St. Paul tidende. [volume], June 23, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
O 4.
A
y
31. Aargang
Amerika
KULGRUBSARBEJDERNES
UTRYGGE
ARBEJDSFORHOLD.
Ru.ssell Sage Foundation har nylig
ttlendebragt en Undersøgelse af Ar
bejdsforholdene i Landets Kulgrube
industri. Resultaterne af Undersøgel
sen foreligger i en Beretning om "The
Coal Miners' Insecurity", udarbejdet
for Department of Industrial Studies.
Beretningen gaar ud paa, at ingen
tilfredsstillende Overenskomst i Løn
"spørgsmaalet kan opnaaes mellem
Grubearbejderne og Arbejdsgiverne,
saa længe der. findes flere Gruber, end
der er nødvendig til at forsyne Landet
med Kul, et Forhold som resulterer i,
at der kun gennemsnitlig kan gives
214 Arbejdsdage aarlig til de 600,000
Grubearbejdere i de Forenede Stater.
Kulminerne har nemlig kun gennem
snitlig været i Virksomhed 214 Dage
af Aaret i de 32 Aar fra 1890 til 1921.
HviS 304 Arbejdsdage anses for det
sædvanlige Antal Arbejdsdage i et Aar,
har altsaa Kulgrubearbejderne hvert
Aar tabt 90 Arbejdsdage. Kun to Gan
ge i Løbet af disse 32 Aar har de tabt
saa lidt som 60 Arbejdsdage, medens
de paa den anden Side i n Aar har
tabt 100 Arbejdsdage eller mere, og
som Følge deraf altsaa ogsaa Løn.
De Gruber, der nu er i Virksomhed
lean aarlig producere fra 700 til 900
Millioner Tons Kul, medens Landet
kun kan bruge 500 Millioner Tons. Det
viser altsaa, at der er for mange Mi
ner i Drift, hvilket fører flere Arbej
dere ind i Industrien, end der behøves,
og gør Arbejdet periodisk og usikkert,
selv om de økonomiske. Forhold ellers
er blomstrende.
I Tidsrummet fra 1913 til 1922 over
steg Produktionen i den Maaned, der
havde det største Udbytte, Produktio
nen i den Maaned der havde det mind
ste Udbytte, med 11 til 16 Millioner
Tons eller mere, og var ikke mindre
end 6.9 Millioner Tons. Disse Sving
ninger resulterer i, at man maa ansæt
te flere Mænd og mere Kapital i In
dustrien for at tilfredsstille dé veksel
vis store Krav, end det var nødven'digt,
hvis Arbejdet var mere jævnt fordelt
udover Aaret.
Kulgrubearbejderne ser sig nødsaget
til at komme med Krav om højere. Løn
paa Grund af Tab af Løn i den Tid, de
ikke kan faa Arbejde. Ifølge en Un
dersøgelse viser det sig, at i 1918, som
var det Aar, hvori Arbejdet var mest
regelmæssigt, varierede den aarlige
Fortjeneste for Kulgrubearbejderne
fra 1,364 Dollars i Staten Ohio til et
Maksimum af 1,583 Dollars i det vest
"lige Pennsylvania. Havde de været i
Stand til at arbejde i 304 Dage, vilde
deres Fortjeneste have naaet et Maksi
mum af 1,850 Dollars. Meddelelser fra
Censusbureauet viser, at i 1919 varie
rede den aarlige Fortjeneste for Kul
grubearbejderne paa de samme Steder
fra 1,062 Dollars i Indiana til et Maksi
mum af 1,31^ Dollars i Pennsylvania.
Fortjenesten varierede ligeledes i 1920
og 1921.
Professor W. P. Ogburn ved Colum
bia Universitet i New York hår udgi
vet en Oversigt over, hvor meget man
behøver at tjene for at tilvejebringe
det minimale til Livsophold, "a mini
mum of subsistence", for en Familie
paa fem Medlemmer. Denne viser at
i Januar 1920 behøvedes en aarlig Ind
tægt af 1,603 Dollars. For at give "a
minimum of health and comfort" for
Familier der lever i Kulgrubedistrik
terne er 2,244 Dollars den nødvendige
aarlige Indtægt. Priserne har faldet
noget siden denne Opgave blev udgi
vet, men endog i det gode Aar 1918
var Grubearbejdernes Løn ikke hvad
den skulde være for at opnaa "a mini
mum of subsistence'^
For at kunne forstaa Kulgrubearbej
dernes Stilling maa man kende deres
virkelige Forhold. I mange Grubedi
strikter er Kulgruberne det eneste
Sted, hVor Arbejde kan erholdes, og
skulde man i den slappe Tid forsøge
at faa noget andet Arbejde, vilde dette
/være ensbetydende Aied at flytte til et
*6dW5ted. *v
»at Løgispørgsii$e$t4et
t? •*-W
SW WGMmr Fjtig* af .itepdbmcaiiete:
'1, i
paa samme Maade indtil der bliver ind
ført et bedre System med jævnt, sta
bilt Arbejde hele Aaret rundt. At gøre
Arbejdet stabilt er ikke alene af Vig
tighed for Arbejderne, men er ogsaa
en Betingelse for at kunne drive en
økonomisk Industri. Publikum, Ar
bejdsgiverne og Kulgrubearbejderne
bør have en fælles Interesse i at gøre
Kulgrubedriften saa effektiv og økono
misk som mulig.
NATIONALT MINDESMÆRKE.
Paa Amerikas Flagdag i sidste Uge
blev en stor Bronzestatue af Francis
Scott Key afsløret og indviet af Præ
sident Harding paa det Sted, hvor Fort
McHenry stod, og hvor i 1814 det Flag
vajede, til hvilket "The Star Spangled
Banner" blev skrevet under et Angreb
fra en britisk Flaade.
Idet Præsidenten dvælede,ved'den in
spirerende Ord og den Bøn, som Hym
nen indeholder om, at Sejr altid maa',
komme,, naar Friheden stedes i Fare,
erklærede Præsidenten, at det at finde
det klingende Udtryk for en saadan
Tanke var "en af de største Tjenester,
nogen Amerikaner kunde yde den unge
Republik".
Præsidentens Tale, der vakte stor
mende Jubel, gik væsentlig ud paa, at
det maatte ske, at flere af vore Dages
Amerikanere maatte blive besjælet af
Francis Scott Keys Aand.
Den stort Støtte i Bronce af "The
Star Spangled Banner"s Forfatter er
udført af Charles H. Niehaus.
Taft hyldes i England.
Storbritanniens fornemste Stats
mændr Jurister og Sagførere og en hel
Del amerikanske Venner deltog i en
imponerende Reception for Højeste
retsjustitiarius William Howard Taft
ved hans første offentlige Optræden i
England i Mandags AfteS. Han var
Æresgæst ved "The Pilgrims" Banket,
hvori fem Kabinetsministre, mange
fhv. Kabinetsministre og Landets stør
ste. Jurister var til Stede. Han blev
modtaget som en Fyrste.
"Blight" paa Kartofler.
Blight paa Kartofler, som angriber
baade Rod og Top, kan standses ved
at sprøjte med Bordeau Mixture. De
partment Circular 220 meddeler fuld
Oplysning om dette. Det faaes frit ved
Henvendelse til Department of Agri
culture,-Washington, D. C.
Alt lover godt.
Udsigterne for Landbruget er op
muntrende. Hvedehøsten lover godt
Overslagene tyder paa et større Udbyt
te end i noget Aar før Krigen. Og hver
eneste Bushel vil finde en villig Køber,
da Verdens samlede Forraad af Hvede
tegner til at blive knapt dette Aar.
Bomuldsprisen er højere end nogen
sinde siden Høsten 1920, og Efter
spørgselen efter Bomuld stiger baade
her og i Udlandet. De lavere jernbane
fragter, om træder i Kraft fra 1. Juli,
vil være til Lettelse for Farmerne som
for alle andre. Sammenlignet med i
Fjor paa denne Tid af Aaret er der
stor Fremgang og Bedring paa næsten
alle Hold.
Formindsket Appelsinhøst.
Landbrugsdepartementet meddeler,
at Aarets Udskibninger af ^Californias
Appelsinhøst anslaaes til 13,050,000
Kasser. Tabet foraarsaget ved Blæst
skade sidste December beløber sig til
2,250,000 Kasser og ved Frosten i Ja
nuar Maaned i Aar til 7,200,000 Kasser,
altsaa et Tab paa tilsammen 9,450,000
Kasser. Dette udgør et Tab af 42 Pro
cent af Aarets Appelsinhøst.
IRLAND! IRLAND!
Valgene til den grundlovgivende
Forsamling har givet Flertal -for Fri
staten. Men Republikanerne prøver sta
dig med Magt at hindre dens Gennem
førelse, f. Eks. ved at bortrøve Stem
mekasserne og paa andre Maader for
styrre Stemmeoptællingen. Ved Uni
versitetet i Dublin, stemte 1973 for og
670 imod Traktaten med [England. Der
val£te» for *og»eeti imdd^déii. 'Lang&i
Ulstetgranserr.' sier 'jdaglig^Ovtirfahi
ogMyrderier,vSrtnokifra begge Sider,
Fra Danmark
En Brandværnsudstilling i Danmark,
I København vil der i
Man staar i Danmark overfor en gen
nemgribende Omordning af Brandsluk
ningsforanstaltninger i de midre Byer
og paa Landet. Hovedlinjerne i den
kommende Ordning vil sikkert og
dertil skulde Udstillingen bl. a. give
de bedste Impulser være disse, at
enhver Landsby og større Landejen
dom forsynes saaledes med dertil eg
nede mindre Slukningsredskaber, at en
opstaaet Ildebrand ved disses. Hjælp
kunde holdes nede og begrænses, ind
til de nærliggeiide Byers Motorsprøj
ter og andet Brandslukningsmateriel,
der ogsaa skulde være monteret paa
Automobiler, kunde komme til Stede.
I Øjeblikket er kun de større Byers
Materiel tidssvarende, medens der er
Trang til Materiel, egnet for mindre
Byer samt for Landet. i
Mange udenlandske Firmaer, særlig
fra Tyskland og Amerika, er repræsen
teret i København og har allerede an
meldt Deltagelse- i Udstillingen,*^aa
hvilken dels Komiteen, dels Udstiller
ne vil lade foretage Demonstrationer.
af det moderne Materiel, der forefin
des, samtidig med at man kan forvente
Besøg af Delegationer saavel fra Dan
mark £om fra de omliggende Nabo
lande Sverige, Norge og Finland.
Der gives ved denne Udstilling uden
landske Firmaer, der ønsker sig repræ
senteret i den kommende Udvikling i
Skandinavien, en »Lejlighed, som ikke
snart kommer igen til at vise deres
Fabrikater indenfor saadanne Omraa
der som
1) Alarmeringsforanstaltninger
herunder Sirene automatiske-*Atér
meringsanlæg,
2) Rednings- og Slukningsforanstalt
ninger herunder Sprøjtemateriel af
alle Størrelser og Typer, Overrislings
anlæg, Sprinklers og kemiske Ildsluk
kere, Udrustningsgenstande til Brand
bekæmpelse og Redning herunder f.
Eks. Røgmasker, Iltapparater m. m.
samt Nødbelysning.
Endvidere skulde Udstillingen ogsaa
vise, hvad der kan gøres for at fore
bygge Brand ved Anvendelse af mo
derne brandsikre Bygningsmaterialer
og Konstruktioner,
Der er endnu Tid til at anmelde Del
tagelse, hvilket kan ske ved skriftlig
Henvendelse til Udstillingens Bureau,
Adr. Teknologisk Institut, København
B., hvorfra Udstillingens Leder, Inge
niør Hempel, baade skriftlig og mundt
lig vil besvare allé Spørgsmaal.
Prisen er gennemsnitlig for Udstil
linger under Tag 50 Kr. pr. Kvdrt.
Meter, for Udstillinger i det frie ca.
20 Kr. pr. Kvdrt. Meter!
BISKOP OSTENFELD TIL
AMERIKA.
København, 1. Juni 1922.
Omkring Midten af Juli gaar Sjæl
lands Biskop om Bord i et af 0. IC.s
Motorskibe for -at tiltræde sin tidlige
re omtalte Rejse til de Forenede Sta
ters danske Kirkesamfund.
Naar den danske Kirkes Primas an
kommer til Amerika, bliver det en Be
givenhed i de danske Koloniers Histo
rie, og kender vi Biskop Ostenfeld ret,
vil han ogsaa rent personlig vide at
skabe sig en Vennekreds derovre, saa
ligefrem og naturlig han er., Etatsraad
Andersen har med vanlig Gæstfrihed
inviteret Biskoppen til åt foretage Rej
sen i et af 0. K.s fine Skibe, og om
kring 1. Oktober finder Tilbagekom
sten til Danmark formentlig Sted:
Tanken at se Sjællands Biskop i det
danske Amerika er jo ikke ny. For 10
Aar siden fik han ogsaa Opfordring til
at komme derover, men som Biskop
pen siger i et Interview méd Berling
ske Tidende den Gang syntes hari,
at han havde været for kort Tid i Em
bedet. Aaret efter fik han fornyet Ind
bydelse og Kultusmmisteren stillede
-sig straks forstaaende til Spørg^maa
te' om den- fornødne Bevilling. Men
IBasbkom Krigen og stoppede
IrAvtoxify 1919 5U.5SM5W
St. Paul, Minn., Fredag den 23. Juni 1922
fa 16. Septem­
ber til 1. Oktober'blive afholdt^ en in
ternational Udstilling af Redskaber og
Materialer til Brandbekæmpelse.
r'
og skønt Arbejdet her hjemme lægger
stærkt Beslag paa hans Tid, mente han
denne Gang ikke at kunne forsvare at
undslaa sig.
Biskoppen er særlig glad over, at
Indbydelsen kommer fra begge de dan
ske Kirkesamfund derover, at de efter
ca. 30 Aars Forløb synes at være ved
at nærme sig hinanden. Det er da og
saa hans Hensigt at besøge saa mange
Menigheder som muligt og skønt det
jo ikke i egentlig Forstand kan beteg
nes som en Visitats-Rejse, er det dog
nok Ønsket om at se mecj egne Øjne,
under hvilke Kaar dansk Menighedsliv
leves i Amerika, der har været medvir
kende til, at Biskop Ostenfeld har be
sluttet sig til at modtage Kaldelsen
trods de Strabadser, der naturligt er
forbundne med en saa omfattende Rej
se. Men, naar svenske-og norske Kolo
nier i Amerika har kunnet se Biskops
per fra Hjemlandet, var det jo natur
ligt, at et saadant Besøg* ogsaa fandt
Sted fra dansk Side.
Biskoppen udtaler sig i det nævnte
Interview om det tidligere rejste
Spørgsmaal om Ordination af en dansk
Biskop i Amerika og siger herom:
Den danske Kirke bestaar af 150 og
den forenede Kirke af 250 Menigheder,
og de holder i Maj et Kirkemøde, paa
hvilket Samfundenes indre Anliggen
der drøftes og hvor Præsterne ordine
res. Hvert Samfund har sin Formand
og Ordinator. Man har spurgt mig, om
jeg skulde ordinere Ordinatorerne i de
danske Samfund derovre til Biskopper,
men jeg kan kun svare, at dette Spørgs
maal overhovedet ikke ligger for det
kan kun rejses derovre fra, og saa vidt
mig bekendt er der ikke tænkt paa det.
Der er skaledes ingen Grund for mig
til at tænke over dette Spørgsmaal og
end mindre tage Stilling til det.
Med Hensyn til Spørgsmaalet" om
Besvarelsen af den danske Kirkes Selv
stændighed i Amerika erklærer Biskop
Ostenfeld, at han ikke tror paa denne,
og at man ikke kan tænke £ig den for
stedse skal bevares. Men for dem, der
er udvandret fra Danmark og vel og
saa for den derefter følgende Genera
tion maa.der efter Biskoppens Mening
drages aandelig Omsorg ved dansk
Gudstjeneste og Kirkeliv. Desuden
maa det siges, at vi Danske, saafremt
vi mener, at vi i vor særlige danske
Menighedsudvikling har faaet betroet
noget aandeligt værdifuldt, har .For
pligtelse til at forsøge dette bevaret og
udviklet, ogsaa naar Sprogdragten bli
ver en anden.
Biskoppen udtaler endelig, at den
danske Rigsdag ved at bevilge de for
nødne Midler til Rejsen tilkendegiver,
at den godkender Rigtigheden af, at
vi faar saa megen Forbindelse som
muligt med Landsmænd i Amerika.
Hans egen Opfattelse er da ogsaa, at
der kirkeligt og nationalt bør knyttes
saa mange Forbindelser som muligt,
og at de, vi har, ikke maa slippes.
Det er dog især hans første Opfin
delse Telegrafonen han arbejder med.
Den ved den moderne Udvikling af Ra
diotelefonien skabte udmærkede For
stærkning af svage elektriske Impulser,
nemlig ved Anvendelsen af Termion
rør, giver ogsaa Anledning til meget
betydelige Forbedringer af Telegrafo
neti. Ved at anvende Termionrelaiser
ved Telegrafonen opnaas en særdeles
tydelig Gengivelse af al Optagen af
Tale, Sang og Musik: Et Telegrafpn
fcpparat kan gøres overordentlig enkelt
-Dg ringe af Omfang. Det er det ejen
dommelig ved Telegrafenen, at de op
tagné Lyde hengemmes 1 en iyjjd
virkninger i denne? ssaléføs at Op^
^er Overfladeforåadtj^fer paa
paa «ch^ HK»ade *£tétia-,
'--'•s**-'.
1
Sp.
En ny Radio-Opfindelse.
I den sidste Tid, da den traadlØse
Telefonering har taget et saa mægtigt
Opsving i Udlandet, hører man sjæl
dent noget til den berømte Radioop
finder Valdemar Paulsen, hvis Frem
stilling af de højfrekvente elektriske
Svingninger har været grundlæggende
for den traadløse Telefoni. Imidlertid
holder Valdemar Paulsen sig dog ikke
selv i Ro. Ogsaa han arbejder paa at
fuldkommengøre Radiotelefoneringen.
.. r-v-— varer.: Mineejere, som repræsenterer
Staaltraad ved elektrQm^etisfce Ptø-i 80 Bsocqnt af Pjodttfctionen i Non-Uni-
'b- S.'
5'
-"S'
i"
KRIGSSVINDLERNE.
Justitsdepartementet er i fuldt Ar
bejde med Sagerne mod Krigssvind
lerne. Dette Arbejde begyndte i Virke
ligheden for mer end otte Maaneder si
den, altsaa længe før der i Kongressen
blev fremført Anker over paastaaet
Sendrægtighed. Den foreslaaede kon
gressionelle Undersøgelse er faldet
bort af sig selv. Den kunde alene tjene
samme Formaal som Senator Cara
ways Angreb paa Daugherty i Sena
tet nemlig vise Svindlerne hvorledes
de bedst kan forsvare sig.
Retterne' er, som bekendt, overlæsset
nu, og disse vidtløftige Sagers Behand
ling gjorde det nødvendigt at organi
sere ét nyt Retsmaskineri, om der skul
de være Haab om at se disse Sager til
endebragt i dette Slægtled. Selv -med
en hurtig Retspleje til der hengaa flere
Aar, før der ventes Dom i noglé af
disse Søgsmaal. En ny Grand Jury i
District of Columbia har allerede væ
ret i Arbejde i nogen Tid og har fattet
Tiltalebéslutninger. Tyve nye føderale
Dommere skal udnævnes, og Admini
strationen viP besætte disse Poster
med de bedste Mænd den kan finde,
uden Hensyn til politiske Anbefalinger.
I en Tale, Justitsminister Daugherty
forleden holdt i Chicago, erklærede
han, at det er Præsident Hardings Vil
je, at alle skyldige skal trækkes til An
svar, uden Hensyn til, hvem de er,
men at ingen skal stilles under Tiltale,
medmindre Regeringen har gode Be
viser paa Haanden.
Politiske Forbindelser vil ikke spille
nogen Rolle under den vældige Op
vask enten i den ene eller: den anden
Retning. En af de sidste, som er sat
under Tiltale, er saaledes Mr. Philip,
en ledende Republikaner, nemlig For
manden for den republikanske Stats
komite i Georgia. Forhenværende^ M
mokratisk Senator fra Colorado, Mr.
Thomas, en af Landets fremragende
Jurister, er ansat som en af Daugher
ty s Assistenter. For to Maaneder siden
blev forhenværende Føderaldommer
Kenesaw Mountain Latidis anmodet
om at overtage Ledelsen af _en vigtig
Grey af Arbejdet, men afslog Tilbudet.
Det blev fornyet nu da Daugherty var
i Chicago. Det hedder, at Landis end
nu ikke har endelig bestemt sig. Det
var, som bekendt, Landis, der for nogle
Aar siden idømte Standard Oil Kom
paniet en Mulkt paa 29 Millioner Dol
lars.
Kulstrejken.
Der er fremdeles fuldstændig Stil
stand i Haard-Kul Minerne. Arbejder
ne begynder at blive utaalmodige, ef
tersom Pengepungen bliver lettere
men de er ikke villige til at gøre noget
for at faa i Stand Forlig. Man har fo
reslaaet, at Præsidenten udnævner en
Forligskommission, bestaaende af dyg
tige og upartiske Mænd, og at Mine
ejerne og Arbejderne møder for denne
Kommission, ved dertil udnævnte Re
præsentanter. Det var, som bekendt,
paa denne Maade den store Kulstrejk
da Roosevelt var Præsident, blev bi
lagt. Præsident Harding er villig til at
opnævne en Kommission, og Mineejer
ne har erklæret, at de vil møde for dey
til Forhandling og Mægling. Men Kul
graverne har stillet sig afvisende. Det
te er et alvorligt Misgreb fra deres Si
de. De bør vide, at de ikke kan vinde,
hvis de har Folkemeningen mod sig.
De bør ogsaa vide, at deres Nægtelse
af at fremlægge sin Sag til aaben og
ærlig Drøftelse med det Formaal at
finde en retfærdig Løsning af deres
Tvistemaal med Mineejerne, vil gøre
et alt andet end gunstigt Indtryk paa
den offentlige Mening. Folket er den
tredie og vigtigste Part i alle saadan
ne Spørgsmaal og har som saadan det
afgørende Ord i Sagen, naar det kom
mer til Styklcet.
Kulpriserne.
Statsraad Hoover har bestemt, at
$3.50 skal være højeste Pris paa Blød
Kul ved Minerne, saa længe Strejkén
on Mine me,:
er. fjaaffc indpaa dette
meotMuieejeriie jvestifee-
..." Mod Salgsskat.
C?*3*
Qf?
*6*$
•Mf
Nr. 25
re, som mener, at Banerne har beregnet
sig for høj Fragt eller Kulhandlerne
for stor Fortjeneste, anmodes af Hoo
ver om at sende Klage til Department
of- Commerce.
Pressen.
Præsident Harding udtalte forleden
til en Gruppe af Korrespondenter, at
Aviserne bruger for meget Spalterum
til Nedrakning af offentlige Mænd.
Fremmedsprog-Pressen er enig med
ham i dette, skønt den selv ikke er
uden Skyld, idet den faar en Del af
sine Beretninger fra de engelsk-talen
de Nyheds-Bureauer. Denne "black
guarding", som Præsidenten med Ret
te fordømmer, er et Udslag af Sensa
tionsdyrkelsen, som er en. styg Ud
vækst og en Skåmplet paa den ameri
kanske Presse, som ellers staar højt i
mange Henseender.
"One Big Union".
American. Federation of Labor har
paa sit Aarsiyiøde i Cincinnati forkastet
et af "Røde Foster" fremsat Forsalg
om at knæsætte Tanken om "One Big
Union". Dette er Kærnepunktet i I.
W. W. Programmet, og So viet-Styret
i Rusland bygger for en stor Del paa
samme Grundlag. Tanken blev for en
Tid siden godkendt af Chicago og Min
neapolis Afdelingerne af Federation of
Labor, men er altsaa nu afvist af Na
tionalforeningen.
Jernbanestrejke.
Underretning er givet de Forenede
Staters Jernbane-Arbejderkommission
af Cheferne for 10 Banefagforeninger
om deres Hensigt at beordre en Strej
ke, i Fald den bliver authoriseret af
de 1,225,000 Arbejdere, hvis Løn ifølge
Kommissionens Ordre skal nedsættes
den iste Juli.
American Federation of Labor ved
tog ved sit Aarsmøde i Cincinnati en
stemmig en Resolution, der paa lægger
Hovedstyret at føre en ihærdig Kamp
mod en Salgsskat, fordi man mener,
at en Salgsskat-Bestemmelse sandsyn
ligvis vilde blive knyttet til den Solda
terbonus-Bill, som nu foreligger for
Kongressen.
Kulstrejken.
I Kulstrejkens 12te Uge er de 650,
000 strejkende Grubearbejdere mere
bestemte endf nogensinde ipr~ pav~St
sejre. Der har ikke været og vil ikke
blive nogen Svigten i Rækkerne. Ime
dens svinder Landets Kulforsyning"
med gennemsnitlig ca. 4 Millioner
Tons i Ugen.
Hvis Publikum virkelig forstod Fa
ren, vilde det tvinge Grubeejerne til
at overholde sin Overenskomst med
Grubearbejderne om at holde Møde
med dem for at slutte en ny Lønskon
trakt, der atter vilde sætte Gruberne i
Drift. Grubearbejderne har atter og at
ter anmodet Grubéejerne om at møde
dem, som de forpligtede sig til at gøre,
og udarbejde en Overenskomst men
Grubeejerne har haardnakket nægtet.
Bonus-Sagen.
Senator Ladd af North Dakota har
foreslaaet den Plan at betale Soldaterne
en Bonus i Kontanter tilvejebragt ved
speciel Skat paa Bankernes Fortjene
ste. Senatoren har henvist Planen til
Hanford MacNider, Chefen for Ameri
can Legion med en Anmodning om en
Udtagelse af hans Mening om den. I
sit Brev til Legionens Øverstkomman
derende siger Senator Ladd, at det vil
de blive en besparelse for de alminde
lige Skatteydere.
Kansasloven.
Staten Kansas' Højesteret har i en
nylig afgivet Kendelse stadfæstet In
dustridomstolens Myndighed til at
bringe i Udøvelse et Lønningsregula
tiv Og visse Arbejdsvilkaar, som de»
havde beordret for over et Aar siden.
Højesteret erklærer, at Industridom*
stolen under visse Omstændigheder
kan Beordre en mindre midlertidig
Forhøjelse af Arbejdslønnen selv i Til
fælde af, at Forretningen dreves med
Tab. ..
Højesteret erklærede ,ogsaa, at Indår
stridomsto.ljpto. har Myndighed til at tyi-