St. Paul tidende. [volume], June 09, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
V
I ^S:
-V 'k^if
clv
31. Aargang
Brev fra Washington
%rfy
Washington, D. C.
ernbariefragterne.
alle foreliggende praktiske
aal er en Nedsættelse af Jern
ne det vigtigste. Intet vil-
^djz?^igere eller kraftigere til
fortScs udring af Næringslivet.
Den af 1 /state Commerce Kommis
sionen nylig udstedte Ordre om en
gennemsnitlig. Reduktion af 10 Pro
cent for hele Landet blev derfor hilset
med almindelig Tilfredshed. Loven be
stemmer, at Jernbanerne skal have Ret
til at kræve Fragtsatser, som er høje
nok til at sikre dem en rimelig Fortje
neste, 6 Procent, paa den anbragte Ka
pital. Kommissionen antager, at de nye
Satser vil indbringe 5% Procent, hvil
ket den anser for en rimelig Fortjene
ste under de foreliggende Omstændig
heder.
Kommissionens Ordre er ikke ende
lig i sin nuværende Form er den egent
lig kun en Underretning om, at den
vil udstede formel Ordre om, at den
nævnte Reduktion vil træde i Kraft
fra r. Juli. Den har ønsket at give Ba
nerne dette Varsel, for at de kan have
Anledning til at forberede sig for An
ledningen. Hvis de beslutter at be
kæmpe Nedsættelsen med alle Midler,
som staar til deres Raadighed, i og
udenfor Retterne, kan Sagen trækkes
i Langdrag. I)et var for at hindre det
te, at Præsident Harding anmodede
nogle af Landets ledende Jernbane
mænd at komme til det Hvide Hus for
at drøfte Sagen. Han søgte at overbe
vise dem om, at en Nedsættelse er ab
solut nødvendig af Hensyn til Næ
ringslivets Krav, og at det bedste for
Banerne selv, som for Landet i det
hele, vilde være, at de godvillig gik
med paa en Nedsættelse.
Denne Appel Jtil Jernbanemændenes
Almeninteresse og sunde Sans har
haft gode Følger. Den bebudede Ned
sættelse har mødt mindre Kritik in
den Jernbanelejren, end mange havde
ventet, og Jernbanemændene har i det
hele indtaget en imødekommende
Holdning. De har regnet ud, at Ned
sættelsen vil formindske Banernes Ind
tægter med omtrent 225 Millioner Dol
lars om Aaret, og de gør gældende* at
de ikke kan staa dette Tab, medmindre
Arbejdslønnen for Jernbanefolk ned
sættes. Railway Wage Board har haft
denne Sag under Overvejelse i læn
gere Tid-og har netop udstedt en Or
dre om Nedsættelse af Lønnen for
Sektionsarbejdere fra 1. Juli, varie
rende-fra. en til fem Cents Timen. Den
satnlede Besparelse for Jernbanerne
som Følge af denne Reduktion vilde
andrage til omtrent 50 Millioner Dol
lars om Aaret. Dette er ikke nok til at
dække Fragttabet Tabet ved en
Fragtnedsættelse af 10 Procent men
det atitages, at lavere Fragter vil brin
ge større Forretning, hvilket vil opveje
en stor Del eller alt af det nævnte
Tab.
Railway Labor Board's Ordre er
imidlertid ikke enstemmig Arbejder
nes Repræsentanter paa Boardet stem
te mod Beslutningen. Dette antyder,
at Arbejderne maaske vil modsætte
sig den paabudte Nedsættelse, og i saa
Fald vil nye Vanskeligheder melde sig.
Der vil maaske blive nye Anledninger
for Præsidenten til at prøve, hvad han
kan udrette som Mægler og Forsoner
i denne Sag.
Søvejen til, Duluth.
Ict£mg2-S
Tanken om St. Lawrence-Kanalen
vinder stadig i Styrke. Vesten og Mel
lemvesten er enstemmig for dette sto
re Anlæg, og siden Administrationen
udtalte sig saa afgjort for Sagen, har
New York gradvis opgivet sin Mod
stand. Debaten mellem Guvernør Mil
ler, New York, og Guvernør Allen,
Kansas, i Chicago forleden viser dette.
New York begynder at indse, at de
mangfoldige Millioner, som denne
Skibskanal vil indspare.^for Vestens
Folk, ikke betyder et tilsvarende Tab,
eller noget Tab, for New York, men
at Vindingen for Vesten i Længden
1^8" "blive til Gavn ogsaa ior Storbyen
ved Atlanterhavet.
/S, -i. »*. j5:
1
SfcatsMnistet Uvtghté- hafr- Mere6s
En Del af St. Lawrence-Floden er Fæl
leseje mellem de to Lande, og en Trak
tat maa til, for at Ingeniørerne kan
gaa tilværks. Saadanrie Forhandlinger
plejer at trække i Langdrag men
Hughes har vist, at han kan faa Ting
til at gaa i en Fart, og at han i Re
gelen opnaar, hvad han vil.
Som Følge af dette Lands umaade
lige Udstrækning er Transportomkost
ningerne høje, selv naar Jernbanefrag
terne er saa lave, som de var før Kri
gen. Bodemidlet er at anlægge et Net
værk af Vandveje for tungt og "bulky"
Fragtgods. Europa, særlig Frankrig og
Tyskland, er naaet langt længere end
Amerika paa dette Omraade. Flere og
bedre Vandveje, som sætter de indre
Dele af Landet i Forbindelse med Ha
vet, er hvad vi trænger, og den vigtig
ste af disse er St. Lawrence-Kanalen,
som vil gøre det muligt for store At
lanterhavsdampere at losse og lade saa
at sige ved Folks Stuedør i NordVe
sten.
Justitsministeren og Morse.
Senator Caraway fra Arkansas har
i Løbet af de sidste Par /Uger rettet
uophørlige Angreb paa Justitsminister
Daugherty, fordi denne var en af de
Sagførere, der assisterede med jat faa
Charles W. Morse benaadet og løs
ladt fra Fængslet i Atlanta for en el
leve Aar siden. Daugherty har i den
Anledning oplyst, at han tog denne
Sag, som enhver anden Sagfører vilde
have gjort at der ikke var noget uhæ
derligt i hans Retshjælp, og at han ialt
fik 4,000 Dollars for sit Arbejde, hvil
ket kun var Halvparten af, hvad Sagen
kostede ham. Han har videre oplyst
at Benaadning blev anbefalet af frem
ragende militære og civile Læger, som
afgav sine Betænkninger paa Embeds
Vegne, og af Justitsdepartementet. An
søgningerne om Benaadning for Morse
havde ikke mindre end 70,000 Under
skrifter, og blandt Underskriverne var
429 Statssenatorer, 823 Guvernører,
Borgmestre og andre offentlige Em
bedsmænd, 1,675 Dommere og Sagfø
rere, 1,361 Bankmænd, 865 Redaktører,
876 Præster og Læger samt et stort
Antal Fabrikanter, Købmænd og an
dre og desuden et stort Antal af Med
lemmerne af den daværende Kongres,
Senatorer saa vel som' Kongresmænd,
Republikanere og Demokrater om
hverandre.
Hvis Caraway virkelig tror, at der
er noget i den Anke hail har rejst, bur
de han have taget Ordet, da Daugher
ty
s Nomination forelaa til Behandling
i Senatet. Det var rette Tid og An
ledning til at rejse dette Spørgsmaål.
Hans Taushed da viser, at han ikke til
lagde Sagen nogen Vægt. Det har væ
ret sagt, at Hensigten med det hele
Opstyr er at faa i Stand et "smoke
screen" til Hjælp for fremstaaende De
mokrater, som paa en eller anden Maa
de er indviklet i Krigssvirrdlerierne, og
denne Forklaring synes at have en hel
Del for sig.
"Robber Barons".
Ved alle tidligere Anledninger, naar
Toldsagen har været under Behandling
i Kongressen, har veltalende Tals
mænd for Læren om Frihandel haft til
Vane at paastaa, at Beskyttelsesmæn
dene stod under Kommando af "rob
ber barons" og saådanne Folk. Den
samme Vise synges nu. Men nu træf
fer det sig saa, at ude værste "robber
barons" er Farm erne, især. Vestens
Farmere, som har god Hjælp af saa
danne Røvere sOm Hiram Johnson fra
California, Senator Ladd og andre Re
præsentanter for Farmdistrikter i beg
ge Huse af Kongressen:
Alle Anbud paa Anlæggene ved Mu
scle. Shoals, Alabama, er forkastet af
vedkommende .Kongreskomite, som har
under-søgt dette Spørgsmaal paa det
grundigste. Der ventes nye Anbud fra
Henry Fc^rd og andre. Alabama Power
Co. paaf/aar, at det i Følge sin Kon^
trakt vJzå. Krigsminister Baker- har
Forkøbsret til disse Anlæg, og at det
som Grundejer vil kræve, at hele
Grej en flyttes, om Landsstyret sælge*
til hogerirtt$idérf a^Ci
£i$br.
.Der'v'--S«Stcki- alk
I Byen Washington blev der for nog
le Uger siden lagt Grundstenen til et
stort Nationalmonument til Minde om
den amerikanske Præst Roger Wil
liams og den Trosfrihed, som Ameri
ka vandt gennem hans Kamp. Hoved
taleren ved denne Lejlighed var Secre
tary of State,. Charles É. Hughes, der
.gav en interessant Fremstilling af
Menneskeslægtens aarhundredelange
Kamp for Retten til "frit at tænke,
tro og tale." Vi giver her nogle Ud
drag af hans Tale:
Vi er alle blevet saa vante til Tan
ken om Trosfrihed, sagde Mr. Hughed,
at det falder vanskeligt for os at for
staa, at denne Frihed er en af de aller
sidste, som Menneskeslægten bar vun
det, og at denne Tanke ,da den
det, og at denne Tanke, da den
som en af de farligste og mest fordær
velige Læresætninger, som nogensinde
var blevet udklækket. Trosfrihed er en
udpræget amerikansk Tanke, for Ame
rika var den første til at vedtage den
i sin Statsstyrelse.. "Af alle de mange
Forskelligheder- imellem, den gamle og
den ny Verden," siger James Bryce i
sin berømte Bog om de Forenede Sta
ter, "er Religionsfriheden den me|t
fremtrædende. Halvdelen af Krigene i
Europa og Halvdelen af de indvortes
Stridigheder, som har plaget de euro
pæiske Lande i de sidste tusinde Aar,
skyldes teologisk Meningsforskel eller
Kirketis og Statens modstridende
Krav."
Det var uundgaaeligt, at Monarker,
der fuldt og fast troede, at Gud havde
sat dem paa Tronen, skulde lægge
Tvang paa deres Undersaatters Tro.
Det \:ar ogsaa ganske naturligt at
Statskirken skulde søge at faa Magt
over eller have Indflydelse paa Stats**
styrelsen. Selv de store Reformations
ledere havde ingen Ide om at indføre
Trosfrihed. Alle indrømmede, at det
tilkom Statens Overhoved at bestem
me hvad Slags Tro der kunde finde
Fristed indenfor Landets Grænser, og
at det var hans Pligt at udrydde kæt
terske Meninger. Som der staar i et
gammelt Dokument: "Statsoverhove
dets første Pligt er at forsvare Troen
og at-tilse, at Guds Ord bliver præ
diket rent."
Det skulde synes umuligt at Tanken
om Trosfrihed kunde vinde i Kamp
mod denne offentlige Mening, imod
alle Kirkens Dogmer og de Lærdes
Skrifter imod alt det, der blev opfattet
som den faste Grundvold for Stat saa
vel som for Kirke.
Og dog var der hist og her en
enkelt Profet, som saa Lyset, og der
var en hel Gruppe af Mænd en for
agtet og forfulgt Skare der saa
klart, hvor selv Ejiropas højeste Intel
ligenser intet kunde se. Det er Gen
døberne, Anabaptisterne, de 'der den
Dag i Dag regnes for den mest forag
tede af alle Sekter, hvem den uforgæn
gelige Ære tilkommer, at have frem
sat og til Trods for alt at have fast^
holdt, den Grundsætning, at Statssty
reisen maa ikke blande sig i noget, der
vedrører et Menneskes Tro, og at bor-t
gerlige Rettigheder maa ikke fratages
noget Menneske, for hans Tros Skyld.
Og dét var ikke for at hytte deres
eget Skind, at de forlangte dette. De
res Krav om absolut Trosfrihed fri fra
al Statskontrol, var et af Grundpunk
terne i deres Opfattelse af sand Re
ligion, og de kæmpede for det med de
res dybe trosbrændende Nidkærhed
De saa til Bunds i Sagen Guds Rige
er ikke af denne Verden og staar ikke
under nogen Fyrstes Varetægt.
Men Europa bød ikke den lette Jord
bund for. en saa "radikal" Lære. Fri
hedens Frø fandt derfor Vej over At
lanten og satte Spire her. Men Spireti
den var lang. Den ny Verden, tiltrods
for det friere Udsyn -herovre, var bun
det til den gamle Verdens Traditionen
Pilgrimsfærdene kom her for at finde
et Fristed, hvor de kunde tilbede Gud
paa den Maade de ønskede.,Men Frit
hed |ii_at tilbede Gtid .paa den Maade
-aæfd*ec£ctn*de ønske, det var en hel an
'^n0£BijLoSaadan^^Viid£arelser burde
$ 3**-X y ^1
fc
4
*tf*t f*
St. Paul, Minn Fredag den 9, JUni 1922
varsler, vedblev at "synde imod deres
egen Samvittighed."
Saa var .det i 1633 at Roger Wil
liams kom til Massacl usetts som
Præst. Han saa Øvrighi den straffe
Folk, fordi de ikke gik i Kirke, eller
fOrdi deres Tro var en Smule forskel
lig fra Kirkens Lære, og fra Prædike
stolen udtordnede han Frimands Ret
til at følge sin egen Samvittighed i al
le Trosspørgsmaal. Saadanne kætter
*ske og radikale Ideer kunde selvfølge
lig ikke tillades, saa han blev snart ja
get bort fra Kirken i Salem, men han
kom igen to Aar senere og prædikede
atter om kristelig Fordragelighed og
Broderkærlighed. For denne Forbry
delse blev han stillet for Retten og ud
vist af Kolonien. Han stiftede da sam
men med andre Pioneerer .-Kolonien
New Hampshire, hvor for første Gang
i Verdens Historie Trosfrihed blev
anerkendt som et Grundprincip for
Staten. I 1663 vedtoges New Hamp
shires Grundlov, som sagde: "I denne
Koloni skal ingen til nogen Tid eller
paa nogen Maade fortrædiges, straffes,
foruroliges eller forhøres paa Grund af
Meningsforskel i Trossager, undtagen
Borgerfreden i Kolonien forstyrres
derved, men hvert Menneske maa,
naar som helst han Ønsker det, -frit og
i fuldeste Omfang holde og følge sit
eget Skøn og sin egen Samvittighed
i alt, hvad der vedrører Trosspørgs
maal, saalænge de opfører sig roligt
og ordentligt, og ikke benytter denne
Frihed til Tøjlesløshed eller Gudsbe
spottelse eller til at skade og forstyrre
andre."
Dette Frihedsprincip er Moder til
det, der 124 Aar senere blev indført
i de Forenede Staters Grundlov: "Kon
gressen maa ingen Love give, ved
hvilke en Statskirke oprettes eller fri
Religionsøvelse forbydes" og er og
saa -Moderen til lignende Bestemmel
aer LaU^Statgrries Grundlove.
Dette Grundprincip "i vor Statsfor
fatning bærer i sit Skød det uskrevne
Forbud, som alle gode amerikanske
Borgere adlyder, at ingen maa benytte
politisk Magt eller Indflydelse til at
fremme sin Kirkes Vel, og at ingen
skal indblande Religionsanliggender i
politiske Stridigheder. Det Omfang, i
hvilket vi lægger Baand paa os selv i
denne Retning, er et Tegn paa, hvor
højt vi paaskønngr vor Trosfrihed. Vi
er blevet saa vante til denne Frihed, at
vi let glemmer, hvad det kostede at
vinde den, og hvad Fare den stadig ér
udsat for ved Opblusning. af Religions
»had. Den haardeste Lektie mange af
os har at lære er den, at den sande Tro
kan ikke fremmes ved at søge at tvin
ge andre til at antage den. Ingen Tro
er saa ren, at den ikke er i stadig Fa
re fOr at blive udnyttet i misforstaaet
Religionsiver „af Folk, der vil forbyde
andre at tænke frit.
En rask Daad.
Hesten foran en Vogn blev forleden
sky paa Købmagergade i København.
Skønt Kusken gjorde, hvad han kun
de, for at holde igen paa Hesten, løb
den i fuldt Firspring ned mod Amager
torv, til stor Fare for de talrige Men
nesker, der paa dette Tidspunkt fær
dedes paa Gaden.
Betjenten paa Risten saa den vilde
Hest komme lige imod sig. Uden et
Øjebliks Betænkning kastede han sig
ind imod den, fik fat i Bidslet og lod
sig slæbe med ned ad Gaden, Først ud
for Hofskomager Dahl paa Amager
torv gik Krudtet af Hesten, den stand
sede en halv Alen fra den store Spejl
glasrude.
Betjenten har Nr.
MWMW
A*
ite'r i -X'
-«ér!
:V
Den raske Betjent var ifølge "Nattt"
en Del forslaaet, og hans Uniforms
frakke havde faaet en lang Flænge.
Der samledes en mægtig Tilskuerska
re omkring Vognen, og Betjenten var
Genstand' for store Ovationer.
917
og hedJer
Clausen. Det er en ung Nand, som
kun et halvt Aars Tid har været i Tje
neste.
e* ,iX#«£t 1,J •S"'!,« Yv ^f1 ^-. -y
s-*/ s.
v
Anvendelsen af elektrisk Lys og foruden at det maa give ham fri Hjem
Kfraft ér uhyre* Et af Verdens stfrrstøa ,,
Anlæg kW Tfssde og Apparater fe-1 Den anden B^s^qim^. er, at U4:
britøe^har Bestiltittg«*j|«aypUu|riden lætidinge^^dcjLJiar^Mt fast Ophold i
in
a S
Farmerne fik over en Billion Dollars
for Grøntsager.
De Grøntsager, som Farmerne i de
Forenede Stater solgte i 1.921, indbrag
te dem 1,104 Millioner Dollars, skri
ver Landbrugsdepartementet til os.
Det var over 15% Procent af hele Aa
rets Landbrugsproduktion. I-denne Be
regning er kun medtaget hvad der gro
ede paa Farmene og ikke, hvad Grønt
sager der produceredes af Sandels
gartnere og i Familiehaverne.
Kartoflerne indbragte Farmerne 385
Millioner Dollars, og de søde Kartof
ler fra Sydstaterne indbragte 87 Mil
lioner. De to Kartoffelarter tilsammen
danner 43 Procent af Indtægten fra
Grøntsager. Tomaterne gav Farmerne
60 Millioner, Melonerne var værd 17
Millioner Agurker, Vandmeloner og
Kaal havde en Værdi af 15 Millioner
Dollars.
Hvad der almindeligvis kaldes "truck
vegetables" (Ærter, Bønner, Gulerød
der, Celery osv.) havde en -Salgsvær
di af 227 Millioner Dollars, og hvad
Farmerne avlede i deres Køkkenhaver
til eget Brug beregnes til en Værdi af
405 Millioner.
"Værdien af Grøntsagerne sammen
lignet med Værdien af de almindelige
Farmprodukter giver et særligt slaa
ende Resultat i-1921, da Priserne paa
de andre Produkter var særligt lave.
Grøntsagerne var saaledes i 1921 værd
85 Procent af, hvad vor uhyre Majs
avling var værd, eller omtrent lige saa
meget som alt det Hø og Foder der
høstedes i 1921, de var værd omtrent
det halve af, hvad Mejeriprodukterne
indbragte, og en hel Del mere, end
hvad Farmerne fik for deres Æg og
Fjerkræ 45 Procent mere, end hvad
Landets Bomuldsavl indbragte, og 50
Procent mere end hele Hvedeavlen.
Det er værd for Farmerne at lægge
Mærke til disse Tal og finde ud om der
ikke er en eller anden Slags Grøntsa
ger, som vil give- dem større Udbytte,
end hvad de nu avler.
Det gaar tilbage med Hesteavlen.
Det blev spaaet dengang Automobi
lerne begyndte at blive almindelige her
i Landet, at den Tid vilde komme, da
en Hest vilde blive forevist i de zoolo
giske Haver som et meget sjældent
Dyr. Saa galt er det jo ikke gaaet end^
nu men at der er en alvorlig Ned
gang i Hesteavlen, fremgaar af en
Rapport, vi lige har modtaget fra Land
brugsdepartementet. Den viser, at An
tallet af Hingste nu er 60 Procent
mindre end i 1915. Der har været en
jævn stadig Nedgang siden det Aar
men i 1921 var Nedgangen lidt min
dre end i andre Aar. 14 Stater, som i
19.15 havde en Indregistrering af 46,
12:1 Hingste, havde kun 18,092 i 1921.
Men til Gengæld er de, der. nu er til
bage, bedre Racedyr. I 1915 var kun
60 Procent af Hingstene af ren Race
nu er der over 74 Procent.
Oversigten over Landets indregistre
rede Hingste viser, at der nu avles
langt flere Muldyr end tidligere. Af al
le Landets Hingste er 29 Procent nu
Æselhingste, medens der i 1915 var
9 Procent.
Enhver, der er interesseret i Heste
avl, kan faa Rapporten gratis -tilsendt
ved at skrive til U. S. Department of
Agriculture, Washington, D.( C., og
bede om "Report on Stallion .Enroll
ment".
Kvotalovens nye Bestemmelser.
Kongressen vedtog den n. Maj, at
den nugældende midlertidige Itnmi
grationslov (Kvotaloven) skal staa i
Kraft to Aar længere indtil den 30.
Juni 1924. Der er kun to nye Bestem
melser. Den ene siger, at naar et
Dampskib bringer en. Immigrant her,
til Trods for at Selskabet burde have
vidst, at han vilde bl! nægtet Adgang
under Kvotaloven, saa skal Selskabet
betale en Bøde: paa 200 Dollars og til
lige tilbagebetale Immigranten alt,
hvad han har betalt det for Rejsen,
i:
a v 6 7
J*
JX'7 _,
^yv--
-J^'JV I'"' ,-"
'T# V%?
6e Ftwi^e SWiWR«ti -jtewåwwwiteoi
V/4
W4
ySt5bA
Nr. 23
komme under Kvotaloven. Den nugæl
dende Lov. kræver kun et Aars Ophold,
før man kan komme herind. Da de ame
rikanske Konsulater i disse Lande ik
ke har Ret til at visere Pas for Ud
lændinge, vil de danske og andre, som
er rejst til Canada, og som siden faar
Lyst til at tage Ophold i de Forenede
Stater, ikke kunne slippe over Græn
sen før efter fem Aar. Det danske Op
lysningskontor i New York har alle
rede sat sig i Forbindelse med State
Departementet i Washington for at sø
ge at finde en Maade, paa hvilken saa
danne rejsende kan komme herind i
Landet. Amerikanske Borgere kan til
enhver Tid rejse frem og tilbage over
Grænsen uden at behøve noget Pas,
saalænge de ellers opfylder den kanadi
ske Immigrationslovs Bestemmelser.
DEN OFFENTLIGE PROSTITUTION
BEKÆMPES.
De Forenede Staters Regering har
lige siden Krigen ført en skarp Kamp
imod Prostitutionen her i Landet, saa
vidt som det er dem tilladt at blande
sig i lokale Affærer. Det blev under
Krigen udfundet, at en Mængde af
Soldaterne led af veneriske Sygdom
me. Da de lokale Autoriteter ofte
modtog Betaling fra Utugtshusene for
at se gennem Fingre med denne Lov
stridige Erhverv, kunde de militære
Myndigheder som Regel ikke faa dem
til at gøre noget i denne Sag: De for
hørte derfor de Soldater, som led af
Kønssygdomme, om hvor de havde
paadraget sig samme, hvorefter det
militære Politi selv ryddede Bulerne
som en Beskyttelse for Hærens Sund
hed. Næsten enhver By, nær hvilken^
Hærens eller Flaadens Folk er sta
tionerede, er nu fri for offentlig Pro
stitution.
Fra "Flaadestationen ved Norfolk,
Virginia, rapporteres det, at Antallet
af Kønssygdomspatienter er gaaet ned
med 80 Procent som Følge af, at 35
Utugtshuse, der før drev deres Virk
somhed
raldeles.aabenlyst,
nu er luk­
kede. Det blev konstateret, at Byens
Sædelighedspoliti modtog Betaling fra
disse Huse, og alle Betjentene blev
derefter afskedigede. I Pensacola,
Florida, blev 11 Huse lukkede.
San Francisco, der lige siden de
gyldne Dage i 1849, har haft offentlig
Prostitution, har nu afskaffet denne.
De "lukkede Dansesale" der var af
samme Slags som "Figaro" og "Stjer
nen" i København for en Menneskeal
der siden, er nu "en Saga blott." Los
Angeles "holdt Husrengøring" sidste
Efteraar under en ny Politidirektør
Den amerikanske Stillehavsflaade lan
dede i det nærliggende San Diego, og*
18,000 Sømænd fik Landlov. De havde
flere Manneders Løn paa Lommen, og
Byens Handlende syntes, det var bed
re, om de fik fat paa Pengene end om
Glædespigerne fik dem, saa de tvang
Myndighederne til at lukke alle
Utugtshusene.
I Camp Dix, New Jersey, blev det
fundet ud, at Soldaterne fik deres
Kønssygdomme fra Huse i Camden,
N. J., 25 Mile fra Lejren. Saa blev 34
Utugtshuse lukkede, og tre Politibe
tjente, der havde beskyttet dem, blev
afskedigede. Der er nu dannet en
Sædelighedskomite bestaaende af 20
af Byens ledende Mænd og Kvinder,
som vil passe paa, at Camden for
Fremtiden holdes moralsk ren.
Lignende Rapporter er modtaget
fra Baltimore, Birmingham, Cincinnati
og mange andre Steder. Alt ialt er 83
Prostitutionsdistrikter blevet afskaf
fedé i de sidste tre Aar. I Hæren ei*
.Antallet af veneriske Sygdomme gaaet
ned fra 90 til 62 per tusinde Soldater.
I en enkelt Lejr, hvor Forholdene var
særligt daarlige, gik det ned fra 199
til 27. Da det koster mange Penge at
holde de syge Soldater" i Hospital, er
det blevet udregnet, at Hæren har
sparet en Million Dollars ved Kampen
imod Utugt.
Englands mindste udenrigske Be
siddelse er Gibraltar. Deri er kun 5
Kvadratkilometer stor. Englands stør
ste Besiddelse er Canada* som stræk«
ker sig over 9,589,700 Kvadratkilome
ter. fri.'
Alterøde i Oldtidens Ægypten
bar Hoftenen Vielsesring Den gav
j&iide Mag&.ta at yékfø/JBefalinger
.. Ofr- \n\n Muscle Shoals.
Tale af Charles K Hughes.