St. Paul tidende. [volume], June 02, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
31. Aargang
Brev fra Washiagtoe
KONFERENCER.
Et af de fremtrædende Træk ved
Roosevelts Styre var de Konferencer
eller Raadslagninger, han holdt med
Grupper af ledende Mænd i Nærings
livet, naar det gjaldt at faa grejet en
eller anden farlig Floke i en Fart. Det
viste sig ved mange Anledninger, at
dette var et praktisk og heldigt Tiltag.
Alle mindes vistnok endnu det histori
ske Møde i det Hvide Hus, som ledede
til Dannelsen af den bekendte Forligs
kommission, hvem det lykkedes at bi
lægge den store Kulstrejk, som var i
Gang paa den Tid. Dette var første
Gang en omfattende industriel Krig
blev endt ved Mægling og Forlig her
i Landet.
Præsident Harding og hans Raadgi
vere gaar i Rosevelts Spor paa dette'
Omraade. Præsidentens Konference
med Landets Staalfabrikanter i det
Hvide Hus forleden i det Øjemed at
faa dem til at afskaffe, godvillig, 10
Timers Dagen i alle Staalværker vil,
som det ser ud til, lede til Løsningen
af et brydsomt Spørgsmaal i Staalin
dustrien. Vistnok er det saa, at Ar
bejdstiden i Staalværkerne er blevet
gradvis afkortet, til det nu er kun 14
Procent af Arbejderne, som har en
12-Timers Dagen. Under den store Ar
bejdsløshed i de sidste Tider har man
ge Værker indført 8-Timers Dagen for
at skaffe flere Folk Arbejde. Der var
Grund til at antage, at man i disse
Tilfælder atter vil gaa tilbage til to
Shift Ordningen (12-Timers Dag), saa
snart Værkerne fa ar nok at gøre igen.
Præsident Harding indbød Fabrikan
terne til et Møde i det Hvide Hus for
at raadslaa om denne Sag. Han an
tog, sagde han, at de var enige med
ham i, at en Mand ikke kan blive, hvad
han bør være for sin Familie og som
Borger, om han maa arbejde 12 Timer
hver eneste Dag at denne Levning af
tidligere Tilstande er en stadig Kilde
til Utilfredshed og Strejker blandt Ar
bejderne, og at det vil være meget let
tere at antage 8-Timers Dagen som
den regelmæssige Ordning nu, end at
vente til den travle Virksomhed be
gynder. Den kraftige og varmhjertede
Appel faldt i god Jord. Fabrikanterne
erklærede sig enige med Præsidenten
og besluttede at nedsætte en Komite
for at forberede Sagens Gennemførel
se. Det er unødvendigt at tilføje, at
Præsidentens Optræden i denne Sag
har vakt den største Tilfredshed ikke
alene blandt Landets Arbejdere, men
ogsaa blandt alle andre, som interes
serer sig eller virker for bedre sociale
Forholde.
Konferencen med en Del af Landets
Jernbanebestyrere havde ligeledes til
Formaal at opnaa, ved frivillige Ind
rømmelser, hvad det ikke er let at gen
nemføre paa anden Maade. Lavere
Jernbanefragter er, som bekendt, en
Nødvendighed, forat Landets Næ
ringsliv kan udfolde sig med fuld
Kraft. Inter State Commerce Kom
missionen har i længere Tid havt den
ne Sag under Overvejelse og var rede
til at offentliggøre en ny Fragtordre.
Under den gældende Lov kan Banerne
kræve, at Fragterne sættes høje nok
til at sikre dem en rimelig Fortjeneste
eller Afkastning af den anbragte Ka
pital. Præsidenten havde Grund til at
frygte for, at Banern'e vilde modsætte
sig, ad retslig Vej, de Fragtnedsæt
telser, som det ventedes, at Kommis
sionen vilde paabyde, og sammenkald
te det omtalte Møde for ^t bevæge
Banerne til at gøre Indrømmelser, som
Landets Velfærd kræver. Det ende
lige Resultat af denne Konference vil
næppe foreligge før om en Maaneds
Tid.
Lignende Konferencer sammenkaldt
af somme af Præsidentens Raadgivere
har ogsaa havt et heldigt Udfald. Det
nationale Landbrugsmøde enedes om
et omfattende Program for Landbrugs
lovgivning, som har været og vil blive
til stor Nytte for Kongressen. Og
om nogle Dage vil en Kulkonference
sammentræde i Hovedstaden efter An
modning- af Statsraad Hoover. Den
vil tælle Mineejere og Kulhandlere, og
Tanken er at faa i Stand, -ved frivilligt
-Samarbejde,. en Ordning* som?, vil re-
gulere Kulforsyningen og forebyggé.j politisk* -Partier MarndenChar dannet,
utilbørlige Prisstigninger. Der tæn
kes dannet Komiteer bestaaende af
Washington, D. C., 26, Maj. ^Eneejere og Kulhandlere i hvert Di-
Regeringen kan paa denne Maade
gennemføre mange' vigtige Opgaver,
som ligger udenfor dens grundlov
mæssige Magtomraade. Ved at gøre
Brug af sin moralske og almindelige
Indflydelse paa rette Maade til rette
Tid kan den faa løst, ad Frivillighe
dens Vej, Spørgsmaal, som enten ikke
kan være Genstand for Lovgivning el«
ler ikke kan ordnes hurtig tf ok ved
Lov. En af de ledende Grundsætnin
ger i Landets Forfatning er den, at
Landsstyret skal blande sig saa lidet
som muligt i Folkets private Forret
ningsanliggender, og dette stemmer
med Folkets Syn paa disse Ting. Men
hvad Regeringen ikke kan gøre som
Folkets grundlovmæssige Repræsen
tant, kan den ofte udrette som Tals
mand for Folkemeningen. Hvor den
ikke kan eller bør befale, kan den give
Raad og Vejledning, hvilket som Re
gel fører hurtigere til Maalet. En
Handling udføres hurtigere og bedre,
naar den sker af fri Vilje, end naar den
er paabudt ved Lov. Dertil kommer,
at frivillige Handlinger ikke kan forha
les ved Rettergang med Paastand om,
at de strider mod Grundloven. Dette
er af ikke liden Betydning her i Lan
det, hvor Retterne har det sidste og
afgørende Ord angaaende Lovenes
Gyldighed.
Partiløfter.
Præsident Harding er en politisk
Idealist. I en kort Tale, han holdt ved
et Møde af Republikanere forleden
Dag, erklærede han, at han selv var
skuffet, fordi det ikke havde været
muligt, under de nuværende Forhold,
at udføre alt han havde haabet, da han
tog Styret. "Men," tilføjede han, "po
litiske Partier kan ikke altid gennem
føre alt de lover. Det kan synes rart,
men det er sandt, og I vilde have min
dre Respekt for dem, om de lovede
mindre. Jeg tror paa et Parti, som har
høje Idealer og lover at virke for de
res Gennemførelse."
Et Parti maa holde sine Løfter, om
det har Magt dertil, ellers har det in
gen Ret til at bestaa. Paa den anden
Side, et Parti, som ikke kan se ud over
Dagens Gerning som med Hensyn
til politiske Opgaver lever fra Haand
til Mund ophører at leve et virke
ligt Liv naar denne Dagens Gerning er
gjort. For at være en ledende og bæ
rende Kraft i Samfundet, maa et Parti
være langsynt det maa se og ville
mere og love mere, end der kan udfø
res i en Haandsvending. Hvis det lo
ver at gøre, hvad det tror bør gøres,
og gør alt hvad der kan gøres fra Tid
til Tid, kan det ikke anklages for Brud
paa Valgsløfter, men har Krav paa
sine Tilhængeres Tillid og Modstande
res Agtelse.
I Norgé, og vel ogsaa i andre Lande
i Europa, har. man fundet et praktisk
Udtryk for den Tanke. Præsidenten
har udtalt. Partierne der opstiller en
dobbelt Platform, eller om almindelig
Udredning af dets Syn paa Udviklin
gens Gang og Maal og de Foranstalt
ninger og Reformer, som kræves for at
naa dette Maal og et kort, praktisk
Anbej
derprogram", som forklarer,
hvad Partiet vil gennemføre i den fo
restaaende Valgperiode. En saadan
Platform giver Udtryk for et Partis
Idealer og giver særskilt Oplysning.
om, hvilke Spørgsmaal der vil blive
optaget til øjeblikkelig Løsning og
hvorledes disse Spørgsmaal vil blive
løst.
Kvindeparti.
Landets Kvinder har i mere end et
halvt Aarhundrede arbejdet for at op
naa politisk Ligestillethed med Mæn
dene. Men nu, da de har sejret over
hele Linien, er der- en Dcl'af dem, som
er uvillige tit sit gennemføre. i Praksis
den Ligestiltethed WeAar-wsnM:
ml- ikke* h&Ve noget at Ig^re ihed de
Ska'
••ed en Centralkomite i
blandt sine Medlem­
mer vii Repræsentanter fra Han
delsdepartemthtet. Ved at holde Spe
kulanter ude og fjerne alle unødige
Mellemmænd fra Kulhandelen, haaber
man at sikre stadig og regelmæssig
Forsyning og rimelige Priser.
l-Dcv
eller danne nye Partier i Forening
med Mænd de vil have et særskilt
Kvindeparti, som kun skal tælle Kvin
der de vil gaa til Valg som Kvinder,
ikke som almindelige Borgere.
Blandt de mange fremragende
Mænd, som har udtalt sig mod denne
Bevægelse, er ogsaa Præsident Har
ding. Som alle frie Lande er de For
enede Stater et Parti-styret Land, og
som alle sine Forgængere er Præsi
denten en god Parti-Mand. Han me
ner, at Kvinder saa vel som Mænd kan
tjene Landet bedst ved at slutte sig
til et af de bestaaende Partier. I en
Tale, han holdt her om Dagen til en
Forsamling Kvinder, sagde han blandt
andet:
"Det glæder mig, at vore Kvinder nu
ka ntage fuld Del i vort politiske Liv.
kan tage fuld Del i vort politiske Liv.
til et af de Partier vi har. Ingen Grup
pe Kvinder kan vide paa en Prik, hvad
der vilde være bedst for dem, uden at
raadføre sig med Mænd, lige saa lidt
som nogen Gruppe af Mænd kan vide,
hvad der vilde være bedst for dem,
uden at raadføre sig med Kvinder.
Det skulde bedrøve mig meget, om
den Dag skulde komme, da vi her i
Amerika har, Partilinier, som bestem
mes véd Køn."
Det store Flertal af Landets Kvin
der er vistnok enige med Præsidenten
i dette. Partidannelser paa Grundlag
af Køn vilde være et Vrængebillede
af den almindelige Stemmeret og noget
af det værste, som kunde times Lan
det. De Kvinder, som tror paa et sær
skilt Kvindeparti, synes ikke at for
staa, at de i Virkeligheden arbejder
for at genopvække eller holde i Live
den gamle Tingenes Tilstand, da Kvin
den, borgerlig set, var et underordnet
Væsen i Samfundet. Et Kvindeparti
var paakrævet under Kampen for
Stemmeretten ikke nu, da denne er
opnaaet.
I de skandinaviske Lande og Fin
land har Kvinderne havt Valgret i en
Række af Aar, først ved de lokale og
senere ogsaa ved de nationale Valg.
De har ikke vedligeholdt særskilte
Kvindepartier, efterat de opnaaede
Stemmeret. De kan have havt sit eget
Syn paa enkelte Spørgsmaal eller sin
egen Opfatning af den forholdsvise
Betydning af de forskellige forelig
gende Opgaver men de har søgt at
gøre sine Synsmaader gældende inden
de respektive Partier, de har sluttet
sig til, ikke ved at danne Udelukkende
Kvindepartier. De har gaaet til Valg
ved Siden af Mændene for det fælle s
Partiprogram.
Mange af disse Kvinder er nu bo
satte her i Landet og vil gøre Brug
af sin Stemmeret her i større Udstræk
ning end andre fremmedfødte Kvinder.
De er fuldstændig enige med Præsi
denten i denne Sag. Her som i Føde
landet vil de stemme, ikke som Med
lemmer af et Kvindeparti, men som al
mindelige Borgere og Medlemmer af
et af de bestaaende Partier. Det sam
me gælder vistnok ogsaa de andre
kvindelige Vælgere af fremmed Fød
sel.
Spekulation.
The Futures Trading Act har Be
stemmelser, som er i Strid med Grund
loven og derfor er ugyldige, siger
Landets Højesteret i en nylig afsagt
Dom. Den nævnte Lov søger at re
gulere Børsspekulation ved Hjælp af
Beskatningsmyndigheden. Højesteret
siger, at dette ikke lader sig gøre ^Be
skatningsmyndigheden kan ikke bru
ges paa den Maade. Ellers er Loven
grundlovsmæssig, siger Retten. Dette
gælder altsaa ogsaa Forbudet mod
"puts and calls", hvilket er Gambling
og intet andet.
Der foreligger allerede Forslag i
Kongressen til en Ændring af de Be
stemmelser i Loven, som Højesteret
har underkendt, og man haaber at faa
dette Forslag vedtaget i Løbet af det
nuværende Møde af Kongressen. En
Del ledende Børsmænd har taget
Skridt til at fjerne en Del af de Ud
vækster paa Børsernes Handel med
Kornvarer, som har været Genstand
for Kritik og Klage fra Farmernes
Side.
'Dir et? nu over 700,000 traad
løse Telefon Modtageteesfcppar&tar i
ae Forefcéde^Steter
St. Paul, Minn., Fredag den 2. Juni 1922
Amerika
POSTKONTORERNES INDTÆGTER I
APRIL
Postvæsenet har lige udsendt en
Over sigt over Frimærkesalget og
andre Indtægter i halvtreds af Lan
dets største Postkontorer i April
Maaned. Indtægterne i disse
halvtreds Kontorer beløb sig til over
22 Millioner Dollars. Dette er mere
end dobbelt saa meget som de samme
Postkontorer tog ind i det samme
Tidsrum i hoget Aar før 1913, og flere
Millioner mere end der nogensinde er
blevet taget ind med Undtagelse af
April 1920, da Indtægterne var 340,
000 Dollars were. Postvæsenets
Indtægter er et godt Barometer over
Forretningsgangen hele Landet over,
og da Indtægterne nu er gaaet saa
godt fremad, synes det at antyde, at
de daarlige Tider nu er ved at for
svinde. Af de halvtreds Postkontorer
var der kun'tre, der ikke kunde frem
vise en betydelig Fremgang over
April 1921. I New Yorks Postkontor
var Indtægterne for Maaneden
omtrent halvfemte Million Dollars.
Pakkepost-Portoen.
Poststyrelsen mener, at det, om det
skal lykkes at faa ophævet det aarlige
Underskud paa ca. $100,000,000, mu
ligvis vil blive nødvendigt at forhøje
Portoen for Pakkepostpakker.
Fjerde Klasses Postsager havde for
øget sig fra 4.79 Procent af samtlige
Postsager i 1917 til næsten 60 Pro
cent af Totalvægten af al Post, som
nu daglig udsendes.
OLIVENDYRKNING I AMERIKA.
Olivendyrkning i de Forenede Stater
havde sin Begyndelse for 150 Aar Si
den, da nogle Franciskanermunke
bragte Olietræer med sig fra Evropa
og plantede dem i deres Have om
kring Missionsppsten ved San Diego
i California. Siden den Tid har
Dyrkningen af Olietræer spredt sig
over en stor Del af California og
Arizona, og paa enkelte andre Steder.
Det er dog først i de sidste 35 Aar
at Olivendyrkningen har intaget en
fremtagende Plads i Amerikas Frugt
avl. Her i Amerika produceres der
nu til Dags mest de syltede modne
Oliven.—de sure grønne umodne Oliven
kommer næsten alle fra Evropa. Ind
til Aaret 1900 blev næsten hele Avlen
benyttet til Udpresning af Olie, men
nu presses der kun Olie af de modne
Oliven som er for smaa til Hensylt
ning.
Dyrkning af Olietræet kræver et
temmelig varmt Klima, En stærk
Frost kan let dræbe Træerne, og en
mild Frost ødelægger som Regel Frug
ten. Det tørre Klima i dét sydlige Cali
fornia og i de sydvestlige Ørken Egne,
hvor den nødvendige Fugtighed til
vejebringes ved Irrigation, synes at
være det ideelle for gode Resultater.
Landbrugsdepartment^t har nu udgi
et en Haandbog "Olive Growing in
the Southwestern States", der fortæl
ler alt muligt angaaende Oliven avl.
Bogen, der er rigt illustreret, sendes
gratis til enhver, der skriver til U. S.
Dept. of Agriculture, Washington, D.
C. og beder om "Farmers" Bulletin
No. 1249.
SVOVLMINER M. M. I AMERIKA.
En Rapport, som vi lige har mod
taget f^a U. S. Geologic Survey: giver
en Række interessante Meddelelser
angaaende Mineral produktionen i 19
21. Det vil vistnok overraske mange
at høre, at vi her u Landet har 4
Svovlminer (to i Texas, en i Louisiana
og en i Nevada), og at Værdien af det
Svovl, som produceres her i Landet,,
kommer temmelig nær Værdien af alt
det Guld, som Guldlandet frembringer.
I 1921 produceredQ Minerne 1900,000
Tons Svovl til en Værdi af omtrent
40 Millioner Dollars, samt 5,600,000
Tons Svovlsyre, der havde en Vaprdi
af 59 Millioner Dollars.
Der er vistnok heller ikke mange,
som ved af, at vi har store Stenbrud,
hvor der brydes Slibesten. I 1921
udsendte disse Brud ikke mindre end
26,000 Tons Slibesten, for hvilke de
modtog 1,227,000 Dollars. En Mængde
af disse Slibesten benyttes i Papifs-?
fabrikkerne til at omdamx^fTræst&m*
merne. til Papir,
Kalkmergerfc, ewitntawjiémr tita me­
get om i Danmark, nævnes ikke til
herovre, og dog produceredes der i
1921 54,000 Tons "Calcareous marl"
til Værdi af 184,000 Dollars. Det
benyttedes udelukkende som Gful
ningskalk. Størstedelen heraf kom fra
Virginia. Nye Mergellejer blev fundet
i Michigan og Wisconsin.
Stor Oversvømmelse.
55,000 Kvadrat Mil af Louisiana blev
nylig sat under Vand som Følge af
Brud paa Dæmningerne langs Missis
sippi-Floden. Skaden paa Ejendom og
Afgrøder løber op i Millioner af Dol
lars.
Vin.
Vin af Løvetand er det, iflg. en Ken
delse af Forbudskommissær Haynes,
ulovligt at lave. Det er tilladt at lave
Frugtvin, men da Løvetand ("Dande
lions") ikke er nogen Frugt, ergo o.
s. v.
Philippinerne.
Fra Washington hedder det, at Re
geringen er aldeles afgjort imod, at der
gives Filipinoerne Selvstyre endnu, og
den Delegation fra Øerne, der nu er
paa Vej her til Landet for at skulle
agitere for Philippinernes Uafhængig
hed, kan derfor ikke vente at faa deres
Ønsker opfyldt.
Krigsminister Weeks udtalte, at naar
man ventede fuldstændigt Selvstyre og
Ret til selv at vælge Guvernør, men
samtidigt Ønskede Beskyttelse fra de
Forenede Stater, naar det gjaldt inter
nationale Sager, og financiel Støtte,
naar det tiltrængtes, vilde man ikke
faa sine Forventninger opfyldte.
"De Forenede Stater gaar ikke ind
paa at overtage Forpligtelser uden at
have Myndighed."
Som bekendt udtalte Generalerne
Wood og Forbes sig i deres Rapport
ogsaa imod, at Philippinerne blev gi
vet fuldstændig Uafhængighed for
nærvåerende.
Regeringen har bedt Wood om at
fortsætte som Guvernør over Øerne
indtil næste December.
Presbyterianerne og Brugen af Auto
mobiler om Søndagen.
Mødet i Des Moines har udtalt sig
imod "movies" og alt unødvendigt Ar
bejde om Søndagen. Derimod ned
stemtes et Forslag om at søge at for
mindske Brugen af Automobiler om
Søndagen, undtagen for at føre Folk
til og fra Kirke og til Udførelse af
Barmhjærtighedsgerninger. 314 stem
te imod, 233 for.
Stort Resultat.
Har De hørt Tale om den Mand, som
avler over Halvparten af hele Verdens
Agurkfrø? For 19 Aar siden gav iflg.
"Dagl. Tid." Lægerne i en By i Iowa
ham op og fortalte ham, at han ikke
havde længe at leve. Men D. V. Bur
rel vilde ikke dø. Han solgte det lille,
han ejede i Iowa, og rejste ud til Co
lorado. Der købte han sig en lille 10
Acres Farm og begyndte at dyrke
Grøntsager. Hans Arbejde i det fri
og Colorados Klima hjalp ham og
gjorde Lægernes Ord tilskamme, og
hans medfødte Arbejdslyst og Energi
har bragt ham den Sukces, som nu
vækker Opsigt i Forretningsverdenen.
Allerede det andet Aar, han var i
Colorado, havde'* han sluttet Overens
komst med 26 Huse i Denver og Colo
rado Springs om at levere dem sin
Farms Produkter. Det var da han var
kommen saa langt, at han begyndte at
tænke paa at avle Frø, og det tredje
Aar aåbnede han en lille Frihandel i
Rocky Ford og lod nogle faa smaa
Prislister trykke. Aaret derefter send
te han ud 25,000 Kataloger, og i aar
vil over 400,000 af hans Frøkataloger
pr. Post blive sendt til alle Verdens
Lande, hvor han nu leverer sit Frø.
Nylig sendte han en Forsendelse af
Vandmelonkærner til Holland, og han
har ogsaa indført en Forsendelse af
Løg fra Kanarieøerne. I Løbet af 19
Aar er D. V. Burrelis 10 Acres Grønt
sag-Farm vokset til 50,000 Acres, paa
hvilke alle Slags Frø fra "Sweet Peas"
til Løg nu avles. Han har et lille
40
40
Acres Blom-
$teifced~p^, nafcste Mark. Næsten ajle
de Cantaloupe-MekHien aom. avles i de
vestlige -Stater, -er-af Fift fra JBurrells
Frø-Farm. En Forvandling fra eq af
r,
v 'V
•'V^
•v,'v
Nr. 22
Lægerne opgivet Mand til en heldig
Forretningsmand, der vejer sine 180
Pund, høres ud som et Eventyr men
det er den sandfærdige Beretning om
D: V. Burrell, Colorado Frøhandleren.
Største Damper.
"Majestic", det tidligere store tyske
i Skib "Bismarck", men nu tilhørende
I i vide Stjerne Linien, kom nylig til
New York fra England efter at have
tilbagelagt Vejen over Havet i kortere
Tid end noget andet Skib, har udført
dets "Jomfru"-Rejse over Atlanterhav
vet. Turen tog 5 Dage og 16 Timer
fra Cherbourg, Frankrig, til New
York.
Fremgang.
Næringslivet tager sig fremdeles op
•og det fort ogsaa i somjne Grene.
Staalindustrien, et af de paalideligste
af alle Velfærdsmaalere, øger sin Pro
duktion stadig og hurtig og er endog
forberedt paa, at der vil blive følgelig
Mangel paa almindelige Arbejdere om
en tre Maaneders Tid. Høstudsigter
ne er gode, og Priserne paa Land
brugsprodukter vedbliver at være til
fredsstillende. Jernbanernes Indtægter
stiger, hvilket har sat Banerne i Stand
til at anskaffe nye Vogne med videre
•i stor Maalestok og vil gøre det let
tere for dem at imødekomme Kravet
om nye Fragtnedsættelser. Whole
sale-Priserne er fastere baade her og
i ledende Lande i Europa, hvilket op
fatets som et Tegn paa, at Nedgangs
perioden er forbi. Spild ikke mere Tid
med at klage over de daarlige Tider,
som snart vil være en Saga blot. Gør
dig i Stand til at høste din Del under
de gode Tider, som nu er paa Vej og
om ikke længe vil skabe Liv og Virk
somhed paa alle Hold.
The Packers and Stockyards Act
har været Genstand for Angreb fra to
modsatte Retninger. En Del Opkøbe
re i Chicago Stockyards paastod, at
den var grundlovsstridig, fordi den
paatog sig at regulere Forretninger,
som Kongressen ikke har Ret til at
blande sig i. Og i Minnesota har den
vakt Utilfredshed, fordi den ikke gaar
langt nok og ikke har saa skarpe Be
stemmelser som Statens Lov om sam
me Sag til Beskyttelse for Opdrætte
re, som sender Kvæg til Markedet.
Landets Højesteret udtaler i sin
Dom i den i Chicago anlagte Sag, at
en Stockyard ikke er en udelukkende
privat Forretning, men hovedsagelig
et nødvendigt Led i Mellemstatshande
len for at sikre, at en vigtig Forbrugs
artikel kan flyde let og uhindret i
Handelen fra Stat til Stat, og at Kon
'gressens Ret til at regulere Mellem
statshandelen omfatter som Følge der
af ogsaa Stockyards. Retten finder, at
Loven er grundlovsmæssig.
Enkeltmænd som Stater, maa gøre
sig fortrolige med den Kendsgerning,
at naar det gælder Ordning af Anlig
gender, som i sin Natur er nationale,
maa Landsstyret være Bas.
Bonus-Spørgsmaal afgjort.
Udlændinge, der krævede Fritagelse
for Krigstjeneste, men senere lod sig
bevæge til at gaa ind i Armeen, har
ikke Ret til Soldaterbonus fra Staten
ifølge Højesteretskendelse. Kendelsen
stadfæster en Kendelse afgivet af den
Kommission, der undersøger Bonus
Krav, hvorved Gust L. Rydigers Krav
paa $210 i Bonus blev afvist.
Rydiger kom til Minnesota fra Sve
rige i 1913 og erklærede i 1914 sin
Hensigt at blive Borger. 5. Juni 1917
registrerede han for Udskrivning, men
forlangte Fritagelse som Borger af et
andet Land. Han blev taget til Mili
tærtjeneste i Februar 1918 og tjenst
gjorde i 15 Maaneder.
Kendelsen vil gælde for flere lig
nende Sager og menes i Kapitoliet at
ville spare Staten mellem $200,000 og
$400,000. Den vil ogsaa gøre det mu
lig for Bonus-Kommissionen og Un
dersøgelseskommissionen at frem
skynde Afgørelsen af mange Krav, der
var afhængige af Afgørelsen i denne
Sag.
Der tales om, at en ny Bill vil blive
foreslaaet for næste Legislator for at
muliggøre Betaling af Bonus til de
Udlændinger, der har gjort sig fortjent
jkifcdét ,v
4 \n\n Acres Løgbed og et
Stockyard Loven.