Dameholdet under Fru Nørregaards Ledelse, derefter Herrerne under Hr. Nørregaards Kommando og til Slut Folkedanse i Originaldragter. •i" Tattgen er Flyvernes Værste Fjén- i'J'rJ i"$* '.XAl-' -p' v'o^v,•««'•• V-,. /*.. -., $# Nr. 20 BORNHOLMSK LITERATUR. Bornholmske Sansager og Sange. Af Karl M. Kofod. Faas hos C. Ras mussen Co., Minneapolis, Minn. Pri§ $1.00 portofrit. Dialekt-Literaturen har efterhaan den fundet ikke saa faa Dyrkere i Dan mark baade Jylland, Fyn og tildels Sjælland har forlængst gode Samlin ger. Heller ikke Bornholm er uden en saadan Literatur, som tilmed i For hold til Antallet af de Læsere, der fuldt ud kan skatte den, er mindst lige saa righoldig og indholdsrig som no gen i Danmark. En af de mest' produktive og tillige mest indgaaende sprogkyndige born holmske Forfattere er Lærer Karl M. Kofod i Rønne, som tillige udmærker sig ved sin enestaaende Evne til med Forstaaelse at skildre den bornholm ske Folkekarakter. Den ovennævnte Samling "Sansager og Sange" er den tredje i Rækken, i hvilken Forfatte ren lunt og troværdigt fortæller "San sager" det der i almindeligt Dansk nærmest svarer til Eventyr og smaa Krøniker fra det daglige Liv blandt Bønder og Byfolk baade i Nutid og i Fortiden, da Bornholmerne stod under Lybfekkeres og Svenskeres Aag. En brillant lille Bondekomedie "Harra slævan" fortjente at "oversættes" til Brug for Dilettanter med andre Tun gemaal men den er en Skat, som i hvert Fald enhver Bornholmer burde sætte sig i Besiddelse af. Bogen- er "mest for Bornholmere", af den gode Grund at den ikke let kan læses af andre men der er jo ikke saa faa af dem her i Amerika. Og de bør nu paaskønne den enestaaende Lej lighed, som her bydes dem til at nyde dette friske og fornøjelige Pust fra Sø, Klipper og Skove ved og paa "østersøefis Perle" med dens rige Hi storie og paa dens eget klangfulde Sprog. .Brug Lejligheden. Køb og læs Bogen. Bornholmer. DEN STORE BRAND I AALBORG. Den før omtalte vældige Brand i Aalborg opstod ved en Kortslutning. En ung Mand, som bor nær Brandste det, saa kort før Ildens Udbrud en blaa. Flamme løbe hen ad den elektriske Ledning, og en Familie har set det samme. Mest afgørende er det imid lertid, at man paa Elektricitetsværket ca. ti Minutter før Branden konsta erede, at der maatte være sket en Kortslutning et eller andet Sted i Byen. Over store Dele af "Jylland kunde man se det mægtige Brandskær, i en Ig-andsby ca. 2% Mil fra Aalborg var Skæret saa stærkt, at Beboerne kunde sidde ude i Gaderne og læse deres Avis. Ja, det paastaas, at Skæret kunde ses ved Skagen og vest paa ved •Vesterhavet. Skaden anslaas til tre Millioner Kr. Jysk Andels-Foderstof forretning har paa Pakhuse og Ma skinanlæg lidt Skade for ca. 700,000 Kr. Hertil kommer Lagrene, som re præsenterede en Værdi paa ca. en halv Million. Det lykkedes at redde 15, 000 Tønder Majs, der var oplagret i Siloen. For Aalborg Foderstofimports Vedkommende anslaas Skaden til en kvart Million Kr., for Korn- og Foder stofimporten til mindst 350,000 Kr. Trælasthandelen har lidt Skade for mellem en' halv og trekvart Million. Desuden er enkelte mindre Pakhuse samt Elektricitets- og Telefonlednin ger ødelagt. Det er 21 Aar, siden Aalborg er ble vet hærget af saa stor en Brand. Det var den Gang Aalborg Trælasthandels Tømmerlager, som brændte. Dødsfald. Den ualmindelig dygtige Skuespil 'lerinde Fru Ellen Rindom i København er iflg. amerikanske Blade død som Følge af Forgiftning. Tanken er, at det skulde være Selvmord, foraarsaget af Nedtrykthed over ikke at kunne faa Lejlighed til rigtig at udreté noget. Men paafidelige Oplysninger om enten det ene eller det andet har vi ikke ericl nu kunnet faa eller findel 45 pCti af Befolkningen i de Forenede Stater bor paa 11 pCt. af Landets AneaL \n\n V v- x- A .- Da jeg havde skrevet en af mine Artikler 1 "Des Moines Register", skrev Redaktøren af "The Evening Tribune" i Des Moines: "Mr. Strand skov of Brayton shows a better per ception of the dangers involved in the whole language question than most men and expresses his idea with force. We should never forget the result of prohibiting all use of foreign lan guages over in European countries. We should never forget that the clas sic modern examples of this policy are Alsace Lorraine and Prussian Poland. It is true that the suppression of native tongues on seized territory has a different aspect from the suppression of native tongues aipong immigrant populations. The difference, though, is important only if we are indifferent to preserving among the immigrants the glad, thankful feeling of being iri a free country. Moreover the steps from language intolerance to a schoolmade, discip linary and perfunctory patriotism are not numerous nor hard to take. Europe, taught by tragic experience, is getting away from these things, America should not be so shortsighted as to think there is nothing to beware ofr w w. bP H. C. Strandskov, Hutchinson, Minn. Dr. Niels Juell, Formandj Metr, Bank Bldg., Minneapolis, Minn. John H. Bovim, Kasserer, 10 Lumber Exch., Otto Clausen, Sekretær, 3260 Fullerton Ave., Chicago, 111.