Newspaper Page Text
X'. -H •w\ DK W$. En ugentlig Tidende, for Nyheder,- Literatur og Romanbesning. CJdgaar hver Fredag med 8 Sider. C. Rasmussen Company, Minneapolis Minnesota Subskriptionsprisen: ,$2.00 1 Aar 1 Aar til Canada 2.60 1 Aar til Danmark 2.50 Betalingen i Forskud. 31. Aargang SOVIET OG FASCISTI. Washington, D. C. I De to mærkeligste Foreteelsei: eller Nydannelser i Europa siden Verdens krigen begyndte, er Soviet Republiken i Rusland og Fascisti Bevægelsen i Italien. Med Hensyn til Formaat dan ner disse to Bevægelser skarpe Mod sætninger, medens der er stor Lighed mellem dem, hvad Virkemaade angaar. Man kan næsten sige, at de gaar sam me Vej, men i modsatte Retninger. Fascisti-Bevægelsen i Italien er paa en Vis en Afsondring af Ruslands So viet. Det var de russiske Kommuni sters Forsøg paa at indføre en lignen de social og politisk Ordning i Italien, som gav Stødet til Fascisti-Forbundet. De italienske Kommunister, som stod under russiske Ledelse, holdt paa at faa Strubetag paa Landet, da Musso lini og hans Meningsfæller besluttede .at organisere et Forbund, bestaaende for en stor Del af Veteraner frå Kri gen, til Værn om den bestaaendé Sam fundsorden. Den Kraft og det Held, hvormed dette Forbund har løst sin selv givne Opgave, har vakt hele Ver dens Forbauselse, for ikke at sige Be undring. Italiens Historie er rig paa dramatiske Episoder i ældre som i ny ere Tider, fra Sabinerkvindern^ Rov til Garibaldis Indtagelse af Rom og, nu sidst, Mussolinis overraskende Statskup. Der ligger en middelaldersk Eventyr-Romantik over begge disse kraftige Skikkelser fra vore Dages Ita lien. Det første Indtryk man. fik af Mus solini-Bevægelsen var, at den stod i Reaktionens Tjeneste. Dette var en Misf,orstaaelse. Det er Middelklassens Synsmaader og Interesser den repræ senterer Bourgeoisiet, som det hed der i Kommunisternes Sprogbrug. Den vil værne om den private Ejendoms ret og ubunden Foretagsomhed i Næ ringslivet og er sabledes helt ud ame rikansk i Synsmaader og Formaal. En lignende Bevægelse her i Landet vilde emfatte vore Farmere og Byernes Mid delklasser. Mussolini og hans Menings fæller er desuden Nationalister, i Mod sætning til Kommunisterne, som i alle Fald i Teorien, er Verdensborgere. Ita liens nye Styrer vil føre en kraftig og paagaaende Udenrigspolitik han vil søge åt opnaa, hvad Italien efter hans Mening med Rette kan kræve i Medfør af sin Fortid, j^ie nationale Opgaver og de store Ofre det bragte under Kri gen. Det er en udbredt Følelse blandt det italienske Folk, at deres Land har været Stedbarn under Sejrherrernes Fordeling af "Krigsbyttet", og at det te skyldes for en stor Del et svagt og vaklende Styre. Mussolini er stærk, fordi han er Talsmand for den vaagne Nationalfølelse, som kræver fuld Ret for Italien fordi han er Talsmand for justicia irredenta. Men i sin Virkemaade, i sin Taktik, er Mussolini en Lenin og en Trotzky. Han gaar Magtens, ikke den parlamen tariske Diskussions Veje. Han har til taget sig Ret til at tale for Landets Folk, som Lenin tiltog sig Ret til at styre og raade i Rusland. Ligesom i Rusland "Proletariatets Diktatur" er repræsenteret i Lenin, er "Middelklas sens Diktatur" repræsenteret af Mus solini i Italien. Han lader Nationalfor samlingen vide, at det er ham fuld stændig ligegyldigt, om den er med ham eller mod ham han vil i ethvert Tilfælde sørge for at gøre, hvad han vil have gjort. Hvor længe han kan holde det gaaende paa define Maade vil Tiden vise. Parliamentarisk Flertals styre har nu slaaet dype Rødder i Ita lien, og en Diktator vil næppe kunne fiolde sig ret laengé. Men hStivil sand synligvis holde Statsroret længe nok til at skrive et nyt Kapitel L-Landets Historie. Hele Folket ser i ham den bedste Mand til at hævde Italiens Ret i det endelige Opgør i det nære Østen og i Middelhavet i det hele, og hvis dette lykkes ham i rimelig Udstræk ning, vil han leve i Historien som den Mand, hans Fædreland trængte i en alvorlig Krise:, som den Mand, der frelste den truede Samfundsorden ind adtil og hævdede Landets Magt og Ære i Forhold til de andre ledende Lande i Eiirqpa., r— Per yokste LWjv sL.6 Fod og 1 Arthur, Canada, r,'' 17-.™ .nv. V 3 «w r.-.-«• '.- .- '"-. s ,' ••. -'.-'/•"rX^1'j-:*"r!' '. Skibssubsidier Jernbanekommissær O. P. B. Jacob sen har sendt os følgende Artikel, som vi gerne giver Plads til. Naar Mr. Ja cobsen udtaler sig, -tla vækker det altid Opmærksomhed, fordi han ved sin fremragende Dygtighed hat vist, at han er værd at hørQ. paa. Her er hans Syn paa Skibssubsidier: Hvis Kongressen bevilger Subsidier til Skibsrhederne, burde den ogsaa væ re saa retfærdig at bevilge Subsidier til Farmejerne^ Farming er ftildt saa risikabel som SAart og Farmerne tru es nied fuldt saa store Tab som Skibs rhederne. Det er helt uretfærdigt at lægge en ekstra Skattebyrd^^^É Fdflcet i Cen tralstaterne, naa^^É^Wede bærer saa svær en Byrdé^^m det er mulig at klare, forsal begunstige nofcle forholds vis få& Skibsrhedere i New York, Mas sachusetts Maine, Pennsylvania, Loui siana og Slater jpaa SWéhivskysten. Postruter maa^naturligvis holdes aab ne, og 4er vil kanske ikke rejses no gen alvorlig Indvending mod rimelige Subsidier for Skibe, der befordrer Post, men der er og vil altid værn udstrakt Modstand mod at bruge offent^ge. Mid ler til at beskytte Penge anbragt i. rent kommercielle Skibsforetagender. Paa Stillehavet kan amerikanske Skibe ikke konkurrere med de japan ske og kinesiske Skibe, fordi sidst nævnte drives hele 6o Procent billi gere. I Atlanterhavsfarten kah ameri kanske Skibe ikke drives noget nær saa økonomisk som britiske, norske og franske Baade. Sejlet som jeg har un der forskellige Ftag i de Dage, da jeg for til Søs, ved j$g, at der ikke er no gen Chance, i det mindste ikke i den nærtneste Fremtid, for at klare saadan Konkurrence. Ingen Mand vil glæde sig mere end jeg over at se dét ameri kanske Flag vaje fra Gaffelen paa Tu sinder af Skibe, men dette Maal burde ikke opnaaes ved at paalægge vort Folk overdrevne og uretfærdige Byrder. Hvis der-skal vises Skibsrhederne noget specielt Hensyn, lad de Stater, hvori de bor, og hvor deres Skibe ejes, fritage dem for Petaling af Skat paa deres Skibe. En_ saadan Plan vilde utvivlsomt være til stort Gavn for Skibsrhederne og vilde praktisk talt have samme Virkning som Subsidier, men Begunstigelsen vilde komme fra de Stater, der direkte vilde gavnes, og ikke fra de store mid tre Stater, der bare har en indirekte Interesse i den amerikanske Handelsflaade. Ingen hø* rer nogensinde Folk i Østen foreslaa Subsidier eller anden Understøttelse for Farmerne i de store midtvestlige Stater, naar de er i trykkende Nød, skjønt hele Landet er afhængig af dem for Mad og Klæder og andre Livsfor nødenheder. Landets Farmere er nødt til at udvikle sin egen Næringsvej og staa paa egne Ben. Andre Næringsveje maa gøre det samme. Der burde ikke være nogen begunstigede Klasser og de Industrier, der ikke kan gøres selv hjulpne, maa tage Følgerne. Amerika SLAVERI. Fjorten tidligere Patienter paa Ohios Statsfarm for Aanssvage har været bortført eller bevæget til at forlade Farmen i de sidste to Aar. De blev holdt i en afsidesliggende Grubelejr i vestlige Pennsylvania. Em bedsmændene og Politiet kom uforva rende over Lejren og drog tilbage over Statsgrænsen til Ohio med de befriede og hindrede derved ethvert Forsøg j^a Grubeejernes Side paa ad retslig Vej at søge at holde dem tilbagé i Lejren, hvor Tilstandene beskrives som uud holdelige. De reddede fortalte, at de havde daarlig Mad og ofte blev nødt til at ar bejde op til 18 Timér om Dagen. De fik $7 pr. Uge, hvoraf Mesteparten blev holdt tilbage af Grubeselskabet for Kost og Logi. De sov parvis i Felt senge iført deres skidne Arbejd skiæ der. De fortalte, at de ikke havde faaet Lov til at bade eller vaske Hænder og Ansigt i flere Uger, saa dé var næ sien uigenkendelige. En ,af dei»Lvar -j forrige Uge flygtet fra. jLejrføffDgfckomttiet til Columbus, Ahvtr han met&te om ^#e rKaminéra- Det lyder næsten utroligt, men er dog sandt, at Saadant Slaveri kan fin des i det Aar 1922 hei- i -Amerika. Vigtig Dom. Appelret ten i JDi strict of Columbia fældede nylig en Dom, som kan faa vidtrækkende Følger. Det gjaldt, h.vdif vidt det ad Lovens Vej kan bestemmes en Mindsteløn for Arbejderne. Retten kom til det Resultat, at Loven grundlovsstridig. Det 1 hedder i Dommens at "større Ulykke kunde ikke ramrné Lønsarbejdere end at faa deres L0$ bestemt ad Lovens Vej." V Saa hedder det videre: I "Fratag en Borger Retteii til at slut te Kontrakt og sælge til højestbyden* de sit Arbejde i den Udstrækning, stitti han formaar at fuldføre d^ vil han blive reduceret til en AvtomaÉ— til et Kreatur fpr Staten. Dette er Paternalisme i højesté* Grad, og Aar,hundreders. Kamp 4or fast slaa det Princip, at Staten best&r for Borgerens Skyld, vild% tabes," Dommen blev appelleret til ret. Forbudet. Planer for Modifikation af det atten de Amendement vil blive drøftet paa et Møde af "Den nationale Forening imod Forbudsamendementet" her imot gen. Delegater udtalte, at Udkast til Lovforslag om Tilvirkning og Salg af lette Vine og 01 vil blive forelagt Mødet. Disse Udkast, naar godkendt, ventes saa at ville blive indlev.eretltil Statslegislaturer og Kongressen? Njrt Tillæg til Grundloven. En af Landets mest paagaaende Kvindeforeninger er begyndt at arbej de for et nyt Tillæg til Grundloven et Slags "blanket amendment'^, som med et Slag skal fej9 væk al ForskM^ mellem Mand og Kvinde, forsaavidt Lovgivningen angaar. Folkets Fler tal vil antagelig tænke sig om, før det vil gaa med paa dette. Tre ganske vidtgaaende Ændringer af Grundloven er vedtaget i Løbet af nogle faa Aar, og Vælgerne vil visselig puste i Bak ken, før de vil stemme for en fjerde, som i visse Henseender gaar videre end nogen af de andre. En Del af de gældende Lovbestemmelser, som vir ker forskellig for Mænd og Kvinder, bunder i naturlig medfødte Uligheder, som ikke engang Grundlovsbestem melser kan udviske. Ingen, Kvinde kan blive Mand, hvor mandhaftig hun end er, lige saa lidt som nogen Mand kan blive Kvinde, selv om han er nok saa kvindeagtig. Det store Flertal af Landets Mødre og andre forstandige Kvinder vil bekæmpe den foreslaaede Ændring, om det skulde vise sig nød vendigt for de ved, at denne "Re form" vilde virke til Skade for Kvin dernes Velfærd. En Række Love, som er vedtaget i de senere Tider i Lan det og mange af Staterne til Værn om Kvindernes Helse og Forbedring af deres Kaar, vilde falde væk af sig selv, pm en saadan Grundlovsændring skul de blive vedtaget. Denne Lovgivning giver Kvinden Beskyttelse hun træn ger ikke bare som Menneske, men fordi hun er Kvinde og Moder. Det er ellers at mærke, at de Kvinder som nu er__paa Krigsstien i denne Sag, slet ikke kan gøre Krav paa at repræsen tere sit KØn. Mange af dem er ugif te mange har mere Penge end Vet de fleste er Klub-Medlemmer, som maa finde paa noget at kave med for at faa Tiden til at gaa. De har lidet eller intet til fælles med det store Flertal af Landets Kvinder og kan ik ke føre Ordet paa deres Vegne. Radio Meddelelser til Farmerne. For det sidste Aarstid har Land brugsdepartementet behyttet Radiote lefonen og Radiotelegrafen til at give Farmerne hele Landet over øjeblikke lig Meddelelse om Markedspriserne og andre Meddelelser som har Betydning tor dem. Hvor hurtigt disse Meddel elser spredes ud over Landet katirsees af dette Tilfælde: forleden Dag fik den amerikanske LandbrugsirepræSentant i Tyskland Meddelelse otft at den tyske RoesukkerprodukttQifN nu næsten er paa Højde med PrH«ktion^ føc gei?. Det vil have st^ i|n4%ddhietpaå Priserne som amerikanske FarflherÅl=di 1 var tfh**1iv$?Lv^&tf V«/ t£. I"*. tSaa for deres Sukkerroer næste Aar saa vi^an sendte straks Meddelelsen pr. Ra $0 til Departementet i Washington modtog den i kortere Tid end det tager at læse denne Sætning. De sendte den straks videre til 'Radiosta tionerne i Amerika og fem Minutter hz^ter at Telegrammet var indleveret i •Berlin var dets Indhold fortalt til Tu sinder at Farmere som har et traad løst Apparat i deres Hus. Fra den amerikanske Flaades Radio stationer udsender Landbrugsdeparte imentet hver Uge Meddelelser til an Øre Lande angaaende de to vig e amerikanske Landbrugsproduk- Bomuld og Hvede. fp" Landskabsfrimærker. Ligesom det danske Postvæsen i WA) lod trykte nye Frimærker der fremviste Billeder af ttogle af Dan Åiiiarks skønneste Steder, og derved inverterer Danmark som et Turistland hele" Verden over saa Kar det ameri kanske Postvæsen nu begyndt at vise Billeder af amerikanske Seværdighe der paa nogle af de ny Frimærker. Tre -~af disse Frimærker er nu udsendte, men Postkontorerne vil først begynde fit sælge dem naar de gamle Frimær |cer er udsolgte. De dér ønsker dem jstrax for deres Frimærkesamlinger kati faa dem ved at sende Pengene til Philatelic Stamp Agency, Post Office Department, Washington, D. C. Det ny 15 cents Frimærke er af samme Størrelse som de nuværende Frimærker og viser et Billede af New Yorks Havn med Frihedsstatuen i For grunden. 25 Cents Frijnærket er af langt og fremstiller Niagara Vandfal det. 50 Cents Mærket ér ligeledes af langt og har evt Billede fra Amphitea tret ved Arlington Soldaterkirkegaard med den ukendte Soldats Grav i For grunden. —F. L. I. S. Georges Clemenceau udtalte i Bos ton, at han specielt var kommet til Amerika for at trække de Forenede Stater ind i Konferensen i Lausanne, der skal afgøre Krisen i det nære Ori enten. "Der er i Lausanne en Konferens, hvor England og Frar\krige skulde bli ve enige med Italien, hvilket kanske vil møde Vanskeligheder. Lad Yankeen koifime og sige "Goddag, mine Her rer, er der et Sæde for mig?" De vil give ham en Lænestol. Aldrig har Forholdene været bedre. Gaa der og De vil møde det oriental ske Spørgsmaal, der har plaget Ver den i de sidste 500 Aar. Og I vil gøre mere.— I vil bilægge det, fordi I kan gøre det, da Amerikas Tilstedeværel se i Europa atter vil fortælle Tysker ne, at de ikke kan gaa længere end til visse Grænser, og fordi enhver vil for staa, at der er en moralsk og materiel" Magt, der vil tage Verden i Besiddelse, ikke for Herredømmes, men for Fri heds Skyld. Lad mig til Slutning sige Las os forene os, lad os være gode, lad os være friel*' Han refererede ogsaa til sine Kriti kere i Washington, men hans Forsvar af sig selv og Frankrige mod Beskyld ningerne for "Militarisme" og "Imperi alisme" var holdt i en mere behersket, snarere bebrejdende Tone, end da han tidligere paa'Dagen i et Interview an greb dem i Udtryk saa stærke, at han senere bad om ikke at faa dem publice ret. Han gentog, at Tyskland rustede sig og forberedte sig for en ny Krig sammen med Rusland og Tyrkiet. Af et officieltudseende Dokument læste han om Fund af Vaaben og Ammuni tion i Tyskland. Det er den amerikanske Regerings Opfatning, at den franske Politik, som Clemenceau forsvarer, for en stor Del er Aarsag til det økonomiske og poli tiske Uføre, som Europa nu befinder sig i. Dersom Frankrige vedblivende fastholder sin Strenghed overfor Tysk land, bliver det vanskelig at rette paa Forholdene. Her i Washington mener man, at det tyske Erstatningsspørgs maal er Roden til Vanskelighederne i Europa, og at Frankrige holder Nøglen til dette Problem I Chili fil Jernbanerne herefter anvende Elektricitet til Drivkraft. VkHHkDeMDDkkei -vaél U/ifC, V' tip 4 5, -H i %i* t-f) %l i •¥& Andelsforeninger Det er af Vigtighed for enhver der tilhører en Andelsforening eller Coope rative Society at forstaa hvorledes dis se Foreninger og deres Medlemmer er stillet overfor Loven. Landbrugsde partementet har derfor udgivet en Bog der paa klart og tydeligt Sprog fremstiller alle Love og Retskendelser der har med Andelsspørgsmaalet at gø re. Denne Bog er den første i en Ræk ke Bøger angaaende Andelssagen. Iblandt de Spørgsmaal som behand les i Bogen er de følgende: Loven an gaaende inkorporerede Selskaber eller Korporationer, hvorledes de dannes, hvad deres "Charter" maa indeholde, hvorvidt Foreningen er ansvarlig for Udgifter som Stifterne paadrog sig før Foreningen blev dannet, Direktører nes, Bestyrelsens og Medlemmernes Pligter pg Ansvar, Retten til at forby de Salg af Aktier, Retten til at fast sætte en Gældsgrænse for Foreningen samt Forskellen imellem. A&tiesefeka ber og Andelsforeninger uden Aktier. E^refter behandles Spørgsjnaalet om de Kontrakter som opstilles imellem Foreningen og dens Medlemmer. Per forklares hvornaar de kan blive straf fede for at bryde Kontrakten, og hvor. "nar 0Ceningen har Ret til "fi at sælge alle .Medlemmernes Produktion under et i Stedet for hver for sig, samt hvor naar Foreningen .er berettiget til. at tvinge Medlemmet ved Retskendelse (Injunction) til at vedblive med sin Kontrakt. Da mange af Andelsforeningerne virker som Salgsagent før deres Med lemmer saa forklares tydeligt alt an gaaende Loven.om Agenttp og om de enkelte Medlemmers Ansvar og For pligtelser i denne Retning. Uinkorpo rerede Foreninger er anderledes stil let under Loven end dem som Staten har anerkendt ved at inkorporere dem, og der forklares hvad Forpligtel ser hvert Medlem af en uinkorpore ret Forening .har overfor en Tredje mand. Amerikas Trustlove forbyder en Sammenslutning af Forretninger eller Interesser for derved at tvinge Priser ne ivejret. Bogen forklarer hvorledes Andelsforeningerne er stillede under i s s e o v e N a a A n e s o e ningerne skal betale Indkomstskat, e e a n e S ø s a a s o besvares. I et Tillæg til Bogen gives Prøver paa Love for saadanne Forenin ger samt Kontrakter imellem Forenin ger og Medlemmerne. Et begrænset Antal Eksemplarer af denne nyttige Bog udsendes gratis til dem der har Brug for den, hvis de skriver efter den straks. Skriv til U S. Department of Agriculture: Please send me Dept. Bulletin 1106 entitled, Mexico gør Krav paa 11 Øer langs Californias Kyst over hvilke de Forenede Staters Flag vajer. Her er igen en Sag at afgøre. Udlandet TYSKLAND. "Det er saa ganske ligetil, hvor Tysk land ikke kan betale Erstatning," er klærede den berømte italienske Histo riker Guglielmo Ferrero, da han blev spurgt om sin Mening om Aarsagen til, at J. P. Morgan ikke klarede at løse Erstatningsspørgsmaalet. "Tyskiand førte Krigen helt med eg ne Ressourcer, medens de allierede før te Krigen med Penge, dér' var laant andre \Steder. Alligevel er de allierede i Pengemangel. Hvordan kan man yen te af Tyskland., at det skal betale en større Sum end de allieredes Gæld til Amerika, under slige Forhold Phillipe Millet, "Paris Midi"s berøm te Redaktør af Udenrigsdepartementet, skriver "P Foraaret forlangte den franske Regering Beslaglæggelse af tyske In dustrier. I næste ^laaned, naar en ny Krise indtræffer, vil den forlange Be sættelse åi Rbhrdafen, indtil Tyskland har betalt." pen ny« R^erin^ ur^sSCåtisler en* titligt:-tyøøffyu*'WsklSW Bankerot. Kansleren vil stabilisere No. 8 Tysklands Pengekurs, og i det Øjemed søge et Laan paa 500 Millioner Guld Mark, hvoraf en stor Del maatte kom me fra Amerika. Det er umuligt for Tyskland at rejse sig uden amerikansk Hjælp, siger han. Rigsdagen gav Cu nos Regering et overvældende Tillids- votum. Angaaende Rhin egnen erklærede Ransler Cuno: "Denne Regering vil aldrig overgive det okkuperede tyske Omraade." Han opsummerede Regeringens Udenrigspolitik i følgende Hovedpunk ter: "Brød først, saa Erstatning vil være Løsenet for den nye tyske Re gering." CHILDERS HENRETTET. Erskine Childers, Eamonn De Vale ras britiske Næstkommanderende, blev henrettet i Fredags, skudt i Dublin ef ter en Krigsretsdoro, fordi han var fun den med Vaaben. Ungland er blevet endog mere rystet over denne Tragedie end over Mi chal Collins' Død. Velyndere af den ir ske Fristat, hvoraf der er mange i Lon don, venter, at Childers' Henrettelse vil blive Begyndelsen til et nyt Kapitel i Irlands stormfulde Historie. Mange udtalte i Dag Frygt for. at dette Ka pitel kanske vil faa Betegnelsen "Gen gældelser" og at disse kan udvikle sig til en langt blodigere Borgerkrig, end der hidtil har været. Alle Fristatstropper vil nu anstræn ge sig for at tage De Valera til Fange. Childers var tidligere berømt sofn engelsk Patriot. Han tjente sit Land vel i den afrikanske Krig, og kendte ham som noget af en Helt i den briti ske literære Verden som Forfatteren af "The Riddle^bf the Sands". Denne Bog blev hilset ikke alene som et be tydeligt literært Værk, men som noget af en Afhandling om Patriotisme. Ingen af Childers gamle Venner sy nes at vide akkurat, naar og hvor han forandrede sig fra en glødende britisk Patriot til en irsk Revolutionær.. GRÆKENLAND. Siden Grækerne blev slaaet af Tyr kerne, Har der været indre Strid i Græ kenland, idet Republikanerne og Mon arkisterne kæmper om Overmagten. Den Revolutionskomité, som har haft Ledelsen, siden Kong Konstantin blev styrket, har styret med kraftig Haand. Ved Siden af at erklære Krigslov har Komiteen faaet flere fremragende Per soner stillet under Anklage for Forræ deri i Forbindelse med Grækernes Ne derlag. Det nuværende Ministerium blev dannet den 301te September med Ale andre Zaimis som Chef. Det har nu ta get Afsked, og General Gonatas, en af Anførerne for den Rejsning, som hid førte, at Kong Konstantin blev styrtet, har dannet et militært Kabinet. Den politiske Situation er uhyre spændt. Militærautoriteterne indtager en uforsonlig Holdning overfor de tid ligere Ministre, der er sat under Til tale for Forræderi. National Grange imod Skibssubsidier. National Grange vedtog fornylig en stemmig en Resolution protesterende imod, at de Forenede Staters Regering skal tilstaa Skibsrhederne Subsidier. Resolutionen blev straks telegraferet til Washington. PRINSESSE DAGMARS BRYLLUP. Prinsesse Dagmar, yngste Søster af Kong Christian, fejrede i Torsdags Bryllup med Løjtnant Jørgen Casten skiold. Vielsen foregik i Fredensborg Slotskapel og blev forrettet af Hof præst Pastor Dr. Fenger. Bruden blev givet bort af Enkedronning Louise. I Overensstemmelse med Dronningens Ønsker var Vielsen helt privat. Parret vil foretage en Bryllupsrejse i Danmark og vil derpaa besætte sig paa Castenskiolds Herregaard Kong stedlund i Jylland. Efter Brudens eget Ønske vil hun herefter hedde Fru Ca stenskiold og bare benytte Titelen Prinsesse i Tilfælde af, at hun bliver Enke eller skilt. Prinsessens Afsked med -Frøkenstan d«tj:\f|j|*v fejret Onsdag Aften paa Fre densbdFg med en Sangfest, hvori Kong Håai&rr fortins Olav af Norgé, deif var blandt \n\n Kntorvd at the Post Office at St. Paul,&$|iim.,- as' Second Class Mail Matter. St. Paul, Minn Fred?g den 1. December 1922 CLEMENCEAU. The legal Phases of Co-operative As sociations." F.L.I. S. Subscription Rates: In the United States, annually....$2.00 To Canada, annually 2.50 To Europe, mailed prepaid 2.50 Subscription payable in advance. Advertising rates on application at office of C. Rasmussen Company, 722 South Fourth Street, Minneapolis, Minn.