St. Paul tidende. [volume], June 16, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
S-
31. Aatgang
Brev Ira Washington
Truende Konflikt.
Jernbanespørgsmaalet retter sig paa
en-Kant, men tilspidser sig paa en an
den. Banerne i Osten, Syden og Ve
sten har besluttet at antage den bebu
dede Fragtnedsættelse af io Procent,
som altsaa vil træde i Kraft den iste
Juli. Det Tab i Indtægter, som Ba
nerne vil lide som følge heraf, sættes
af enkelte til omtrent 400 Mill. De gjør
fremdeles gældende, at dette Tab vil
lamme dem, med mindre det opveies
ved en Reduktion af Arbeidslønnen.
Railway Labor Board har allerede paa
budt en Nedsættelse af Lønnen for
Sektionsarbeidere med fra en til fem
Cents Timeh, hvilket vil andrage til
omtrent 50 Millioner Dollars om Aa
ret, og en lignende Nedsættelse for
Værkstedsfolkene vil beløbe sig til om
trent det samme. Herved indspares
100 Millioner for Banerne. Man anta
ger, at de andre 300 Millioner vil op
tjenes ved, større Forretning, saa Ba
nerne vil tjene 5 3-4 Procent paa den
anbragte Kapital efter den iste Juli.
Arbeiderrepræsentanter paa Labor
Board stemte mod Lønsnedsættelse og
der trues med Streik, hvilket ikke kom
mer uventet. Ingen lider at faa sin
Løir formindsket. Man kan imidlertid
gaa ud fra, at Arbeiderne vil overveie
Sagen fra alle Sider, før de stemmer
for at nedlægge Arbeide. En alminde
lig eller omfattende Jefnbanestreik vil
de være en Ulykke for Arbeiderne som
for alle andre.
1
Arbéidsløn og Priser
følges ad, og maa følges ad, enten de
gaar op eller ned. I Almindelighed er
Arbeidslønnen sidst baade til at stige
og falde. De fleste Livsmidler er, som
manved, allerede faldet betydelig i
Pris. Landet haaber, at Præsidenten
vil kunne gjøre meget for at afvende
den truende Krig. Staålfolkene og
Jernbanebestyrerne fulgte hans Raad,
©g man tør tro, at en Raadslagning
mellem ham og Arbeidernes Ledere
vil have gode Følger.
N
Arbejderne,
som alle andre, kj
ender hans sunde
Omdømme og gode Hjertelag han er
selv en Union-Mand, og de ved at
hans Raad vilde have Landets Vel-,
færd og deres eget Bedste for Øie:
Søvejen til Havet.
Canada finder det ikke "belejligt" at
afslutte en Traktat angaaende Byg
ning af St. Lawrence-Kanalen for Ti
den. Man antager, at Afslaget forkla
res ved den herskende Pengenød i Lan
dets Skatkammer og Modstand mod
Planen i Provinsen Quebec. *1 Canada
som her i Landet staar Østen mod: Ve
sten i denne Sag, med Montreal i New
Yorks Rolle. Men det er at antage, at
Montreals Snæversyn maa vige for
Trykket fra de vestige Provinser. Sa
gen vil imidlertid blive forhalet paa
Grund af Canadas Uvilje til at gaa til
Handling strax. Men her i Landet vil
Spørsmaalet ikke falde. Hele Vesten
trænger og kræver denne Vandvei, og
hvis den ikke lader sig realisere i en
nær Fremtid ved at kanalisere St. Law
rence Floden, kan og vil den blive lagt
paa amerikansk Jord fra den ene Ende
til den anden.
Pinchot og Newberry.
Gifford Pinchots Valgkomite brugte
$117,013 under sit Arbeide for hans
Nomination som republikansk Kan
didat for Guvernør i Pennsylvania. Af
dette Beløb kom $82,253 fra Pinchot
selv og $29,500 fra hans Hustru. Pin
chots hele personlige Udlæg var $95,
568.
De fleste Folk vil synes, at dette er
store Summer. Siden Senator New
beryls Valgjkamp for Nominationen
som Senator har ingen Valgkamp for
en Nomination krævet saa store Ud
læg." Det,vil ikke være uden Interesse
at sammenligne 3é-springende Punkter
i disse* to Tilfælde. Newberry
s Mod
stander var Henry Ford, som efter
eget Sigende er Billionær, og som
Præsident Wilson søgte at paatvinge
det republikanske Parti, uagtet Ford
aldrig har været Republikaner* Pinchot
er Republikaner og tilhører Partiets
venstre Fløi han er en Progressiv, soiii
4fet~ hedder,, mens -hans Mo&st^jider er,
Jtegutør, kvUkeVri
fra hans
æec-' S-
-f r*
t®éndgylv|nia%tyr.
næsten udelukkende fra ham selv og
Hustru. Pinchots Modstandier
Washington/'D. U men havde den re
ganisation i Ryggen.
Ford -v/n Forretnings-Organi
sation over /le Staten og brugte des
uden'Penge over en Tav Sko. Det blev
almindelig sagt blandt Folk i Michi
gan under Kampen, at Ford-Komiteen
udgav tre Dollars for hver Dollar, som
Newberry-Komiteen brugte. Som Ex
empel paa Pengeflommen i Ford-Leiren
kan nævnes, at det ledende finske. Blad.
i ^Æichigan af Fords Valgleder paa Ste
det fik Tilbud om hvilketsomhelst Sum
Bladet vilde fastsætte for at støtte
Ford. Svaret var at Ford ikke havde
Penge nok til at kjøbe Bladets Støtte.
Newberry s Nomination medførte et
Udlæg af $200.00 Pinchots et Udlæg
af $117,000, eller rettere $130,000, i
runde Tal. Naar alle Omstændigheder
tages i Betragtning, er de to Summer
forholdsvis lige meget for store. New
berrys Valg krævede ikke noget Ud
læg, som har givet Anledning til Kri
tik, og Pinchots Valg vil ogsaa tf ter al
Sandsynlighed gaa forholdsvis let.
De to Stater har forskellige Lovbe
stemmelser angaaende Udgifter ved
Primærvalg men tra et almindeligt
eller moralsk Synspunkt er der ingen
Forskel mellem $200,000 og $130,000,
som er anvendt i saadanne Øiemed.
Pinchot er en god Mand, som altid har
været Talsmand for hæderlig Færd i
det offentlige Liv ingen hår udtalt
nogen. Mistanke om, at hans Valgfond
blev brugt paa en utilbørlig Maade el
ler for et utilbørligt Øjemed. Newber
ry havde ogsaa Ord for at være en
bra Mand men han har været Gen
stand for skarp Dadel paa Grund af
det store Udlæg under haris Valgkamp
for Nominationen. Der kan ikke være
delte Meninger om, at Brug af store
Pengemidler i Valgøjemed er et farligt
Onde. Som enhver ^ed, er denne
Uskik ikke fra.igaar men dette For
hold har forværret sig siden vi fik di
rekte Nominationer. Ordningen med
Primærvalg har mange gode Sider og
Fordele men Erfaringen har vist, at
den arbeider i Hænderne paa Kandi
dater, som har godt med Penge og,
praktisk talt, ofte giver dem et Mono
pol paa Nominationer „for valgbare
Hverv. En ubemidlet Mand vilde ikke
haft den mindste Udsigt til at staa sig
mod Ford i Michigan, og Pinchot vilde
ikke have sejret i Pennsylvania, om
han ikke havde været en meget rig
Mand. Som det var, blev baade New
berry og Pinchot nomineret med knap
pe Flertal.
Vil blive haardt.
At faa Ret pa* War Profiteers vil
nok blive et tungt og indviklet Arbej
de. Blandt andre uventede Vanskelig
heder, som Justitsminister Daugherty
har mødt, er ogsaa en almindelig Ulyst
inden Advokatstanden til at yde As
sistance. Han trænger baade meget og
god Hjælp i en Sag som denne og
henvendte sig til "60 af Landets leden
de Adyokater om at overtage en Del
af Arbejdet. Advokater og Sagførere
i Almindelighed er som Regel mere
end villige til at faa sit Navn knyttet
til Retssager, som vækker Opmærk
somhed over hele Landet. Men ikke en
af de 60 modtog Indbydelsen. Folk vil
forklare dette som enhver synes bedst.
Daugherty vil nu personlig overtage
Ledelsen af disse Sager og vil blive
assisteret af forhenværende Kongres
mand McCulloch, Canton, Ohio Hen
ry W. Anderson, Richmond, Va.
Kongresmand Reavis fra Nebraska,
som vil opgiye sit Sæde i Kpngressen
for at vie sig til dette Arbejde, og Col.
Guy D. Goff fra Wisconsin.
a Smaa Nyheder.
Sverige hår vedtaget en ny Toldlov,
som. indfører stærkere Beskyttelse.
Somme af Toldsatserne i den nye Lov
er fem Gange høiere end de tilsvarende
Satser i den gamle,
Landsstyrets traadløse Oplys
ningstjeneste til Vejledning for Far
mere og Opdrættere udvideszx stadig,
Milwaukee har ogsaa. nu faaet en Sta
tion. so^n er deri 41& Rækken Nyt
jtor Farmere sendes
glle .Retninger
1^- 1.0
1
partmenf of Agriculture, Washington,
D. C., efter Bulletin 1065 angaaende
Test Weight of Grain. Dette Smaa
skrift giver Oplysning om en simpel
og let-vindt Maade hvorved man kan
bestemme, om et Prøve-Apparat er
paalideligt, og indeholdt en god Be
skrivelse af Apparatet og dets Brug.
Skriftet uddeles frit.
Der er endnu et godt Stykke frem
til den gamle Ligevægt mellem hvad
Farmerne sælger og kjøber. Priserne
paa deresJProdukter er vistnok steget
betydelig i den senere Tid men Pri
serne paa hvad de køber er ikke faldet
i samme Forhold. Hvis man sætter
Kjøbe-Evne af alle Farmprodukter til
100 før Krigen, blev Lavmaalet naaet
i December ifjor med 64. Senere har
der været gradvis Stigning til 67 den
15de April dette Aar.
Omtrent 600 Millioner Dollars
blev anvendt til Bygning af offentlige
Landeveie her i Landet ifjor. Tredje
parten af dette Beløb blev bragt til
Veje ved Salg af lokale Road Bonds
14 Procent ved lokale Skatter, Bidrag
og Bevilgninger 12 Procent ved Stats
skatter og Bevilgninger 7 Procent
ved State Bonds 19 Procent ved Li
cense Skat paa Motorvogne åf alle
Slag og 14 Procent^ kom fra Onkel
Sams Kasse.
Den sidste Flom i Mississippi
Dalen voldte et Eiendomstab af mindst
et Hundrede Millioner Dollars.
Hvad et To-Cents Frimærke kan ud
rette.
Postvæsenet udsendte fornylig Med
delelse om, at Breve til Haiti og Ber
muda nu kan sendes med To-Cents
Frimærke. Ved.denne Meddelelse gø
res vi ater opmærksomme paa, at den
Strækning, over hvilken man kaMstzn
de et Brev for to Cents, bliver sta
dig større og større.
Sæt det lille røde Frimærke paa et
Brev, og Postvæsenet vil tage det saa
langt nordpaa, som nogen Jærnbane
gaar, og derfra videre med Hunde
slæde over Canadas eller Alaskas Is
marker til den nordligste Eskimokolo
ni oppe ved Porlarhavets. Kyst, eller
sydpaå, tværs over Ækvator og pr.
Hesteryg op. i Andesbjergene eller i
Canoe op ad Floderne til den, sydlig
ste hvide Koloni i Ildlandet. Hvis der
boede nogen oppe i Grantland, der er
Canadas-nordligste Punkt, eller paa
Patagoniens Sydspids, paa den anden
Side af -Magellanstrædet, saa vilde
Postvæsenet bringe Breve derned fra
de Forenede Stater for to Cents.
I en østtig og vestlig Retning vil
et To-Cents Frimærke bringe et Brev
til New Zealand, eller til Samoa, langt
ude i Stillehavet, eller til de Forenede
Staters Postkontor i Shanghai i Kine
sernes Land, eller til vort Marineho
spital i Yokohama i Mikadoens Rige.
Til andre Steder i Kina og Japan er
det dog nødvendigt at sætte et Fem
Cents Frimærke paa Brevet.
Postvæsenets Liste over 60 Steder i
fremmede Lande, til hvilke fnan kan
sende Breve for to Cents er for lang
at aftrykke, men det er let at huske
at To-Cents Portoen gælder for -et
hvert Sted i Nordamerika og'Mellem
amerika, og til alle de vigtigste Steder
i Vestindien. I Sydamerika- gælder
den overalt med Undtagelse af Vene
zuela og Chili, Paraguay og Uruguay
samt de franske og hollandske Besid
delser i Guiana.
I Evropa er der kun England, Ir?
land, Skotland og Wales, til hvilkevi
kan sende Breve for to Cents. Før
Krigen gjaldt To-Cents Portben og
saa til Tyskland.
Skybrud.
Det nordvestlige Wisconsin er ble
ven hjemsøgt af. den værste Flom i
Statens Historie som Følge af en Ræk
»ke Skybrud. Jernbanetrafiken standse
de, Elvene gik over sine Bredder, Bro*
er skylledes væk, og en Masse Avling
paa Lavlandet blev ødelagt.
Værst er Tilstandene omkring Fond
db Lac, Green Bay, Neenah, Menasjia,
Kåukaiika og andre Steder langs Fft* Balters.
Ww.
St.. Paul, -Minn., Fredag den 16. Juni 1922
4
•Fi a den politiske Arena.
Præsident .Harding har ladet Huset
vide, at hvis Skibs "Subsidy" Forsla
get ikke gøres til Lov inden Samlin
gens Slutning, føler han sig forpligtet
til at sammenkalde en Extrasamling
for den Sags Skyld.
Og til Senatet har han udtalt, at det
maa gøre Toldloven færdig, før det ta
ger Bonus-Sagen op til Behandling.
Der ef ingen Vej uden„om.
To Jordskæly mærket i Milwaukee.
Marquette Universitets Seismograf
her registrerede to voldsomme Jord
skælv i Mandags Morges. .Den ene
Rystelse begyndte Kl. 12.55 og varede
i hele 45 Minutter, medens den anden
begyndte Kl. 6 Morgen og vårede i 8
Minutter. Jordskælvet antoges at ha
ve fundet Sted i en Afstand af 2,000
Mil i sydvestlig Retning, et Steds i
Nærheden af Los Angeles.
Arbejderaijødet.
American Federation of Labors 42.
Aars møde" blev aahnet i Cincinnati,
Ohio, af Præsident Samuel Gompers,
der i sin Aabningstale erklærede, at de
organiserede Arbejdere ikke var til
Sinds at finde sig i nogen yderligere
Afskortning af deres konstitutionelle
Rettigheder.
De vel seks hundrede Delegater til
jublede Gompers Bifald, da han erklæ
rede, at Arbejdernes Fjender gjorde
store Anstrængelser for at knuse Fag
foreningsvæsenet, men at disse Fjen
der vilde finde, at Arbejderne var be
redt til Kamp, maaske bedre beredt
end Fjenderne.
Angaaende, N edrustningskonf eren
cen sagde Gompers, at den ikke havde
udrettet stort i Sammenligning med
det, som stod tilbage at udrette men
en Begyndelse var gjort. Arbejderne
erklærede han fortjente Æren
for at have grebet Initiativet for Ned
rustnirigskonferencen.
Orkan i Østen.
En voldsom Storm med hurtig skif
teiide Vind, der naaede en Hastighed
af 88 Mil i Timen, foraarsagede over.
80 Personers Død, kvæstede-over 100
og anrettede enorm Ejendomsskade i
Metropolitandistriktet sent i Søndags.
Stormen kom uforvarende véd Slut
ten af en af Aarets varmeste Dage.
En behagelig Bris fra Syd slog plud
selig om til Nordvest og øgedes hurtig
i Hastighed til 88 Mil i Timen. Øsende
Regn og Torden fulgte Vinden.
Hundredtusinder af New Yorkére
var paa Badestrandene og forskellige
Udflugtssteder for at søge Lindring
fra Varmen og det var blandt sse,
at Stormen krævede de fleste Ofre.
SaaledNes drog ca. 2bpoo Mennesker til
City Island og Halvparten rejste ud
paa Pelham Bay, der var fuld af Baa
de af alle Sorter, da Stormen kom. Ef
ter at Stormen var over, var Pelham
Bugten og Long Island Sound fuld af
kæntrede Baade, Canoer og Yachter.
De Ulykker, der kendes, fandt Sted
udenfor Execution Fyr, ca. 6 Mil øst
for City Island. Politi og Livvagter be
gyndte øjeblikkelig Redningsforsøg.
Ved 9-Tiden havde man fundet 8 Lig,
men Antallet af savhede blev sat til
mindst 30.
Island City blev et Fortvivlelsens
Sted. Mange Mænd var.rejst ud for at
fiske og havde efterladt sine Hustruer
og Børn der og månge af disse blev
hysteriske, da deres kj ære ikke vendte
tilbage 40 Personer formodes omkom
ne paa Long Island Sound, mange an
dre blev dræbt af nedstyrtede Træer,
Lynild eller ved Ulykker foraarsaget
af Vinden.
To blev dræbt og Ejendomsskade for
Millioner Dollars blev anrettet af en
Række j^prdenstorme, der gik .over
nordlige og midtre New York Stat
Lørdag Nat og Søndag, Der var Flom
tilstande i Dele af Mohawkdalen og
vestover gennem Oneida og Syracuse.
Mesteparten af Skaden blev anrettet
af Regn, men Vind og Hagl hjalp til.
Ejendomsskaden 'i Nev York City
antages at "beløbe sig, til Millioner.,
l'" i
T'
3jrsaa gléf«
1
HVORMANGE FUGLE LEVER DER
HER I LANDET.
Landbrugsdepartementet holder som
bekenclt Regnskab over alle de tamme
Dyr og Fugle, som holdes paa Far
mene. Nu er man gaaet et Skridt vi
dere og vil søge at finde ud hvor mange
vilde Fugle der findes her i Landet.
Mange af Amerikas vilde Dyr og Fug
le er truet med Undergang, paa sam
me Maade som Bøflerne aldeles blev
udryddede for en Menneskealder Si
den, og det kan være til stort Tab for
Landet. Ved en Gang imellem a't tælle
de vilde Dyr og Fugle kan Regeringen
sættes i Stand til at træffe nød
vendige Forholdsregler, før Udryddel
sen er gaaet for Vidt.
Ja det lyder jo smukt nok, vil Folk
sige, men hvordan kan man tælle al
le de Krager og Spurve som lever her
i Landet? Der er et norsk Folkeeven
tyr, som"
fortæller om Drengen, der fik
den Opgave at føelle alle Harerne .i
Landet men han havde en Tryllefløjte
til at hjælpe sig, og det jiar vi andre
jo ikke.
Alligevel ér Sagen ikke saa umulig,
som det skulde synes, og Land
brugsdepartementets "Biological Sur
vey" anmoder i al Alvorlighed en
hver Landmand om at gøre dem den
Tjeneste at tælle alle de vilde Fugle,
som_ har Rede paa hans Farm. Bør
nene paa Farmen ved jo som Regel
hvor Fuglerederne er, og hvis man i
Rugetiden .tæller Rederne og multir
plicerer med to saa ved man til en
Prik, hvormange Fugle der har deres
Hjem paa Farmen. Og hver Fugl
har sin Rede et eller andet Sted i
Landet.
Tællingen maa kun foretages i Ruge
tiden, der paa de fleste Steder falder i
Slutningen af Maj. Læg Mærke til,
hvad Fugle der holder til paa Farmen
og find ud, om de har deres Rede
der eller andet Steds. Kun Fugle
hvis Rede findes indenfor Farmens
Grænse skal rapporteres. Tæl dem
igen hvert følgende Aar det vi:
være interessant for Farmeren selv
at vide, om han har flere Krager at
slaas med i Aar, eller om Antallet af
Red Robins var større i Fjor end i
Aar.„
Enhver, der har Lyst til at deltage
i Fugletællingen, bedes sende sit Navn
til: "Biological Survey, Washington,
D. C." Han eller hun vil da modtage
de nødvendige Blanketter og Instruk
tioner.
SKILSMISSE I AMERIKA
I Staten New York blev der for nog
le Uger Siden vedtaget en ny Lov,
som tillader en forladt Kone eller
Mand at søge Skilsmisse, hvis hun el
ler han i fem Aar ikke har hørt fra sin
Ægtefælle, og har god Grund til at
tro at denne er død. Hidtil har det
været umuligt at faa Skilsmisse i New
York undtagen for bevist Utroskab.
Selv om der var al mulig Grund til at
tro, at den forsvundne Ægtefælle var
død, saa var der ingen Maadé, hvor
paa Ægteskabet kunde erklæres op
løst. Først efter syv Aars Forløb kun
de den anden Ægtefælle indgive An
søgning til Retten og efter mange
Omsvøb og Besværligheder faa den
forsvundne erklæret for død, hvorved
Ægteskabet opløstes.
Sotfåh
Skilsmisse i Amerika er en Stats
funktion og der er ikke to Stater, som
har den samme Skilsmiaselov. Der har
i Aarevis været gjort Forsøg paa at
faa Kongressen til at vedtage en fæl
les Skilsmisselov for alle Staterne men
endnu er der intet Skridt foretaget i
denne Retning.
I alle Stater, undtagen New York og
South Carolina er det gyldig Grund
for Skilsmisse, naar Manden eliér Hu
struen rømmer fra Hjemmet og ikke
lader høre fra sig i en bestemt Tid.
I New York er Bortrømning ikke
Skilsmissegrund, og South Carolina
tillader ikke Skilsmisse under nogen
Omstændighed. Men i alle de andre
Stater kan den forladte Ægtefælle
forlange Skilsmisse, i
22
Stater efter
efter et Aars Forløb, i 12 Stater efter
to Aar, og i ti Stater efter tre" Aar.
I Rhode Island maa den bortrømte
Ægtefælle have været borte i fem Aar
fffa Skilsmisse MA opnaas, og i &bjrt$L
Carolina i id Åår.
jpe" "!§tat^!. låed Undtagelse af
Nr. 24
fællerne bliver sendt til Fængsel i et
eller flere Aar paa Grund af Forbry
delse. I to andre Stater kræves d"r,
at den domfældte, er blevet dømt til
livsvarigt Tugthus. En Stat finder
det tilstrækkeligt, hvis en af Ægte
fællerne er en straffet Person, selv om
Straffen var udstaaet længe før Bryl
luppet. Hvis Manden er ond mod sin
Kone, kan hun Hive skilt fra ham i
42 Stater, men i Rhode Island kan
Manden forlange Skilsmisse, hvis hnns
Kone behandler ham saa ondt og gru
somt, at han er i Fare for sit Liv.
3 Stater tillader Skilsmisse, hvis en af
Ægtefællerne har gjort Forsøg paa at
myrde den anden.
Drukkenskab er Skilsmissegrund i
40 Stater, og 6 Stater indbefatter og
saa Brugen af Opium, Morfin og lig
nende Bedøvelsesmidler. I cle fleste
Stater kan Ægteskabet ikke hæves,
fordi en af Ægtefællerne bliver sinds
syg, men i 3 Stater er Sindssyge gyl
dig Grund, og 3 andre Stater gaar
saa vidt at tillade Skilsmisse, hvor det
kan bevises at en af Ægtefællerne no
gensinde i sit Liv har lidt af Sinds
syge, selv om Ægteskabet er iydgaaet
efter at den Syge er erklæret fuldstæn
dig helbredet. I Kentucky kan man
faa Skilsmisse, hvis Manden eller Ko
nen er svært hidsige eller lider af no
gen modbydelig Sygdom. Massachu
sets og Kentucky tillader Skilsmisse i
Tilfælde af, at den ene Ægtefælle slut
ter sig til Shakerne eller noget andet
Trossamfund, der holder den Tro at
Ægteskabet er syndigt og stridende
imod Guds Love.
I de fleste Stater maa den der søger
Skilsmisse have haft fast Bopæl i Sta
og Idaho er det tilstrækkeligt at man
ten ffa et til fem Aar, men i Nevada
har boet der i sex Maaneder, og de der
har hjemme i Stater, hvor det er van
skeligt eller umuligt at faa Skilsmisse
rejser derfor undertiden til Nevada og
faar deres Ægteskab løst der. En
Skilsmisse der er lovlig i den Stat, hvor
den er opnaaet, er gyldig i*alle andre
Stater og Lande.
Farm' -Bureauet for Fords Plan.
En Kampagne for Antagelse af Hen
ry Fords Tilbud for Muscle Shoals i
denne Session af Kongressen er ble
ven iværksat af American Farm Bu
reau Federation, hvis Repræsentant i
Washington, Gray Silver, oversendte
Føderationens Statssekretariater et
Cirkulære, hvori de tilraades "i umis
kendelige Udtryk" at gøre Kongres
sens Medlemmer opmærksomme paa
Stemningen for Fords Plan blandt
Farmerne.
Arbejdsforholdene herude ved Puget
Sound er ved at bedres og Forholdene
.ser i det hele taget lysere ud, end har
været Tilfældet de -sidste to Aar. Tøn
merindustrien, der laa i Stampe, flore
rer igen^om sjældent før og var i Maj
Maaned 15 Procent over normal. Byg
gerierne florere ogsaa, for Tacomas
Védkommende, som sjældent før det
er særlig Vaaningshuse der er hun
dreder af disse under Bygning og nye
startes hver Dag velbyggede, smuk
ke Huse. Tacoma Havnedistrikt har
for Tiden et mægtigt Transit Varehus
under Bygning det er godt 1000 175
F^d og til Dels af Beton. Skelettet af
den fallerede Scandinavian American
Banks nye Skyskraber staar fremdeles
havere nok, men den kan ikke sælges
før Kontraktørere osv. ~fcr blevet til
fredsstillet^ Hvor meget Bankens Ind
skydere faar af sine Penge, kendes ik
ke., De 3 Udbetalinger af 10 Procent
hver, som betaltes i Fjor (30 Procent)
kan Indskyderne glæde sig ved, men
hvad mere der kan faaes, er uafgjort
og usikkert.
1
Dampskibsfarten.
"Oscar II" fprlod Christiania den 9.
Juni og ventes til New York paa Man
dag. Torsdag den 29. sejler den atter
øst-paa.
—Mys. M. A. Browne, der i 40 Aa$s|
hår været beskæftiget i de ForeneicÉ
WMMK har tM Bfpél \n\n Fra Tacoma, Wash.
Venligst,
J. S. Sørensen,
Tacoma. Wash.