St. Paul tidende. [volume], May 26, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
'"t"
Y
31
000
vy,
De vigtige Sagti
Efter Anmodning af New York
Times, det ledende demokratiske Blad
i. Landet, har Formanden for den re
publikanske Nationalkomite tilstillet
Bladet en Artikel angaaende Mærke
sagerne i den forestaaende Valgkamp.
Bladet vil anjnode Formanden for De
mokraternes Nationalkomite om en
lignende Udtalelse.
Mr. Adams' Artikel, som er trykt i
en af de sidste Udgaver af Times, er
en kort og grei Oversigt over de fore
liggende Valgspørgsm aal, som disse,
efter hans Opfatning, vil foreligge til
Vælgernes Afgørelse ved Kongresval
gene til Høsten. Han begynder med
at betone, at Vælgerne i det store og
hele vil have Valg kun mellem de to
gamle Partier. De vil sammenligne
Følgerne af otte Aars demokratisk
Styre under Wilson med Resultaterne
af atten Maaneders republikansk Sty
re under Harding og støtte dét Parti,
som de finder har gjort mest for at
fremme Landets Velfærd.
Uvedkommende Spørgsmaal vil, som
sædvanlig, blive indblandet i Valg
diskussionen men det store Flertal af
Vælgerne er tænkende Mænd og Kvin
der, som vil forstaa at skille mellem
væsentlige og uvæsentlige Spørgs
maal. De har fuld Forstaaelse af, at
de økonomiske Spørgsmaal overskyg
ger alle andre, og at Arbejdet for at
genoprette normale Forhold i Næ
ringslivet er af lige stor Betydning
for alle og enhver af os, som Krigens
Problemer var. De vil sammenligne
Tilstanden i Landet, som den var, da
Harding tog Styret, med Forholdene,
som de finder disse at være næste Høst
og de vil komme til det Resultat, at
meget har forandret sig til det bedre
i disse atten Maaneder, i Landbruge,
i Industrien, i Handelen og, i det hele,
i al Forretning. Qg denne Slutning
vil blive bygget paa deres personlige
Erfaring.
Da det republikanske Parti tog Sty
ret, var hele Regeringsstellet i et Rø
re, Landets Forretning laa nede, og
Landbruget var paa Fallitens Rand.
"Det har vist sig," siger Mr. Adams,
"at Forholdene begyndte at bedres ef
ter Regeringsskiftet. Det vil tage for
meget Plads i denne Forbindelse at
drøfte alle Enkeltheder i det Rege
ringsprogram, som har haft denne Be
dring til Følge. Det faar være nok
at fremhæve, at intet andet Land har
gjort saa store materielle Fremskridt
som vort i Løbet af det. sidste Aar.
Hardings Administration er vokset i
Folkets Tillid stadig og sikkert. Wash
ington-Konferensen, det mest betyd
ningsfulde Skridt, som Verden har
seet, med det Formaal at forebygge
Krig, affødte otte Traktater, som alle
blev stadfæstet i Løbet af
49
w
4.
Dage,
efter at de blev oversendt til Senatet.
Dette er en enestaaende Rekord i in
ternationale Anliggender."
"Det republikanske Styre," fortsæt
ter Mr. Adams, "tog i Arv fra sin de
mokratiske Forgænger en voldsom
Gæld, hang til Ødselhed og slurvet
Forretningsførsel,' sdm, om denne Til
stand havde varet nogle Aar længere,
vilde have bragt Landet til Konkurs.
Budget-Loven, den mest betydnings
fulde 'business legislation', som Kon
gressen har vedtaget i Løbet af et
Slægtled, satte Regeringen i Stand til
at stanse Ødselhed og indføre Spar
somhed i Landets Hushlodning. Intet
andet Land har reduceret sine offent
lige Udgifter i den Udstrækning dette
er skeet i de Forenede Stater i det sid
ste Aar. I intet andet Land er et
stort Underskud blevet saa nær for
vandlet til et Overskud."
"Ingen Kongres har i Fredstid ved
taget saa mange paakrævede og nyt
tige Love som den nuværende. In
gen anden Kongres har vedtaget for
holdsvis saa mange af de af Admini
strationen anbefalede Love. Den Gæld,
som det foregaaende Styre havde stif
tet, maa betales, hvor stor og delvis
unødig den end kan væfe, og den maa
betales af Skatteyderne. En populær
Skattelov har endnu aldrig seet Lyset,
og den republikanske Skattelov har
da ogsaa, som venteligt var, været
Genstand for Kritik. Men denne Lov
har dog redi&erét Skatterne med
i V
dere Reduktion. Ved Samarbejde mel
lem Præsidenten og Kongressen er
Landets -Udgifter reduceret med hen
ved to Billioner Dollars. Liberty
Bonds er steget
15
Procent siden
Marts 1921 og er nu værd pari eller
mere. Pengerenten er af Federal Re
serve Bank nedsat fra 7 Procent til
hvad den var før Krigen. Landbruget
er bragt paa Fode igen ved en Række
Love, som den nuværende Kongres
har vedtaget, og imødeser et lønnende
Aar, medens det var paa Randen af
fuldstændig Ruin, da Republikanerne
overtog Regeringen."
Til Slutning udtaler Mr. .^Adams:
"Det republikanske Parti vil gaa til
Valg paa sin. Rekord. Det vil appel
lere til Folkets gode sunde Sans. Det
vil føre sin Valgkamp paa Grundlag
af Kendsgerninger. Spørgsmaalet vil
blive, om et Arbejde, som er saa vel
begyndt, skal afbrydes eller fortsæt
tes. Der er ingen Middelvej mellem
de to Partier. Folket vil enten hol
de det republikanske Parti ved Roret
eller ved at vælge en demokratisk Kon
gres tilkendegive, at det foretrækker
Demokraternes Politik og Regerings
stel. Hvis dette sidste bliver Udfal
det, vil Regeringsmaskineriet gaa i
Baglaas. Det gode Arbejde Republi
kanerne har udført siden
4.
Marts i
Fjor har været gjort muligt ved det
gode Samarbejde mellem Præsidenten
og Kongressen. En Kongres, som kan
og vil samarbejde med Præsidenten,
er nødvendig, om Partiets Program
for Genrejsning af normale Forhold i
Landet skal kunne blive fuldført."
Mr. Adams taler for det republikan
ske Partistyre, og hans Udtalelser vil
vække Opmærksomhed paa alle Hold.
Republikanerne vil i alt væsentligt
være enige med ham, og sindige De
mokrater vil følge Times' Eksempel
og overveje hvad han siger og under
søge, om hans Paastande stemmer
med Kendsgerningerne, før de gaar til
Valg.
er nbanetakster ne.
I Lørdags Aftes var et Selskab af
Landets fremtrædende Jqrnbanemænd
til Middag hos Præsident Harding,
som havde indbudt dem for at for
handle med dem om Nedsættelse af
Taksterne.
Det eneste Medlem af Kabinettet
tilstede ved Middagen* var Handels
minister Herbert C. Hoover, der har
givet Præsident' Harding Raad med
Hensyn til Jernbanespørgsmaalet og
andre lignende Sager.
Konferensen varede i fem Timer.
De høje Herrer indrømmede, at Kra
vet om Nedsættelse af Fragttaksterne
var berettiget, endskønt de fremholdt,
at der V^ar mange andre Driftsproble
mer, som spillede ind, og som der
maatte tages Hensyn tiL De vedtog
ved Konferensens Slutning en Be
slutning om at nedsætte en Komite
fra Jernbanerne til at tage Spørgs
maalet under Behandling og komme
med en Henstilling om, hvad Jernba
nerne kan gøre frivillig for at nedsætte
Taksterne.
Denne Komite forhandlede allerede
i Mandags Sagen og vil fortsætte
Dag. Det er Mellemstatshandelskomj
missonen. og Jernbanepræsidenter.
Nationalbankerne.
Nationalbankernes Totalresourcer i
Marts udgjorde
$19,850,402,000,
ket repræsenterer en Nedgang af $1,
601,326,000
sammenlignet med i Fe
bruar
1921
og af
hvil­
$93,340,000
$1539°»43®000
gang af
$87,916^00
men en Forøgelse af
beløb sig i Marts til
$800,-
oetté Aar,'tig jiæstc Aar yjj yi-
1921
Brev fra Washington
Det kan ske paa forskellige Maader.
En af disse er kendt under navnet
"reciprocity". Det vil sige: vor Sam
handel med andre Lande ordnes paa
Grundlag af gensidige Indrømmelser,
hvilke er forskellige for hvert enkelt
Land. For Eksempel: Argentina vil
sikre sig et Marked for Frugt her i
Landet, og vi indrammer en lempeli
gere Told paa Frugt, forudsat at Ar
gentina vil gøre en tilsvarende Ind
rømmelse med Hensyn til, for Eksem
pel, Landbrugsmaskinen fra de For
enede Stater. Eller: Tyskland ønsker
et godt Marked for Farvestoffer her
i Landet, og vi sætter en' forholdsvis
rimelig Told paa saadanne Varer paa
Betingelse af, at Tyskland vil sætte
en tilsvarende rimelig Told, for Eks
empel paa Hvede, Kød og Flesk. Told
loven vil paa denne Maade blive for
skellig for de forskellige Lande, med
hvilke vi har Gensidighedstraktater.
James G. Blaine er Reciprocitets-Poli
tikens Fader"'her i Landet. Da han
var Statsminister under Harrison, af
sluttede han en Række saadanne Trak
tater med de andre Republiker i Ame
rika, og de gav Stødet til større Sam
handel med disse Lande. Men Reci
procity bar Beskyttelse som Grundlag
og Udgangspunkt, og da Frihandels
partiet fik Magten efter Valget i
£0
sammen­
lignet med i December 1921. Ind
skuddene beløb sig i Marts tilsammen
til
hvilket var en Ned'
siden i- Februar
$315,336,000
1921.
sideii
tiiskonteringerne
$11,282,579,000,
en Nedgang af $1,542,336,900 siden i
Fjcbroar
og. af
$22,$10,000
Bcqemhér. ,, ... •••.'
siden i
Maal hovedsagelig for Øje. Det
kan ønske at være rustet til at møde
ubillig Behandling i andre Lande i
Toldspørgsmaal. I saa Tilfælde vil
det anse den af sine Toldlove, som har
de laveste Satser, som deri almindelig
gældende Lov og bruge Loven med de
HMexe Satser som svøbe mod Lande,
hvor. det møder, uretfærdig eller uri
melig Behandling. Eller det kan især
%gge an paa at opnaa Toldindrøm
nielser i andre Lande. I dette Tilfael7
de vil det. anse sin .Toldlov »ed .de
højere Satser som tdeh normalfi^og an­
V
Washington, D. C.
En bøjelig Toldlov.
Én "flexible tariff" er bragt i For
slag som en Udvej til at undgaa Tvist
mellem Huset og Senatet med Hensyn
til Grundlaget for Bestemmelsen af
Værditold paa indførte Varer. Huset
vil, som bekendt, at Produktionsom
kostningerne her i Landet skal danne
Grundlaget (American valuation), me
dens Senatet holder paa den nuværen
de Regel, hvorefter Tolden beregnes ef-r
ter Produktionsomkostningerne paa det
Sted, hvorfra en indført Artikel komr
mer (foreign valuation). Det er nu
foreslaaet, at foreign valuation bibe^
holdes, men at Præsidenten giveå
Myndighed til at ændre Toldsatser,
naar dette maatte vise sig paakrævet.
Hvis dette Forslag faar Medhold, vil
vi faa en flexible tariff, det vil sige
*en Toldlov, som kan tillempes let og
hurtig, naarsomhelst dette ansees for
tilraadeligt paa Grund af indtraadte
Forandringer i Produktionsforholdene
her hjemme eller i Udlandet.
Flexible eller bøjelige Toldlove har
sine Ulemper, men ogsaa mange For
dele. En Toldlov, som enhver anderi
Lov, er* stiv og ubøjelig, til den ophæ
ves'eller ændres ved Lov. Dette ligger
i Sagens, eller Lovens, Natur. Men
den er ulig mange andre Love deri, at
den undgaar Forandringer i sin Virk
ning fra Tid til anden, uden at dens
Ordlyd ændres. Mord for Eksempel,
og Straffen for Mord, er det samme et
Aar fra nu som i Dag men en Told
sats kan virke ganske anderledes om
et Aar end forudsat, da Loven blev
vedtaget. Eller en Toldlov kan ved
blive at virke som forudsat i Forhold
til et Land, medens den kan ændre.
Karakter i Forhold til et andet. Eller
et Land kan pludselig slaa ind paa en
ganske ny Toldpolitik, for Eksempel
i Forhold til de" Forenede Stater, hvil
ket gør det nødvendigt eller ønskeligt
for vort Land at ændre, uden Ophold,
Toldsatserne paa Indførsler fra ved
kommende Land. I saadanne Tilfæl
de vilde det være en Fordel at have
en Toldlov, som let kunde tillempes
efter Omstændighederne.
1892,
blev Gensidighedstraktaterne opsagt.
En anden Udvej, som man har valgt
i Frankrige og enkelte andre Lande,
er at have to Toldlove: en med lavere
Toldsatser end den anden. Et Lartd
med en dobbelt Toldlov kan have et
af
23
^VfWisIs'. Vr 'jfr .' »re |w »WS?«'^*Z4V4 «*,
y'"Sy, '.-i,
vende den anden paa Indførsler fra
Lande, som er villige til at gøre til
svarende Afslag i sine Toldsatser for
Tilfældet.
Somme Fagmænd mener, at en tre
Etages Toldlov vilde være endnu be
dre. Middel-Satserne skulde i saa Fald
være den almindelige Lov, medens de
højeste Satser kunde bruges til at fore
bygge eller straffe Forurettelser fra
andre Lande, og de laveste som et
Middel til at opnaa Indrømmelser.
En tredje Udvej er den, som nu er
bragt i Forslag i Washington. Hvis
Præsidenten gives Myndighed til at
ændre Toldsatser, kan han, for Eksem
pel, reducere Tolden paa en Vare, om
Proroduktionsomkostningerne for den
ne Vare skulde stige i Udlandet eller
falde her hjemme eller han kunde for
høje Satserne, em Forholdet! skulde
stille sig omvendt. Forslaget synes at
have Medhold inden Forretningskred
se, skønt det ogsaa har mødt Mod
stand paa disse Hold. Kongressen vil
imidlertid vistnok betænke sig, før den
laaner bort noget af sin lovgivende
Myndighed i denne Sag. En anden
Indvending er, at den foreslaaede Ord
ning vilde være i Strid med Grundlo
ven. Denne Side af Sagen vil selvføl
gelig blive grundig undersøgt, før en
Bestemmelse fattes.
Laan til Farmerne.
War Finance Korporationen vil slut
te sin Virksomhed den 1. Juli, hvis
ikke Lovens Levetid forlænges. Di
rektør Meyer og andre har foreslaaet
en Forlængelse paa et Aar, og disse
Forslag er nu under Behandling i Kon
gressen. Mr. Meyer har nylig afslut
tet en længere Inspektionsrejse i Land
brugsdistrikterne i Vesten, hvorunder
han, efter Paalæg af Præsidenten, un
dersøgte, hvad der kan gøres fra
Landsstyrets Side for at møde Laarie
trangen blandt Farmerne. Han mel
der, at Kornavlerne nu er paa god Vej
igen, og at en Forlængelse af seks
Maaneder vil være alt, som kræves for
deres vedkommende, men at Opdræt
terne trænger Assistance for omtrent
et Aar. Finansministeren mener, at
Forretningsforholdene i Landet vil
være normale om en seks Maaneder,
og at en Forlængelse af Loven paa
seks Maaneder vil være nok.
De Midler, som Korporationen nu
har til Raadighed for Laan, kommer
ikke fra Skatkammeret, men fra tid
ligere Laan, som tilbagebetales. An
søgninger om Laan i April viser en
Nedgang af
25
1
Procent sammenlignet
med Aarets tre første Maaneder.
Krigsprofiterere.
Justitsminister Daugherty er nu re
de til at paabegynde Retsforfølgning
mod Krigskontraktører og andre, som
har beriget sig paa offentlig Bekost
ning under Krigen. Han oplyser i en
Indberetning til Præsidenten, at han
gør Regning paa at indvinde for
Landsstyret omtrent et hundrede Mil
lioner Dollars, som er blevet udbetalt
paa ulovlig Maade. Han kræver, at
Kongressen gør Fortgang med Be
handlingen af Forslag om Bevilgning
af Løn for
nye føderale Dommere
og nok en Grand Jury i District of
Columbia, hvor disse Retssager vil be
gynde. Ellers vil det blive umuligt at
faa alle disse vidløftige Sager behand
let og afgjort i rimelig Tid.
De Kongresmænd, sdm saa bittert
anklagede Daugherty for Sendrægtig
hed, medens han havde alle disse store
Sager under Forberedelse, vil uden
Tvivl nu være blandt de ivrigste til
at paaskynde den Lovgivning, som
han kræver og som er nødvendig for
Øjemedet.
En lang Omvej.
Et Tog, det saakaldte "Sunshine
Special" paa Texas & Facificbanen
til Fort Worth, Tex., fra El Paso,
maatte paa Grund af Oversvømmel
serne gøre en Omvej Paa
382
Vejen mellem Fort Worth og El fø^o
er, ad den vanlige Rute kun
Mill
73
Rejsen* gøres under almindelige Om
sindigheder paa omtrent tb Titter,
nu tog 4et 7i Timer.
Mil.
Udlandet
MØDET I GENUA.
I Fredags sluttedes saa det urolige
Genua-Møde, der af mange regnes for
at have været helt mislykket, medens
mange andre dog ser det som et Lys
glimt i Mørket, som en Begyndelse til
et Samarbejde for Europas Genrejs
ning. Konferensen har hidført Be
gyndelsen til en bedre Forstaaelse
mellem Europas Nationer, Rusland
indbefattet. Endog fra. Frankrig ind
rømmes dette.
Lloyd George har aabenbart været
Hovedmanden. Han sagåe i en Af
skedstale:, at Mødets Historie kunde
udtrykkes med, at det havde været
Solskinsvejr og trist Vejr i Genua, ja
tildels Tordenvejr men at alt dog
endte med klar blaa Himmel.
Vi trænger til al ^lags Vejr for at
faa en Høst, og dersom I rigtig be
tragter Konferensen, vil I finde, at
vi har indhøstet en prægtig Avling.
I Avlingen indbefattede han den fore
staaende Konferens i Haag, Fredspag
ten og Rapporterne fra Finans-, Trans
port- og Økonomi-Kommissionerne.
"Dersom disse Rapporter blev ved
taget," sagde Lloyd George, "vilde de
bidrage til Trivsel og Kraft i det ud
mattede Europa. Disse tekniske Rap
porter alene giver Genua-Konferensen
dens Berettigelse men de maa leves i
Praksis indveksles i Guld."
Han dvælede ogsaa ved det russiske
Spørgsmaal, som han syntes var blevet
drøftet med Ro og Sindighed i Be
tragtning af de vanskelige Omstæn
digheder. Der var ikke blevet svaret
paa det russiske Memorandum men
han syntes han nu ikke vilde forbigaa
det. Han vidste ikke hvad Virkningen
af dette Memorandum havde været i
Rusland, men han var overbevist om,
at Virkningen udenom 'Rusland vår
skadelig. Det vakte Reaktion mod den
forsonlige, Aand, som havde indfundet
sig. Dersom det var Ruslands sidste
Ord, vilde der ikke være Udsigt til
Frugter af det Møde, som skal holdes
i Haag.
Europa og Verden trænger det, som
Rusland kan frembringe, sagde han,
og Rusland trænger mere og mere af
den Hjælp, som Verden kan yde og
gj
erne vil yde.
LLOYD GEORGE KOMMER
HJEM
I Lørdags vendte David Lloyd
George hjem i Triumf fra Genua og
blev givet en enestaaende Modtagelse.
Hele det britiske Kabinet var paa Jern
baneperronen, og omkring
lemmer af Parlamentet ventede lige
udenfor. Hertugen af Athol bød Lloyd
George velkommen i Kongens Navn.
En uhyre stor Folkemasse hyldede
Premierministeren.
Han vil nu hvile sig nogle Dage og
vil først afgive sin Rapport til Under
huset Mandag eller Tirsdag i næste
Uge, og da vil nan sandsynligvis faa
et Tillidsvotum.
Mindehospital.
Det amerikanske Mindehospital for
Børn en Gave fra de Forenede Sta
ters Kvinder og Børn blev i *Søn
dags indviet i Rheims af Myron T.
Herrick, den amerikanske Ambassa
dør.
Franske Trusler.
Frankrig vil handle paa egen Haand,
hvis Tyskland med Vilje undlader at
betale sine Erstatningsafdrag den
Maj og de Allierede ikke kan blive
enige om samlet Optræden, har Præ
sident Poincare erklaeret..
I Strasburg.
I Søndags holdt de franske Krigs
veteraners Nationalforening en Kon
gres i Strasburg i Elsass. Her holdt
Premierminister Poincare- en Tale,
hvori han bl. a. erklærede, at den
Fred, som var kommen med den*Sejr,
som Veteranerne vandt, ikke maatte
forstyrres eller lidt efter lidt vendes
imod Sejrherrerne.
Ingen af eder nærer Had eller vil
øve Vold, sagde1 Premierministeren.
Ingen af ed$r- nærer dé imperialistiske
Hensigter, som stadig tillægge^ os
af Interesserede Æreskændere. Men
her er vi for. nær Grænsen til at nære
Illusioner. Elsass vil aldrig tro
paa
fabelen
om tysk
y •*,-
31.
Afrtsstnicg:'' Elsass
Nr. 21
forstaar altfor let det, som er skjult
bag Politiorganisationerne og Oplag
af Vaaben, som daglig opdages paa det
tyske Riges Omraade. Elsass kan hel
ler ikke tro paa Tysklands moralske
Afrustning. Elsass er for vel under
rettet om vore Naboers inderste Tan
kegang og bemærker gentagne Gange
Ytringer af den. Vi ser jo, hvordan i
flere Lande, især i Amerika, en tysk
Kampagne drives gennem Skrifter i
Favør af Elsass-Lothringens Autono
mi og Neutralitet, hvilket simpelthen
betyder, at man vil have Elsass-Loth
ringen skilt fra Frankrig for saa ge
nere at faa det forenet med Tyskland.
Men det skal ej ske.
Primærvalget i Pennsylvania havde
ikke saa liden Lighed med Primær
valget i Indiana for det republikanske
Partis Vedkommende, og de forskel
lige Udtalelser om Udfaldet og Be
tydningen af de to Valg har fulgt de
samme Linjer. Pinchot, som sejrede
over den regulære republikanske Kan
didat i Kampen for Nominationen for
Guvernør, er, ligesom Beveridge, en
Fremskridts-Republikaner, og Demo
kraterne ser i hans Sejr et Slag i An
sigtet paa Hardings Styre. Republi
kanske Ledere gør gældende, at dette
er en fuldstændig fejlagtig Opfatning.
Administrationen tog ingen Del
Valgkampen, og Pinchot sejrede ude
lukkende paa "state issues" og berør
te ikke nationale Mærkesager i sin
Valgdiskussion. Guvernør Sproulden.
republikansk Partifører i Pennsylva
nia, lykønskede Pinchot med håns No
mination, og erklærer, at han vil gøre
alt han kan for at støtte ham undei
Valgkampen og i hans Arbejde som
Guvernør. Senatorerne McCormick
og Lenroot, begge progressive Repu
blikan'eie, har udtalt den største Til
fredshed med hans Nomination, hvori
de ikke ser en Skrabe for Administra
tionen, og Senator Watson, en kon
servativ Republikaner, har erklæret
sig enig med dem. Det viser sig saa
ledes, at Pinchots Sejr ikke har voldt
Splid inden Partiet, idet begge Fløje
har udtalt sin Tilfredshed med hans
Nomination.
Pinchot har. ellers selv oplyst med af
ønskelig Klarhed, hvor han staar og
hvad han vil. Han erklærer, at har
ikke vil blive Kandidat for Præsident
i
1924,
300
Med­
'"Sti
i
men at Republikanerne i Penn­
sylvania vil fylke sig om Harding.
"Mit Arbejde," siger han, "er at rydde
op i Ugrejerne i Harrisburg, og det
vil kræve det bedste jeg har at give/1
Han tilføjer, at han allerede har mod
taget Forsikringer, som viser, at han
vil have fuld Støtte af et enigt Part?"
ved Valget.
Man har tildels overseet Betydnin
gen af en anden Side ved Primærval
get i Pennsylvania. Medens Pinchot
sejrede med omtrent
10,000
Stemmers
Flertal, havde George Wharton Pep
per, et Flertal paa
211,200
Det er næppe for meget sagt, at
for U. S.
Senator. Hans Modstander tilhører
samme Fløj af Partiet som Pinchot.
Pepper staar fuldt og helt med Admi
nistrationen. Dette viser, at de repu
blikanske Vælgere har handlet selv
stændigt og med sundt Omdømme
De gav Pinchot Sejr, fordi de saa i
ham den bedste Mand for det Arbej
de, som skal gøres i Harrisburg, og
de foretrak Pepper for Senator som
den bedste Mand for Arbejdet i Wash
ington.
to Primærvalg er opmuntrende for det
republikanske Parti i Landet. De vi
ser, at Partiet ser frem til Udvikling,
og at Fremskridtskræfterne indom dets
Rækker er stærke nok til at tage Le
delsen og trække de mere sendrægtige
med sig.
Stor Brand i Albert Lea.
Natten mellem Lørdag og Søndag
opstod der Ildløs i Christiansons Gar
age paa East Williams Street og an
rettede Ødelæggelser for henimod en
Million Dollars, idet flere større For
retninger og en Del mindrfe blev helt
eller delvis ødelagt.
.— Modstanderne af det ifu i Kon
gressen hvilende Toldforslag har en
stemmig Støtte af/alle Eksportører, i
Eintapa, Asien og andre Verdensdele
•"tfe&ir-iréiwtoed Styfé.
disse \n\n Blandt de tilstedeværende Jernba
nepiræsidenter var A. H. Smith, Præ
sident af New York Central Carl R.
Gray, Præsident Union Pacific W.
H, Finley, Præsident Chicago & North
western W.' R. Storey, Præsidejit
Santa Fe H. E. Byram, Præsident
Chicago, Milwaukee & St. Paul How
ard Elliott, Formand i Northern Paci
fics Direktion Ralph Budd, Præsident
Great Northern S. M. Felton, Præ
sident Chicago & Great Western.
i December
St. Paul, Minn-, Fiedag den 26. Maj 1922
D$ tre første af disse Bedrageri
Sager er rettet mod Chemical Founda
tion, Wright-Martin Aircraft Corpora
tion og American Bosch Magneto
Company.
I PENNSYLVANIA.