St. Paul tidende. [volume], December 29, 1922, Image 1

About St. Paul tidende. [volume] (St. Paul, Minn.) 1902-1928

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
£AI
"t
En ugentlig Tidende for
Nyheder, Literatur og Romanlæsning
Udgaar bver Fredag med 8 Sider.
C. Rasmussen Company,
Subskriptionspnsen:
1 Aar
1 Aar til Canada
1 Aar til Danmark
Betalingen i Forskud
31. Aargang
Brev fra Washington
Amerika og Folkenes Forbund.
Ogsaa dette Aar har Folkene i den
gamle Verden seet en Julestjerne paa
Himmelen i Vest. I fjor paa denne
Tid havde Nedrustningskonferencen i
Washington naaet saa langt frem i sit
Arbejde, at der var Vished for, at den
vilde kunne gennemføre i alle Fald en
væsentlig Del af det Program, som den
havde, under Forhandling. Det .var
det bedste Julebud, som Europas Folk
havde havt paa la^ Tid. Og nu ly
ser atter et Haab om Fred fra det store
Land i Vesten: de har hørt, at Ame
rika vil hjælpe dem og finde en Udvej
til at gøre det.
For Amerikanere er der intet nyt el
ler overraskende i en nylig offentlig
gjort officiel Meddelelse, som erklæ
rer, at "Amerika vil gøre sit paa en
tilbørlig Maade for at bringe istand
en Løsning af Problemerne i Europa."
Der ligger heri ingen Afvigelse fra
den Politik, som Landet har fulgt, si
den Traktaten om League of Nations
blev forkastet, og paa samme Tid er
det kun hvad den nuværende Admini
stration altid har havt for Øje. Men
vil, naar Tiden er inde, række en hjæl
pende Haand over Havet, men uden
at binde dette Land ved Alliancer af
nogen Art. Havde Amerika nu v re rer
Medlem af Folkenes Forbund, vikle
dette Land have været midt oppe i de
samme Ugrejer, som nu holder Strid
og Splid gaaende i den gamle Verden.
Det har vist sig, at Lloyd George .var
fremsynt, da han sagde for en Tid si
den at Amerika kunde udrette mest
baade for sig selv og andre Lande ved
at staa fri og uafhængig' af Folkenes
Forbund. Det kan nu lægge hele sin
moralske og økonomiske Indflydelse i
Vægtskaalen, og mange Ting tyder
paa, at Europa nu er rede til at lytte
til sund Fornuft pg vælge de Veje, som
Amerika udpeger.
Hvad Europa trænger er sund Sans
og Penge, og i ør det kan faa økono
misk Hjælp, maa det forstaa og er
kende, at fortsat Splid og Militærgal
skab kun kan gøre oiidt værre. Vort
Landsstyre vil ikke under nogen Om
stændighed yde offentlige Laan eller
opgive noget retmæssigt Krav men
det vil ikke lægge Hindringer i Vejen
for private Laan fra Amerika, om de
europæiske Lande vil gaa ind paa vis
se Betingelser, som fra et amerikansk
Synspunkt er ufravigelige. De vigtig
ste af disse Betingelser er: gensidige
Forpligtelser om at opgive enhver An
grebspolitik for Fremtiden en gensi
dig Overenskomst om Af- eller Ned
rustning Reduktion af Udgifterne, saa
Budgetterne kan balancere. Naar det
er gjort, kan de vente økonomisk As
sistance fra Amerika i den Udstræk
ning de trænger det. Det Fredsarbej
de, Konferencen i Washington begynd
te paa en saa lovende 'Maade, vil da
være ført et langt Skridt videre, og
man vil øjne Muligheden af en varig
Verdensfred.
Kvinderne og Freden.
Kvinderne i de forskellige Lande vil
gøre sit til at faa Ende paa de nuvæ
rende triste Forholde i Europa. De
mener, at de ledende Statsmænd, og
særlig Militærpartiet i Frankrige føl
ger en Kurs," som ikke kan føre til et
varigt Opgør. Det saakaldte "gamle
Diplomati" har efter deres Opfatning
udspillet sin Rolle hvad der nu træn
ges er sund Sans, gensidig Forsonlig
hed og godt Samarbejde mellem Folke
ne for at bringe Fred og Folkelykke
tilbage i den gamle Verden. Det er
"Kvindernes mellemfolkelige For-bund
for Fred og Frihed", som har taget Or
det for disse SynsmaåBer. Forbundet
har nylig holdt Møde i Hollands Ho
vedstad, hvor man udførlig drøftede
Aarsagerne til de oprevne Forhold i
Europa og Botemidlerne for de her
skende Onder. Mødet var enstemmig
af den Mening, at Versailles-Traktaten
har skabt Splid istedenfor at sikre Fre
den, og at ingen Bedring er at vente,
saa længe den staar ved Magt. De
vedtagne Beslutninger kræver, at
Frankrige skal afstaa fra ethvert For
søg paa at tilvende sig tysk Landom
raade, at de forskellige Lande skal for
pligte sig til ikke at føre Angrebskrig
mod nogen, og vedtage en gensidig
Overenskomst om Afrustning, og åt
Tysklands Erstatningsgæld skal redu
ceres til et Beløb, som det magter at
betale. Som man husker, var Kvin
derne for ikke længe siden de varmeste
Tilhængere af Folkenes Forbund men
de har altsaa nu gjort helt om i denne
Sag. En anden nok saa mærkelig
Fremtoning ved dette Møde var de
franske Delegaters foldning de var
nemlig fuldstændig enige med sine Sø
stre fra Amerika, England og andre
Lande. Dette antyder, at Folkemenin
gen i Frankrige holder paa at vende
sig og blive mere forsonlig. Det mel
lemfolkelige Kvindeforbund repræsen
terer en Forpost-Stilling blandt Ver
dens Kvinder men det viser Vej for
det store Flertal, som gradvis og i sti
gende Antal vil følge i Ledernes Spor.
Æg.
Department Bulletin 565, "How to
Candle Eggs", vil være til stor Nytte
for Farmere, Købmænd og andre i
Landdistrikterne, som ofte lider bety
delige Tab, fordi de har forsømt at
"candle" Æg paa rette Maade, før de
sender dem afgaarde. "Et mistænke
ligt eller tvilsomt Æg er et slet Æg,
selv om det er et godt Æg." Bulletin
565 faaes frit ved Henvendelse til De
partment of Agriculture, Washington,
D. C.
Soldater-Assurancen
Regeringsassurancen vil Genoptage
Veteranerne selv om de. lig
ger for Døden.
Der er ikke mange af dem der var
med i Krigen 1 den ameriaknske Hær
eller Flaade som ikke er svært inte
resserede i Bonusspørgsmaalet. Men
det er overraskende at se hvor faa af
dem, der bryder sig om den anden
"Bonus" som Regeringen tilbyder
dem i Skikkelse af Livsassurajice mod
gasnke ringe Betaling.
Da vore Soldater Blev udkaldte ferr
at møde Fjenden Ansigt til Ansigt for
stod de alle at det var deres Pligt at
udtage Assurance saa at deres Familie
ikke skulde staa hjælpeløse i Tilfælde
af deres Død, og halvfemte Million af
Mænd og Kvinder i aktiv Krigstjene
ste var glade ved at modtage Regerin
gens Tilbud om at assurere dem for
langt mindre end Assuranceselskaber
eller Assuranceforeninger kunde
gore det for, og for langt
mindre end. Assurancen kostede
Regeringen. Men saa snart Krigsfa
ren var overstaaet saa tabte de næsten
alle Interesse for Livsassurance. Til
Trods for at hver af dem hver eneste
Dag er i samme Livsfare som da han
var ved Fronten saa har de fire Mil
lioner ladet Assurancen falde og kun
en halv Million benytter sig idag af
Rageringens flotte Tilbud.
Saavel vor Regering som ethvert
Menneske her i Landet staar i Tak
nemlighedsgæld til dem, der hjaln
med til at vinde Krigen. Ingen af os
ønsker at se nogen af vore Veteraner
eller deres Familie i Fattighuset eller
i Trang—vor Regering ønsker det
mindre end andre. Af denne Grund
beder den os atter fortælle Vetera
nerne, at de kan sikre deres Familie
imod Trang efter deres Dtfd ved at
modtage Regeringens Tilbud om Livs
assurance paa billigere og bedre Be
tingelser end nogen anden kan assu
rere dem. Selv de der tilsyneladen
de er sunde og raske maa huske paa,
at det er umuligt at sige hvad Sygdom
eller Svækkelse der har' sat sig fast
i dem i de lange Maaneder i Øvelses
lejren og ved Fronten. Saalænge de
er unge kan Sygdomsspirerne rimelig
vis holdes i Tømme, men saasnart de
faar Lejlighed dertil vil de vise at de
endnu er i Live og har Magt til at un
dergrave Veteranens Helbred. Af
denne Grund skulde ingen der var med
i Krigen være uden Assurance og
Regeringens Assurance er den sikre
ste, mest fordelagtige og billigste.
Ligemeget hvor lang Tid der er gaa
et saa er det endnu Tid til at blive
genoptaget i Assurancen, og enhver
der er ved godt Helbred bliver genopv
taget -uden at behøve at betale op si
den den sidste Betaling. To Maane
ders Assurancepræmie er alt hvad der
skal betales for at genindsætte en Ve
teran der er sund og rask i alle hans
Rettigheder i Regeringsassurancen.
Og selv om hans Helbred er blevet
jaedbrudt paa Grund af Krigstjenesten,
og han er saa sygelig og svag at intet
Assuranceselskab vil modtage ham, saa
kan han blive genoptaget i Regerings-,
assurancen, men maa saa betale op for
den Tid han ikke har betalt.
Denne Sag er værd at undersøge lidt
nærmere og enhver der deltog i Kri
gen kan faa fuld Besked og alle nød
vendige Papirer hvis han blot sender
et Prev eller Brevkort til Veterans
Bureau, Washington, D. G., og angiver
sit Soldaternummer og Assurancenum
mer og skriver: "Please send me in
formation about reinstatement of my
insurance."
Og det var vel" ogsaa fortrinsvis den
blaa Blomst der smykkede Alfred Ip
sens Knaphul. Hans Piece imod
.Georg Brandes.ve.cl AarhundredskU't£t,:
hvori lian beklager sig over, "at Poe
siens ædle Blomst vantrives i den mo
derne Literaturs hede Drivhuse," tog
nærmest Sigte paa den Side hos Bran
des, der gav sig Udtryk i Halvfemser
nes dekadante "Sovekammerliteratur"
og med Peter Nansen holdt sit Indtog
i Danmark. Den føles tillige som et
Suk fra en ukunstlet Digter, for hvem
Poesien var hellig, Formen et æste*
thisk Krav.
Alfred Ipsen var theologisk Kandi
dat uden nogensinde at ville være
Præst. Han færdedes meget i Grundt
vigske Kredse, men fik i de senere Aar
Skyld for at nære fritænkeriske Ansku*
eiser.
Hyppige og mange Rejser og Op
hold i Udlandet tjente kun til at nære
hans Væsens danske Kerne thi, sag
de han, man kan blive Franskmand,
Englænder, saagar Amerikaner men
ingensteds er man dog regnet som
blandt sine egne.
En sympathetisk Digterpersonlig
hed, et Menneske med en fast Tro paa
Retfærdigheden fordi den bunder i
Hjertets dybeste Rødder er med Al
fred Ipsen gaa et bort.
F. L. i. a
ALFRED IPSEN.
Folkeli vsskildr er, Novellist, Lyriker,
Realist og Romantiker. Alfréd Ipsen
havde mange Strenge paa sin Lyre* og
hans Død betyder et Tab for det dan
ske Parnas. Moderne og paa Højde
med sin Tid om end ikke altid enig
med den thi Harmoni var for ham
ikke det eneste saliggørende i Tilvæ
relsen kunde han påa sin egen lune
og stilfærdige Maade revse og satiri
sere i Skrift og ikke mindst fra Podiet,
hvor han paa den elskværdigste Vis
kunde sige de drøjeste Sandheder.
Allermest mindes man dog maaske
Alfred Ipsen som Artisten og Stilli
sten. I sin Dyrken af det danske
Sprog er han nær beslægtet med Thor
Lange og Johs. Jørgensen. Alle tre
ejer de den Stilens Pragt, der virker
som intense, brogede Mosaik'er paa
Sindet. Man læser f. Eks. Ipsens lille
Skitze fra et Besøg i Antwerpens
Domkirke. Det er fortættet Prosa
Poesi,, Impressionisme, farvemættet og
stemningsrigt, højtidsfuldt og klassisk
som det der males.
Frede Nielsen.
Kvinderne i N. Dakota.
Nord Dakota var en af de første Sta
ter i Landet til at erkende Kvinders
Ret til at holde politiske Embeder. For
tredive Aar siden blev Mrs. Laura J.
Eisenuth valgt til Chef for Statens
Skolevæsen, og to Aar senere blev hun
efterfulgt af en anden Kvinde, Miss
Emma Bates. Nu i de senere Aar har
Miss Minnie Nielson indehåvt denne
Stilling. Hun er en dygtig og modig
Kvinde, sorri ikke har været ræd for at
stille sig i første Række under de bitre
politiske Kampe, som har herjet Sta
ten i disse Aar. Hun har staaet tro
fast paa Vagt for Folkeskolerne mod
alle Forsøg paa at omdanne dem til
gudløse socialistiske Læreanstalter. To
Kvinder vil have Sæde i Nord Dakotas
.Legislatur denne Vinter, begge i Hu
set. Den ene er Miss Nellie Dougherty,
Lærerinde, valgt fra Minot-Distr'iktet
som Independent, og den anden Minnie
D. Craig, valgt fra Benson County
som Nonpartisan. Hvad er der i Vejen
med de norske Kvinder i Nord Da
kota V
x'"'
Paul, Minn., Fredag den 29. December 1922
Blandt Landsmænd
MINDEFEST.
En Fest til Minde om Pastor C. L.
Clausen holdtes ifølge "Mpls. Dagl.
Tid." Søndag deri 3. December i St.
Ansgar Menighed, Iowa. Clausen stif
tede Menigheden i 1853 og var med et
Par Aars Afbrydelse dens Præst til
1872, altsaa til for 50 Aar siden. Den
Norsk Lutherske Kirkes Formans
Sttib prædikede, Stedets Præst forret
tede Altertjenesten, Offer optøges til
Budgettet og Professor S. Strand gav
en Karakerskildring af den afholdte
Pioneerpræst som hjalp Folket med
Rgad og Daad baade i det timelige og
aahdeligé. Flere af Nabopræsterne og
Folk fra Naboménighederne var tilste
de) ^amt Pastor Clausens Søn, Martin
Clåiisen, som bor i Austin, Minn.
PASTOR N. P. CLEMMENSEN.
!Pastor A. Th.-Dorf skriver i "Dansk
Tidende":
Pastor Clemmensen ved Ebenezer
Kirké afgik pludselig ved Døden Ons
dag Morgen og Sørgegudstjeneste af
holdtes .i Lørdags Eftermiddag i Ebe
nezer Kirke under stor Deltagelse.
Pastor Clemmensen var tilsynela
dende rask i Søndags, deltog i Præste
converset Mandag Formiddag og var
tilstede ved et Menigheds Møde i Kir
ken om Aftenen. Under dette sank
han om og blev bragt til Hospitalet og
døde uden at være kommet til Bevidst
hed.
I Midten af Firserne kom Clem
nfsnsen, der var Sønderjyde, til Ame
rika studerede til Præst, og var engelsk
Pfæst i General Council i fire Aar, men
søgte saa Optagelse i den forenede
Kirke og har virket i den til sin Død.
Han var en helstøbt Personlighed,
en varmhjertet og veltalende Mand,
der' efterlader sig det bedste Efter
mæle.
S^tre.dsens'.:Prgps.ter. og de tre Præster
af den danske Kirke var mødt
Og
ge talte kønt om den afdøde og hans
Gerning.
I gennem alt det der blev sagt gik
der en Tone om at Pastor Clemmensen
havde haft tunge Tider her i Chicago
og at hans Arbejde ikke var blevet paa
skønnet efter Fortjeneste.
Et godt Nytaar ønskes alle Bladets
Læsére.
J. S. Sørensen.
NORSK-DANSK.
I Anledning af cle norske Krav paa
Grønland m. m. og nogle Udtalelser
derom af Hr. Lundby-Hansen skriver
Antoni Thomsen i "Skandia":
1. Ludvig Holberg var født i Ber
gen, men hans tlddannelse, Tankegang
og Forfatterskab var dansk, og han
skænkede sin Ejendom til dansk fn
I stitution Sorø Akademi. Anlæg Sag
man­
TACOMA, WASH., 18. DEC.
Hr. Redaktør! Man har nu havt ca.
to Ugers rigtig Vintervejr, her ved
Puget Sound, med Sne og Frost, saa
Temperaturen er gaaet lavt som 15
Grader over Zero, den længste og kol
deste Periode kendt her, før Nytaar,
i mange Aar. Man har været nødsa
get til at stanse alt Arbejde i Tømmer
lejrene, og som Følge deraf er her nu
mange arbejdsløse og ingen Bedring
kan ventes før ind i det nye Aar. At
Trafiken i en By som denne, der lige
som Nabobyen Seattle, ligger terrasse
formet opad høje Skraaninger hvor
mange Gadestrækninger hælder op til
25—30 Grader, kan man let forstaa,
naar disse Gader er dækket med et Lag
Is og Sne, man finder da ogsaa mange
brækkede Lygtepæl/e det er særlig
disse det er gaaet 'ud over. Det har
særlig været vanskeligt at skaffe elek
trisk Lys, Varme og Kraft. Byens
mægtige Elektricitetsværk, der drives
ved Vandkraft fra Nisqually floden og
ligger oppe ved La Grand, der almin
deligt er i Stand til at udvikle mindst
26,000 Kilowatts Kraft, faldt ned til
næppe 4,000 Kilowatts, paa Grund af
at Floden var ved at bundfryse noget
som heller aldrig er hændt før. I Dag
er det Regnvejr igen og forhaabentlig
er der mildere Vejr i vente, men skul
de det gaa over til Chinook, de langt
rækkende Varme Kystvinde, er der
Fare for Oversvømmelser langs Flo
derne i XVest-Washington.
9 £2*.
mod Danmark, Hr. Sundby-Hansen.
og faa Testamentet gjort ugyldigt.
Hejhopsadada!
2. Island er et selvstændigt K§nge
rige, som har fælles Konge med Dan
mark og det gamle Sagafolk holder
saa meget af danske Kroner og af
Danskerne i det hele taget, at man vist
ikke ønsker at forandre Forholdet.
Norge vil vel ikke erobre et fremmed
Land Nejdadada!
3. Grønland har tilhørt Danmark
siden Norge ved et Magtbud blev
skilt fra Danmark og kom til at til
høre de engang saa forhadte Svenske
altsaa i mere end i hundrede Aar.
Vil enkelte Fanatikere nu gøre Nor
ges gamle Krav gældende og virkeligt
opnaa at sætte ondt Blod mellem
Brødrefolkene, maatte Danmark over
lade Grønland til Amerika som Lan
det geografisk tilhører. Uhadadada!
4. Man kunde jo afholde en Folke
afstemning paa Færøerne saa vil
de de da for alle Tider tilhøre Dan
mark, det lille flade Pandekageland!
Selah!
5. Omtalte "biskoppelige Frakke"
og Ligkisterne i København vil Dan
inark sikkert gerne overlade det nor
ske Brødrefolk naar Hr. Sundby
Plansen be'r Danmark pænt om det.
Basta!
Brev fra Paris
(Ulykkesravnen i Præsident Mille
rands Have. En historisk berømt
Fugl. En tysk Pariserkorrespon
dents mystiske Endeligt. Hvorfor
begaar man Selvmord?)
Det er en ret ejendommelig Historie
jeg denne Gang har at fortælle, og jeg
vilde næppe have omtalt den, om jeg
ikke havde den fra en kilde, som jeg
har. al Grund til at anse for paalidelig.
Forleden Dag—eller for at være ab
solut korrekt i Lørdags Eftermiddag—
ved Femtiden* fik" en ""åT^He æld
ste Gartnere i Elysie-Paladsets Have
Øje paa en vis Ravn af en næsten
graalig Farve, der sad i et af Hr. Mil
lerands Figentræer. Efter hvad der
paastaas, skal "denne Ravn være hen
ved 150 Aar gammel og have Histo
rie, som gør, at ingen af Frankrigs
Præsidenter har skøttet om at træffe
den den bringer efter Sigende nem
lig altid Ulykker med sig.
Første Gang, man hører tale om-den,
er i Oktober 1785, da den hjemsøgte
Versailles, og der fortælles, at Marie
Antoinette, mens hun en Dag nød sin
Frokost i Slotshaven, mødte Fuglens
Blik, der var saa uhyggeligt og ilde
varslende, at hun faldt i Afmagt.
Hvad der nogle Aar senere hændte
Dronningen er jo almindelig bekjendt.
Omtrent paa selvsamme Sted aflag
de Ravnen en Aprildag i 1810 Kejser
inde iV.1arie Louise et Besøg, og hun
fortalte selv bagefter Napoleon, at
dens hæse Skrig havde forekommet
hende som et Varsel om, at hendes
Lykke snart vilde være forbi. Ganske
vist varede det endnu fire Aar, inden
Napoleons Kejserdømme sank i Grus,
men kort forinden havde Ulykkesfug
len paany kredset om Slottet i Ver
sailles.
I mange Aar hørte man saa intet
til den mystiske Ravn, Versailles
hvor den aabenbart hørte til var
jo ikke længere Kongernes Residens,
og først i 1872, da Præsident Thiers
flyttede derud for at nyde en kort
Ferie, viste den sig paany. Thiers, der
kendte Ravnens Historie, lod sig dog
ikke skræmmt^ ved dens pludselige
Tilsynekomst.
"Mig, der har frelst Frankrig, kan
der ikke times nogen Ulykke", erklap
rede han selvbevidst og han fik
Ret.
Da Thiers vendte tilbage til Paris,
fulgte Ravnen med. Senere har det
altid været i Elysiets Have, at den har
vist sig, og de Præsidenter, der har
faaet Øje paa den, er døde en tragisk
eller mystisk Død. Den ulykkesvan
gre Fugl fløj ryidt i Elysiets Have,
kort før Præsideht Camot faldt for
Caserios Dolk, og dens Skrig lød paa
ny, faa Dage før Felix Faure pludse
lig afgik ved en mystisk Død. Senere
har man ikke set noget til den, og
man forstaar derfor den gamle Gart
ners Forskrækkelse, da han i Lørdags
atter fik Øje paa den og miiidedei al
den Overtro, der knytter sig til denne
Minneapolis, Minn.
No 52
uheldvarslende Fugl. Men forhaa
bentlig er Præsident Millerand ikke
overtroisk, han kan desuden trøste
sig med, at Ravnens Tilsynekomst ved
de omtalte Lejligheder kan være rent
tilfældig, og i alt Fald bragte, den in
gen Ulykke over Thiers, skøndt han
traf den adskillige Gange.
Blandt de mange Selvmordsdramaer
der næsten daglig yder Sensationsbla
dene et velkomment Stof, er der et,
som i disse Dage har vakt en ganske
særlig Opmærksomhed derved, at Ho
vedpersonerne i Dramaet er en fransk
Dame, en engelsk Dame og en
43aarig tysk Journalist. Sidstnævnte^
hvis Navn er Bruno Buchensbacher,
var bl. a. Pariserkorrespondent til Ber
liner-Bladet, B. Z. am Mittag. Sidste
Sommer havde han gjort Bekendtskab
med en fransk Dame, og der herskede
den bedste Forstaaelse imellem dem
lige til i Fredags, da den franske Da
me tilfældig overraskede ham i Sel
skab med en engelsk Dame. Efter en
heftig Scene mellem, de tre rømmede
Ententen (de to Damer) i bedste For
staaelse Valpladsen og lod Tyskeren
blive ene tilbage.
Senere paa Dagen vendte den fran
ske Dame tilbage til den Troløse forat
hente nogle Smaating, der tilhørte
hende, og fandt ham da liggende dø
ende inde i sit Soveværelse: Lægerne
erklærede, at der rimeligvis forelaa
en Neronalforgiftning og haabede at
kunne frelse hans Liv, hvilket dog
ikke lykkedes dem.
Der er ingen Tvivl om, at en vis
Del af den tyske Presse vil réferere
dette Selvmord under Overskriften:
"Tysk Journalist myrdet i Paris af en
fransk og en engelsk Dame", og det
er derfor Myndighederne om at gøre
at faa, konstateret,, at der virkelig
foreligger et Selvmord. Men Motivet?
Mærkeligt nok samme Morgen
som Pariserbladene bragte Efterret
ning om den tyske Journalists Selv
"mord, besvarede en fransk Statistiker
Spørgsmaalet: "Hvorfor begaar man
Seivmord?" Han har 1 dette Øjemed
arbejdet ni ed 7,000 Tilfælde og er kom
men til det Resultat, at økonomiske
Bekymringer kommer i første Række.
Ægteskabelige Sorger har drevet 728
Mænd i Døden, men kun 524 Kvinder.
Kommentarer overflødige!
Det lyder ikke overraskende, at 157
Kvinder har begaaet Selvmord forme
delst Kærlighedssager, medens kun 97
Mænd er gaaede til denne Yderlighed,
men det forbauser unægtelig at høre,
at skuffet Ærgærrighed har drevet
410 Kvinder i Døden og kun 127
Mænd!
Hvem skulde tro, at de gode Damer
var saa ærgærrige!
Harveys Spøg.
Ambassadør Harvey, dette Lands di
plomatiske Repræsentant i England, er
kendt som et vittigt Hoved og Spøge
fugl, eller "Joke"-Mager. Han er nu i
disse Dage blevet mindet om. at for en
Mand i en fremskudt offentlig Stilling
kan det være en noksaa alvorlig Sag
at fare med Spøg. For en kort Tid si
den bragte Aviserne en Melding om en
Udtalelse af ham, som vakte en Del
Opsigt. Det berettedes, at han havde
sagt at de ti Bud ikke gælder Kvinder
ne eller med andre Ord: at disse ikke
har nogen Sjæl. Det var naturligvis
kun en Spøg, om han i det hele har ud
talt noget sligt. Men der sidder to
Mænd i Landssenatet, Heflin og Cara
way, der ser paa det hele som det ram
me Alvor de vil, at han ikke alene
skal tilbagekaldes, men desuden ydmy
ges til det yderste. Harveys Spøg kan
komme til at blive ganske brydsom for
ham for Heflin og Caraway er Mænd,
som liker at høre sig selv snakke og
som kan holde paa i det uendelige,
naar de har fundet noget at snakke om.
Aagerkarlebandlen dømt.
København den 25de Nov.
I
Eftermiddag afsagde Landsretten
Dommene over Aagerkarlene Dirksen
og Rosted samt deres tr£ Agenter, Syl
vest Christensen Sylvest. Carl Chri
stensen og Brunvang.
De to førstnævnte blev dømt for
Falsk og Bedrageri og fik henholds
vis 3 °ig 2/4 Aars Forbedringshusar
bejde, Cårl Christensen og Sylvest fik
hver 100 Dages Fængsel, medens Brtte
vang slap med 80 Dage.
Gaar \n\n Minneapolis Minnesota
Entered at the Post Office at St. Paul, Minn., as Second Class Mail Matter
Paris, den 23. November.
Subscription Bates:
In the United States, annually....$2.00
To Canada, annually 2.50
To Europe, mailed prepaid 2.90
Subscription payable in advance.
Advertising rates on application, at
office of
C. Rasmussen Company,
722 South Fourth Street,