St. Paul tidende. [volume], June 30, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
P-
cV'1"
i
4%,
rv"-y
Aji*n
I,.
^°ci'ety
lstotical
CQPitoi
31 Aargang
Amerika
400,000 JERNBANEMÆND PAA
STREJKE?
Det truer nu stærkt med den store
Jernbanestrejke paa Lørdag. Arbejder
ne har med overvældende Flertal ud
talt sig for den, og deres Ledere har
sendt Jernbanefyrsterne et Ultimatum,
som siger, at
400,000
Mænd strejker
den 1. Juli, hvis Lønnedsættelsen af
60
Millioner ikke blivermdsat, saa der
atter kan forhandles om den, og hvis
ikke visse Arbejdsforhold, som før var
gældende, men nu er sat ude af Kraft,
bliver genindført. Saa vidt det forstaas,
er det ogsaa en Betingelse, at Udfø
relse af Arbejde paa ^Kontrakt bliver
standset. Nu fcr det saa op til Jernba
nerne at vælge.
Det vil jo komme dertil, at Samfun
det inaa nægte Parterne i disse indu
strielle Krige at afgøre deres Tvistig
heder gennem Kamp om Magten. De
maa og jo før, des bedre finde sig
i som ellers alle, der har Sag mod hin
anden at bøje sig for en Domsafsigelse.
Dette vil blive den eneste Redning for
Samfundet.
WALLACE SER KLART.
I en Tale, som Landbrugsminister
Wallacé holdt forleden ved Iowas
Landbrugsskoles Aarsfest, drøftede
han de Opgaver, som venter paa den
Hær af unge Mænd og Kvinder, som
nu efter endt Skolegang skal begynd
sit Livs-Arbejde. Vi staar,. sagde han,
ved Enden af et afsluttet og ved Be
gyndelsen af et nyt Tidsrum i vort na
tionale Liv, og Landets Ungdom har
derfor nye og vigtige Pligter saa vel
som nye Anledninger. Det let dyrkba
re Land er optaget, og bare en Fjerde
part af vor oprindelige Skov staar igen.
Dette er Resultatet af en Periode, hvis
fremtrædende Træk er rastløs Virk
somhed, fri Foretagsomhed, Rovdrift
og Vækst. Vi har nu for os et Tids
rum, som vil sætte vort Folkestyre paa
Prøve, og det vil staa Prøven, om vi
som Folk kan lære godt Samarbejde i
stor Maalestok. Landets Velfærd kræ
ver, at der bringes til Veje Harmoni
mellem de forskellige Grupper og In
teresser. Hidtil har enhver sørget for
sig selv, alene og paa egen Haand
herefter maa vi lære at samvirke med
vor Næste, det vil sige hele Folket, til
fælles Gavn for alle. Hidtil har de fle
ste af os været saa optaget med vore
egne personlige Anliggender, at vi har
forsømt vor Pligt som Borgere, vor
Pligt mod Samfundet vi har ladet" de
offentlige Anliggender skøtte sig selv,
i Town, County, by og Smaaby, for ik
ke at nævne Staten og Landet. I vig
tige offentlige Spørgsmaal har vi alt
for ofte ladet os- lede af Øjeblikkets
Stemninger i Steden for rolig Tænk
ning og moden Overvejelse vi hand
ler ofte som Børn snarere end som vox.
ne Mænd og Kvinder. Naar alt i det
offentlige Liv ikke straks gaar, som vi
venter, bliver vi utaalmodige og klan
drer dem, vi har valgt til at styre vi
begynder at raabe paa Forandring, ka
ster et Sæt af offentlige Tjenestemædn
paa Døren og vælger andre i deres
Sted men det samme gentager sig med
disse om nogle faa Maaneder begyn
der vi at klandre dem bittert og med
Uforstand, fordi de ikke."udretter no
get- til Bedring af Forhold, hvorover
vi klager.
Vi maa slutte med dette. Det passer
sig ikke for et selvstyret Folk, med
almindelig Stemmeret, at "play the ba
by act".' Vi maa begynde at se og tæn
ke nationalt i Steden for bare lokalt.
Vi maa lære os til at arbejde sammen
me*d andre og at organisere Samvirke
for store Formaal, Planer og Pro
grammer i Næringslivet som i det po
litiske Liv. Vi har gjort en Begyndel
se. Vi har dannet Grupper af Individer
med fælles Interesser. Men vi har end
nu ikke lært at se, at der maa godt
Samarbejde til mellem de forskellige
Grupper, og at alle maa underordne sig
Forbundets Embedsmænd. Raadet vil
hovedsagelig forsvare Fagforeningerne
i. Sager,, der k^n ppstaa som Følge af
nylig^ sf givne Søjesterptsk^ndelser, der
-og Formaal og
s interesser for ,eller§viVVi styre niod
Storm. Det er denne
Opgave,
soil vil
sætte vort Folkestyre paa Prøve. Vi
m$2L arbeide os »d af en Petiotie,hvis
-JL- J... .i....,J
"-. \v.ss^'3:r'-x ^V'T '. !.^- ',i
'-":"'^S^: '"/"''r-' '.' 'v'1'*-j-•'
Særkende har været en yderliggaaen
de Individualisme, og ind i en Periode
med Samvirke for brede Formaal og
en sund politisk Udvikling i vore hjem
lige Anliggender som i vort Forhold til
Udlandet.
Det er denne Opgave, som den unge
Slægt er kaldet til at løse/ Den har
faaet meget bedre Uddannelse, end
dens Forældre har haft, og vi har der
for Ret til at vente mere af den. Vi
har 'Ret til at vente, at den vil gøre
sit at rette paa Fortidéns- Fejlgreb og
lede Udviklingen ind paa nye Spor at
vore vel udrustede unge Mænd" og
Kvinder vil gøre sin Pligt fuldt ud som
Borgere i Stat og Land, og blive gode
Arbejdere eller kloge og kraftige Le
dere i vort Næringsliv at de vil for
staa-at samraade sig med hverandre og
saaledes virke til at planlægge sund
og gavnlig Virksomhed i det private
som i det offentlige Liv.
Denne Tale af et Medlem af' Admi
nistrationen har vakt fortjent Opmærk
somhed, den er helt ud tidsmæssig
deA ser frem og ikke tilbage. Den ka
ster ogsaa Lys over Tidens Uro og
Gæring. Vi famler i Mørke i mangt og
meget, fordi vi lever i en Overgangs
periode, og Mangel paa Klarsyn gør os
Mistroiske og utilfredse. Wallace viser
hvor den nye Dag vil gry og komme
med Lys og bedre Forstaaelse.
KULSTREJKEN.
Præsident Harding og Kabinettet
har drøftet Strejkesituationen og har
Planer om at bringe Parterne sammen.
Men de staar vist nærmest og ved ikke,
hvad de kan og tør.
Imedens bliver der et stadigt stær
kere Krav i Senatet paa at gjøre no
get for at ende Strejken. Den sidste
Bevægelse, ledet af Senator Walsh af
Massachusetts, gaar ud paa, at alle
Kulgruber skal sættes under Kontrol
og reguleres af Statskommissioner for
offentlige Nytteindretninger.
Efter Konferencer med Præsident
Harding og Arbejderminister Davis
bekendtgjorde Præsidenten for United
Mine Workers, Lewis, at Fagforenin
gerne var ubøjelige i sit Krav paa en
ny Lønstarif i Strejkedistrikterne gen
nem landsvide eller halvt landsvide
Overenskomster med Grubeejerne.
AMERIKAS ARBEJDER
FORBUND.
Ved det store Møde i Cincinnati,
Ohio, blev Samuel Gompers enstem
mig genvalgt til Præsident for Det
amerikanske Arbejderforbund. Opposi
tionen trak sig tHbage. James Duncan
blev valgt til iste Vicepræsident.
Gompers har, med Undtagelse af et
Aar, været Forbundets Præsident siden
dets Stiftelse.
For at kunne møde alle juridiske An
greb, der bliver rettet mod Arbejder
fagforeninger, udvidede Forbundet sit
Program ved at beordre Oprettelse i
Washington af et Arbejder-Forsvars
raad sammensat af Sagførere valgte af
gik imod Arbejderne.
Forbundet vil arbejde for
V
V. V
4
-:t\,
,"-'V-
'i
V
Amende-
menter til Konstitutionen:
-Kongresveto i Højesteretskendelser
Garanti for Arbejdernes Ret til at or
ganisere sig til fælles "Akkordering og
til at strejke Forbud mod Barnearbej
de, og Vedtagelse af en lettere Maade
end den nuværende for Amendering
af Konstitutionen. Vedtagelse af en
ny føderal Barnearbejdelov og en Lov
fortolkende Arbejderafsnittene i Clay
ton-Loven blev indbefattet som en £)el
af Programmet.
Kvæg- og Kødpriser.
De føderale Myndigheder har allere
de en Tid drevet Undersøgelser i som
me af Stockyards-Centrerne, indbefat
tet' Chicago, Omaha, Houston, South
St. Paul og Portland, for at finde ud,
om man der profiterer for stærkt.
Det paastaas, at Kojnmissionshand
lerne betaler for lidt til Farmerne for
Kvæg, sotrf købes dette gør, at Far
merne ikke finder det regningssvarer
de at drive Kvægavl. Dernæst tages
ublu Fortjeneste paa Kødvarer paa de
res v ei til Forbrugeren.
Fjj^erale Inspektører bar fundet ti)
stræVketigt til at overbevise six. om,
at uredelige Ftirretniiiigsinetoder bru
ges.paa
kMMMMMU'
^iDWWWU'
r"*'^'T '''p.
To Nordvestens Pionerer
Alexander. McKenzie er død.
Hvem var Alex McKenzie? Maaske
kun faa kendte hans Navn, i hvert l?ald
i de senere Aar og udenfor North Da
kota. Der var han i over en Menneske
alder (nærmere et halvt Aarhundreide)
vel kendt,'idet han var "Magten bag
Tronen", var den, der regerede næsten
enevældigt, men aldrig selv søgte høje
Embeder eller offentlig berømmelse
eller Omtale. Naar han bare fik alt til
at gaa, som han vilde, og saa kifnde
gøre god Forretning og tjene Pengie,
saa maatte andre gerne faa baade Navn
og Ære. Det saa ud gennem
i
1871
St. Paulx MiniL, Fredag den 30. Juni 1922
30
som det republikanske Partis Vælgere
raadede. Men der var en, som stod bag
ved eller sad i sit Værelse paa, et
Hotel i Bismarck og "trak i Traade
ne'Y medens Vælgerrie sprang som
Dukker paa et Marionetteater. Tilsku
erne og de selv saa deres Bevægelser
og troede at høre deres Stemmer. ft|en
det var ham, der talte.
Han var dog en Mand med et godt
Hjertelag tro som Guld mod sine
Venner og altid hjælpsom, naar han
kunde række dem en Haand. Naturlig
Vis var han saa tillige haard og hen
synsløs mod Modstandere ikke af
personlig Uvilje, af Had eller Fjend
skab, men for "Sagens" og Forretnin
gens Skyld den være økonomisk el
ler politisk, den sidste Art altid i det
væsentlige baseret paa den første.
McKenzie var Skotte, men født i det
østlige Canada. Som i^aarig Yngling
kom han i
1868
Aar,
10
med Don Stevensons
Forraadstransport til Riley i Dakota
territoriet og derfra bragte han Bud
gennem det af Indianere overredne
Land til Fort Buford. Senere var han
Spejder for Custer. I
begyndte
han at spigre Jernbaneskinner for
Northern Pacific fra Moorhead og vest
paa. Han blev snart Formand, da han
var en født Ledei^af Mænd. I hele sin
Færd, ved sin flydende, overbevisende
Tale, sin resolute Optræden, altid uden
Spor af Frygt eller Vaklen, maatte han
naturnødvendigt blive '"Konge" blandt
sine Omgivelser, en Kæmpeskikkelse,
som han tillige var.
Da Banens foreløbige- Endepunkt,
Bismarck, naaedes i
1873,
slog Mc­
Kenzie sig ned der og oprettede en
Sodavandsfabrik. Bismarck var da i
dét vilde Vesten, et Samlingssted for*
alskens Forbryderelemente* som for
Mænd med Fremdrift og Fremsyn, der
vilde opbygge By og Land og skabe et
ordnet Samfund, hvor Lov og Ret blev
raadende.# De sidste var fra først af
faa, men enige. McKenzie sluttede sig
til dem, og allerede i
1874
"Youngster" som Lo­
vens Haand hæver og alle lovløse For
følger, saaledes begyndte McKenzie
sin offentlige Løbebane, og snart blev
det kendeligt hvem man havde faaet
til Sheriff. Til Hest og til Fods, med
Vaaben og undertiden uden, i Kamp
og ofte saaret, altid var han over For
bryderne, og altid satte han dem fast.
Selvfølgelig gav dette ham Anseelse og
vakte og vedligeholdt Tilliden til ham
og Trygheden hos den voksende Be
folkning. Det forklarer meget den
Magt og Indflydelse, han efterhaanden
vandt. y
Til at "arbejde bag Kulisserne" og
påavirke Mennesker, saa de netop gjor
de, som han-vilde, naar Øjeblikket
kom, da Eks. en Sag skulde endelig
afgøres ved en Afstemning deri var
McKenzie en Mester. Tænk kun paa,
da Dakota Territoriet i 1882 skulde
skifte Hovedstad. Yankton var det
men en By længere nord paa skulde
vælges. En Kommission paa 9 tyted
lemmer, et af dem McKenzie, fiH Sa
gen i Haand. Da de havde været rundt
i en halv Snes Byer, som alle ønskede
at blive valgt, havde festet og drukket,
sidst men ikke mindst i Bismarck,.'from
detxtil det afgørende. Møde i F^go.
Hfer stemte 5 Idr Bismarck, med^jé 4
åtetnmer var spredt MH MféTlteiåBfi*
syd paa. McKenzie havde naaet, hvad
han vilde.
Der kunde fortsættes længe med
Omtale af hans Virksomhed og Be
drifter. Lad det være %iok at minde
om, at han gennem Aarene kontrolle
rede Partikonventionerne og praktisk
afgjorde, hvem dér skulde'være Sena
torer, ligesom han kontrollerede Stats
legislaturen. Noget lignende har jo fun
det Sted overalt under vort lovpriste
"Folkestyre", om end faa Steder saa
udpræget som i North Dakota. Endnu
hænger den gamle Metode ved og vil
blive ved dermed, indtil Vælgerne vir
kelig vaagner op til at vælge som frie
Mænd og Kvinder. McKenzie var en
af de mest udprægede Typer paa "Ene
vælden under Dække". Han var samti
dig en dygtig og heldig Forretnings
mand.
McKenzie opererede ogsaa i Alaska
og blev her indblandet i en Affære, der
førte til, at han blev dømt for Retsfor
agt, men senere benaadet af Præsident
MciKnley. Han havde dannet et Sel
skab, der søgte at erholde Kontrol over
værdifulde Kulgruber. Det er alminde
lig antaget, at det er hans Bedrifter .i
Alaska, der er skildret i Rex Beachs
Roman "The Spoilers", hvor en af Ho
vedpersonerne skal have ham som For
billede.-
Han døde i St. Paul af Diabetes.
Dennis Hannafin.
Denne ejendommelige Skikkelse fra
det vilde. Vesten er nævnt ovenfor.
Han var Irlænder, født
Hannafin døde i
blev han
paa Foranledning af "Squatter-Guver
nøren" Dennis Hannafin udnævnt til
Sheriff, et Embede, som han atter og
atter blev genvalgt til, indtil han i
1886
sagde sig det fra for at tage Li
vet mindre anstrengende og med For
følgelsen af større Maal.
En
23-aarig
efter-
1835,
og kom
Aar gammel til Amerika. Han tog
Del i Borgerkrigen, kom i
1872
Moorhead, Minn., og kort efter til Bis
marck. Her i denne By og Egn forblev
han Resten af sit Liv. Det hedder
om ham, at et af hans Yndlingsop
holdssteder var etf Jordhule, hvor han
havde Selskab af Slanger, Ugler og
Præriehunde. Han var en ejendomme
lig Karakter, vittig, skarp i Tanken,
en Filosof og Vismand, excentrisk, no
get af en Spekulant og Spiller, som
ofte var lige ved at vinde Rigdom,
men dog aldrig naaede det. Han be
gyndte som County Auditor i Bis
marck og var senere altid Medlem af
Legislatures. Faa af Vestens "Vild.
mænd" var bedre kendt end Hannafin
kendt ogsaa af Landets Store:
Grant, Custer o. m. a. Nærværende
Blads Udgiver var godt kendt med
ham og traf ham ofte. Engang brugte
Hannafin følgende Replik: Der er in
gen Politikere i North Dakota de
er alle Statsmænd. Ingen ønsker at
følge alle vil lede.
til
1917.
Der er nu kun
faa tilbage at disse gamle Mænd fra
Fronten.
15
Mil fra den større
By Rhinelander. Egnens Jordbund er
Lermuld, ret jævnt, ikke mange Sten.
Der er al Slags Løvskov saavel som
Fyr, og paa de lavere Steder gror Ta
marack og Cedar. Companiet sælger
dette Land meget billigt fra $15 til
$25
Dollars pr. /Acre i Forhold til God
hed -og Beliggenhed, og Vilkaarene er
meget lette, kun
$5.00
5
Aar
3
betales ned, og
$50.00.
lig. Køberen maa senest Aaret efter
Købet begynde Rydning og rydde
mindst
Bygninger, saa han kan bo der og
fortsætte Opdyrkningen. Vi tror, det
er saa billige og lette Forhold at be
gynde under for Folk med smaa Micfc
ler, som de kan finde noget Sted, og
da de klimatiske og øvrigé baade Na
tur og sociale Forhold staar Maal med
andre gode Egne i Wisconsin, er vi
overbevist om, at Yngre og Ældre,
som ønsker at blive Selv/jer, gør vel
i at henvende sig til Companiet enten
skriftlig eller personlig.
I
øvrigt hen­
viser vi til dets Bekendtgørelse her i
Bladet.
Den Gang Chicago ikke havde
mere Rum for de konfiskerede Drikke
varer,, blev 1,400,000 Quarts of Beer
og Whislor dumpet i Chicago River.
Drikkevsrerne w .wdéiret tit
.fc^.5
Udlandet
To politiske Mord i Europa.
Feltmarschal Sir Henry Wilson blev
skudt og dræbt udenfor sit Hjem i
Eaton, Square, London, af to Mænd,
der begge blev arresteret.
Sir Henry var i Favør af at bruge
Knytnævepolitik overfor Idand og var
en stærk Tilhænger af Ulster. Han
har derved paadraget sig de sydirske
Extremisters Fjendskab.
Et Øjenvidne til Mordet beretter:
Jeg var i Nærheden af Eaton Square
og hørte Skud knalde. Jeg saa mig om
i Tide til at se to bevæbnede Mænd
med Revolvere pumpe Sir Henrys Le
geme fuldt af Kugler. Da jeg naade
ham, var hans Hoved, Ben og Bryst
bogstavelig talt gennemhullet af Kug
ler.
Den myrdede Feltmarschal Sir Hen
ry Wilson blev begravet i Dag fra
St. Pauls Kathedral. Lord French, Felt
marschal Jarl Haigh, Admiral Beatty
og andre højtstaaende Officerer i Hæ
ren og Flaaden tjente som Æresvagt.
Marschal Foch og Hertugen af Con
naught gik til Fods lige bag Kisten,
tiele Kabinettet og hele det diploma
tiske Korps deltog i Begravelsen.
Tysklands Udenrigsminister Walter
Rathenau blev dræbt af Snigmordere,
der kastede en Haandgranat mod ham
og derpaa aabnede Ild med Revolver.
Morderne, der kørte i éti Automobil,
undkom. Rathenau blev dræbt paa
Stedet.
Mordet fandt Sted i Bismarekstras
se, lige efter at Rathenau havde for
ladt sit- Hjem i Grunwald, Forstad til
Potsdam, for at begive sig til sit Kon
tor.
Regeringen, Præsident Ebert og det
tyske Folk som et Hele havde større
Tillid til. Dr. Rathenau end til nogen
anden Mand i Europa. Hans Død an
ses som et alvorligt Stød for en for
nuftig Genrejsningsbevægelse.
Rathenaus Ligfærd, hvori hele Re
geringen og mange Medlemmer af det
diplomatiske Korps deltog, udgik fra
Rigsdagsbygningen, hvor Liget havde
ligget paa Parade. Berlin var i stor
Sorg.
De tyske Arbejdere demonstrerede
ved at nedlægge Arbejdet fra Middag
for Resten af Dagen.
Denne Arbejdsnedlæggelse blev be
ordret af Lederne for de tyske Fag
arbejderes Forbund og fof Socialist
partierne som en Demonstration for
déres forenede Styrke og samlende sig
om Raabet "Republiken i Fare".
IRLAND.
Koloniminister Churchill har lige
holdt en stor Tale i Huset og deri for
klaret og forsvaret Regeringens irske
Politik, som blev givet en overvælden
de Tillidserklæring.
Churchill erklærede, i sin Tale, at
Regeringens irske Politik gik ud paa,
at give den sydlige Del af Irland hver
Anledning til at tidtale sig om sin Me
ning om Traktaten. Nu da det var
gjort, og den havde faaet saa stor en
Tilslutning, maatte den irske Regering
slaa Oprøret ned, ellers stod England
frit i Valget af sine Midler, og Veje.
Som det gik kunde der ikke fortsættes.
Republikanske irske ^Rebeller, som har
besat "The Four Courts" i Dublin,
maa rømme Stedet øjeblikkelig, og der
maa skaffes Ro.
Dernæst havde -Regeringen villet
skaffe Ulster Midler-til at forhindre at
det bliver forceret mod sin Vilje ind i
Dublin-Parlamentet. Nu, da Ulster
havde disse Midler, var der ikke læn
ger nogen Undskyldning for de lov
løse Represalier mod den katholske
Befolkning.
ri
stats-Tropper har leveret et Slag
mod Centrum for Oprøret i Dublin.
Michael Collins, Chef for den proviso
riske Regering, gav Befaling til sine
Tropper om at arrestere Kommandant
Michael Henderson, en af Lederne for
-den Bande af Oprørere, som nylig ind
tog "The Four Courts"-Bygningen og
Hotel. Arrestationen fandt 15ted
som
befalet.
Hendersons Arrestation viste, at Fri
stat-Regeringen jtike. agte^'at'" spitøe
nogen Tid tnjrø .^at rétte sig éiter
C^Wrohitts! Ultitiiaiiam.
^BWWMUH
MlNNbSO
SålSTOHlC«
SOCIETI
Nr. 26
Farming paa Bayfield Halvøen, Wis.
Bayfield Halvøen udgør den nord
lige Del af Bayfield County og er paa
tre Sider omgivet af den mægtige Lake
Superiors Vande. Her som alle
Vegne, hvor Hav eller S
tor
sø omgiver eller beskyller Land, ud
øver Vandet en stærk Indflydelse paa
Luften og Klimaet i det heje, særlig
ved at udligne Temperaturen, saa der
ikke er bratte eller store Omskiftnin
ger. Sommeren bliver aldrig saa varm,
o'g især i Foraarstiden holdes i nord
lige Egne Vækstudviklingen langsom
mere, saa f. Eks. Frugttræer og Buske
ikke blomstrer, før Faren for Frost er
forbi. Derfor har den her omhandlede
Egn med god Grund faaet Navn a£
Lake Superiors frostfri Frugtbelte.
Fra omkring Midten af Maj til omkring
1. Oktober er der ingen Fare for Nat
tefrost. Værdien heraf vil ses, naar der
lægges Mærke til, at længere syd og
øst paa i Staten fryser det ofte efter
1. Juni og omkring 1. September.
Til dette kommer saa de lange sol
skinsrige Sommerdage og den rigelige
Regn, som faar den frugtbare lermul
dede Jord, rig af tusindaarigt Løvfald
og forraadnede. Græslag til at yde Af
grøde^r, som der'skal ledes længe om i
andre Egne. Alle Slags Sædarter, Klø
ver, Græs, Majs, Kartofler og andre
Rodfrugter, Kaal og alle andre Have
sager, Bærfrugt og Træfrugt trives
overordentlig kraftigt og giver den ri
geste Høst. Mejeridrift spiller en Ho
vedrolle i Landbruget. Men ellers kan
der farmes paa næsten hvad Maade
man ønsker.
Om disse Forhold og om alt ellers
vedrørende det materielle og sociale
Liv, kan man faa nøjere Oplysninger
ved at skrive til The Midland Securi
ties Co., Security Bldg., Minneapolis,
som averterer Land til Salg her i Bla
det. LI
MAGISTER PORSILD I
AMERIKA.
Den danske arktiske Stations Leder
hyldes for sine Foredrag Om
Grønland.
Amerikanske Aviser, der i disse Da
ge naar hertil, bringer lange, straalen
de Referater af Magister, Dr. Porsilds
Forelæsninger paa de amerikanske
Universiteter.
Magister Porsild, Leder af den nord
ligste, videnskabelige Station i Ver
den, paa Diskoøen i Nordgrønland, og
hans Skildringer fra Grønland modta
ges med største Interesse af den ame
rikanske videnskabelige Verden.
Det er jo slet ikke sjældent, der fra
Amerika har været rettet Angreb mod
den danske Styrelse af Grønland saa
meget glædeligere er det, at Magister
Porsild gennem sine Forelæsninger og
ved Besvarelsen af Inter viewernes
Regn af Spørgsmaal er i Stand til at
redegøre for vort Arbejde deroppe og
vinde Sympati for Danmarks Arbejde
med Grønland.
Og ogsaa Dansk-Amerikanerne
deltager i den almindelige Hyldest.
Sekretær i "Dansk Centralkomite",
Eiler C. Budtz, skriver bl. a.:
"Hans jevne, bramfri Optræden, hans
Kærlighed til hans kære Grønlændere
og ikke mindst den Glans, hans Navn
kaster over os Landsmænd i Amerika,
gjorde, at Magister Porsild ikke alene
vandt mange Venner her, men vi føler,
at vi kan være stolte over at være
Danske og ønsker kun at mange Mænd
som han maa komme her og give os et
Pust fra det lille Land, som naar alt
kommer til alt, alligevel staar vort
Hjerte nærmest."
Magister Porsild, der har besøgt en
Mængde Byer* i de østlige Stater og op
holdt sig i Kanada, hvor han var ind
budt til at holde Forelæsninger ved
Universiteterne, er fornylig ankommet
til Stockholm paa Vej mod Danmark..
(E. O. i "Berl. Tid.")
Hver Timé mellem Kl. 9 Morgen
og Kl. 2 Eftermiddag skal der være
Luftskibsforbindelsé mellem London*
og Paris. Der spises „Lunch" i Sky
erne.
15,000 Personfer betalte hver ex»
Shilling jfor Privilegiet &t bese Prin
sétise- *Marys Bryllupsgaver. Indtjøeg
terne'gik til Barmbjertighedsansta*
teiv \n\n LAND VED GAGEN, WIS.
Minneapolis Cedar Co. ejer en Del
Land ved Gagen, Wis. Det er en lille
Stationsby, hvor Northwestern og Soo
Linierne krydser hinanden i det østlige
Oneida County,
paa hver Forty aar-
Acres aarlig samt opføre